Tag-arkiv: Twitter

Pinterest er verdens største interaktive livsstilskatalog

Den seneste nye dille inden for sociale medier hedder Pinterest. På rekordtid har siden fået flere end ti mio. unikke besøgende om måneden, og detailbranchen er så småt begyndt at få øjnene op for sidens muligheder i forhold til både branding og e-handel.

Pinterest er en såkaldt social netværksside med fokus på billeder og interesser. Man skal inviteres til siden, før man kan oprette sig som bruger. Derefter kan man slå billeder, man finder på nettet, op på en af sine virtuelle opslagstavler, der er oprettet efter interesser.

Pinterest minder om Twitter, fordi man vælger, hvilken bruger eller hvilke opslagstavler man vil følge. Men hvor Twitter næsten udelukkende handler om tekst, er billeder det bærende element på Pinterest. Ligesom på Twitter kan man også selv ’genbruge’ andres opslag på Pinterest med et såkaldt ”Repin”.

Men hvordan kan brands og virksomheder udnytte Pinterest til deres fordel? Som man kan læse på Kforum, kan Pinterest fungere som indgang til detailvirksomheders salgskanal med yderligere info om produktet og direkte køb:

Når et vare-relateret pin er skabt, er det muligt at tilføje et såkaldt pricetag samt et direkte link til virksomhedens online-butik. Brugerne kan nu enten gå direkte til virksomhedens web shop. Eller de kan lægge varen på en ønskeliste, som andre kan se.


Herunder kan du læse Mashables fem gode bud på, hvordan man kommer ind i kampen om de mange kvindelige brugere, som siden allerede har tiltrukket, og det stigende antal mænd, der finder vej til siden.

Fem måder at bruge Pinterest på:

1. Konkurrencer

Konkurrencer på Pinterest kan fx handle om at lave den bedste opslagstavle eller få sit opslag genopslået – et såkaldt ”Repin” – flest gange af andre brugere. Deltagerne kan også poste billeder af tøjsammensætning med dele fra det pågældende brands kollektion eller billeder af skulpturer, der er bygget med produkter fra en bestemt butik.

2. Feedback på nye produkter

Med Pinterests kommentarfunktion kan siden bruges til at få brugernes umiddelbare vurdering af et nyt produkt, hvad enten det er en kjole, bordtilbehør eller en smartphone. Tænk på det som en virtuel fokusgruppe.

3. Showcase for personlighed

For virksomheder, der ikke nødvendigvis har et eller flere produkter at vise frem, kan Pinterest fungere som en slags showcase for personlighed. Ved at vise brugerne, hvad man interesserer sig for, hvad man synes er god stil, eller hvor man finder inspiration, kan man vise brugerne sin bagvedliggende tankegang.

4. Fremvisning af forskellige afdelinger

Større virksomheder kan bruge Pinterest til at organisere fokusområder og videregive dem til offentligheden. Eksempelvis kunne en PR-afdeling samle medieomtale på én opslagstavle, mens designafdelingen kunne fremvise firmaets visuelle linje, logoer osv. på en anden.

5. Kunden som ambassadør

Kunder relaterer lettere til andre kunder. Det kunne en tøjkæde eksempelvis udnytte ved at slå et billede af en kunde op på opslagstavlen med teksten: ”Signe A. har her sat en blomstret kjole sammen med sorte strømpebånd og brune læderstøvler for at skabe det perfekte efterårslook.” Signe føler sig speciel, og kommende kunder føler sig involveret og taget seriøst.

Pinterest er i en rivende udvikling, og nye brugere strømmer til hver eneste dag. Det har en række amerikanske detaillister også opdaget, hvorfor de allerede er hoppet med på vognen. Se eksempelvis, hvordan Gap, Nordstrom og Lowe’s bruger Pinterest.

En McTwitter med sure løg

I sidste uge erhvervede McDonalds sig et væld af medieomtale i kølvandet på en ellers tilsyneladende harmløst hyggelig Twitter-kampagne, der eksploderede i hovedet på brugeremperiet ved at tage et utal af drejninger, som nok ikke helt var, hvad amerikanerne anglede efter.

Kort fortalt opfordrede fastfood-kæden sine followers til at tage del i en rosekampagne ved at dele deres gode erfaringer med McDonalds på Twitter under hashtaget #McDStories. Et hashtag er kort fortalt en emne-betegnelse, der gør det lettere at manøvrere og interagere på Twitter, da man ved at bruge hashtaget, som signaleres ved brug af ”havelågen”, #, kan knytte an til tidligere tweets. I et forsøg på at udstikke retning for kundernes kvidren ved havelågen, startede McDonalds selv med følgende to tweets:”When u make something w/pride, people can taste it” og ”Meet some of the hard-working people dedicated to providing McDs with quality food every day.”
De “hard-working people” nåede ikke få sagt det store, inden de ”people”, der efter sigende skulle kunne smage stoltheden, i stedet lod McDonalds smage deres egen stolthed i et regulært bombardement af anklager og foragt for både kæden og dens produkter:
”I just read that McDonald’s chicken nuggets have a foaming agent in them, similar to products used for building materials.”
“I used to like McDonalds. I stopped eating McDonalds years ago because every time I ate it I felt like I was dying inside.”

Forsøgte at trække stikket ud
Kort efter de første bomber var faldet, forsvandt ophavsmændene selv fra havelågen. McDonalds stoppede straks med at betale Twitter for at gøre reklame for #McDStories, men havelågen stod naturligvis stadig på vid gab, så bombardementet ufortrødent kunne fortsætte.
“Within an hour, we saw that it wasn’t going as planned. It was negative enough that we set about a change of course,” kommenterede McDonald’s chef for sociale medier, Rick Wion til paidcontent.org.
Man kan dog i sagens natur ikke slette et hashtag, da det blot er en emnebetegnelse, så alle, der har noget på hjerte, kan frit benytte sig af det lige så tosset og længe, de vil.
Blandt andet blev det mellem al #McDStories-mudderkastningen også til følgende, evaluerende tilkendegivelse:
“Thank you #McDstories you gave me a very valuable lesson for my marketing job today and it was free.”
Men hvad er det så for en lektion om marketing, man kan lære af McDonalds vingeskudte, virtuelle guldmåge?
I anledning af McDonalds-fadæsen konkluderede Politiken ganske kløgtigt: ”Man skal ikke bede om folks holdninger på nettet, hvis man ikke kan klare at høre den ucensurerede sandhed.”

Autentiske brands er ikke fejlfri
For netop den ucensurerede sandhed er et af de bærende elementer i de to trends for 2012, nemlig ”fejlfuldkommenhed” og ”moden materialisme”, som også omtales i trendbriefet i februarudgaven af Retail +.
Kort fortalt tager fejlfuldkommenhed afsæt i, at vi som forbrugere er mere end almindeligt mætte af selvhøjtidelige brands, der postulerer en overflod af generøsitet og engagement, som de på ingen måde praktiserer. Slet ikke de store kæder, som mange måske klandrer for den finanskrise, vi alle stadig er solidt plantede i, skal fortælle os, at de laver deres nuggets og friturefritter med stolthed og omtanke. Og de skal slet ikke forvente, at vi melder os ind i det lovprisende kor, som tilsyneladende var, hvad McDonalds havde forestillet sig. Som modne materialister ved vi forbrugere bedre, og med den massive strøm af information, alle har fri adgang til, så går det simpelthen ikke at binde os en rosenrød beretning på ærmet, lige som McDonalds selvfølgelig heller ikke skal forsøge at bestemme, hvad vi tweeter om dem.
McDonalds har ikke alene misforstået Twitter som medieplatform, de har også overset en væsentlig rettesnor i forhold til forbrugerne anno 2012.
Vil man tilrane sig autenticitet som brand, så er fejlfuldkommenhed i 2012 et solidt pejlemærke, lige som Twitter-kampagner ikke behøver at ende i kvidrende vanvid, hvis man blot er ydmyg overfor sine kunder og lader dem selv tage stilling til, hvad de vil dele.

Domino’s åbne debat
Ydmyghed kan eksempelvis demonstreres gennem åbenhed – også overfor kritik, som den amerikanske pizzakæde Domino’s gjorde, da kæden sidste år gav sine kunder frit slag på et digitalt billboard på Times Square i New York. På billboardet transmitterede Domino’s kundefeedback, såvel ros som kritik, i fuld offentlighed uden hverken censur eller selvhøjtidelighed. Hvor Domino’s åbnede for debatten, forsøgte McDonalds at indsnævre den, og dét fungerer tydeligvis usædvanligt dårligt, især i digital praksis.

Chanels eksklusive onlinestrategi handler om image og brandkontrol

Karl Lagerfeld tweetede i februar 2009, at han ikke forstod, hvorfor man ville købe noget så lækkert som luksusvarer på noget så kedeligt som en skærm: “there is something unexciting about buying something exciting online. I like the physical contact with the goods”. 
 

Screen shot af Karl Lagerfelds tweet februar 2009.

Screen shot af Karl Lagerfelds tweet februar 2009.

Chanel, som Lagerfeld er designeren bag, har stadig som et af de få luksusbrands en meget eksklusiv onlinestrategi. De sælger ikke deres tøj og accessories nogle steder på nettet, hverken gennem deres egne onlinekanaler eller gennem forhandleres onlinebutikker.

Det handler ikke om salg
Retail Institute mødtes for nylig med en af Chanels onlinemedarbejdere for at spørge, hvorfor man ikke vil sælge online. Forklaringen lød blandt andet på, at for Chanel handler deres website, Facebook-site og social media-profil om “storytelling” og “brand building”. Det handler ikke om interaktion med kunder og fans eller om salg. 

Chanel er i øvrigt meget påpasselige med de sociale medier, da de mener, at det kun er på deres eget website, man virkelig kan kontrollere brandet. Chanel ligger vægt på at opretholde en vis magi og mystik omkring deres brand. De vil ikke være let tilgængelige for alle og enhver, men værne om brandets drømmeværdi.

Går aldrig på kompromis med brandet
Chanel har dog også den fordel, at de hovedsagligt er et familieejet firma uden investorer, som presser på for, at brandet skal udnytte alle lukrative salgskanaler. De vælger selv deres salgskanaler og vil aldrig gå på kompromis med brandet og dets image i søgen efter indtjeningsmuligheder. Medarbejderen fortæller endda, at Chanel aldrig tænker på kortsigtet vækst, men altid lægger vægt på at opbygge brandets værdi, sådan at det også er stærkt om 10, 20 og 50 år.

E-handel via særlig brand-shop
Den kommercielle realitet er dog, at Chanels forhandlere, som fx det engelske stormagasin Selfridges, presser på for at sælge Chanels kosmetik og make-up i deres e-butik. Chanel ved selvfølgelig godt, at de må følge med detailhandelsudviklingen online og har derfor svaret Selfridges og andre store kunder, at de gerne må sælge skønhedprodukterne online, men på Chanels betingelser.

Chanel er derfor i gang med at lave en speciel brand-shop, som kan installeres på forhandlerens website – lige som de har en særlig brandshop i den fysiske Selfridges-butik.  Chanel har meget strenge regler for, hvordan luksusprodukterne må vises visuelt i onlinebutikken, men også for produktsøgninger. De vil for eksempel ikke vises på skærmen, hvis en kunde søger efter “læbestift” på Selfridges website, da det vil sidestille brandet med andre mærker – lige fra Loréal til Armani. De ønsker simpelthen ikke at blive sammenlignet eller sidestillet med noget andet brand. Man kan i stedet søge på brandnavnet “Chanel” og finde deres læbestifter derigennem.

Chanel-medarbejderen udtaler, at scenariet lyder skørt, og at man helt sikkert vil miste forretning på det, når Chanel ikke dukker op på skærmen ved kunders søgning på kosmetikprodukter. Men det betyder mindre, for det handler ikke om business for Chanel, det handler om image og brandkontrol!

chanelbutik-selfridges

Screen shot af Chanels onlinebrandbutik på Selfridges.com.

Mest åbenhed inden for kosmetik og  makeup
Selvom tøj, sko og smykker, som Karl Lagerfeld står for, nok ikke vil blive solgt online inden for den nærmeste fremtid (selv den eksklusive onlinebutik Net-a-Porter, der ihærdigt prøver at få brandet i sit sortiment, får afslag sæson efter sæson), så er der mere åbenhed og innovation inden for kosmetik- og makeup-området, som Peter Philips står for. På den amerikanske del af Chanels website kan man allerede købe de eftertragtede læbestifter med dobbelt C’erne på, og for ganske nylig kunne man endda købe de nylancerede læbestifter i en speciel pop up-shop på Chanels Facebook-side – dog kun i to dage. 

Screen shoot af Chanels”Shop Rouge Coco Shine” på Facebook

Screen shoot af Chanels”Shop Rouge Coco Shine” på Facebook

Hvor længe Karl Lagerfelds tweet-udsagn kommer til at holde, er der endnu ingen, som ved. Men det er helt sikkert, at hvis Chanel skal tilbyde onlinesalg af tøj og accessories, bliver det med lige så god service, som i deres fysiske butikker. Her bliver personalet (kaldet “konsulenter”) nemlig trænet hver eneste måned på Chanel-akademiet på hver deres ekspertområde, og det skal kunne overføres til onlinebutikken.

Måske kan vi gætte på en onlinemodel, der er en blanding af Fabergés lukkede VIP-område, hvor kunder får individuel rådgivning på skærmen, og Burberrys åbne chat med salgsassistenterne?

Trendspottingsite åbner pop up-butik for Gap

gap-cool-hunting-pop-up-butik

Trendspottingsitet Cool Hunting, som skriver om alt fra design til teknologi og kultur, viser nu sin kunnen gennem en fysisk butiksoplevelse, der er skabt i samarbejde med Gap, som er en af de allerstørste aktører i verden inden for beklædning.

Butikken er en pop up-butik, som sælger de absolut mest hippe lokalt designede julegaver til new yorkerne, og sikkert også alle mulige andre nysgerrige, i perioden 19. november 2010 til 2. januar 2011. Pop up-butikken ligger på 680 Fifth Avenue i New York i Gaps projektlokaler ved siden af Gap-flagskibet.

Permanent pop up-butik
Projektlokalerne er en form for permanent pop up-butik, og Gap bruger den som ramme om samarbejder med skiftende designere og brands baseret på sæsonaktuelle og kulturelle begivenheder. Andre samarbejder har fx udmøntet sig i ”Crunch Fitness Lab”, der visualiserede sundhedstrenden og opfordrede folk til en sundere livsstil, og projektlokalerne har også udstillet balkjoler kreeret af unge upcoming designere.

Det nyeste indhold i Gaps pop up-rum er altså resultatet af et samarbejde med Cool Hunting. Alle produkterne er nøje udvalgt af Cool Huntings redaktører. Den redaktionelle tankegang manifesteres fysisk i en kurateret shoppingoplevelse, hvor alt er sammensat efter Cool Hunters principper om, hvad der er hot: innovativt design, godt (kunst-)håndværk og produkter produceret med omtanke for sociale og miljømæssige sammenhænge.

ch-for-gap-2-thumb-675x450-24883

Butikken sælger alt fra limited edition-chokoladebarer til skateboards og ure. Interiøret er designet af en lokal New York-designer, og musikken fra butikkens højttalere er lavet af lokale musikere. Butikken er indrettet i overensstemmelse med dens fokus på håndværk, så den er vinterhyggelig og blander det moderne og det rustikke. Der er træpaneler, antikke persiske tæpper, lysekroner og træ – og unikke kunstinstallationer.

Fokus på det lokale og på håndværk
Pop up-butikken fungerer som et levende billede på, hvad der er oppe lige nu, fuldstændig på tværs af produktkategorier og kun med fællesnævnerne ”gaver” og ”lokale New York-designere”. Der er fokus på produkter, som kun fås i en limited edition, hvilket bidrager yderligere til at skabe hype om pop up-butikken.

– Cool Hunting handler om at ære designere og kunstnere, som omfavner rigtigt håndværk, siger Josh Rubin, grundlægger og chefredaktør for Cool Hunting i en pressemeddelelse.

– Det er fantastisk at indgå partnerskab med Gap om at tilbyde en platform for så mange talentfulde New York-kunsthåndværkere og visionære personligheders arbejde. Butikken tilbyder vores dedikerede fans og shoppere et fysisk sted at opleve den ekstraordinære kreativitet, som inspirerer vores site. Jeg har selv lyst til at beholde et eksemplar af hvert produkt, siger Rubin.

Pop up-butikken kommer også til at danne ramme om forskellige begivenheder, som sætter spot på særlige designere og produkter frem til lukningen af butikken 2. januar. Begivenhederne annonceres på Gaps fanside på Facebook og på Twitter, og her kan friends og followers få besked om specialtilbud, invitationer osv.

ch-for-gap-4-thumb-676x450-24885

Der er flere tidstypiske  og fremtidige trends ude at gå i samarbejdet mellem Gap og Cool Hunter: 

- Det strategiske samarbejde mellem to aktører og resultatet: en shoppingoplevelse, hvor to samarbejdende brands tilfører hinanden værdi. Man kunne forestille sig en detaillist, som udvider sit kernetilbud og sin butiksoplevelse ved at tilføre dem andre relevante brands’ produkter eller serviceydelser. Det giver kunden convenience i form af one stop-shopping og et kurateret univers, hvor produkter og servicer er nøje samstemt og udvalgt – ligesom en kurator ville gøre det på en kunstudstilling.

- Det fleksible butiksrum, som konstant skifter indhold og derfor hele tiden byder forbrugeren på nye oplevelser. Herunder også det tidsbegrænsede aspekt ved pop up-butikken, som ansporer de nysgerrige forbrugere til at gå derhen, før det er for sent.

- Fokus på det lokale – her i form af lokale designere og små virksomheder.

- Fokus på håndværk. En stærk trend særligt inden for luksusområdet, hvor fortællingen nu er, at vi godt må købe noget lækkert, hvis det er håndlavet eller på anden måde udtryk for godt håndværk, fordi det betaler sig i længden og på sigt betyder, at vi køber færre mængder, og fordi godt håndværk er evigt aktuelt og holder værdien.

ch-for-gap-15-thumb-676x450-248961

Læs mere om pop up-butikken her.

Hippe garnnøgler og strik-lektioner fra Wool and the Gang

(Foto: mirror-nyc)

(Foto: mirror-nyc)

Garn, uld og strik – lyder det støvet? Glem alt om livstræt stramaj og tante Elnas rundpinde. Wool and the Gang er intet mindre end en hip og hypet forretning med udgangspunkt i salg af garn.

Under mottoet “Instead of simply wearing it, make it as well” appellerer Wool and the Gang til forbrugernes trang til at være medskabere, til trends om det unikke håndværk og til recessionistaernes underspillede luksus og glæde ved god kvalitet med historie.

Convenient og relevant
Wool and the Gang sælger tre ting: garnnøgler i fineste kvalitet, færdigstrikket tøj og strikke-kits, som indeholder alt, hvad der er nødvendigt, for at komme i gang med at strikke.

Wool and the Gang bliver på den måde relevant for både hardcorestrikkere, folk der absolut ikke vil strikke selv, og folk der gerne vil strikke, men aldrig har lært det. Gennem et stort udvalg af onlinevideoer og pædagogisk tegnede anvisninger lærer Wool and the Gang både begyndere og fortsættere kunsten at strikke, og på den måde gør man det convenient for forbrugeren at komme i gang med strikkeriet.

Sådan gødes jorden for, at historien om produkterne lever videre efter købet, og forbrugerne vender forhåbentlig tilbage efter mere garn og flere strikkerelaterede varer, når de har lært at strikke og fået blod på tanden.

(Foto: eosjohn)

(Foto: eosjohn)

Butik i SoHo
Wool and the Gang har solgt deres varer fra hippe butikker og stormagasiner rundt om i Europa, men er også en e-butik og en nyligt åbnet butik i SoHo, New York. Butikken er moderne og enkelt indrettet med masser af community-følelse og muligheder for at få rigeligt med vejledning om strik og garn.

(Foto: eosjohn)

(Foto: eosjohn)

Garn med livsstil
Wool and the Gang tilsætter masser af livsstil og ekstra værdi til det relativt simple produkt garnnøglen. Man iscenesætter strikprodukter og det at strikke i et moderne og hipt univers, man står klar til at lære forbrugerne et håndværk, der ellers er gået lidt i glemmebogen, og man giver folk en livsstil rundt om produktet. På Wool and the Gangs hjemmeside/e-butik blogger folkene og designerne bag forretningen om deres inspirationskilder og personlige æstetik, der præsenteres god musik til strikningen, og man kan naturligvis også møde Wool and the Gang på Twitter og Facebook. Wool and the Gang er faktisk så smarte, at brandet optræder med strik og strikkeprodukter i så tunge magasiner som Elle, Monocle, Nylon og Vogue.

Besøg Wool and the Gang næste gang du er i New York og nyd deres nye måde at sælge garn på.

Wool and The Gang
98 Thompson Street
New York, NY 10012
tel. +1 212 966 9266

Leder Facebook til detailsalg?

Sociale medier er et af tidens største buzzwords. Mange virksomheder skynder sig at få en Twitter-konto og en Facebook-side. Men er det overhovedet en god investering?

En ny analyse fra Compete, som evaluerer e-handelstrends, viser nogle interessante og opmærksomhedsvækkende resultater i sammenhængen mellem brug af sociale medier og nethandel – specielt relateret til Facebook og Twitter.

Ifølge analysen “Online Shopper Intelligence study” er forbrugerne langsomme til at tage sociale medier til sig som en ressource for nethandel. Det viser sig faktisk, at sider som Facebook og Twitter er de mindst brugte kanaler, som fører til handel på nettet.

60 procent af de adspurgte forbrugere sagde, at de ikke bruger sociale medier, mens de shopper online. Og endnu flere tilkendegav, at de aldrig besøger en detailists side på Facebook, og at de ikke følger brandet på Twitter.

Det er selvfølgelig noget overraskende, da sociale medier i lang tid er blevet tippet til at influere forbrugere til køb og udråbt til at være et af de vigtigste marketingsværktøjer. Undersøgelsesresultaterne kalder dermed på refleksion hos kæder og brands, der måske i højere grad bør fokusere på mere traditionelle marketingværktøjer som emails og søgeoptimering for at nå forbrugeren i online-universet.

Det viser sig nemlig, at de fleste forbrugere stadig benytter de “gamle” metoder, når de shopper på nettet:

  • 24 procent af forbrugere siger, at de aldrig bruger de emails de modtager fra en retailer (det kan være nyhedsbreve osv). Hvilket altså betyder, at 76% af forbrugernee regelmæssigt bliver inspireret til at shoppe gennem emails, som de modtager fra detailister.
  • 8 procent af forbrugere siger at, at de aldrig bruger søgemaskiner (Google, Yahoo, Bing osv.) når de shopper på nettet, hvilket vil sige, at 92 procent af forbrugernee bruger søgemaskiner til at finde detailister, brands og specifikke produkter.

Analysen viser dog, at en overvældende del af de adspurgte forbrugere siger, at de besøger Facebook og Twitter for at søge efter udsalg og gode tilbud. Mange detailister har netop også fanget denne tendens og tilbyder via disse kanaler tilbud og kampagnekoder, som kunderne kan bruge i de fysiske butikker såvel som i online-butikkerne.

Facebook bliver i højere grad en salgskanal

Facebook melder nu ud om at have taget endnu et skridt mod at blive en salgskanal, som detailister kan regne med. Vi vil se flere og flere applikationer, der tillader salg, dukke op. Det vil komme til at betyde, at 40 procent af forbrugere, der bruger sociale medier som ressource til nethandel, rent faktisk kan gå på indkøb via Facebook uden at forlade siden.

Nogle detailister har allerede etableret online-butikker på Facebook, hvor forbrugerne kan benytte tilbuddene – f.eks. 1-800-Flowers.com, som sælger blomster via deres Facebook side og modebrandet Nine West, hvor man skal være fan for at kunne handle på deres Facebook-side.

Dette viser sig at være succesfuldt, og man kan derfor konkludere, at hvis man som detailist gerne vil have investeringsafkast fra de sociale medier, skal man tilbyde kunderne specielle fordele, tilbud og relevante informationer, som de kun finder her. Det får forbrugere til at besøge siden og shoppe her.

De syv vigtigste resultater fra Compete-analysen:

1.    61 procent af de adspurgte forbrugere svarede, at de aldrig havde besøgt en detaiilists Facebook-side.

2.    86 procent af online-detailisterne havde en Facebook side.

3.    23 procent af de adspurgte forbrugere sagde, at de besøgte en detailists sider i diverse sociale medier færre end en gang per måned.

4.    Blandt de forbrugere, som var fans af detailister på Facebook, var 68 procent fans af tre eller færre detailister.

5.    70 procent af af de adspurgte forbrugere sagde, at de ikke følger nogle detalister på Twitter.

6.    Blandt de forbrugere, som fulgte detailister via Twitter, fulgte næsten 75 procent tre eller færre detailister.

7.    Blandt de adspurgte forbrugere, som sagde, at de fulgte detailister via sociale medier, svarede 2 ud af 3, at de brugte det til at blive opdateret om tilbud og kampagner.

Sådan har Whole Foods fået succes på sociale medier – og en lille smule modgang

wf-twittter1Flere og flere detaillister omfavner sociale medier. En af dem, der var tidligt ude, og derfor har høstet erfaringer med fordele og ulemper, er den amerikanske dagligvarekæde Whole Foods, der har mere end 1,3 millioner followers på Twitter og 134.300 fans på Facebook.

Det er to årsager til, at det er interessant at se på Whole Foods måde at gribe sociale medier an på. For det første fordi Whole Foods er en dagligvarekæde og dermed en virksomhed, som ikke er vokset ud af hverken teknologi eller (sociale) medier. For det andet fordi Whole Foods har succes med at være tilstede på forskellige sociale platforme.

At få succes på sociale netværk er ikke ligetil, og derfor er det interessant at se på, hvad det er den miljø- og kvalitetsbevidste dagligvarekæde har gjort rigtigt.

Whole Foods har 160 kontoer på Twitter = relevans
I den første tid Whole Foods var på Twitter, havde selskabet kun en Twitter-konto, men der gik ikke lang tid før Whole Foods erfarede, at den tilgang ikke var tilstrækkelig. En Twitter-konto er god til nyheder med bred appel, men ikke god, hvis man f.eks. vil give informationer om events i en bestemt butik eller om bestemte produkter, som kun nogen kunder kærer sig om.

Derfor opfordrede man fra kædekontoret samtlige butikker til at oprette en egen Twitter-konto. De bruges til at formidle nyheder, der kun har relevans for et bestemt geografisk område. Whole Foods oprettede ligeledes Twitter-kontoer for bestemte produkter og services. Selskabet har i dag en Twitter-konto om oste, en om vin en anden om opskrifter osv.

Whole Foods har i dag ca. 160 Twitter-kontoer med det ene formål at øge relevansen. Relevans betyder, at kunderne får informationer fra deres lokaleområde, og om de produkter de interesserer sig for, og ikke spises af med ligegyldige budskaber til masserne.

Whole Foods opsøger sine kunder
Det har altid ligget dybt i Whole Foods DNA, at man har tætte relationer til kunderne, og at det skal være let for kunderne at etablere relationer til selskabet. Derfor etablerer Whole Foods sig i de fora, hvor kunderne befinder sig i forvejen, i stedet for at kunderne skal komme til dagligvarekæden.

Relationer er for Whole Foods ikke noget, man kun har i butikken, det er også noget, som knyttes på nettet. Derfor er man aktiv på flere forskellige platforme. Whole Foods har en blog, en konto på Flickr, en kanal på Youtube og en konto på GetSatisfaction, en side hvor kunder giver feedback på deres købsoplevelser.

Summa Sumarum: Whole Foods tvinger ikke kunderne ind i et bestemt univers defineret af Whole Foods, men møder i stedet kunderne på deres hjemmebane.

Whole Foods giver slip på kontrollen
Det siger sig selv, at man ikke kan administrere 150 lokale Twitter-kontoer centralt, så det overlader Whole Foods til personale i de enkelte butikker. Dermed giver Whole Foods plads til decentral kommunikation, som et stort antal personale har indflydelse på. Det åbner op for, at kæden modsiger sig selv, og at man sender modstridende budskaber. Og det er lige, hvad der sker, og det er man indforstået med på hovedkontoret.
Nogle ansatte formidler i et strengt business-orienteret sprog, mens andre anlægger en mere personlig tone og deler personlige oplevelser. Det forvirrer ifølge Bill Tolany fra Whole Foods new media team ikke forbrugerne, men giver dem i stedet et indtryk af, at der er mennesker bag brandet.

Whole Foods har nogle overordnede retningslinjer, der skal følges, men overholder man dem, har medarbejderne ellers frit slag til at påvirke kommunikationen. Bill Tolany forklarer nemlig, at hjørnestenen i kommunikation i de nye medier er autenticitet og personlighed, og den kommer ikke frem, hvis ansatte tvinges til at overholde meget stramme regelsæt for kommunikation.

Den rigtige kanal til det rigtige formål
Whole Foods arbejder meget med, er at vælge den rigtige kanal til det rigtige formål. Når selskabet poster videoer og længere budskaber, bruger man Facebook, diskussioner og grundigere overvejelser benytter man selskabets blog til, mens kundeservice ordnes over Twitter, da det egner sig godt til hurtige svar på enkle spørgsmål.
Whole Foods har også udviklet en iPhone-applikation, der indeholder informationer om butiksbeliggenheder og opskrifter. Det vil sige, at man bruger applikationen til indhold af mere statisk karakter.

Social media som frenemy
boykot-whole-foods
Nok er Whole Foods dygtige til at begå sig i new media-landskabet, men man begår alligevel fejl. Det fik Whole Foods at mærke for nylig, da selskabets direktør, John Mackey, havde en artikel i Wall Strett Jouarnal, hvor han var temmelig kritisk over for Obamas reform af det amerikanske sundhedsvæsen.

Mackey – vi minder lige igen om, at han er chef for en økologisk og etisk bevidst kæde (luk øjnene og forestil dig en arketypisk kunde) – lagde ud med at citere… Margaret Thatcher! Dernæst plæderede han for mindre offentlig indblanding i sygehusvæsnet.
Det faldt bestemt ikke i god jord hos Whole Foods kunder. Der er nu oprettet en hjemmeside, der opfordrer til at boykotte Whole Foods, og en Facebookgruppe med selvsamme formål, der har mere end 30.000 medlemmer

Mackey svarede på forbrugernes kritik på sin blog, og i skrivende stund er der kommet 4.310 kommentarer!!!! til Mackeys svar. Sig ikke, at forbrugerne ikke engagerer sig i brands.

Historien om Mackeys artikel og forbrugernes reaktion har nu spredt sig i adskillige amerikanske og britiske medier til skade for Whole Foods ry og rygte.

Whole Foods mærker dermed bagsiden af de sociale mediers medalje: skuffer man forbrugerne, tager de til genmæle. De har redskaber til at distribuere kritik og foras, hvor de kan organisere sig. Social Media er en Frenemy (ven/fjende). Mediet i sig selv er neutralt, men din adfærd er ikke.
I Whole Foods tilfælde betyder det, at det er godt selskabet har en masse lokal Twittere og Facebook-forvaltere, der med lidt god opførsel, god kommunikation og god service kan rette op på skaden som selskabets øverste mand forvoldte.

konf-banner1

Best Buys Chief Marketing Officer skader brandets ry og rygte på Twitter

twitter

Den amerikanske elektronikkæde Best Buy bliver gang på gang fremhævet, når snakken falder på best practice inden for brug af ny teknologi og kommunikation med kunderne i en web 2.0-tidsalder. Best Buy er da også længere fremme end de fleste, når det kommer til at anvende og forstå potentialerne i de nye teknologier.

Men i forrige uge fik den ellers så teknologi- og kommunikationskyndige virksomhed jokket godt og grundigt i spinaten.

Det hele startede da den amerikanske familiefar Doug Meacham (@DougMeacham)  var i Best Buy med sin datter for at købe et digitalkamera. Datteren fandt et kamera til 149 dollar, hun ville have. Doug Meacham foreslog, at de tog hjem og undersøgte om kameraet kunne fås billigere på nettet, og det kunne det. Købte man kameraet på Best Buys hjemmeside, kunne det fås til 99 dollar.

Doug Meachams datter 15-årige datter kunne ikke købe kameraet online, da det kræver et foto-id at oprette sig som bruger hos Best Buy – og sådan et havde hun ikke. Derfor tog far og datter turen til den nærmeste Best Buy, hvor de ville købe kameraet. Efter en snak med ekspedienten, gik han med til at sælge kameraet til onlineprisen, altså 99 dollar.

Da Doug Meacham, der selv har arbejdet 23 år inden for hjemmeelektronik og detailhandel, kom hjem, skrev han til Best Buys Chief Marketing Officer Barry Judge (@bestbuycmo) på Twitter, og lod ham vide, at Doug fandt det mærkeligt, at prisen på kameraet afviger med 51 dollar afhængig af, om man køber det i butikken eller på nettet.  Problemet bliver særligt udtalt, da det ikke er muligt for alle at oprette sig som købere i Best Buys e-butik, og derfor er den type kunder tvunget til at vælge den dyreste løsning – nemlig de fysiske butikker.

Samtalen mellem de to udvikler sig, og det ender med, at Barry Judge bliver en noget sarkastisk og anklagende over for Doug Meacham, da Judge ikke kan lide tonen i Meachams tweets.

Om tonen er upassende skal ikke diskuteres her, men sikkert er det, at et selskab som Best Buy, der bl.a. benytter Twitter til at skabe gode relationer til kunderne, lider alvorlig skade, når ledelsen i fuld offentlighed fælder hårde domme over en kunde, og ender med at lukke en diskussion før den er færdig.

Doug Meacham har en blog, hvor han skriver om kundeoplevelser. Det var ganske oplagt, at skrive om oplevelsen med Best Buy her, og det gjorde han så. Han postede også et screendump af dialogen med Barry Judge. Resultatet er en blogpost med 129 kommentarer og en historie, der har spredt sig som lynild over nettet til stor skade for Best Buys rygte.

Meacham/Judge-affæren viser, hvor vanskeligt det er at være virksomhed i transparensens tidsalder. Fejler man, bliver oplevelsen øjeblikkeligt delt med andre kunder. Og håndterer man ikke kritikken konstruktivt føjes der spot til skade, og dermed lider brandets ry nok et knæk.

Se samtalen på Twitter mellem Doug Meacham og Barry Judge her:

best-buy-twitter

Razorfashion Retail Experience: Digtiale, personlige og sociale oplevelser i butikken

razor
Der går ikke lang tid før adskillelse mellem den fysiske butik og e-butikker brydes ned. I dag foregår forbrugeres digitale relation til brands og butikker hjemme i stuen på computeren, men sådan er det ikke om få år.
Mobiltelefonerne vil til den tid være så kraftige, at de kan håndtere det indhold, kæderne laver specifikt til smartphones, og for det andet vil der i butikkerne være et stort udbud af digitale løsninger, der fungerer som et supplement til de fysiske muligheder i butikken.

Razorfish er et amerikansk mediebureau, der er specialister i detailhandel og teknologi med særligt fokus på oplevelser til forbrugere. De har udviklet deres bud på fremtidens digitale shoppingstation, der skal stå i butikkerne. Løsningen hedder Razorfashion Retail Experience, en løsning, der ifølge Razorfish, er svaret på forbrugernes stigende forventninger til relevans og sociale oplevelser knyttet til shopping.

Razorfashion Retail Experience er en stor touchscreen, der fungerer som udstillingsvindue, når den ikke betjenes af kunderne. Der kører film og billeder af nye produkter og annoncer for særlige tiltag og tilbud i butikken.
Razorfashion Retail Experience kan som sagt også betjenes af kunderne. Man kan browse i butikkens varer, der er delt op i kategorier, eller man kan i stedet vælge en bestemt stil og browse i den. Det giver overblik, inspiration og relevans – og dermed en god oplevelse.

Finder man et produkt man godt kan lide, gemmer man det på sin virtuelle ønskeseddel. Alt man skal gøre, er at trække produktet op på ønskesedlen, og så er det gemt. Næste gang man besøger butikken kan man finde sin ønskeseddel frem, så man ved, hvad man skal gå efter. Man kan også se produkter, som kunderne, der har de samme produkter på ønskeseddelen som dig, har købt,

Ønskesedlerne kan fra Razorfashion Retail Experience postes på Facebook og Twitter, så dine venner kan se, hvad du ønsker dig. Det gør det lettere for dem, næste gang de skal købe en gave til dig.

Er man i tvivl om man skal købe et bestemt produkt, så hjælper Razorfashion Retail Experience til. Man kan nemlig klikke på en vare, og læse forbrugeranmeldelser af produktet.
Når man er færdig med at udforske indholdet på Razorfashion Retail Experience, dukker der en qr-kode op på skærmen. Den tager man et billede af med sin mobiltelefon, og så overføres indholdet af ens konto fra Razorfashion Retail Experience til ens mobiltelefon.
Så kan man f.eks. et kort over butikken, og se, hvor de varer man har gemt til sin ønskeseddel, befinder sig i butikken. På den måde bliver det nemt at finde frem til det, man vil købe.

Indholdet på skærmen styres centralt, så det kræver ikke meget arbejde af den enkelte butik at håndtere systemet. Dog kan man i butikkerne lave egne kampagner, så man kan tilpasse sig lokale forhold og shoppere. Det betyder øget salg for butikkerne og øget relevans for kunderne.

Razorfashion Retail Experience er et godt eksempel på, hvad multichannel betyder. Multichannel betyder nemlig ikke, at man er tilstede på forskellige kanaler. Multichannel betyder, at der er lagt en fælles strategi for for kanalerne, og at de arbejder sammen, så kunderne ikke oplever f.eks. at købe en vare på nettet, som kæden ikke kan håndtere i butikken.

Dell med specialhjemmeside til kvinder og særtilbud til Twitter-followers

della
Den amerikanske computerproducent Dell klyngede sig gennem lang tid til en strategi, hvor man kun solgte computere via nettet. Men Dell forlod slutningen af 2007 den strategi og åbnede op for salg af sine computere i både Best Buy, Walmart og Tesco.
Det gjorde man ud fra anerkendelsen af, at man måtte ud i fysiske butikker for at øge kendskabsgraden til kædens produkter og derigennem løfte salget.

Dell brød dermed med et dogme i virksomhedens strategi, og siden har Dell løbende arbejdet aktivt med at udbrede kendskabsgraden samt gøre Dells produkter relevante for specifikke segmenter. Det arbejde finder primært sted på nettet, men man har f.eks. også sendt en serie af computere på gaden, der er udsmykket af kendte kunstnere.

dell

Seneste initiativ fra Dell er en nyt sub-brand ved navn Della – et sub-brand henvendt til kvinder.  På Dellas hjemmeside er der f.eks. et program, der monitorerer brugernes fitnessaktiviteter, et rejseprogram, tips til at komme godt i gang med den nye teknologi og et værktøj til at organisere opskrifter, man finder online.

Også stilistisk skiller siden sig ud. Sproget er mere blødt og feminint og henvender sig ikke til den gadget-forelskede kunde. Her er det ikke selve teknologien, som er i fokus, men den forskel og de fordele, den rummer. Sproget klinger af cafe-hygge med veninderne snarere end af en virksomhed, der skal overlevere et specifikt budskab.

Selve computerne er også blevet tilpasset det kvindelige segment. Formerne er rundede, og der er en bred palette af farver at vælge mellem.

Outlet på Twitter
Twitter er et andet satsningsområde for Dell. Her har man åbnet @DellOutlet. På @DellOutlet kan en del af Dells produkter købes med op til 30 procents rabat. Dells kommunikationschef Bob Pearson forklarer, at @DellOutlet er en tak til de mere end 11.000 personer, der følger Dell på Twitter.

Den forklaring er kun den halve sandhed. Den udeladte anden halvdel af forklaringen er, at det er attraktivt for Dell at knytte potentielle forbrugere til sig – forbrugere, der gennem Dells Twitterstrøm løbende konfronteres med budskaber fra virksomheden. Det er effektiv branding og loyalitetsopbyggende kommunikation, der er med til at gøre Dell top of mind hos mange forbrugere.

Billige priser lokker folk til @DellOutlet, og salg er en ikke ubetydelig sidegevinst. Men den store gevinst er, at forbrugernes bevidsthed om Dell øges, samt at man kommunikerer i et socialt netværk, hvor Dells budskaber let kan viderebringes – og dermed også kendskabet til Dell.

Om @DellOutlet