Tag-arkiv: Trend

Uddrag af Retail Innovations 3: Story, USA

Tredje bind i Retail Institute Scandinavias serie af innovative detailhandelskoncepter fra hele verden og et væld af brancher – Retail Innovations 3 – er netop udkommet.
Få her et uddrag fra trendpublikationen, hvor vi dykker ned i trenduniverset ”Kuraterede kollektioner” og finder best practice-casen Story, New York:

new-york-story

Story iscenesætter sig selv som et magasin (temaerne skifter hver sjette til ottende uge), ændrer sig som et kunstgalleri (skiftende tilbehør, events og indretning) og sælger produkter som en butik. Konceptet overfører det redaktionelle blik fra magasinverdenen til den fysiske butik.

Markedsmulighed
Story hylder de evigt foranderlige sider i et magasin og giver dem liv i en fysisk butik. Kunderne er begejstrede over den nyhedsværdi, der ligger i hver måned at modtage et magasin med de nyeste stilarter, som man bare må have i sin garderobe eller i sit hjem. Story har taget magasinindustriens tiltrækningskraft og brugt den til at lave en permanent butik, som ejeren fuldstændig ommøblerer og genudstyrer med nye varer hver 6.-8. uge. Det sker for at afspejle de aktuelle højtider, modetrends og sæsoner. Eftersom hele butikken konstant forandrer sig, har kunderne en god grund til jævnligt at vende tilbage.

STORY 2

Innovative kvaliteter
Konceptet er innovativt i sin måde at ændre fuldstændig på perspektivet, indretningen, sortimentet og temaet i butikken med jævne mellemrum. Storys kurator, Rachel Schectman, holder sig opdateret på aktuelle trends for at kunne udvælge det næste tema, som vil være mest relevant for kunderne. ”Love” og ”Color” var de første to temaer i Story. Det tredje tema, ”New York”, byder på produkter lavet af lokale newyorkere, såsom Jill Platner-smykker, udvalgte madvarer fra New York Mouth, et skiftende udvalg af speciallavet Milk Made-is, Julie Rofman-armbånd og meget mere. Når ”New York”-temaet er ovre, bliver hele sortimentet udskiftet i tråd med butikkens næste tema.

Konklusioner
Story har overført de mest eftertragtede kvaliteter ved et magasin til en fysisk butik, som vækker aktuelle trends, højtider og sæsoner til live. Story giver nyhedsværdi til detailhandlen ved med redaktionelle øjne at nytænke både sortiment og butiksindretning med jævne mellemrum. Det afspejler den urbane puls og er en innovativ måde at motivere kunderne til at komme igen for at se det nyeste tema og blive inspireret.

Nøgledata

  • Format: Boutique
  • Placering: New York (USA)
  • Antal butikker: 1
  • Butiksstørrelse: 185 m2
  • Sortiment: Beklædning og accessories

Du kan læse mere om Story og 30 andre inspirerende koncepter indsamlet af Retail Institute Scandinavias globale netværk Ebeltoft Group i Retail Innovations 3. Bogen giver dig, udover en masse inspiration fra best practice-cases, nu også baggrundsstof om de forbrugertrends, casene er organiseret under.

Retail Innovations 3 koster 499,- ex moms og forsendelse. Bestil den HER

 

 

Små butikker i store butikker giver kunder i biksen

Vi kender allerede konceptet fra stormagasinerne. Når man først er trådt indenfor, er der frit valg på alle hylder mellem de mange små butikker inden i den overordnede butik, som stormagasinet udgør. Den nye tendens er, at butikker, der hidtil har haft nok i sig selv, også åbner butikker i butikken.

Sk+ªrmbillede 2013-05-03 kl. 10.10.13For nylig udvidede den amerikanske elektronikkæde Best Buy sine butikker med Samsung Experience Shops. Det er en slags kiosker eller minibutikker inden i Best Buy-butikkerne, hvor man kun finder Samsung-produkter. Ved udgangen af maj vil 900 flere af slagsen være åbnet, og yderligere 500 er planlagt.

Spørgsmålet er, hvorfor en gigant som Best Buy – der i princippet selv kan tilbyde kunderne alt, hvad de ønsker sig – vil åbne Samsung-butikker i deres egne butikker?

Ifølge Sucharita Mulpuru fra Forrester Research kan der være store fordele for eksempelvis Best Buy ved at lægge hus til små butikker i ens egne butikker. Både hvad angår flere kunder i butikken og dermed også et potentielt øget salg.

– Detaillisten har ikke længere byrden ved at håndtere lagerbeholdningen og bestyre butiksudstillingens fremtræden. Man bliver i stedet en slags vicevært, siger Sucharita Mulpuru.

En win-win-situation

I bedste fald får både værten og husgæsten et positivt udbytte af sammenskudsgildet. Hvis minibutikken bliver en succes, kan den nemlig ud over flere kunder og øget salg bidrage med positivt omdømme til begge parter.

De store kæders styrke er, at de udgør et eftertragtet distributionsnetværk for fx brands, som måske kun har en enkelt eller nogle få brandbutikker, hvis overhovedet nogen. Med minibutikkerne får de mulighed for selv at iscenesætte deres produkter og samtidig nyde godt af de store spilleres udbredelse.

joe fresh jcpAmerikanske JC Penney, som er en kombination af et varehus og et stormagasin, er også begyndt at eksperimentere med butikker i butikken. Hver butik har et skarpt fokus på fx Levi’s, Liz Claiborne, Joe Fresh eller et andet brand.

Indtil videre ser konceptet ganske succesfuldt ud. Nogle af de første minibutikker har overgået salget i resten af butikken med 20 procent, og de fleste detaileksperter er enige om, at det er vejen for JC Penney at gå, hvis kæden skal genopfinde sig selv og tiltrække nye kunder.

Sammenblanding af brands

Ulempen ved minibutikkerne er dog, at nogle af JC Penneys loyale kunder føler, at kæden er gået på kompromis med sit prisbevidste udgangspunkt. På den måde risikerer man at frastøde kernegruppen af kunder til gengæld for en ny kundegruppe, som ikke nødvendigvis udviser samme loyalitet.

levis jcpLigesom Best Buy og JC Penney har den amerikanske varehuskæde Target også prøvet minibutikskonceptet af i deres butikker. I 2012 lancerede man ”The Shops at Target” med forskellige minibutikker i selve butikken i flere varehuse rundt om i USA. Men for kort tid siden lukkede Target i al stilfærdighed ned for tiltaget – formentlig fordi kunderne ikke tog konceptet til sig.

Ifølge Sucharita Mulpuru fra Forrester Research kan forklaring på Targets fejlslagne eksperiment være, at konceptet manglede højprofilerede brands.

– Butikker i butikken giver mest mening, når man har selvstændige brands, som folk genkender og har en tilknytning til. Derudover skal sortimentet i butikkerne være attraktivt. Jeg synes, at Target har en masse relativt ukendte brands i deres minibutikker, og det faldt højst sandsynligt ikke i kundernes smag, siger Sucharita Mulpuru.

Konceptet med butikker i butikken er altså ikke en universalløsning, og der er ingen garantier for, at hvad der virker for nogle, også vil virke for andre. Men konceptet med minibutikker i de store butikker kan være en måde at nå ud til nye kunder, samtidig med at man fastholder eksisterende kunder.

Amerikanernes m-vaner afspejler produkttype

De fleste brancher i detailhandlen taler om m-handel, hvor de mange mobile muligheder for at koordinere sine salgskanaler i cross channel-strategier, især taler til fordel for mobile tiltag, lige som en nylig undersøgelse fra Forrester viser, at samspillet mellem e-handel og fysiske butikker i stort omfang bærer frugt på bundlinjen. Alligevel er det måske ikke lige presserende for alle brancher med djævelens vold og magt at satse på m-handel, lige som ens mobile løsning også skal være relevant for det produkt, man sælger.    

For at finde ud af hvilke brancher m-handel trives bedst i, har det globale analysebureau Nielsen forsøgt at sætte tal på tendenserne ved at spørge de amerikanske forbrugere, hvor de foretrækker at have smartphonen ved hånden, når de shopper. Samtidig er forbrugerne blevet spurgt, hvad de så bruger smartphonen til i de forskellige butikker.

I det hele taget peger Nielsens undersøgelse i retning af, at det især er i forbindelse med større og mere gennemtænkte indkøb, smartphonen drages til nytte, når forbrugerne ønsker overblik over markedet og ekstra information, mens der søges rabatkuponer i forbindelse med de mere rutineprægede indkøb samt den lille hverdagsluksus i stormagasiner og tøjbutikker. Mobilbrugen afspejler med andre ord produkttypen på den måde, at amerikanerne undersøger tungere købsbeslutninger til bunds, mens de i hverdagen i langt højere grad bruger mobilen til at spare, hvor de kan.

Her et overblik over nogle af resultaterne fra Nielsens undersøgelse:

 

Dykker man ned i tallene er elektronikbutikkerne klart favoritten, når det gælder forbrugernes trang til at læse anmeldelser. Hele 73 procent af m-handlende amerikanere har brugt smartphonen til at læse anmeldelser af elektronikprodukter, lige som 57 procent har søgt yderligere produktinformation i en elektronikbutik ved eksempelvis at scanne QR-koder. Modsat er samme aktiviteter kun for de færreste, når de handler i dagligvare- eller discountbutikker (14 og tre procent).

Ikke overraskende tyder det på, at rabatkuponer derimod er meget populære i dagligvarebutikker og stormagasiner (41 procent i begge). Her er elektronik- og tøjbutikkerne dog også meget godt med. Henholdsvis 29 og 26 procent har her benyttet sig af rabatkuponer, mens discountbutikkerne sandsynligvis er så billige i forvejen, at yderligere, digitale rabatter næppe kan komme på tale – kun to procent har således forsøgt at presse citronen med smartphonen.  

Mest iøjnefaldende synes møbelbranchen derfor som en branche, hvor man skulle tro, forbrugerne ville søge sig til et solidt beslutningsgrundlag, inden de brugte deres hårdtjente dollar. Alligevel har kun 19 procent af amerikanerne læst produktanmeldelser i møbelbutikker, mens kun fem procent har søgt yderligere produktinformationer. De lave tal kan selvfølgelig hænge sammen med, at den amerikanske møbelbranche generelt ikke har implementeret teknologien som en del af deres salgsstrategi, selv om det synes helt oplagt også for amerikanske møbelkæder at gå i samme retnning som eksempelvis danske BoConcept, der planlægger en lang række teknologiske og digitale tiltag i deres fysiske butiksmiljø – eksempelvis prisskilte med QR-koder, som netop gør det lettere for forbrugerne at træffe de lidt større købsbeslutninger.

En McTwitter med sure løg

I sidste uge erhvervede McDonalds sig et væld af medieomtale i kølvandet på en ellers tilsyneladende harmløst hyggelig Twitter-kampagne, der eksploderede i hovedet på brugeremperiet ved at tage et utal af drejninger, som nok ikke helt var, hvad amerikanerne anglede efter.

Kort fortalt opfordrede fastfood-kæden sine followers til at tage del i en rosekampagne ved at dele deres gode erfaringer med McDonalds på Twitter under hashtaget #McDStories. Et hashtag er kort fortalt en emne-betegnelse, der gør det lettere at manøvrere og interagere på Twitter, da man ved at bruge hashtaget, som signaleres ved brug af ”havelågen”, #, kan knytte an til tidligere tweets. I et forsøg på at udstikke retning for kundernes kvidren ved havelågen, startede McDonalds selv med følgende to tweets:”When u make something w/pride, people can taste it” og ”Meet some of the hard-working people dedicated to providing McDs with quality food every day.”
De “hard-working people” nåede ikke få sagt det store, inden de ”people”, der efter sigende skulle kunne smage stoltheden, i stedet lod McDonalds smage deres egen stolthed i et regulært bombardement af anklager og foragt for både kæden og dens produkter:
”I just read that McDonald’s chicken nuggets have a foaming agent in them, similar to products used for building materials.”
“I used to like McDonalds. I stopped eating McDonalds years ago because every time I ate it I felt like I was dying inside.”

Forsøgte at trække stikket ud
Kort efter de første bomber var faldet, forsvandt ophavsmændene selv fra havelågen. McDonalds stoppede straks med at betale Twitter for at gøre reklame for #McDStories, men havelågen stod naturligvis stadig på vid gab, så bombardementet ufortrødent kunne fortsætte.
“Within an hour, we saw that it wasn’t going as planned. It was negative enough that we set about a change of course,” kommenterede McDonald’s chef for sociale medier, Rick Wion til paidcontent.org.
Man kan dog i sagens natur ikke slette et hashtag, da det blot er en emnebetegnelse, så alle, der har noget på hjerte, kan frit benytte sig af det lige så tosset og længe, de vil.
Blandt andet blev det mellem al #McDStories-mudderkastningen også til følgende, evaluerende tilkendegivelse:
“Thank you #McDstories you gave me a very valuable lesson for my marketing job today and it was free.”
Men hvad er det så for en lektion om marketing, man kan lære af McDonalds vingeskudte, virtuelle guldmåge?
I anledning af McDonalds-fadæsen konkluderede Politiken ganske kløgtigt: ”Man skal ikke bede om folks holdninger på nettet, hvis man ikke kan klare at høre den ucensurerede sandhed.”

Autentiske brands er ikke fejlfri
For netop den ucensurerede sandhed er et af de bærende elementer i de to trends for 2012, nemlig ”fejlfuldkommenhed” og ”moden materialisme”, som også omtales i trendbriefet i februarudgaven af Retail +.
Kort fortalt tager fejlfuldkommenhed afsæt i, at vi som forbrugere er mere end almindeligt mætte af selvhøjtidelige brands, der postulerer en overflod af generøsitet og engagement, som de på ingen måde praktiserer. Slet ikke de store kæder, som mange måske klandrer for den finanskrise, vi alle stadig er solidt plantede i, skal fortælle os, at de laver deres nuggets og friturefritter med stolthed og omtanke. Og de skal slet ikke forvente, at vi melder os ind i det lovprisende kor, som tilsyneladende var, hvad McDonalds havde forestillet sig. Som modne materialister ved vi forbrugere bedre, og med den massive strøm af information, alle har fri adgang til, så går det simpelthen ikke at binde os en rosenrød beretning på ærmet, lige som McDonalds selvfølgelig heller ikke skal forsøge at bestemme, hvad vi tweeter om dem.
McDonalds har ikke alene misforstået Twitter som medieplatform, de har også overset en væsentlig rettesnor i forhold til forbrugerne anno 2012.
Vil man tilrane sig autenticitet som brand, så er fejlfuldkommenhed i 2012 et solidt pejlemærke, lige som Twitter-kampagner ikke behøver at ende i kvidrende vanvid, hvis man blot er ydmyg overfor sine kunder og lader dem selv tage stilling til, hvad de vil dele.

Domino’s åbne debat
Ydmyghed kan eksempelvis demonstreres gennem åbenhed – også overfor kritik, som den amerikanske pizzakæde Domino’s gjorde, da kæden sidste år gav sine kunder frit slag på et digitalt billboard på Times Square i New York. På billboardet transmitterede Domino’s kundefeedback, såvel ros som kritik, i fuld offentlighed uden hverken censur eller selvhøjtidelighed. Hvor Domino’s åbnede for debatten, forsøgte McDonalds at indsnævre den, og dét fungerer tydeligvis usædvanligt dårligt, især i digital praksis.

Premium refill-butik gør op med éngangsemballage

thesoapdispensary

Køb og smid væk-kulturen harmonerer dårligt med krisetider og spareiver – for slet ikke at tale om miljøvenligt forbrug og bæredygtighed. Den canadiske butik The Soap Dispensary gør op med idéen om, at indpakning kun kan bruges én gang, og har specialiseret sig i premium sæber og rengøringsprodukter i genanvendeligt emballage.

En af tidens store trends er netop et opgør med brug af unødvendigt materiale, der forurener miljøet. Velstillede forbrugere er ofte bevidste forbrugere, der ikke kun vil have produkter af luksuskvalitet, men også produkter, der går i tråd med en øget bevidsthed omkring varernes påvirkning af omgivelserne. Det er den type forbruger, The Soap Dispensary appellerer til.

Butikken, der åbnede i oktober, definerer sig selv som “en refill-butik, der specialiserer sig i premium husholdningssæber, rengøringsmidler og produkter til personlig pleje”. Sortimentet består af en lang række nedbrydelige og nænsomme sæber til børn, kæledyr og overfølsomme eller allergiske personer. De fleste af produkterne sælges desuden i storindkøbspakker og i genanvendelige flasker, der også kan købes i løs vægt i plastic eller glas.

thesoapdispensary1

Derudover kan kunderne deltage i en række workshops i butikken, der fx handler om at lave chokolade, støbe lys eller lave kasser ud af appelsinskræller. Arrangementerne er en måde at involvere kunderne på et endnu dybere plan ved fx at empower dem med idéer og viden til selv at gøre en forskel for miljøet eller ved at give dem mulighed for at socialisere omkring hyggelige aktiviteter med andre forbrugere med samme mindset.

For at sætte det hele lidt i perspektiv er det værd at tilføje, at USA ifølge den amerikanske miljøstyrelse EPA sidste år alene genererede 31 mio. tons plasticaffald, hvoraf kun otte procent blev genanvendt, så potentialet for yderligere genbrug er enormt.

På toppen af den grønne bølge

Kilde: www.brightfarms.com

Kilde: www.brightfarms.com

Har du nogensinde undret dig over, hvad der mon gemmer sig oppe på taget af et Bilka-varehus? Nej? Der gemmer sig sikkert heller ikke ret meget lige nu. Men i fremtiden kan det være, der bliver lidt grønnere på toppen, når supermarkedernes tage omdannes til grøntsagshaver.

Den udvikling forsøger et nyt firma fra New York i hvert fald at skubbe på vej.

BrightFarms’ forretningsmodel går ud på at omdanne de store, amerikanske supermarkeders tage til grøntsagshaver, så de såkaldte “food miles” (dvs. den fysiske afstand, som grøntsager sædvanligvis transporteres fra producent til supermarked) nedbringes til et rundt nul. Grøntsagerne skal nu blot en tur med elevatoren (eller trapperne, hvis man er rigtig miljøbevidst), inden de ligger klar på supermarkedets hylder. Som bekendt medfører lange food miles en betydelig udledning af CO2, hvilket man undgår helt ved at dyrke grønt på taget.

225.000 kilo grøntsager om året fra ét tag

brightfarms3

Kilde: www.brightfarms.com

BrightFarms arbejder i øjeblikket på at overbevise de store, amerikanske supermarkedskæder om, at de bør hyre firmaet for at få fuldt udbytte af deres tagarealer til dyrkning af tomater, salat og andre grøntsager. Forretningsmodellen er simpel: BrightFarms står for arbejdet med og udgifterne til dyrkningen – design af drivhuse, bygning, plantning og høst – mens supermarkederne indgår en 10-årig kontrakt om at købe alt, der bliver dyrket på tagetagen. Ifølge BrigtFarms kan en enkelt “taghave” producere helt op til 225.000 kilo grøntsager om året.

- Vi dyrker for smagens skyld, ikke for holdbarhedstiden på hylderne, og vi høster, når grøntsagerne er modne, forklarer Paul Lightfoot, CEO i BrightFarms, i en video på firmaets hjemmeside.

I modsætning til masseproducerede industrigrøntsager, der er dyrket med henblik på at kunne klare transport på tværs af USA bag i en lastbil, kan BrightFarms udvælge de mest smagfulde sorter med det højeste næringsindhold. Og med såkaldte “hydroponiske” metoder nedbringes vandforbruget til kun en tiendedel og pladsbehovet til kun en tyvendedel i forhold til kommerciel dyrkning.

BrightFarms forventer at have sine tre første drivhuse oppe at køre til sommeren 2012. Holdet bag har dog allerede øvet og forberedt sig grundigt med besøg i et demonstrationsdrivhus ved en Whole Foods Market-butik i New Jersey og på Science Barge, en uddannelsesgård, som ligger på et skib på Hudson-floden.

Kilde: www.brightfarms.com

Kilde: www.brightfarms.com

Nærproducerede varer ikke helt nyt

Et andet eksempel på nærproducerede grøntsager på taget er conveniencebutikken Thornton’s Budgens i London, som udnytter sit tagområde med en have med netop det formål at dyrke grøntsager, som senere sælges i butikken. Projektet har fået navnet “Food from the Sky” , og det er tilsyneladende en succes, hvor frivillige fra lokalmiljøet hjælper butiksejeren med at dyrke haven på taget. Også stormagasinet Fortnum and Mason har udnytte sit tagareal kreativt med bikuber på taget, som vi tidligere har skrevet om her på bloggen.

Monitorer din sundhed – en stor trend i 2011

At være ved godt helbred er i dag lige så stort et bevis på status som de største traditionelle statussymboler. Flere og flere forbrugere ønsker sundhedsrelaterede produkter og servicer, der kan forebygge sygdom og måske også forbedre deres livskvalitet snarere end blot at kunne helbrede sygdom, der allerede er opstået. Vi vil gerne vide, præcis hvordan vores sundhedstilstand er – om vi motionerer nok, om vores almene tilstand er god, om vi får en passende mængde søvn osv. Ny teknologi og nye produkter sørger for, at det kan måles, ikke bare hos lægen, men hjemme hos os selv og på vores eget initiativ.

Ny teknologi giver nye muligheder
Stadigt flere teknologier, der kan overvåge vores helbred, bliver transportable og også billigere – der er fx mange muligheder i smartphones. Forbrugerne mødes også i sociale netværk for at diskutere og dele erfaringer, når det gælder sundhed og sygdom. Endelig betyder ”forbrugsgørelsen” af sundhed, at flere forbrugere vælger produkter med indlejrede sundhedsfordele, produkter, der er æstetisk lækre, sjove, interessante eller som formidler en bestemt historie.

Overvåge egen sundhed
I 2011 vil vi komme til at se interessen for sundhed, og særligt det at kunne overvåge sin egen sundhed, afspejle sig i forbruget. Vi vil gerne have applikationer til mobiltelefonen, som hjælper os med at holde styr på, præcis hvor meget vi bevæger os, og som motiverer os til at sætte mål og overholde dem. Vi vil også gerne uploade vores resultater til nettet, så vi får overblik, deler oplysninger med andre, får mulighed for coaching osv.

Philips Direct Life er en lille og transportabel måde at overvåge sin sundhed på. (Foto: Philips)

Philips Direct Life er en lille og transportabel måde at overvåge sin sundhed på. (Foto: Philips)

Et godt eksempel på et sundhedsmonitorerende produkt er Phillips DirectLife, som er en lille, transportabel letvægtsmonitor, som opbygger en detaljeret statistik over brugerens daglige aktiviteter. Dataene oploades til brugerens personlige DirectLife-side på nettet, og her kan man så se kalorieforbruget gennem dagen. Der kan opstilles personlige mål, og der er mulighed for coaching og at sammenligne sig med andre. 

Endnu et eksempel er Endomondo, som er en dansk udviklet mobilapplikation, der gratis kan downloades til smartphonen. Endomondo bruger gps-funktionen i mobilen (eller et Garmin gps-ur) til at tracke alle dine sportsaktiviteter, som foregår over distancer – fx løb, gang, cykling, skiløb, rulleskøjteløb osv. Applikationen noterer sig dine sportsdata – hvor langt du har løbet, hvorhenne og på hvor lang tid. Dine data bliver organiseret, og der kan sættes personlige mål. Endomondo fungerer samtidig som et motiverende community, hvor man kan få inspiration fra ligesindede, udfordre dem og følge deres præstationer i realtid.

RFID-tags fortæller genbrugsprodukters historie

Genbrug har længe været cool og en vej til at give sit hjem og garderobe et personligt twist. I kølvandet på den økonomiske krise og forbrugernes øgede klimabevidsthed er genbrug blevet endnu mere comme il faut, fordi valg af genbrugsting er en måde at tage hensyn til miljø og pengepung på.

Detailister har længe forstået, at genbrug ikke nødvendigvis behøver at være en konkurrent, men i stedet noget man kan integrere i sin forretning. Flere mode-, livsstils- og interiørbutikker er dygtige til at mikse særligt udvalgte genbrugsgenstande med nye varer for at gøre detailoplevelsen mindre konventionel og mere unik og overraskende. Et andet eksempel på integration af genbrug leverer IKEA, der organiserer Sveriges største loppemarked den 4. september, hvor kunder kan komme for at sælge og købe genbrugsting i byen Valbo.

- Vi ved, at mange mennesker har gamle ting, som de ønsker at skille sig af med. Og vi ønsker at tilbyde dem en sjov måde at give produkterne et nyt liv, der også er godt for miljøet, siger Ylva Magnusson, pressechef for IKEA Sverige, om tiltaget.

Der er med andre ord stor signalværdi i genbrug- og vintagefund. Genbrugforbrug handler i bund og grund om at fortælle historier, og den dimension har et britisk koncept ladet sig inspirere af. Projektet RememberMe udspringer af et samarbejde mellem TOTeM, der står for Tales of Things and Electronic Memory, og genbrugskæden og -organisationen Oxfam.

Konceptet går ud på, at folk, der donerer genbrugsting til en Oxfam-forretning i Manchester, opfordres til at fortælle en historie om den ting, de donerer, til en mikrofon. De skal beskrive, hvor og hvornår de har købt tingen og knytte en eller anden personlig anekdote til. Lydklippet linkes efterfølgende til et RFID-tag og en QR-code. De genstande, der på den måde har fået tagget en historie til sig, udstilles i butikken, hvor de besøgende kan bruge deres egen smartphone eller en RFID-læser til at høre historierne via højtalere i butiksrummet. Efterfølgende har de selvfølgelig mulighed for at købe de historieindspundne genbrugsgenstande.

Et andet eksempel på et koncept, der ikke bare sælger genbrugsgenstande, men også en historie om de tidligere ejere, er Pass the Baton, i Tokyo, som du kan læse om et i tidligere blogindlæg.

detailhandel-konf-2010_blog

Glem alt om supermarkedet. I fremtiden printer du dine fødevarer

electrlux
Glem alt om at handle ind i supermarkedet. I fremtiden printer du dine fødevarer hjemme i køkkenet. Tyske Nico Kläbers bidrag til Electrolux Design Lab, Moléculaire, er noget så futuristisk, men realiserbart, som en fødevareprinter. Electrolux Design Lab er en global konkurrence, hvor designere giver deres bud på nye produkter, vi vil se i folks hjem i løbet af få år.

Man indsætter en pakke i toppen af printeren, der i pulverform indeholder produktet eller retten man vil printe. Når man har startet printeren, bygges retten eller produktet op fra bunden i tre dimensioner. Man kan altså printe en lasagne eller en gulerod.
Brugerne kan på en tilknyttet hjemmeside downloade opskrifter og lave sine egne opskrifter eller råvarer.

Moléculaire gør det lettere at være kok, da man kan printe prangende måltider. Men der er vigtigere perspektiver i produktet. I en overbefolket verden med knappe ressourcer kan printede fødevarer, der ikke kræver råvarer i klassisk forstand, men mætte mange munde. Printeren er lille, og kan dermed finde plads i alle folks hjem, og det kræver ikke store landbrugsarealer at levere råvarer til printeren.

Spørgsmålet er så, hvor det stiller supermarkederne. Vil de føre et stort udvalg af printerpulver, vil der være discountpulvermarkeder og vil vi se private label-printerpulver.

Det må fremtiden vise. Indtil da skal der bare lyde et stort: Velbekomme!

Se video

konf-banner3

Slip fantasien løs: Where The Wild Things Are-pop up shop

1
16. oktober får filmatiseringen af den populære børnebog Where The Wild Things Are premiere i USA. Filmen har inden udgivelsen været omgivet af usædvanligt meget hype. Både fordi det er en elsket børnebog, som nu bliver til en film, og fordi instruktøren bag filmen er Spike Jonze.

Han har instrueret den kringlede kultfilm Orkidetyven, og adskillige banebrydende musikvideoer for artister som Bjørk, Beastie Boys og R.E.M. Og så er han hjernen bag drengerøvsprogrammet over dem alle, JackAss.

I kølvandet på en film omgivet af så megen hype, følger naturligvis også marketingtiltag. Det seneste er en Where The Wild Things Are-pop up shop, som selvfølgelig er blevet placeret i stormagasinet Space 15 Twenty i Los Angeles, der uden sammenligning er verdens hippeste stormagasin. Her får kun de mest trendy tøjmærker lov til at åbne butikker, og spisestederne holder exceptionelt højt niveau.

Where The Wild Things Are-butikken er en fryd for øjet. Den er en forlængelse af filmens og bogens univers, og i lokalet er der stillet træstammer op, bygget huler i træ og monstrene fra filmen ligger og lurer overalt i butikken. En smuk butik, der føjer lidt ekstra hype til en film, der i forvejen ikke fattes omtale.

Where The Wild Things Are får premiere i Danmark den 11. december. Gæt hvilke bamser, børnene ønsker sig til jul i år…

Traileren til Where The Wild Things Are

21

3

4

5

6

7

8

9

10
11

konf-banner3