Tag-arkiv: Tesco

Og vinderne er…

 World Retail Congress, der er en verdens vigtigste retailkonferencer, er netop løbet af stablen i Berlin, og traditionen tro blev der uddelt de prestigefyldte Retail Award-priser til detailhandlende, der har gjort en ekstraordinær og bemærkelsesværdig indsats.

Priserne gik denne gang til…

  • Marks and Spencer blev “Årets mest ansvarlige retailer”
  • Det australske stormagasin Myer blev kåret til at have “Årets butiksdesign”
  • Kinesiske 360buy.com blev “Årets pureplayer”
  • Tesco blev “Årets multichannel-aktør”
  • Den brasilianske dagligvarekæde Grupo Pao de Acúcar blev “Årets emerging markets retailer”
  • Walgreens vandt for at have “Årets bedste reklamekampagne”
  • Den spanske modekæde Inditex blev “Årets internationale retailer”
  • Ralph Lauren-president og COO Roger N Farah blev “Årets retail-leder”
  • … Og Burberry fik den ultimative pris som “Årets retailer”

Derudover gik et par særlige priser til specielt innovative koncepter. Bag uddelingen af disse priser stod Retail Institute Scandinavias internationale netværk Ebeltoft Group.

I kategorien “Mest innovative format” vandt fødevarebutikken og restaurantkonceptet Eataly New York for effektivt at kommunikere og iscenesætte et fødevaremekka, der er skabt ud fra ideen ”We cook what we sell and we sell what we cook” og således forene det at være retailer med det at være restaurant.

Prisen i kategorien “Mest innovative forretningside gik til Adidas – adiVERSE Virtual Footwear Wall for at have skabt en fængende brugeroplevelse i form af en interaktiv, touchscreen-baseret væg, der forener den fysiske butik med e-butikken, fordi kunderne her får mulighed for i en high street-butik at bestille varer, der kun virtuelt er til stede i den fysiske butik.

Tesco har succes med virtuelt subway-supermarked

Foto: Designboom.com

Foto: Designboom.com

Tescos koreanske del Home Plus åbnede sidste efterår et virtuelt supermarked på en subway-station i Sydkorea. De rejsende på Hangangjin Station i Seoul har nu muligheden for at e-handle supermarkedsvarer, mens de er på farten, og dermed udnyttes ventetiden på stationen maksimalt.

Supermarked bestående af billboards
Det virtuelle supermarked er en enkel, men genial ide. På stationens vægge er der sat store billboards op med billeder af prismærkede supermarkedsprodukter, der står side om side på hylder. Under hvert produkt er der en tilhørende 2D-kode i form af en QR-kode, som folk på stationen kan scanne med deres smartphonekameraer.
Produktet, der hører til koden, havner så i en onlineshoppingkurv på telefonen, som med et par klik bestilles og betales. Senere samme dag bliver kurvens indhold leveret til køberens hjem.
Tiltaget er ikke blot en ultra-convenient løsning for travle urbane mennesker; det har også øget Tescos salg, helt uden investeringer i nye butiksåbninger.

Onlinesalget boostet med 130 procent
Det virtuelle supermarked på Hangangjin Station var til at begynde med en test, men den har vist sig så succesfuld, at man nu udvider til andre sydkoreanske subway-stationer med en strategi om at udrulle det virtuelle format på tværs af landet inden for de næste to år. 
– Konceptet gav mening. Testen boostede Home Plus-onlinesalget med 130 procent og gav 76 procent flere onlinemedlemmer, siger Irene Lam, talskvinde for Cheil Worldwide, som er det marketingsbureau, der hjulpet Tesco med at udvikle det virtuelle supermarked.
Spørgsmålet er nu blot, om og hvornår Tesco indfører virtuelle supermarkeder i Europa?

Hjemmedyrkede fødevarer smager bedst i krisetid

kolonihave
Krisen får mange mennesker til at producere deres egne fødevarer, gerne i fællesskab med andre og gerne i byerne.

I USA er trenden eksploderet det seneste år. Alene i Philadelphia findes der 465 større køkkenhaver, der drives i fællesskab af lokale beboergrupper. Også Storbritannien er med på vognen. Her udvider mange for tiden køkkenhaven til også at omfatte hønseproduktion.

Britiske Omlet, der leverer udstyr til byernes minilandbrug melder om en fordobling i salget af deres plastikhønsehus de seneste 12 måneder. De har solgt 16.000 det seneste år.

Byggemarkedskæden B&Q sælger færdige hønsehuspakker med alt udstyr og melder om en stigning i salget på 25 procent i år.

Omlet anslår – ud fra salget af hønsefoder til private – at der findes op mod 750.000 af dem i Storbritannien i dag. For ti år siden var der omkring 50.000.
Ifølge Omlet er interessen for bylandbrug så stor, at man er på trapperne med udstyr til vagtelbrug. De små fugle er nemlig velegnede til små haver, hvor der ikke er plads til høns.

Tesco satser på kolonihaver
Ventelisten til kolonihaver i Storbritannien er alenlang, men det vil Tesco nu råde bod på og udleje køkkenhaver til private i forbindelse med kædens havecentre, Dobbies.

Kæden er naturligvis klar med en startpakke, der indeholder alt, hvad bylandmanden har brug for af udstyr til at komme i gang, herunder et hønsehus.

Når en gigant som Tesco går ind i det, tyder det på, at det ikke er en kortlivet trend.

Der er flere grunde til, at forbrugere vender tilbage til forfædrenes græsrødder. Økonomisk smalhals og stigende interesse for sunde råvarer er i sig selv argumenter for at fremstille sine egne fødevarer, men der er mere i det.

I væmmelse over den grådighed fra de store selskaber, som mange mener, er årsagen til finanskrisen, vender man mod det lokale, mod fællesskabet og det “oprindelige”.

I Danmark trækker DR2′s bonderøv, Frank Erichsen op til 400.000 seere en søndag aften. Han er nemlig alting, som finansfyrsterne, bankerne, politikerne – alle de grådige og store og uigennemskuelige ikke er.

Den amerikansk/britiske luksussupermarkedskæde Whole Foods afholder jævnligt “mød din landmand”-arrangementer i butikkerne.

I New York er trenden blandt restauranterne, at det fremgår af menuen, hvilke landmænd, der har leveret de forskellige råvarer.

Trangen til at komme tæt på fødevarerne og føle, at man selv har kontrol med tingene er en trend, vi kommer til at tage med ud af den økonomiske krise, og vi kommer uden tvivl til at opleve stor fokus på lokalproducerede produkter på supermarkedernes hylder i de kommende år.

Muligheder i krisen: Supermarkedet er den nye bank

tesco-bankI krisetider handler det ikke blot om at skære ind til benet i egen organisation og om at effektivisere – det handler også om at identificere de forandringer krisen afstedkommer hos forbrugerne. Forandringerne betyder nemlig nye forretningsmuligheder, hvis man forstår forbrugernes forandrede mindset.

Finanskrisen er nemlig ikke blot en finanskrise, det er også tillidskrise, hvor mange forbrugere har mistet tillid til de finansinstitutioner, der har ageret i markedet op til krisen og forvaltet forbrugernes penge.
Det tillidsbrud åbner en flanke for den danske dagligvaresektor, der bør overveje, om markedet netop nu ikke er det rette til at udvide forretningen med bankaktiviteter.

Det siger sig selv, at det ikke en nogen nem manøvre, men oven på en krise, hvor mange folk har mistet job og penge, er der et behov for nye aktører i bankverdenen. Aktører med et andet udgangspunkt og aktører der kommer fra et sted, hvor man ikke er sovset ind i finansinstitutionernes måder at gøre tingene på – og ikke mindst: ikke sovset ind i deres ry og rygte.

Tesco satser stort på at drive bank

I Storbritannien driver flere dagligvarekæder allerede bank. En af dem er Tesco, der har drevet bank i en del år under navnet Tesco Personal Finance. Financial Times mener, at Tescos bank drives med så stor overbevisning, at den meget snart bliver en alvorlig trussel mod de konventionelle banker i Storbritannien.

Tescos bank har oplevet stor tilvækst på det seneste og administrerer nu over seks millioner konti og 4,5 mia. pund. Man har været dygtig til at lukrere på finanskrisen og få fortalt, at man driver bank fra et andet udgangspunkt. Vel at mærke et attraktivt udgangspunkt. Forbrugerne kender nemlig brandet, og de ved, at Tesco er en kapitalstærk organisation med orden i finanserne. Derfor har forbrugerne tillid til, at deres penge er sikkert placeret hos Tesco, hvilket gør det nemt at skifte til dem.

tpfnewlogoTesco har lige offentliggjort en plan, hvor man vil være ”folkets bank”. Som en del af planen åbner Tesco i år 30 nye bankfilialer i selskabets butikker, og tilbyder her en bred vifte af finansielle løsninger.

Øverste mand i Tesco, Sir Terry Leahy, bekræfter, at Tesco lukrerer på finanskrisen, og at man regner med at generere et overskud på sine bankaktiviteter på en milliard pund om ti år. Seneste regnskab fra Tesco viste et overskud på 400 millioner pund på bankaktiviteterne.

Forbrugerne er altså klar, og deres mistillid til de etablerede banker gør det nemt at differentiere sig, hvis man åbner for bankaktiviteter. En mulighed i krisen?

Efterlad emballagen hos Tesco

Clapham 5122

Nu kan du flå unødig plastic- og pap-emballage af varerne og efterlade det i butikken hos Tesco i Storbritannien.
Meningen er ikke blot at hjælpe forbrugerne af med emballagen, som vi kender det fra Tyskland. Tesco analyserer den efterladte emballage og bruger resultaterne til at fastslå, hvilke produkter i sortimentet som er overemballerede.

Den viden kan Tesco gå tilbage til producenterne med henblik på at reducere overflødig emballage.

Tesco er i forvejen den bedste klassen, når det gælder om at reducere emballage i supermarkeder. I en undersøgelse, War on Waste, fra den kommunale organisation Local Government Association viser det sig, at der er mindst emballage i en typisk indkøbskurv fra Tesco i forhold til syv andre kæder.

Det diskuteres i øjeblikket flittig i Storbritannien, hvem der skal hænge på regningen til genbrug af den emballage, der sælges i butikkerne. Pilen peger på butikkerne selv, og det kan betyde betydelige udgifter til især supermarkederne.

 

Emballage har to formål: den skal beskytte varen, og den skal sælge varen. Spørgsmålet er, om miljøvenlige tiltag i form af mindre emballage eller mere miljøvenlig emballage hjælper med at sælge varen, eller om den ligefrem skræmmer kunderne væk.

En forbrugerundersøgelse fra Perception Research Services tyder på, at forbrugerne i første omgang tiltrækkes af en indbydende emballage, i anden omgang af emballagens funktionalitet og først derefter overvejer, om emballagen er miljøvenlig.

Det største problem i den forbindelse er, at forbrugerne ikke kender ret meget til miljøvenlig emballage.
I undersøgelsen er det nemlig kun 11 procent af de adspurgte, der har hørt om bæredygtig emballage og kan forklare, hvad det betyder.
Næsten halvdelen af forbrugerne tror, at “bæredygtig emballage” betyder, at emballagen er slidstærk.

Det er nu engang svært at se attraktionen ved miljøvenlig emballage, så længe man ikke er klar over fordelene ved det. Der venter med andre ord et oplysningsarbejde fra kæders og producenters side, hvis forbrugerne skal med på vognen.

 

Et par eksempler på materialereducerende emballager: Skoproducenten Newton Running er klar med en tætsiddende skoækse. Kellogg’s forsøger sig med en ny æske til cornflakes, der er otte procent mindre.

Emballageforbruget på miljødagsordnen i Storbritannien

affaldForbrugerne og offentlige institutioner kræver, at detailhandlen reducerer sin miljøbelastning.

Senest er emballager kommet i skudlinjen takket være en ny rapport fra den statslige britiske tænketank LGA. Rapporten kommer med bud på, hvordan man kan reducere mængden af husholdningsaffald. Hvert år genereres der 25 mio. ton husholdningsaffald i Storbritannien.

Rapporten forslår blandt andet, at der skal lægges miljøafgifter på overemballering, og at det er supermarkederne, der skal betale afgiften. Det skulle ifølge rapporten skabe et incitament til at begrænse brugen af emballage.
Der er to primære gevinster ved forslaget. For det første betyder mindre emballage lavere skatter, da det offentlige skal håndtere mindre affald. Pengene kan enten betales tilbage til forbrugerne eller bruges til offentlige investeringer. For det andet vil forslaget resultere i mindre miljøbelastning.
Industrien er ikke overraskende skeptisk over for forslaget, den mener nemlig ikke, at det vil komme forbrugerne eller miljøet til gode. Miljøchef i British Retail Consortium, Bob Gordon siger:
- Det er nonsens at antyde, at detaillister pakker sine varer ind i unødigt meget emballage. Gjorde de det, ville være at påføre sig selv en unødvendig udgift. Emballering reducerer faktisk mængden af affald ved at udsætte forældelsesprocessen for produkterne.
Emballage er ikke nødvendigvis et spørgsmål om meget eller lidt, det er lige så meget et spørgsmål om at vælge de rigtige materialer. Her må detailhandelskæderne i samarbejde med marketing og producenterne sikre sig, at man vælger de optimale løsninger.
Hos de enkelte kæder i Storbritannien er der forskel på, hvor miljørigtig emballagen til de samme produkter er. For eksempel er emballagen til en pakke cornflakes købt hos Sainsbury’s lavet af 85 procent genbrugsmateriale, 75 procent hos Tesco og 50 procent hos Marks and Spencer.
Et testkøb, LGA foretog af 29 udvalgte varer hos de store britiske dagligvarekæder, viste, at genbrugsprocenten varierede mellem 57,8 procent hos Lidl til 66,8 procent hos Sainsbury’s.
Et andet vigtigt aspekt er at hjælpe forbrugerne til at blive bedre til at håndtere affald. Det lyder ikke videre sjovt, men det kan det faktisk være. Marks & Spencer gør det på sin miljøhjemmeside, Plan A, hvor man kan spille edutainment-spillet Love Food Hate Waste, hvor man kan blive klogere på miljøbelastninger og genbrug på en sjov og underholdende måde.