Grænserne mellem offline og online udviskes fortløbende, og det betyder helt nye muligheder for detailhandlen. Seneste – og imponerende – eksempel er den amerikanske producent af nachos, Doritos, som har sendt en emballage på markedet, der indeholder en minikoncert i lyd og billeder med softpunk-bandet Blink 182. Den banebrydende emballage er blevet til ved hjælp af augmented reality.
Der har ellers været stille om Blink 182 siden 2009, men 23. juli startede de en reunion-tour i USA. Den begivenhed ville bandet gerne markedsføre, og Doritos ville gerne markedsføre sine chips, så de to slog pjalterne sammen, og det blev til løsningen Late Night.
Blink 182 spillede en minikoncert bestående af tre numre for Doritos. Koncerten blev optaget, og nu kan den ses på en eksklusiv serie af chipsposer, som Doritos har sendt på markedet. Får man fat i en af poserne, og har man et webcam, en relativt ny computer og en bredbåndsforbindelse, så kan man se den eksklusive koncert.
Man holder chipsposen op foran webcam’et, og så popper bandet ellers frem i 3-D på computerskærmen og spiller to numre for dig. Man kan dreje posen og se bandet fra andre vinkler, og holder man posen tættere på kameraet, zoomer man ind på koncerten.
En emballage forbrugerne vil gemme
Når de to numre er færdige, forlader Blink 182 scenen. Så er det ellers med at lave noget larm hjemme i stuen, for jo mere man larmer, jo hurtigere kommer bandet på scenen igen og giver et ekstranummer.
Ideen er glimrende. For det første får Doritos en massiv mængde omtale ved at være first movers på ny teknologi og nye oplevelser, for det andet vil mange kunder sidde med posen i hånden efter chipsene er spist, hvilket forlænger forbrugerens relation med brandet og for det tredje vil en del kunder gemme posen. Både for at gense koncerten og fordi begivenheden i sig selv er værd at samle på.
Det er vist ikke mange andre producenter, der kan levere en emballage, der indeholder en eksklusiv koncert, og en emballage, som forbrugerne vil bruge og gemme. One to follow!
Amerikanske forskere har udviklet en ny teknologi, der meget vel kan blive stregkodens afløser. Den nye teknologi hedder bokodes, og fordelen ved dem er, at de kan indeholde 1.000 gange så meget information som en almindelig stregkode.
Bokodes, der er 3 mm. i diameter, kan læses af et normalt mobilkamera og kan indeholde information om varen i form af næringsindhold og lignende. Prototypen af bokodes er klar, nu skal den bare sænkes i pris, så den kan udrulles bredt.
To fluer med et smæk. Sådan kan et nyt initiativ fra den britiske dagligvarekæde Sainsbury’s meget vel karakteriseres. Det er både miljøvenligt og en økonomisk fordel.
Sainsbury’s har ved en ny butik i Gloucester lagt plader i asfalten på parkeringsområdet. Når kunderne kører over pladerne i deres biler, genereres der kinetisk energi, det vil sige energi skabt ved bevægelse. De ca. 30 kWh grøn energi, der produceres hver time, sendes ind i butikkens strømforsyningsnet. Der produceres grøn energi nok til at forsyne kasseterminalerne i butikken og lidt til.
Hos Sainsbury’s er man begejstrede for den nye løsning:
- Det er revolutionerende. Ikke alene er vi de første til at benytte os af den nye teknologi, men vi er begejstrede, fordi vores kunder nu spiller en aktiv rolle i at gøre vores nye butik grønnere uden det kræver nogen ekstra indsats eller udgift, siger Alison Austin, miljøchef i Sainsbury’s.
De kinetiske plader i asfalten er ikke de eneste miljøtiltag i den nye butik. Vandet i toiletterne er regnvand, og i sommermånederne varmes alt vand i butikken op via solceller, mens solcellerne står for 90 procent af opvarmningen i vinterhalvåret.
Sainsbury’s tager ansvar for miljøet, sender et grønt signal til kunderne og sparer penge. Ikke nogen dum ide.
Hvad er en god hjemmeside for en skandinavisk detaillist? Besøger man de skandinaviske detaillisters hjemmesider, og generaliserer lidt groft ud fra dem, er den gode hjemmeside en side, hvor man kan finde informationer om kæden og kædens produkter, og kransekagefiguren er typisk en e-shop. Kædernes hjemmeside er altså et spejl af den enkelte kæde.
Den slags sider appellerer til forbrugerne i bestemte situationer. F.eks. når man lige skal vide, hvor den nærmeste Føtex ligger, eller når man skal købe en ny græsslåmaskine. Når man ikke har behovet for konkret viden, har man heller ikke et behov for at besøge kædernes hjemmeside. På den konto tabes der mange besøgende og mange potentielle kunder.
Men drejer man spejlet, så det ikke fanger kædernes billede, men i stedet forbrugernes, og baserer sin hjemmeside på den logik, så kan man skabe hjemmesider, der ikke primært svarer på bestemte spørgsmål til bestemte situationer, men i stedet udgør en ressource for brugerne. Det betyder, at de får incitament til at besøge din hjemmeside ofte.
Det lyder alt sammen meget flot, men hvordan ser det så ud i praksis? Det skal vi her se et par eksempler på. Barnes & Noble
Den amerikanske boghandlerkæde Barnes & Noble er et mønstereksempel på en hjemmeside, der spejler brugernes behov frem for at formidle, hvem B&N er. B&N har skabt et særdeles udbygget univers omkring bøger, der lokker adskillige bogelskere til hver dag. De er ikke nødvendigvis folk på jagt efter en bestemt bog, der kommer ind på siden, det er i stor stil brugere, der kommer af kærlighed til bøger. B&Ns hjemmeside er nemlig en guldgrube for litteraturfanatikere.
Her kan man finde videointerviews med kendte forfattere som Isabel Allende, Bill Clinton og Thomas L. Friedman, og man kan downloade interviewene til sin computer eller smartphone. Der er tyve forskellige tv-kanaler at vælge mellem. Man kan hente podcast, oprette en profil på B&N’s pendant til Facebook. B&N’s sociale netværk er ikke for generalister, som f.eks. Facebook, nej med en B&N profil er det let at finde andre litteraturelskere, man deler smag med.
Der er læseklubber sat op til hver enkelt forfatter, så man kan drøfte vedkommendes forfatterskab, og til en del bøger har B&N i samarbejde med forlaget udarbejdet ca. 20 spørgsmål til bogen, som læserne så kan starte med at diskutere. Det gør det let at komme i gang med diskussion.
B&Ns side er altså først og fremmest hjemsted for folk, der elsker bøger. Og det kan godt være, de ikke kommer ind på siden som kunder, men de kan meget vel forlade den som kunder. For hos B&N bliver kærligheden til bøger for alvor vakt. Og derfor kommer man tilbage til siden tit og ofte.
B&Ns hjemmeside blev i 2007 af de amerikanske forbrugere kåret til den bedste butik i USA. I konkurrence med alle de fysiske butikker vel at mærke.
Den fynske ølproducent Albani lancerede den 4. maj en ny hjemmeside. På hjemmesiden skal man lede godt efter for at finde noget om bryggeriet. I stedet er hjemmesiden en koncertkalender for hele Fyn – en type hjemmeside der ikke fandtes, før Albani lancerede den. Musikinteresserede fynboer får derfor et godt incitament til at besøge hjemmesiden tit og ofte – man skal jo lige vide, hvad der sker i lokalområdet.
Resultatet er til at tage at føle på. Siden hjemmesiden blev lanceret, er besøgstallet steget med 300 procent. Det vel at mærke uden der er lavet pr for den. Albani fokuserer altså ikke på sig selv, men på brugerne. Albani får til gengæld skrevet sig ind i musikuniverset ved at stille en koncertkalender til rådighed for musikelskere som en gratis service. Gevinsten er 300 procent flere brugere. Og så skal man jo ikke glemme, at en god koncert og en god øl hører sammen…
Waitroses hjemmeside har en stor og meget udbygget opskriftssektion, hvor interesserede med stor fordel kan lade sig inspirere. Finder man en opskrift man kan lide, gemmer man i sit arkiv, hvor man kan oprette mapper med forskellige temaer, så det er let at finde opskrifterne igen.
Der er en særlig sektion til forældre, der skal lave mad med børnene, man kan stille spørgsmål til en diætist, kendte kokke skriver artikler til hjemmesiden, en søgemaskine, der gør det let at finde en god restaurant i lokalmiljøet, tips til gode steder at tage på picnic, grundig in formation om sæsonens råvarer, masser af videotips (f.eks. til, hvordan man bedst muligt skræller en mango) osv. osv. osv.
Det Waitrose primært får fortalt om sig selv, er, at de kærer sig om kunderne, og derfor har skabt et univers for dem.
Som man kan se i de tre eksempler, er det altså værd at tænke over, om man blot skal fylde sin hjemmeside med tør virksomhedsinformation og fakta, eller om man skal gøre den til en ressource/serviceplatform, som giver brugerne god grund til at vende tilbage ofte. Gør de det, skal de nok også huske dig, når de skal handle ind.
Der går ikke lang tid før adskillelse mellem den fysiske butik og e-butikker brydes ned. I dag foregår forbrugeres digitale relation til brands og butikker hjemme i stuen på computeren, men sådan er det ikke om få år.
Mobiltelefonerne vil til den tid være så kraftige, at de kan håndtere det indhold, kæderne laver specifikt til smartphones, og for det andet vil der i butikkerne være et stort udbud af digitale løsninger, der fungerer som et supplement til de fysiske muligheder i butikken.
Razorfish er et amerikansk mediebureau, der er specialister i detailhandel og teknologi med særligt fokus på oplevelser til forbrugere. De har udviklet deres bud på fremtidens digitale shoppingstation, der skal stå i butikkerne. Løsningen hedder Razorfashion Retail Experience, en løsning, der ifølge Razorfish, er svaret på forbrugernes stigende forventninger til relevans og sociale oplevelser knyttet til shopping.
Razorfashion Retail Experience er en stor touchscreen, der fungerer som udstillingsvindue, når den ikke betjenes af kunderne. Der kører film og billeder af nye produkter og annoncer for særlige tiltag og tilbud i butikken.
Razorfashion Retail Experience kan som sagt også betjenes af kunderne. Man kan browse i butikkens varer, der er delt op i kategorier, eller man kan i stedet vælge en bestemt stil og browse i den. Det giver overblik, inspiration og relevans – og dermed en god oplevelse.
Finder man et produkt man godt kan lide, gemmer man det på sin virtuelle ønskeseddel. Alt man skal gøre, er at trække produktet op på ønskesedlen, og så er det gemt. Næste gang man besøger butikken kan man finde sin ønskeseddel frem, så man ved, hvad man skal gå efter. Man kan også se produkter, som kunderne, der har de samme produkter på ønskeseddelen som dig, har købt,
Ønskesedlerne kan fra Razorfashion Retail Experience postes på Facebook og Twitter, så dine venner kan se, hvad du ønsker dig. Det gør det lettere for dem, næste gang de skal købe en gave til dig.
Er man i tvivl om man skal købe et bestemt produkt, så hjælper Razorfashion Retail Experience til. Man kan nemlig klikke på en vare, og læse forbrugeranmeldelser af produktet.
Når man er færdig med at udforske indholdet på Razorfashion Retail Experience, dukker der en qr-kode op på skærmen. Den tager man et billede af med sin mobiltelefon, og så overføres indholdet af ens konto fra Razorfashion Retail Experience til ens mobiltelefon.
Så kan man f.eks. et kort over butikken, og se, hvor de varer man har gemt til sin ønskeseddel, befinder sig i butikken. På den måde bliver det nemt at finde frem til det, man vil købe.
Indholdet på skærmen styres centralt, så det kræver ikke meget arbejde af den enkelte butik at håndtere systemet. Dog kan man i butikkerne lave egne kampagner, så man kan tilpasse sig lokale forhold og shoppere. Det betyder øget salg for butikkerne og øget relevans for kunderne.
Razorfashion Retail Experience er et godt eksempel på, hvad multichannel betyder. Multichannel betyder nemlig ikke, at man er tilstede på forskellige kanaler. Multichannel betyder, at der er lagt en fælles strategi for for kanalerne, og at de arbejder sammen, så kunderne ikke oplever f.eks. at købe en vare på nettet, som kæden ikke kan håndtere i butikken.
Retail Institute Scandinavia var tirsdag til seminar hos Republica i Albertslund under overskriften Recession & Retail – Se mulighederne! Seminarets mission var at pege på, hvordan krisen kan vendes til noget positivt, og at der trods alt stadig er et marked med forskellige muligheder.
Kunsten er at se de muligheder, der er, og ikke mindst sætte sig ind i, hvordan den nye virkelighed fungerer. Til det formål havde Republica inviteret så forskellige mennesker som adm. direktør for Saxo Bank Lars Seier Christensen, sociolog og fremtidsforsker Eva Steensig fra Lighthouse Cph., konsulent Bruno Christensen fra Retail Institute Scandinavia og endelig Mads Nygaard, adm. direktør for Louis Nielsen.
Har ikke nået bunden endnu Lars Seier Christensen startede dagen mindre optimistisk med det budskab, at krisen ikke har nået bunden endnu, og at det værste stadig venter forude i form af fald i værdier og forbrug, negativ vækst og stigende arbejdsløshed.
Lars Seier Christensens bud er, at kunder fremover vil efterspørge enkle produkter, og at vi forbrugsmæssigt går fra show-off til konservatisme.
Ikke overraskende vil efterspørgslen blive mindre, konkurrencen hårdere og margins mindre. Det er derfor en god ide at satse på stordrift og jævne produkter frem for produkter med store margins.
Saxo Bank-direktøren understregede dog flere gange, at han ser kriser som noget positivt, der kan skille syge fra raske virksomheder. Krisens cyklus vil vende en dag, og markedet vender 6-9 måneder før det.
Indtil da er bankdirektørens råd at sørge for at holde omkostningerne nede og satse på rigtige varer i stedet for luksus og varm luft.
5 psykologiske stadier i en krise Sociolog og fremtidsforsker Eva Steensig skitserer fem psykologiske stadier i forbrugeradfærden ved en krise. 1: Frygt, 2: Handling light, 3: Handling, 4: Prioritering, 5: Beskyttelse.
På trin 1 ser vi ingen rigtige adfærdsændringer, men vi bliver opmærksomme på prisen og shopper lidt mere discount. På trin 2 sætter vi planlagte større investeringer i venteposition, mens vi på trin 3 foretager reelle ændringer i vores (forbruger-)adfærd. Vi vinder billige erstatninger for dyrere investeringer og maler f.eks. bordpladen frem for at købe et nyt køkken.
Lige nu befinder danskerne sig forbrugsmæssigt på trin 4, hvor der opleves stigende ledighed, og vi for alvor begynder at prioritere i forbruget i forhold til alt fra rejser til abonnementer og gennemgår budgetterne nøje. Steensig er ikke sikker på, at vi når til det sidste og 5. stadie, hvor vi fokuserer på tryghed og beskyttelse og begynder at værne stærkt om det, vi har.
Fra hjerte til hjerne Eva Steensig understregede, at vi ikke vender tilbage til tingenes tilstand før krisen, når krisen engang er forbi, men at vi befinder os et helt nyt sted. Efter mange års forbrug med fokus på følelser, hvor vi som forbrugere både har villet blæse og have mel i munden (læs: både have luksus og redde verden), er vi nu på vej mod et forbrug, der er mere præget af rationalitet og krav om dokumentation.Vi accepterer ikke længere blindt f.eks. værdier om økologi og sundhed, når de er knyttet til produkter, men forlanger viden om, hvordan produkterne virker, om og hvorfor de er gavnlige for os – og om de er pengene værd.
I forlængelse heraf vil vi se en stigning i ekspert- og forbrugertests af produkter. Vi søger troværdighed, tryghed og soliditet og vil gerne betale for premiumprodukter, men produkterne skal kunne dokumenteres, og det kan være en fordel som detaillist at formidle historier om sporbarhed videre, så forbrugerne med egne øjne kan se, hvor produktet er lavet.
Kønspolarisering
Steensig ser en ny strømning i en øget polarisering mellem det feminine og maskuline, hvor mænd søger maskulin selvudvikling, tager på mandeture, ryger cigarer og opsøger mandefora, hvor de kan dyrke maskuliniteten som modreaktion på den voldsomme kvindelige dominans i det danske samfund de senere år.
Kvinderne kaster sig til gengæld over femininiteten i et orgie af pink og krystaller, mens børnene klædes ud som hhv. riddere og prinsesser. I detailhandlen kan strømningen komme til udtryk i kønsdifferentierede produkter – Kims macho-chips og Coca Colas Coke Zero er eksempler.
Også andre strømninger gør sig gældende ifølge Eva Steensig, bl.a. et nyt fokus på teknologi som f.eks. robotter, og forbrugere, der reagerer mod krisesnakken ved at opføre sig irrationelt og ekstremt.
Retur til det gode købmandskab
Bruno Christensen advokerede for en tilbagevenden til det gode købmandskab, hvor man lader sin fornuft og fornemmelse for handel råde her og nu. Detailhandlen skal påtage sig rollen som kundernes indkøbsagent og reagere på det, folk gør i butikkerne. I de senere år, hvor varerne næsten har solgt sig selv, har dele af detailhandlen glemt at fokusere på salg, og det må man lave om på nu, så salgssituationen i butikken igen bliver prioriteret som det vigtigste.
Louis Nielsen satser ekspansivt i krisen Mads Nygaard, adm. direktør for optikerkæden Louis Nielsen, er eksponent for en kæde, der har satset på finanskrisen ved at ekspandere. Kæden, som ejes af Specsavers, har i dag 51 butikker, men målet for 2009/2010 er 20 nye butikker og en omsætning over 500 mio. kr., hvilket svarer til en vækst på over 20 procent.
Louis Nielsen har i høj grad sat en ny dagsorden inden for optikerbranchen ved at bryde de branchedominerende spilleregler om pris mv., og derfor står kæden nu stærkt i en krisetid, hvor det stærke bånd, der hidtil har været mellem kunde og optiker, nu ofte brydes, fordi kunderne begynder at reflektere over, om de i virkeligheden bruger urimeligt mange penge på optiker-relaterede produkter og serviceydelser.
I erkendelse af, at det gode købmandskab også knytter an til personligt (med-)ejerskab af butikken, vil Louis Nielsen sætte gang i en transformation af gruppeejede butikker til en partnerskabsmodel, hvor partneren køber sig ind i butikken og derfor er topmotiveret for at få butikken til at yde sit bedste.
Recession er altså ikke bare en lang ørkenvandring, men et nyt retail-landskab med anderledes former for forbrug og nye muligheder for ekspansion – og ikke mindst en oplagt lejlighed til at skære det overflødige væk til fordel for det væsentlige.
Her et hurtigt overblik over årsagen til finanskrisen:
Sociale netværk som Facebook samler flere og flere funktioner i sig. Man ser Youtube-videoer på Facebook, man e-mailer vennerne gennem Facebook, man hører musik på Facebook, man chatter på Facebook osv.
Den tid forbrugerne bruger der, går fra den tid de ellers ville have brugt på andre hjemmesider. I takt med flere og flere muligheder samles på samme platform mindskes incitamentet til at besøge andre hjemmesider, og dermed stiger behovet for, at detailkæder er tilstede i de universer, hvor forbrugerne bruger deres tid.
En af de kæder, der er dygtige til ikke bare at være tilstede på Facebook, men faktisk bruger Facebook til at skabe værdi for kunderne og dermed øge loyaliteten, er den amerikanske dagligvarekæde Target.
Target donerer fem procent af sin indtjening til velgørende formål. De midler kunne kæden vælge selv at dele ud, men man har valgt at give kunderne magten gennem kampagnen Bullseye Gives. Targets løsning ligger på Facebook, og her kan kunderne stemme på, hvilke velgørende formål de mener, skal nyde godt af de 3 mio. dollar Target donerer hver uge.
På Tagets Facebook-side har selskabet udvalgt ti velgørende formål, der kan doneres penge til. Brugerne stemmer så på det formål, de synes fortjener et tilskud. Får et selskab f.eks. 21 procent af stemmerne, får det 21 procent af de midler Target donerer. Når en bruger har stemt, vil det fremgå på brugerens egen side.
For brugeren giver det mulighed for at vise omverdenen, at man har engageret sig i en god sag. For Target betyder det, at vennerne til personen der har stemt, også vil blive bekendt med afstemningen – og dermed også med Targets engagement i samfundet. En sikker vej for Target til at få flere fans på Facebook. Target har i skrivende stund 241,207 fans. Kampagnen kører indtil den 25. maj.
Tommelfingerregler
Skal man som detailkæde etablere sig på sociale netværk, er der en del tommelfingerregler man bør overholde. Det er nemlig ikke nok, at er tilstede på sociale netværks, man skal gennem sin tilstedeværelse gøre noget for kunderne. Her et par af de tommelfingerregler.
1: Du skal give dine medlemmer en central platform, hvor de kan komme i dialog med andre medlemmer.
Den centrale kommunikationsplatform, hvor medlemmerne taler med hinanden, er en glimrende platform til at skabe loyale forbrugere, der er knyttet til dit brand. Også når de har forladt butikken. Besøg Targets Facebook-profil, og se hvor mange indlæg der kommer på en dag. Det er mange.
2: Du kan kommunikere med kunder og potentielle kunder.
Den moderne kunde vil have svar, og have dem hurtigt. Får man svar på sine spørgsmål, kan det meget vel afgøre valget af butik. Facebook, Twitter osv. er glimrende platforme til at etablere en direkte relation til forbrugerne.
En anden fordel er, at det er enklere at fange forbrugerne på Facebook end i dit eget univers. Det er mere uforpligtende for forbrugerne at følge et brand på Facebook, end det er at registrere sig på brandets cooporate hjemmeside. Dermed rækker man på Facebook ud efter de nølende, de skeptiske og de potentielle, mens man på et cooporate website i højere grad fanger de dedikerede kunder ind.
3: Gør dine informationer tilgængelige på medlemmernes egne sider.
Forbrugerne stoler på medforbrugerne, så den bedste anbefaling en kæde kan få i et socialt netværk, er en anbefaling fra en ven til en ven. Derfor skal de informationer en kæde lægger på sin side være af en sådan karakter, at den enkelte bruger kan bruge dem til at fortælle en historie om sig selv. Præcis som Target har gjort med Bullseye Gives, hvor kunderne kan poste deres engagement i en god sag på deres egen side.
Samme strategi kan anvendes med gode tilbud, medlemsfordele, arrangementer osv.
Har du erfraing med at etablere dig som virksomhed på Facebook, eller har du andre gode råd, så del dem med Retail Blogs læsere i kommentarsektionen. Vi hører gerne fra dig.
Kritikere af e-bøger mener, at e-bøger får svært ved at slå igennem, da kunderne vil savne det fysiske produkt. Bøger pynter, og så er der masser af status i at have dem stående i reolen.
At der er status i at fremstå litterær, bekræftes af amerikanske og engelske undersøgelser, der viser, at 65 procent af de adspurgte i undersøgelserne lyver om, hvor meget de læser. Og herhjemme er bogsalget steget støt siden 1998, mens vi bruger 20 procent mindre tid på at læse.
De tal er dog ingen dødsdom over e-bogslæseren. På det amerikanske marked har Amazons Kindle haft stor succes. For eksempel blev første generation hurtigt udsolgt, og salget af anden generation overstiger Amazons forventninger.
I sidste uge præsenterede Amazon en ny og større Kindle, der skal tage konkurrencen op med trykte aviser. Ved samme anledning præsenterede Amazon også tal for salget af e-bøger – tal, der unægteligt må få kritikerne til at løfte øjenbrynene.
I de tilfælde, hvor der både er et fysisk og et e-bogseksemplar tilgængelig af samme bog, er 35 procent af de solgte eksemplarer e-bogsversionen. Det er et overraskende stort tal, der indikerer, at e-bogen går en lys fremtid i møde.
Herhjemme har e-bogslæsere og e-bøger ikke fået stor succes endnu, men udvalget af e-bøger og e-bogslæsere er bestemt også til at overskue. Man skal faktisk til udlandet for at købe en decideret e-bogslæser som Sonys Reader eller Amazons Kindle.
Der er dog ingen tvivl om, at e-bøgerne bliver en succes. E-bøger fylder ikke noget, så man kan have adskillige bøger i tasken på samme tid. Man sætte elektroniske kommentarer og æselører i dem, og man kan søge på på ord i teksten, hvilket gør det let at finde de passager, man er på jagt efter.
Og har man bøger, der ofte bliver opdaterede, behøver man ikke købe den nye version, den bliver opdateret af sig selv i e-bogslæseren.
Både Gyldendal og Lindhardt og Ringhof har i den forgangne uge offentliggjort satsninger på e-bøger. Begge forlag regner med at sende mindst 400 bøger på markedet i indeværende år – dog uden at tjene på dem i første omgang.
Om e-bogslæseren bliver en succes, er derimod mere usikkert. Udviklingen går imod at samle flere og flere funktioner i samme produkt. Hvem vil købe en iPod, når man kan købe en iPhone og få mp3-afspiller, telefon, kamera og alle mulige andre fordele samlet i samme produkt? Derfor er spørgsmålet, om den fremtidige e-bogs-læser ikke snarere er en smartphone end en særskilt læser.
Man kan i hvert fald godt regne med, at både Apple, Google, Blackberry og andre producenter af smartphones er opmærksomme på væksten i salget af e-bøger og derfor arbejder på at gøre det bekvemt at læse dem på kommende modeller af smartphones.
Konklusionen er derfor: E-bogen er en sikker vinder, hvilken e-bogslæser, der hiver sejren hjem, er mere usikkert.
Dag et på World Retail Congress bød på mindre snak om finanskrisen end ventet. Det er der flere årsager til. For det første er det ikke alle, der er i deres livs krise.
En oplægsholder spurgte, hvilke virksomheder i salen, der var i deres hidtil største finansielle krise. Det var ca. 40 procent. Altså er der 60 procent, der har oplevet værre tider.
Det andet forhold, der gør det svært at tale om krisen, er, at der ikke er én krise, men mange. Krisen rammer forskellige virksomheder forskelligt, og derfor er det svært at komme med generelle tips og tricks til, hvordan man skal komme ud af krisen.
En tredje faktor er, at mange af de virksomheder, der har det svært under krisen, var i vanskeligheder allerede inden krisen, og at man derfor ikke bukker under for selve krisen, men for manglende investeringer i at holde brand, butikker og organisation up to date, lod det fra Dr. Ira Kalish, director of Global research ved Deloitte.
De forskellige analyser af krisen havde tre konklusioner tilfælles: For det første, at USA og Kina vil være de første lande til at komme ud af krisen, og at kinesernes privatforbrug efter krisen vil stige, mens amerikanerne vil importere flere varer. For det andet – og det var dagens gode nyhed – at der er lys forude, da der er positive signaler i både amerikansk og kinesisk økonomi. Som Richard Simonin, CEO i Etam, poetisk udtrykte det:
- Der er solstråler i den kolde bæk.
Den tredje konklusion var, at man håber og tror på en vis ny præsident Over There.
Mulighederne: Teknologi og medarbejdere
Hvad der blev diskuteret meget på førstedagen af World Retail Congress, var teknologi og medarbejdere. På tværs af de mange kæder, der var på talerstolen, var der enighed om, at det særligt er de to faktorer, der kan skaffe flere kunder i butikken.
Medarbejdere skal plejes, uddannes og dygtiggøres. Det skal ikke nødvendigvis ske gennem salgstræning. En fransk tøjkæde uddanner sine medarbejdere i psykologi, kunst- og designhistorie, motivation osv., og det har løftet salget betragteligt – nul fokus på salg, masser af fokus på mennesker. Det kan man læse mere om i Retail+ senere.
Bob Willitt fra Best Buy gik så vidt som til at sige, at medarbejderne er Best Buys bedste kunder.
Det andet store emne på læberne af eBay, Best Buy, Toys’R’Us, Zara osv., var teknologi. Teknologien bliver en lige så selvfølgelig del af fremtidens shopping som kontanter og dankort er det i dag – og den fremtid er lige om hjørnet. Derfor skal der investeres i området nu. Investeringerne er godt givet ud. Zara berettede om sit unikke distributionssystem, der er helt og aldeles afhængig af teknologi, og Best Buy fortalte om, hvordan kædens unikke position på markedet i overvejende grad skyldes anvendelse af teknologi.
Teknologi, der både giver kunderne bedre informationer og oplevelser, og som fremmer innovationen i butikkerne.
Som Bob Willet sagde til mig efter oplægget: Uden teknologi ville Best Buy være et meget større Big Why.
I mange år har det været mere fornuftigt end sjovt at være grøn forbruger, men det laver Fiat om på. Det gør de gennem Fiat eco:Drive.
Fiat eco:Drive er en teknologisk løsning, der registrerer bilisters acceleration, nedbremsninger, gearskifter og gennemsnitshastighed, og samler alle informationerne på et USB-stik, der sidder i bilen under kørsel.
Når bilturen er slut, tager man USB-stikket med sig, sætter det ind i sin computer og så analyserer systemet ellers, hvordan man har kørt samt kommer med forslag til, hvordan man kan køre for at køre mere benzinøkonomisk og miljøvenligt.
Men kan oploade sin kørselshistorik til Fiat eco:Drives hjemmeside, og sammenligne sin egen kørsel med andre bilisters og i samme omgang hente god råd fra dem.
Fiat eco:Drive gør det ikke bare samvittighedsforbedrende at være grøn forbruger, systemet gør det også sjovt. I en tid hvor data visualization og uforpligtende konkurrencer vinder frem, er Fiat eco:Drive et godt eksempel på, hvordan man knytter forbrugerne til sig ved at give dem en god oplevelse.
I mange år har det været mere fornuftigt end sjovt at være grøn forbruger, men det laver Fiat om på. Det gør de gennem