Det måtte komme. En miljøvenlig mobiltelefon. Det er Samsung, der som den første mobilproducent lancerer en økovenlig af slagsen. Den nye smartphone fra selskabet hedder Blue Earth.
Navnet dækker over, at vi her har med en miljørigtig mobiltelefon at gøre. Telefonens cover er lavet af genbrugte plasticflasker, æsken, som den leveres i, er lavet af ubehandlet genbrugt pap og kan efterfølgende anvendes som fotoramme. Også opladeren er miljøvenlig, da den oplader telefonen med mindre strøm end traditionelle ladere.
Bagsiden af telefonen er dækket af et solfangerpanel, som ifølge Samsung, kan give dig ti minutters taletid, hvis du “oplader” telefonen i solen i en time. Blue Earth har også indbygget et såkaldt pedometer, som kan tælle dine skridt og arbejde sammen med et indbygget softwareprogram, Eco Walk, som kan udregne, hvor meget CO2, du har sparet miljøet for ved at gå en given distance frem for at køre den i bil – den regner endda ud, hvor mange træer, du har reddet.
Selvom telefonen er fremstillet af brugte plasticflasker, er det stadig en moderne telefon. Blue Earth har tre tommer LCD-skærm, trådløst netværk, 3G, Bluetooth, 130 MB hukommelse, musikafspiller, radio, 3 megapixels kamera, videoptager, gps og Google Maps.
Prisen for miljøbevidst mobilsnak: Samsung Blue Earth koster 3.200 kroner uden abonnement.
Glem alt om at handle ind i supermarkedet. I fremtiden printer du dine fødevarer hjemme i køkkenet. Tyske Nico Kläbers bidrag til Electrolux Design Lab, Moléculaire, er noget så futuristisk, men realiserbart, som en fødevareprinter. Electrolux Design Lab er en global konkurrence, hvor designere giver deres bud på nye produkter, vi vil se i folks hjem i løbet af få år.
Man indsætter en pakke i toppen af printeren, der i pulverform indeholder produktet eller retten man vil printe. Når man har startet printeren, bygges retten eller produktet op fra bunden i tre dimensioner. Man kan altså printe en lasagne eller en gulerod.
Brugerne kan på en tilknyttet hjemmeside downloade opskrifter og lave sine egne opskrifter eller råvarer.
Moléculaire gør det lettere at være kok, da man kan printe prangende måltider. Men der er vigtigere perspektiver i produktet. I en overbefolket verden med knappe ressourcer kan printede fødevarer, der ikke kræver råvarer i klassisk forstand, men mætte mange munde. Printeren er lille, og kan dermed finde plads i alle folks hjem, og det kræver ikke store landbrugsarealer at levere råvarer til printeren.
Spørgsmålet er så, hvor det stiller supermarkederne. Vil de føre et stort udvalg af printerpulver, vil der være discountpulvermarkeder og vil vi se private label-printerpulver.
Det må fremtiden vise. Indtil da skal der bare lyde et stort: Velbekomme!
Flere og flere detaillister omfavner sociale medier. En af dem, der var tidligt ude, og derfor har høstet erfaringer med fordele og ulemper, er den amerikanske dagligvarekæde Whole Foods, der har mere end 1,3 millioner followers på Twitter og 134.300 fans på Facebook.
Det er to årsager til, at det er interessant at se på Whole Foods måde at gribe sociale medier an på. For det første fordi Whole Foods er en dagligvarekæde og dermed en virksomhed, som ikke er vokset ud af hverken teknologi eller (sociale) medier. For det andet fordi Whole Foods har succes med at være tilstede på forskellige sociale platforme.
At få succes på sociale netværk er ikke ligetil, og derfor er det interessant at se på, hvad det er den miljø- og kvalitetsbevidste dagligvarekæde har gjort rigtigt.
Whole Foods har 160 kontoer på Twitter = relevans I den første tid Whole Foods var på Twitter, havde selskabet kun en Twitter-konto, men der gik ikke lang tid før Whole Foods erfarede, at den tilgang ikke var tilstrækkelig. En Twitter-konto er god til nyheder med bred appel, men ikke god, hvis man f.eks. vil give informationer om events i en bestemt butik eller om bestemte produkter, som kun nogen kunder kærer sig om.
Derfor opfordrede man fra kædekontoret samtlige butikker til at oprette en egen Twitter-konto. De bruges til at formidle nyheder, der kun har relevans for et bestemt geografisk område. Whole Foods oprettede ligeledes Twitter-kontoer for bestemte produkter og services. Selskabet har i dag en Twitter-konto om oste, en om vin en anden om opskrifter osv.
Whole Foods har i dag ca. 160 Twitter-kontoer med det ene formål at øge relevansen. Relevans betyder, at kunderne får informationer fra deres lokaleområde, og om de produkter de interesserer sig for, og ikke spises af med ligegyldige budskaber til masserne.
Whole Foods opsøger sine kunder Det har altid ligget dybt i Whole Foods DNA, at man har tætte relationer til kunderne, og at det skal være let for kunderne at etablere relationer til selskabet. Derfor etablerer Whole Foods sig i de fora, hvor kunderne befinder sig i forvejen, i stedet for at kunderne skal komme til dagligvarekæden.
Relationer er for Whole Foods ikke noget, man kun har i butikken, det er også noget, som knyttes på nettet. Derfor er man aktiv på flere forskellige platforme. Whole Foods har en blog, en konto på Flickr, en kanal på Youtube og en konto på GetSatisfaction, en side hvor kunder giver feedback på deres købsoplevelser.
Summa Sumarum: Whole Foods tvinger ikke kunderne ind i et bestemt univers defineret af Whole Foods, men møder i stedet kunderne på deres hjemmebane.
Whole Foods giver slip på kontrollen Det siger sig selv, at man ikke kan administrere150 lokale Twitter-kontoer centralt, så det overlader Whole Foods til personale i de enkelte butikker. Dermed giver Whole Foods plads til decentral kommunikation, som et stort antal personale har indflydelse på. Det åbner op for, at kæden modsiger sig selv, og at man sender modstridende budskaber. Og det er lige, hvad der sker, og det er man indforstået med på hovedkontoret.
Nogle ansatte formidler i et strengt business-orienteret sprog, mens andre anlægger en mere personlig tone og deler personlige oplevelser. Det forvirrer ifølge Bill Tolany fra Whole Foods new media team ikke forbrugerne, men giver dem i stedet et indtryk af, at der er mennesker bag brandet.
Whole Foods har nogle overordnede retningslinjer, der skal følges, men overholder man dem, har medarbejderne ellers frit slag til at påvirke kommunikationen. Bill Tolany forklarer nemlig, at hjørnestenen i kommunikation i de nye medier er autenticitet og personlighed, og den kommer ikke frem, hvis ansatte tvinges til at overholde meget stramme regelsæt for kommunikation.
Den rigtige kanal til det rigtige formål Whole Foods arbejder meget med, er at vælge den rigtige kanal til det rigtige formål. Når selskabet poster videoer og længere budskaber, bruger man Facebook, diskussioner og grundigere overvejelser benytter man selskabets blog til, mens kundeservice ordnes over Twitter, da det egner sig godt til hurtige svar på enkle spørgsmål.
Whole Foods har også udviklet en iPhone-applikation, der indeholder informationer om butiksbeliggenheder og opskrifter. Det vil sige, at man bruger applikationen til indhold af mere statisk karakter.
Social media som frenemy Nok er Whole Foods dygtige til at begå sig i new media-landskabet, men man begår alligevel fejl. Det fik Whole Foods at mærke for nylig, da selskabets direktør, John Mackey, havde en artikel i Wall Strett Jouarnal, hvor han var temmelig kritisk over for Obamas reform af det amerikanske sundhedsvæsen.
Mackey – vi minder lige igen om, at han er chef for en økologisk og etisk bevidst kæde (luk øjnene og forestil dig en arketypisk kunde) – lagde ud med at citere… Margaret Thatcher! Dernæst plæderede han for mindre offentlig indblanding i sygehusvæsnet.
Det faldt bestemt ikke i god jord hos Whole Foods kunder. Der er nu oprettet en hjemmeside, der opfordrer til at boykotte Whole Foods, og en Facebookgruppe med selvsamme formål, der har mere end 30.000 medlemmer
Mackey svarede på forbrugernes kritik på sin blog, og i skrivende stund er der kommet 4.310 kommentarer!!!! til Mackeys svar. Sig ikke, at forbrugerne ikke engagerer sig i brands.
Historien om Mackeys artikel og forbrugernes reaktion har nu spredt sig i adskillige amerikanske og britiske medier til skade for Whole Foods ry og rygte.
Whole Foods mærker dermed bagsiden af de sociale mediers medalje: skuffer man forbrugerne, tager de til genmæle. De har redskaber til at distribuere kritik og foras, hvor de kan organisere sig. Social Media er en Frenemy (ven/fjende). Mediet i sig selv er neutralt, men din adfærd er ikke.
I Whole Foods tilfælde betyder det, at det er godt selskabet har en masse lokal Twittere og Facebook-forvaltere, der med lidt god opførsel, god kommunikation og god service kan rette op på skaden som selskabets øverste mand forvoldte.
Selvbetjeningskasser har endelig fundet vej til dansk detailhandel. Netto, Føtex og Ikea har allerede introduceret dem, og andre kæder følger uden tvivl efter.
Selvbetjeningskasser er løsningen i den nære fremtid, men i de kommende år bliver selvbetjeningskasser suppleret af mobilscanning og intelligente kasser. Så for overblikkets skyld følger her en tour de force i de forskellige systemers potentialer og mangler.
Selvbetjeningskasser: Lidt mindre kø Selvbetjeningskasser har flere potentialer. De fylder ikke det store, og derfor kan der være mange af dem på samme plads, som en manuelt betjent kasse optager. Det betyder mindre og færre køer, og dermed at kunderne kan forlade butikken lidt hurtigere.
Det er også en fordel, at der er forskellige betalingsmuligheder, der matcher forskellige situationer. Selvbetjeningskassen er god, når man skal ordne de daglige indkøb, hvor der ikke er mange varer i kurven. Men pladsen omkring selvbetjeningskasserne er trang, så derfor er de ikke optimale til store indkøb. Til dem har man manuelt betjente kasser, hvor kunder, der ønsker personlig kontakt, kan søge hen.
Selvbetjeningskasserne er et kærkomment alternativ i dagligvarehandelen, men der er stadig problemer, de ikke løser. Scanningen af varer foregår stadig centralt i butikken, hvilket medfører flaksehalse. Betalingsformen er stadig dankort eller kontanter, og det er ikke en videre hurtig løsning.
Mobile løsninger: decentral scanning
I løbet af nogle år vil scanning af varer i butikker blive decentraliseret. Det betyder ikke, at centrale stationer som selvbetjeningkasser og manuelt betjente kasser forsvinder, men det betyder nye muligheder for kunderne.
Bevæbnet med en smartphone kan kunderne selv scanne en vare, når den lægges i indkøbsvognen, og det samlede køb registreres på mobilen. Når man er færdig med at handle, sendes det samlede køb til en station vha. NFC-teknologi, der lidt forsimplet kan siges at være en hurtig version af bluetooth. Når det er gjort foretages betalingen.
Løsningen er god, da hver enkelt vare ikke scannes på centrale stationer i butikken, men decentralt. Dermed minimeres køen.
Den intelligente kasse: demokratisk, hurtig og relevant En anden udvikling, der vil præge kasseapparaterne, er opkomsten af intelligente kasser. Et eksempel på en intelligent kasse er være Microsofts Surface og en unavngiven løsning fra Intel.
Intels løsning består af en horisontal og en vertikal skærm, der er placeret i butikken. Når kunden skal betale for sine varer, lægger han sin mobiltelefon op på kassen, og kassen kan så genkende ham, på samme måde som e-butikker kender en kunde, efter han eller hun er logget ind på sin konto.
Genkendelsen har flere fordele. Kunden kan se sin købshistorik, butikken kan målrette rabatter til den enkelte kunde, så rabatter ikke bliver generelle, men specifikke. På den måde gør man det mere relevant for kunden at handle netop hos dig.
Den intelligente kasse fungerer også som POS-materiale. Hvis kunden f.eks. køber en bluse, kan man på skærmen se bukser, som matcher blusen. Med et enkelt klik kan man se blusen og bukserne på en virtuel model, så man kan få en fornemmelse af, hvordan sættet ser ud, når det er sat sammen.
På skærmen vises der også anbefalinger. F.eks. billeder af, hvad andre kunder, der har købt det samme som du køber, også har købt. Den model benyttes med stor succes af f.eks. Amazon, og den finder nu vej ud i de fysiske butikker, hvor nettets potentialer smelter sammen med den fysiske butiks.
Kunden kan også betale med mobiltelefonen vha. NFC-teknologi. Det går hurtigt, og man skal ikke taste koder eller fumle med kontanter. En hurtigere og mere smidig betalingsform.
En anden fordel er, at kunden og personalet deler skærm, hvilket giver en mere demokratisk og inddragende oplevelse for kunden. I dag er det oftest kun ekspedienten, som kan se skærmen, og det skaber en barriere mellem kunde og ekspedient. Den barriere elimineres med de intelligente og inddragende kasser.
Ray Ban har gjort det meget lettere for forbrugerne at prøve selskabets solbriller. Det er så nemt, at man ikke behøver at gå ned til optikeren.
I stedet går ind på Ray-Bans amerikanske hjemmeside, åbner Ray Ban virtual mirror og aktiverer sit webcam. På computerskærmen dukker man op med Ray-Ban solbriller på, og man kan prøve mange forskellige modeller – og det er hurtigt og nemt. Udførslen er meget flot, og det ser nærmest ud som om, man har solbrillerne på i det virkelige liv.
Systemet adskiller sig fra lignende systemer ved at være tidsbesparende og nemt, da man ikke skal oploade et billede af sig selv – et billede, der sjældent har de rigtige proportioner i forhold til produkterne i programmet - og da det tager under et sekund at skifte en brille ud med en anden.
Man kan også se brillen på fra mange vinkler, da brillen lægges oven på live video af brugeren, der kan vende og dreje hovedet, mens brillen følger med. Den mulighed har man ikke med et statisk foto, der kun har et perspektiv.
Ray-Bans hjemmeside fungerer også som e-butik, så der er kort vej fra de solbriller man kan lide til et køb. Måske en optiker eller to herhjemme burde indføre et lignende system. Eller en frisør. Eller en tøjkæde. Eller en tatovør. Eller…
Augmented reality vil radikalt forandre måden forbrugerne agerer på. På Retail Blog har vi allerede set eksempler på, hvordan augmented reality revolutionerer måden produkter præsenteres på. Men den helt store forandring foregår ikke hjemme i folks stuer, den finder sted ude i virkeligheden. I supermarkedet, på restauranten, på strøget, foran berømte bygninger osv.
Augemented reality er et usynligt datalag, der ligger oven på virkeligheden. Datalaget bliver synligt, hvis man holder sin mobiltelefon op for an et objekt, der er knyttet information til.
Brugerne kan selv uploade informationer til virkelige objekter. Det betyder, at forbruger i fremtiden når de handler ind, kan holde telefonen op for an en pakke ris, og øjeblikkeligt få informationer om risen. Informationerne er givet af producenten, forhandleren og brugerne.
Teknologien vil på den måde for alvor ændre forbrugerens præferencer. Fra nettet ved vi, at forbrugerne har meget stor tillid til medforbrugernes anbefalinger af produkter – meget større tillid til dem end til ekspertanmeldelser og producentbeskrivelser – og forbrugeranmeldelser finder med augmented reality vej til butikkerne, og bliver en aktiv del af købsprocessen.
Det rejser flere spørgsmål. Hvordan påvirker augmented reality og den lette adgang til brugeranmeldelser instore marketing? Forbrugerne kan let knytte en anden fortælling til det produkt, en producent reklamerer for.
Hvilke informationer forventer forbrugerne, der knyttes til produkter i fremtiden? Forbrugerne vil fremover have mange flere informationer og historier, og dermed er skal der ikke blot produceres varer, men også fortællinger.
Verdens første augmented reality browser til mobiltelefoner er netop kommet på markedet, og den bærer navnet Layer. Som det kan ses i videoen nedenfor, dukker der real time informationer op på telefonen, når man peger på et objekt.
Peger man f.eks. på et hotel, kan man se om der er ledige værelser og se kontaktinformationerne på skærmen. I videoen er det bygninger teknologien testets på, men det kunne lige så godt være en produkterne på hylden i supermarkedet.
Layer er pt. kun tilgængelig i Holland, men den er et glimrende vindue til, hvordan forbrugerne i høj grad vil orientere sig i fremtiden.
Flere og flere detaillister omfavner sociale medier. En af dem, der var tidligt ude, og derfor har høstet erfaringer med fordele og ulemper, er den amerikanske dagligvarekæde Whole Foods, der har mere end 1,3 millioner followers på 
Nok er Whole Foods dygtige til at begå sig i new media-landskabet, men man begår alligevel fejl. Det fik Whole Foods at mærke for nylig, da selskabets direktør, John Mackey, havde en 
