Tag-arkiv: Recession

Formland: Jagt på autenticitet og fornyet optimisme

Formland-indkøbsmessen, der netop er løbet af stablen i Herning og rummede alskens boligtilbehør, viste både reaktioner på og opgør med den krisedagsorden, der de seneste par år har været så dominerende og ikke mindst har sat et afgørende præg på, hvordan vi indretter vores boliger.

Ud i naturen, tilbage til fortiden

På det reaktive niveau sporedes der på standene en længsel mod det autentiske. Jagten på et mere autentisk udtryk kom til syne i masser af romantisk og fransk-inspireret design med kurve, blikskilte og afskallede møbler.

Spande fra Bloomingville

Samtidig var der hyppige nostalgiske referencer til 1950-erne (med fx teaktræ og grafisk keramik) og 1970-erne (med blomsterprint). Og der var naivistiske indslag, der hyldede barndommens kreativitet og fantasi. Med andre gik en søgen mod noget mere ukompliceret og rent igen på flere måder.

Venomyum

Det ukomplicerede og rene kom i høj grad også til udtryk i den naturdyrkelse, som både prægede standenes udsmykning og de udstillede produkter. Insekter, dyr, fugle, træer, blade, blomster, paddehatte og referencer til landliv gik igen på puder, sengetøj, fotostater, keramik og andre ting.

Naturen som inspirationskilde var også overskriften for den farve- og trendbrief, Pej-gruppens Anja Falk Gaede gav. Hun fortalte, at trenden i år ville være en gengivelse af naturen i både en rå form og en mere bearbejdet og raffineret form.

Puder fra By Nord

Ifølge Anja Falk Gaede var årsagen til naturdyrkelsen en søgen mod noget genkendeligt. Når verden opleves utryg, foretrækker vi det, vi kender.

- Efterår 2011 tager hul på “The Turbulent Teens”, som årtiet er blevet døbt. Sæsonen fokuserer på at finde nyt fodfæste i turbulente tider. Interiør og design reagerer med et sikkert, genkendeligt og kommercielt fokus. Naturen er den dominerende inspirationskilde side om side med realisme og sikkert spil, skriver Anja Falk Gaede i Formlands magasin.

Også Anette Eckmann, indehaver af Eckmann Studios og forfatter til en lang række artikler og blogs om boligindretning, havde taget udgangspunkt i botanikkens verden, da hun indrettede inspirationsområdet “Flower Factory” på messen. Flower Factory fungerede bl.a. som et rum for blomsterhandlere på jagt efter ny inspiration til egne butikslokaler. Her var referencerne biologilokale med masser af insekter og skeletter, rå fabrikshal og overdådig blomsterromantik.

Insekterne og kranierne symboliserede ifølge Anette Eckmann den afklædthed, krisen havde fået os til at føle. I øvrigt havde hun brugt masser af glasmontre i dekorationerne som endnu en kriserelateret symbolik:

- Hvorfor ser vi alle steder i boligindreningen lige nu glaskupler og -montre, som vi sætter vores pyntegenstande under? Det er fordi, vi skal har lyst til at forpuppe og hygge os og lukke verden ude. Vi har snakket meget om begrebet “cocooning” som reaktion på krisen, og jeg tror, at det, der på spil her, sagde Anette Eckmann.

Også referencerne til industri og fabrikker havde hun tillagt en betydning:

- Rammen for udstillingen er en gammel fabrik, der leder tankerne tilbage på 20′erne og 30′erne, hvor det gode håndværk var omdrejningspunktet, siger hun i et interview til Formland-magasinet og fremhæver dermed de gode gamle dages omhyggelighed som noget, der også i dag skal efterstræbes.

De farveglade optimister

billede-2Og så var der dem, der var trætte af krise, nostalgi og naturromantik og i stedet hyldede foråret med farver, humor, innovationslyst og et mere enkelt, stærkt udtryk. 

Trendekspert Mads Arlien-Søborg havde fastlagt messens New Note-tema (den del af messen, der viser det nyeste inden for skandinavisk design, kaldes New Note) med overskriften “New Optimism”. Han opfordrede dermed til at stoppe med at lade krisen diktere boligtrendsene og i det hele taget, hvor meget og hvad for noget butikkerne skal købe ind.

I sin udstilling fremhævede han i stedet designere, der viser stilistisk mod.

- De tør være mere innovative, lege med udstrykket og bruge humor – og så er farverne tilbage, siger Mads Arlien-Søborg til Formlands blad og understreger, at “Nu er kådheden tilbage.”

Mads Arlien-Søborgs koncept harmonede med livsstilsekspert Anne Glads budskab. Hun indledte messen med at citere Pej-gruppens Poul Erik Jakobsen ved at sige, at kvinder kun kan holdes ned to år, før de igen får hang til at svinge betalingskortene. Hun aflyste således også krisen og opfordrede messedeltagerne til at give forbrugerne undskyldninger for igen at købe noget. Undskyldningerne kan konstrueres via gode historier, kreativitet og masser af inspiration.

Kvinders undertøjsindkøb er en indikator for økonomien

Lige nu skorter det ikke på undersøgelser, der forsøger at forudsige, hvor god eller dårlig dette års julehandel bliver. Prognoserne er forskellige, men en ting er sikkert: Der er store forventninger og forhåbninger ude i butikkerne til fjerde kvartal, som bekendt er den absolut vigtigste tid på året for detailhandlen.

Prognoserne bygger typisk på surveys eller komplicerede økonomiske beregningsmodeller, men ifølge den amerikanske detailhandelsanalytiker John Morris findes der også en anden – mere umiddelbar – metode til at få en indikation af, hvor købelystne forbrugerne er denne jul. Man kan nemlig tage en tur ud i butikkerne og tage notits af, hvad og hvordan forbrugerne køber.

Her er fire ting, der er værd at holde øje med:

 Hvilken type undertøj køber kvinderne til sig selv?

Hvis kvinderne køber dyrt undertøj til dem selv, indikerer det, at de også er parate til at købe andre ting til dem selv. I de sidste par år har mange kvindelige forbrugere holdt sig til basisundertøj, hvilket hænger sammen den generelle sparsomlighed og puritanisme, de opbyggede i kølvandet på krisen.

Holder teorien, er det således et godt tegn for den amerikanske økonomi, at undertøjskæden Victoria’s Secret lige nu oplever, at den eksklusive linje “Hello Bombshell” (med priser fra 49,50 dollar til 250 dollar – og endda 2 mio. dollar for en særlig juvelbesat BH-model) sælger rigtig godt.

- Og det er ikke, fordi mændene køber dem til deres koner. Det er konerne, der køber dem til dem selv, siger John Morris.

Hvad giver forbrugerne hinanden i julegave?

Under recessionen lå der mange basale fornødenheder som vinterjakker og husholdningsmaskiner under juletræerne. I USA blev sågar bleer ophøjet til en god julegaveide til fordel for de mere luksuriøse ting. Når folk skulle spare blev alt det, man i bedre tider plejede at købe til sig selv uden de store spekulationer, ophøjede til julegaver.

Hold derfor øje med om forbrugerne i år køber lidt flere luksuriøse gaver som parfume, cashmere-sweatre og smykker for at få en ide om, hvor langt deres nøjsomhed rækker, og hvor kriseforskrækkede de stadig er.

Køber folk gaver til sig selv?

Forkælelse og luksus er også noget man kan give sig selv.  Under højkonjunkturen udviklede mange forbrugere en vane med også at forære sig selv en julegave – en vane de imidlertid igen lagde på hylden under krisen.

- Når økonomien er god, er mentaliteten “køb en til mig selv, og køb en som en gave”. Det så vi ikke meget af i løbet af de sidste par år, siger John Morris.

 Hvordan betaler kunderne?

 Jo flere kreditkorttransaktioner, desto mere optimistiske er forbrugerne. Mange svor, at de aldrig mere ville købe på kredit under recessionen og brugte dermed kun af det, der stod på kontoen. Mangel på lyst til at gældsætte sig hænger sammen med lav forbrugertillid og svag optimisme for fremtiden.

Så hvis du spotter mange kunder, der svinger kreditkortet i stedet for de konventionelle betalingskort, kan det være tegn på, at forbrugerne føler sig mere sikre på deres økonomiske situation. Set i det lys forekommer det positivt, at man forleden kunne læse i Jyllandsposten, at hver fjerde dansker (5o procent flere end sidste år) vil betale nogle af julegaverne på kredit.

Mode- og trendprognose efterår 2010

I morgen skydes den københavnske modeuge i gang, og det bliver interessant at se om de danske producenter er lige så “reccesionsreaktive” som de internationale designere med deres efterårskollektioner 2010 synes at være det. På flere måder er markedet for beklædning nemlig lige nu påvirket af, at vi har været igennem en global lavkonjunktur.

Sidste efterår formulerede Squidoo.com syv trends, som ville påvirke modeindustrien i sæsonen, og som alle – på den ene eller anden måde – udsprang af en krisebevidsthed hos forbrugeren. De syv trends stemmer fint overens med modeeksperters kommentarer til dette efterårs mode og Retail Institute Scandinavias generelle karakteristik af denne krisebevidste forbruger. Trendsene handler nemlig ikke bare om mode i form af snit, farver og print, men om nogle mere grundlæggende sociologiske forbrugstræk, der er reaktioner på de økonomiske vilkår og udsigter.

1: Lavere priser

Helt naturligt går kunderne efter billigere varer, når økonomien – hvad enten det er reelt eller ej – opleves stram eller usikker. De billigere produkter er derfor ofte ganske enkelt lettere for butikkerne at afsætte end de dyrere varer.

2: Minus bling-bling

Glem alt om logoer som blikfang og andre indiskrete statussymboler. Stilen skal være underspillet og næsten ydmyg, og selvom man vælger high end-produkter, er udtrykket ikke flashy.  Når Hermes fx tilbyder sine kunder en diskret brun papirspose i stedet for den logoprintede version, handler det om, at det ikke er comme il faut at skilte med sin økonomiske formåen.

- Der er i øjeblikket mange, der føler, at det ikke er passende at være for demonstrativ i den måde, man klæder sig på, og derfor ser vi meget tøj i nude og afdæmpede nuancer. Især klimaspørgsmålet har fået folk til at tænke på tøjets holdbarhed, og det har skabt en mere minimalistisk tilgang til garderoben, siger Maria Mackinney Valentin, trendsforsker og underviser på Danmarks Designskole, til magasinet Costume.  

3: Renere æstetik

Det peger i retning af en renere æstetik, der netop gør, at tøjet modemæssigt kan holde længere:

- Denne sæson mærker vi for alvor, at vi befinder os i en ny tid, hvor den økonomiske krise har sat nye værdier i højsædet. Det afspejler sig i et look, der er mere klassisk og tilgængeligt, end vi har set op igennem 90′erne og 00′erne, hvor tøjet ofte lignede noget, man tog på for at klæde sig ud, snarere end for at klæde sig på. Det er ikke kedeligt, men jo, det er mere konservativt end for et par år siden. God skrædderkunst er i fokus, og selvom der er masser af fine detaljer, er designet generelt enkelt og nemt at sætte sammen med tøj, du i forvejen har hjemme i garderoben, siger Sara Sievers, chefredaktør på magasinet Cover, i en kommentar til efterårsmoden anno 2010.

Fra Chloés kampagne efterår 2010

4: Shoppelyst på trods

På trods af krisen har vi stadig lyst til at shoppe og tiltrækkes stadig af noget nyt. Det er et grundvilkår i den kapitalistiske samfundslogik.

Selvom mange forbrugere på grund af krisen føler sig skyldige, hvis de overforbruger, kan man stadig give dem gode undskyldninger for at købe – et godt tilbud, løftet om bæredygtighed, eller at varen er finere forarbejdet og vil holde længere.

5: Matrixforbrug

Tendensen til at kombinere billige mærker med dyre har været gennemgående op igennem 00′erne og er ikke i sig selv skabt af recessionen, men snarere af et ideal om, at man skal levere en personlig fortolkning af modens tendenser.

Dog har det fokus, der er skabt af recessionen, på billige varer forstærket trenden. Førstedamer som Michelle Obama og den britiske premierministers hustru, Samantha Cameron, roses netop lige nu for at udleve matrixtendensen.

6: Eco conscious

Miljøbevidsthed og fokus på økologi er ikke bare en fase, men noget der er kommet for at blive, og som er ved at brede sig fra dagligvarer til industrien for mode og skønhed. Inden for mode er tendensen dog, at dem, der har succes med at lave økologisk eller bæredygtigt tøj, er etablerede brands, som tilsætter elementer af økologi i kollektionerne. Det er vigtigt med en forankring i æstetik og mode for at skabe succesfulde kollektioner, mens “hippierne”, der kun fokuserer på bæredygtighed ikke entrerer modescenen med succes, lyder dommen fra Squidoo.com.

7: Vintage

Genbrug og vintage har længe været trendy og en vej til at skabe sig en personlig og sammensat stil, der vidner om refleksion over modens strømninger frem for bare at kopiere et look.

Op igennem sidste årti så vi mange eksempler på kitsch, der gav moden et humoristisk, legende og underfundigt twist, men nu synes vintage at være blevet en mere alvorlig sag, der kan bruges til at signalere økonomi- og miljøbevidsthed.

Fine ure, man måske har arvet fra sin bedstefar, er fx lige nu mere trendy end nye ure, fordi de vidner om en næsten gammeldags ydmyghed over for ting og en evne til at passe godt på sine investeringer – og dermed også have et mere bæredygtigt forbrugsmønster.

Kuponer i USA: 60 procent tjekker kuponer inden indkøb

Kuponbog fra Target. Foto: stephadamo

Kuponbog fra Target. Foto: stephadamo

Der har været en del medieomtale af kuponer i dansk detailhandel. Nogle forudser et rædselsscenarie med kuponer alle vegne og forskelsbehandling mellem de kunder, der har haft tid og overskud til at fatte saksen og klippe løs, og de kunder, der ikke har. Andre hilser ideen om kuponer velkommen og ser dem som et brugbart redskab til markedsføring og øget salg.

Men hvordan fungerer kuponer egentlig i kuponernes moderland USA? Hvordan bliver de brugt, og hvor stor betydning har de? Det svarer en ny undersøgelse fra M/A/R/C® Research på.

Undersøgelsen viser, at kuponer har en ret stor betydning. I lyset af den overståede recession har kuponer fået et skud ny energi i USA. Forbrugerne begynder at bruge flere penge, men der er intet, der tyder på, at de ikke bliver ved med at holde fast i kuponerne. Hele 60 procent af de amerikanske forbrugere leder efter kuponer, inden de går ind i en butik, hvilket tyder på, at kuponer er en vigtig faktor i planlægningsfasen før køb.

Flest finder kuponerne i aviser (62 procent) og via direct mail (58 procent), mens 33 procent finder kuponerne i butikken. Kvinderne er generelt meget mere flittige end mændene til at opsøge kuponer i alle de kanaler, der er til rådighed – fx i magasiner, på kupon-, brand- eller detaillisthjemmesider, på produktpakkerne eller i førnævnte top tre: aviser, direct mail og butikker.

De amerikanske forbrugere opfatter primært kuponerne som et redskab til at spare mere og bruge færre penge (75 procent), mens 25 procent modsat mest opfatter dem som en mulighed for at købe mere. I forhold til brands bruger 70 procent kuponerne til at købe kendte brands, mens 30 procent benytter lejligheden til at prøve nye. Faktisk er rabat fra kuponer ranglistet som den største motivationsfaktor bag forbrugerskift fra et kendt brand til et nyt.

Amerikanerne bruger fortrinsvist kuponerne i de fysiske butikker (61 procent) frem for i e-butikker (39 procent), og de er overvejende glade og tilfredse med kuponerne. 74 procent siger, at de bruger kuponer, fordi de er bekvemme og brugbare, mens 26 procent synes, det kræver for store anstrengelser at finde og bruge kuponerne. Forbrugerne er splittede i lige store grupper i forhold til, hvorvidt kuponer findes aktivt eller tilfældigt. Den samme splittelse er der i forhold til, om man først bestemmer sig for et brand og dernæst finder kuponen, eller om man først finder kuponen og dernæst afgør, hvilket brand man vil købe. Hele 86 procent af forbrugerne siger, at kuponer har en vis indflydelse på, hvilke brands de køber.

Besværlige kuponer er ikke i høj kurs, rabatterne skal være enkle at forstå og nemme at bruge. Forbrugerne foretrækker kupontyperne ”rabat med det samme på én bestemt vare” og ”få to for éns pris”. Hvis kuponen er let at indløse, er der tre gange større sandsynlighed for, at forbrugerne gør brug af den.

Ikke overraskende har kuponerne allerstørst betydning i dagligvaresektoren, og særligt i de mindre dagligvarebutikker. 74 procent siger, at kuponer er vigtige for deres indkøb i dagligvarebutikker, mens 54 procent mener, at kuponerne tillige er vigtige at bruge i store discountkoncepter som Walmart og Target.
Flere kvinder end mænd finder kuponer vigtige – 49 procent af kvinderne siger, at kuponer er ekstremt eller meget vigtige, mens 39 procent af mændene siger det samme.

De brands, der er bedst til at give forbrugerne gode kuponer, er ifølge amerikanerne Proctor & Gamble på førstepladsen, Kraft på anden pladsen og Kellogg’s på tredjepladsen.

Derfor starter sommerudsalget nu

udsalg2

Det er svært at overse de mange gule udsalgsskilte i aviserne og gadebilledet lige nu. Og nogle tænker måske, at det er tidligt at holde udsalg og sætte priserne på sommertøj og -ting ned, når sommeren ikke engang er rigtigt begyndt. Men tag ikke fejl: Sommerudsalget er en fast begivenhed i detailhandlens årskalender og har i mange år faldet i anden halvdel af juni – også lang tid før den økonomiske krise satte ind.

Fem gode grund til at udsalget starter i juni

Modens skift

Mange af butikkernes – og i særdeleshed tøjbutikkernes – varer er modeprægede sæsonvarer. Selvom mode handler om individualitet og personlig fortolkning, bygger dens appel i høj grad på nyhedsværdi, og hvis en vare har hængt på butikkens bøjler siden februar, har den mistet noget af den. Til gengæld kan den igen blive interessant og opsigtsvækkende, hvis prisen reduceres.

De første efterårsvarer er allerede landet

Fordi modebranchen i så høj grad er bygget op omkring nyheder, vælger mange producenter at sende mere end to kollektioner ud om året. På den måde er der hele tiden noget nyt at opleve i butikkerne.

De allerførste “Pre-Fall Collections”-varer er da også allerede landet på butikkernes hylder, og mange reserverer derfor et hjørne af butikken, hvor der skiltes med “Nye varer” eller “Ikke nedsat”, hvor disse nyheder hænger. Her findes måske også det højsommertøj, som først kom hjem i maj.

Samtidig ser vi, hvordan producenterne lang tid før, det passer til vejr og årstid, markedsfører deres sæsonvarer. Som Chris Pedersen skriver på FashionForum.dk pryder Ralph Laurens vinterkollektion 2010 allerede forsiden på sidste måneds nummer af Harpers Bazaar.

Det kan virke absurd, at ting, der ikke er beregnet til at bruge nu, har større værdi end den nedsatte sommerkjole, der er lige til at hoppe i Sankt Hans Aften. Men i virkeligheden har det jo altid været dybt indlejret i modens logik, at jo mere fremsynet man orienterer sig, desto mere trendsættende er man.

Globalisering

Det er ikke nogen nyhed, at butikker timer deres udsalg efter andre butikker i samme gade, segment, by, branche og/eller land. Men i kraft af e-handlens voksende udbredelse kan butikkerne også med fordel orientere sig ud over landegrænser. Danske butikker konkurrerer ikke bare med andre danske butikker, men også e-handelssites i andre lande, fordi den moderne forbruger er globalt orienteret. Hun vil naturligt nok ikke betale fuld pris for en vare i Danmark, hvis hun kan se, at den er sat ned med 40 procent på nettet.  

Så der er altså god grund til at hoppe med på de internationale udsalgstendenser: I New York startede udsalget allerede i starten af juni, og flere britiske e-butikker skød også deres “End of season sale” i gang lidt før de danske butikker. Andre britiske butikker starter til gengæld først udsalget i denne uge.

udsalg5

Udsalg er en event

Udsalg er en tilbagevendende event i detailhandlen og en måde at tiltrække en kundestrøm på. På samme måde som jule- eller påskehandlen er vigtige perioder for butikkerne. Derfor ser vi også, at butikker, der ikke fortrinsvis sælger sæsonaktuelle varer, laver udsalg. Simpelthen fordi det er en måde at skabe opmærksomhed på.

Særligt lige nu, hvor vi lige er kommet ud af en recession, er tilbud og udsalg noget, der taler til den fornuftige forbruger, der går efter value-for-money.

Det betyder dog ikke, at udsalget i sig selv er et krisetegn. Der er først tale om, at udsalg starter opsigtsvækkende og kritisk tidligt, når det fx går i gang midt i julehandlen. Det så vi i december 2008 – lige efter finanskrisen satte en brat stopper for forbruget, mens butikkerne havde købt ind i den forventning, at efterårs- og julehandlen ville blive lige så god, som den havde været året før. I år og sidste år havde de til gengæld haft mulighed for at disponere efter omstændighederne.

Forbrugernes forventninger

Fordi udsalget i mange år har ligget ultimo juni, skaber det også en forventning hos forbrugeren, der ofte nøjsomt undlader at købe så meget i starten af juni med begrundelsen “Det kommer jo på udsalg lige om lidt.”

For at sætte gang i hendes købelyst før det rigtige udsalg, vælger mange butikker at lave arrangementer under overskrifterne “Open By Night” (diverse centre og cityforeninger), “Rivegilde” (Salling) og Super Bazaar (Magasin), hvor de i slutningen af maj eller starten af juni tilbyder nedsættelser på udvalgte varer.

Udsalget forløber sig dermed som en stigende kurve: De første tilbud og knap så markante nedsættelser (omkring 25 procent) dukker op i det sene forår. Det egentlige udsalg starter, når vi har passeret midten af juni, og de sidste restvarer sælges til endnu mere markante nedsættelser (sommetider op til 70 procent) fra omkring midten af juli.

Devisen lyder, at forbrugeren holdes til, hvis der løbende sker noget nyt i butikken.

 

 

Retail Institute Scandinavia har taget temperaturen på sommerudsalget i 2010. Den er varm, men ikke glødende. Det er tydeligt, at butikkerne har forstået, at gode tilbud og mærkbare nedsættelser er noget, der appellerer til forbrugeren, der her ved udgangen af den økonomiske krise godt kan lide at gøre en god handel. Til gengæld bærer udsalgsudvalget præg af, at butikkerne har disponeret forsigtigt og fornuftigt og ikke er brændt inde med alt for mange varer, som ikke kunne sælges til fuld pris.

Retail Institute Scandinavia har taget temperaturen på sommerudsalget i 2010. Den er varm, men ikke glødende. Det er tydeligt, at butikkerne har forstået, at gode tilbud og mærkbare nedsættelser er noget, der appellerer til forbrugeren, der her ved udgangen af den økonomiske krise godt kan lide at gøre en god handel. Til gengæld bærer udsalgsudvalget præg af, at butikkerne har disponeret forsigtigt og fornuftigt og ikke er brændt inde med alt for mange varer, som ikke kunne sælges til fuld pris.

Hvad gør forbrugerne til efteråret?

På mange måder var det lettere at være detailist under recessionen, fordi det var nemmere at forudsige, at forbrugerne ville reagere på den skrøbelige økonomi med påholdenhed og købe ind og disponere herefter.

Nu er recessionen – der er en formel betegnelse for negativ vækst i bruttonationalproduktet i to kvartaler i træk – forbi, og meget tyder på, at vi bevæger os mod mere normale vilkår.

Det store spørgsmål er nu, hvor hurtigt det vil gå fremad, og hvor gearede forbrugerne mentalt vil være til at genoptage forbruget. Skal man satse på forbrugernes købelyst og trangen til at forny sit skabsindhold, sit hjem m.m. efter år med påholdenhed? Eller skal man agere forsigtigt og forvente, at forbrugerne – blandt andet som konsekvens af regeringens spareplaner og situationen i Grækenland – stadig er nøjsomme og tilbageholdende?

Mange butikker oplever lige nu, at det er svært at købe ind til efterårssæsonen, fordi forbrugertendenserne er så uforudsigelige – og at denne uforudsigelighed ikke bliver mindre af, at de seneste måneders forbrugstal har været ekstremt svingende.

I kølvandet på de høje salgstal i marts meddelte flere butikker, at de nu manglede varer og ville gå glip af omsætning, fordi de havde disponeret for forsigtigt, da de købte forårsvarerne ind. Samtidig pegede en opadgående forbrugertillid på, at krisen endegyldigt var ved at være overstået.

I sidste uge publicerede Danmarks Statistik imidlertid forbrugstal fra april, der fortalte, at omsætningen i detailhandlen var faldet med hele 4,2 procent i forhold til marts – et fald, der på trods af, at det delvist kan forklares med Påskens beliggenhed, blev brugt til at aflyse en kommende forbrugsfest.

Og i denne uge melder PBS om, at dankorttallene for maj er steget med 4,9 procent sammenlignet med april. Kort sagt: Tendenserne er på ingen måde entydige…

Forbrugeren vil være humørsvingende

Det er ikke bare i Danmark, at detailhandlen står i et dilemma. Ifølge The Economist debatterer de amerikanske butikker ivrigt om, hvorvidt det løft, der er set i det amerikanske forbrug, er kommet for at blive. I takt med, at der skal lægges ordrer til det afgørende salg sidst på året, ville en krystalkugle her være særdeles bevendt.

The Economist hæfter sig blandt andet ved, at salgstallene for første kvartal er stigende, og at særligt luksusdetailisterne igen har det godt. Samtidig fremhæves en undersøgelse fra Deloitte, der viser, at to tredjedele af de amerikanske forbrugere siger, at deres privatøkonomi er lige så god eller endnu bedre, end den var sidste år, og at de planlægger at spendere det samme eller mere, end de gjorde sidste år. På den anden side skal disse forhold ses på baggrund af, at udgangspunktet var et særdeles dårligt salgsår i 2009.

- Den typiske forbruger har stadig masser af frygt i hjertet, og hun er stadig meget forsigtig. Hun har brugt for meget før recessionen. Da økonomien ramte bunden, havde hun til gengæld intet ubrugt i skabet. Intet nyt. Dette forår kiggede hun i sit skab og i sit køkken og tænkte “For Søren da, jeg har jo stadig et job” og besluttede sig til at løsne båndene omkring sin håndtaske, siger Michael Silverstein, der er konsulent og medforfatter til bogen Women Want More, hvis pointe blandt andet er, at kvinderne råder over det meste af husholdningsbudgettet.

At løsne båndene om håndtasken er imidlertid ikke ensbetydende med at opgive den nøjsomhed, som var den mest tydelige forbrugertrends under recessionen:

- Hun køber stadig alt på udsalg, siger Michael Silverstein og fortæller, hvordan den letbevægelige økonomi med det samme påvirker salget i butikkerne:

- Fald på aktiemarkederne viser sig lynhurtigt som lavere salgstal. Kort sagt: Det bliver en stressende sommer for forbrugeren. Hun vil være humørsvingende.

Både og

Tilbage til Danmark, hvor den let påvirkelige forbruger formodentlig også vil være dominerende resten af året. Som Michael Silverstein beskriver det, oplever mange forbrugere dobbeltheden af på én gang – efter så længe at have holdt igen – lysten til noget nyt, samtidig med at hun samtidig kan finde mange gode grunde til at spare op.

Denne dobbelthed udtrykte Danske Bank i sidste uge til Berlingske Tidende:

- Trods den seneste tids flotte forbrugstal i dansk økonomi er der ingen grund til at vente, at vi står foran noget, der minder om forbrugsrus. Der er stadig en hel del mørke skyer på himlen i form af usikkerheden om styrken af det nuværende økonomiske opsving, gældskrisen i Europa og opstramninger af finanspolitikken, og det vil være med til, at forbrugerne trods alt holder igen på pengene. Samlet set venter vi fortsat, at danskerne i år både vil øge deres forbrug og deres opsparing. Det er der plads til med den store fremgang i de disponible indkomster, vi oplever i år.

Men hvad betyder alt dette for detailhandlens planlægning?

En ting er sikkert: Forbrugeren vil ikke opføre sig på samme måde som før krisen. Krisen, der kom oven på år med overforbrug, har lært hende, at tryghed og plus på kontoen er mere cool end en dyr håndtaske.

Hun har dog ikke glemt duften af noget nyt – og følelsen af noget lækkert. Og fordi hun længe har været tilbageholdende, sparet penge ved at gå i discountbutikker og valgt low end-private labels og takket være lave renter og skattelettelser oplever et større økonomisk råderum, leder hun efter gode undskyldninger for lige så stille at forbruge igen. Krisen har lært hende, hvor hun kan spare og dermed skabe mulighed for at vælge noget ekstraordinært inden for udvalgte kategorier.

En god undskyldning kan være et godt tilbud; men det kan også være løftet om, at det her betaler sig at give lidt ekstra for varen, fordi det står tid og håndværksmæssig ekspertise bag. Eller fordi råvarerne er bedre, eller produktionen foregår efter økologiske eller bæredygtige præmisser. Eller fordi hun tror på, at hun kan gå med den klassiske frakke i mange sæsoner og vurderer, at den endda senere vil være værd at reparere på. Hendes dyrere indkøb skal ikke bare give en her-og-nu-tilfredsstillelse.

Som indkøber bør man derfor vægte enhver vare i hånden, vurdere den som den kræmmer, nutidens forbruger er blevet til og stille det afgørende spørgsmål: “Er der en historie bag denne vare, som retfærdiggør prisen?”

Der er vækstpotentiale i mænds forfængelighed

I sidste uge afholdt Retail Institute i samarbejde med Brandhouse et medlems- og trendseminar om den kvindelige forbruger. En af konklusionerne var, at hvor mænd mest købte til sig selv, køber kvinder til mange ud over sig selv – f.eks. gaver og ting til hjemmet og børnene.

Det betyder imidlertid ikke, at mænd ikke kan finde ud af at bruge penge, og at de ikke er værd at satse på som kunder. Selvom den metroseksuelle mand blev mindre androgyn og mere rå i midten af sidste årti, er grooming og beklædning for mænd stadig populære varekategorier, som flere brands i stigende grad satser på.

Hermes har f.eks. i starten af i år åbnet sin første “Mens Only”-butik på Madison Avenue i New York, og Ralph Lauren er ved at ændre sin lokalitet på samme gade til en rendyrket mandeforretning, der åbner til efteråret. Samtidig går kæder som Coach og J. Crew med planer om at lave flere butikker til mændene.

Hermes' nye flagship - for men only

Hermes' nye flagship - for men only

Det øgede fokus på de mandlige kunder blev allerede indledt før recessionen, hvor producenter og kæder erkendte, at der var vækst i mændenes forbrug af tøj og produkter til personlig pleje. Under recessionen, hvor udviklingsstrategier mange steder blev sat mere eller mindre på standby, var der imidlertid ikke overskud til at tænke på mændene som indgangen til et stort vækstområde. Men med duften af forår og krisens udvanding har mange genoptaget taget i manden. Ifølge STORE MAGAZINE vil 2010 blive det år, hvor der hidtil bliver lanceret flest produkter til mænd.

En af grundene til det genvundne fokus på manden er, at mændene ikke i så høj grad som kvinderne har reageret på recessionen, hvilket underbygger pointen om, at den kvindelige forbruger er mere recessionsforskrækket end den mandlige. Det var netop en af de konklusioner, Retail Institute Scandinavia fremfødte på det nyligt afholdt trendseminar.

Samtidig er trenden, at mændene i en tid, hvor arbejdsløshed har været en trussel, gerne vil se velplejede og succesfulde ud. Dét at klæde sig ordentligt på skaber selvtillid og en større aura af autoritet.

Eksperter er enige om at mænds fokus på deres ydre ikke bare er en forbifarende trend, men er kommet for at blive.

- Vi har en generation af yngre mænd, som lyder mere og mere som kvinder, når de taler om shopping og mode, siger siger Wendy Liebmann, stifter af og CEO i WSL Strategic Retail, til STORE MAGAZINE. Hun ser den nye generation af mænd som mere selvstændige shoppere – blandt andet fordi de gifter sig senere og har levet flere år som selvhjulpne singler.

Delikatesseforretning – for hunde

I Bostons sydlige bydel findes et eksempel på, at recessionen heldigvis ikke har udryddet al irrationalitet og ekstravagance. Polka Dot Bakery er et stort bageri og en delikatesseforretning for hunde. Her kan deres ejere købe alverdens kiks, dåsemad, kødben og andre lækkerier i butikslokalet, der i indretningen kan konkurrere med selv de lækreste menneske-delikatessebutikker. Men de tobenede væsener kan selvfølgelig heller ikke gøre for, at der har været krise.

At dømme efter den massive strøm af pudler, sheepdogs og gravhunde har hundene heller ikke opdaget, at vi mennesker i de seneste år har haft tendenser til udskifte vores luksusforbrug med discount. De tager ufortrødent for sig af alle delikatesserne.

Se her vores billedreportage fra hundebageriet:

hundebutik6

 

hundebutik10

hundebutik5

hundebutik7

hundebutik8

hundebutik9

hundebutik12

hundebutik11

hundebutik2

hundebutik3

hundebutik4

Den nye luksus er ikke flashy

Det er ikke nogen nyhed, at luksusindustrien har lidt under de seneste par års recession. Det er heller ikke nogen ny indsigt, at branchen bør revidere sine strategier for at skabe et nyt luksusforbrug, der ikke kan udspille sig på samme måde som før finanskrisen. Det store ubesvarede spørgsmål er imidlertid, hvad der vil være luksuriøst i det nye årti.

I et tidligere blogindlæg beskrev vi, hvordan man hos Estée Lauder var ved at indse, at luksus ikke længere handler om at signalere status udadtil, men at gøre noget godt for sig selv.

Rebecca Miller, der er ejer den lille konsulentvirksomhed Necessary Luxury, er enig og fortæller til StarTribune, at begrebet luksus har fået negative konnotationer i kølvandet på krisen. Mange associerer luksusforbrug til lidt for hurtigt tjente penge, umådeholdent forbrug og ekstravagance.

Hendes udtalelse skal ses på baggrund af den forbrugsfest og middelklassens stræben efter high end-brandede produkter, som foregik, før krisen gjorde nøjsomhed til den nye trend.

Udfordringen er derfor for luksusindustrien at definere nye og tidssvarende kriterier for, hvad der er luksus. Millers og StarTribune-artiklens bud på ny en ny form for luksus, som også middelklassen kan tillade sig at lade sig rive med af, er mindre flashy indkøb til fordel for værdsættelsen af godt håndværk og ting, der holder i mange år.

Det at restaurere sin mormors gamle sofa på en måde, så den igen tager sig smukt og eksklusivt ud, er luksus; og det at købe dyrt som investeringer for fremtiden er en ny trend. Eller som Pierre Alexis, sjette generation af familien der leder det legendariske læder- og modehus Hermes, udtrykker det:

- Min bedste far plejede at sige “Luksus er det, du kan reparere”.

Derfor er den nye luksus også en miljørigtig luksus, der ikke handler om overforbrug – men om at købe det rigtige og passe på det.

Luksus handler også om stemning, der f.eks. kan fremkaldes ved følelsen af lækre materialer som cashmere eller silke omkring sine skuldre – eller om at være generøs og give andre en luksuriøs oplevelse.

retail_performance_blog2

Forbrugertrends: Hjemlighed og kontrol

Hos den amerikanske hypermarket-kæde Walmart har man forstået, hvilke værdier tidens forbruger søger. Familiefaren i reklamefilmen har takket være de billige priser i Walmart sparet op, så han kan invitere til børnefødselsdag og klæde sig ud som klovn. Han dyrker sit hjem og sin familie – og har næsten opnået kontrol. (Bortset fra at han falder over legetøjet og skræmmer alle børnene).

Tidligere på denne uge proklamerede vi, at det var tid til at geare marketingmaskinen til opgangstider og igen satse på branding og ikke bare prisfokuseret markedsføring. Ikke mindst fordi mange ser tegn på fremgang – også selvom recessionens udløbsdato endnu er noget uvis. På en nylig Wharton-konference samledes imidlertid en række knap så optimistiske branding-eksperter for at diskutere den udfordring, de ser i at bedrive marketing og branding i en svag økonomi. Udgangspunktet var at finde ud af, hvad der sker med forbrugeren under en lavkonjunktur – og hvad det betyder for brands. Bekymringen gik på, at selvom der måske er tegn på økonomisk opblomstring, så kan krisen endegyldigt have lært forbrugerne at være mere sparsommelige, ty til private labels og tænke pris før brandingmæssig værdi. Her er nogle af deres pointe – krydret med eksempler:

Hvad gør forbrugeren i en svag økonomi?

1. Bliver mere tilbageholdende – dvs. køber mindre og billigere.

2. Ændrer sine vaner: Forbrugeren går mindre ud til fordel for i stigende grad at blive hjemme og fokusere på det nære og familiære.

3. Forholder sig mere til priser i forhold til alle typer produkter. Tidligere kunne man tale om produkter, der var immune over for økonomiske konjunkturer som f.eks. Campbell Soup, men også her må senior brand manager Douglas Brand sande, at “ingenting er recessionsresistent”. Sparsommeligheden har “trickled down” fra først at være sat i spil i forhold til store beslutninger såsom bil- og huskøb til nu også at handle om dagligvarer som f.eks. suppe.

 4. Tillader sig måske en lille smule luksus i udvalgte varekategorier – og sparer i andre. Denne type matrixforbrug gør det særligt svært at være et brand, der prismæssigt befinder sig i midten af skalaen.

Løsninger

Udnyt at folk i stigende grad bliver hjemme  

Spil på de hjemlige værdier i markedsføringen. Køkkengrejsmærket Calphalon har oplevet fremgang under recessionen, fordi det markedsføringsmæssige budskab har været, at det er hipt at lave mad derhjemme, at det er en oplevelse og appellerende at byde sine venner på et ekstraordinært lækkert, hjemmelavet måltid.

Hav forbrugerens bekymringer in mente

Mange bekymrer sig om store ting som at miste deres job eller hjem. For at give et modspil til en sådan usikkerhed bør man som brand repræsentere værdier som sikkerhed og konsistens. Dette løfte kan gives på flere måder. Man kan f.eks. fortælle kunderne, at de med deres køb har truffet en god beslutning ved at give et løfte om sundhed, økologi eller bæredygtighed. Eller man kan forsikre kunderne om, at de laver en investering – og at denne investering vil tjene dem i mange år. Netop forsikringen om en god investering kan være forklaringen på, hvorfor det klassiske luksusbrand Burberry melder om stigende overskud – på trods af recessionen. Simpelthen fordi deres produkter synes at være hævet over hastige modeskift, der hurtigt gør dem uaktuelle og til en dårlig investering. Fordi forbrugerne er så usikre på alt muligt andet, skal deres indkøb give dem en følelse af kontrol.

Tag kampen op mod billige private labels

Private labels – dvs. supermarkedernes egne mærker – er som effekt af den svage økonomi og forbrugerens sparsommelighed blevet en stigende trussel mod brands. Ifølge Patti Williams, der er professor i marketing, er det fatalt for at brand at miste forbrugerens loyalitet til et billigere private label. Hvis forbrugeren oplever, at det billige private label bare er nogenlunde i kvalitet, er det meget svært at lokke hende til igen at opgradere til et dyrere brand.

Ifølge Chris Kuenne, CEO i marketingfirmaet Rosetta, er der tre måder, hvorpå man som brand kan tage denne kamp op. For det første gælder det om at være innovativ. Idet øjeblik værdien af dit brand koliderer med det, private labels kan tilbyde, skal du finde på noget nyt for at differentiere det på bedste Blue Ocean-maner. For det andet skal et produkt prismæssigt følge sin livscyklus. Når det er nyt og innovativt, kan det være dyrere, end når det er kopieret. For det tredje bør brands arbejde sammen med kæderne om category management, fordi kæderne – der både sælger andre producenters brand og selv producerer private labels – i virkeligheden er dybt afhængige af de dyrere brands. Private labels virker nemlig kun sammen med andre, dyrere varer i samme kategori, der etablerer et vist prisniveau og giver forbrugeren et valg.