Tag-arkiv: marketing

En McTwitter med sure løg

1 svar

I sidste uge erhvervede McDonalds sig et væld af medieomtale i kølvandet på en ellers tilsyneladende harmløst hyggelig Twitter-kampagne, der eksploderede i hovedet på brugeremperiet ved at tage et utal af drejninger, som nok ikke helt var, hvad amerikanerne anglede efter.

Kort fortalt opfordrede fastfood-kæden sine followers til at tage del i en rosekampagne ved at dele deres gode erfaringer med McDonalds på Twitter under hashtaget #McDStories. Et hashtag er kort fortalt en emne-betegnelse, der gør det lettere at manøvrere og interagere på Twitter, da man ved at bruge hashtaget, som signaleres ved brug af ”havelågen”, #, kan knytte an til tidligere tweets. I et forsøg på at udstikke retning for kundernes kvidren ved havelågen, startede McDonalds selv med følgende to tweets:”When u make something w/pride, people can taste it” og ”Meet some of the hard-working people dedicated to providing McDs with quality food every day.”
De “hard-working people” nåede ikke få sagt det store, inden de ”people”, der efter sigende skulle kunne smage stoltheden, i stedet lod McDonalds smage deres egen stolthed i et regulært bombardement af anklager og foragt for både kæden og dens produkter:
”I just read that McDonald’s chicken nuggets have a foaming agent in them, similar to products used for building materials.”
“I used to like McDonalds. I stopped eating McDonalds years ago because every time I ate it I felt like I was dying inside.”

Forsøgte at trække stikket ud
Kort efter de første bomber var faldet, forsvandt ophavsmændene selv fra havelågen. McDonalds stoppede straks med at betale Twitter for at gøre reklame for #McDStories, men havelågen stod naturligvis stadig på vid gab, så bombardementet ufortrødent kunne fortsætte.
“Within an hour, we saw that it wasn’t going as planned. It was negative enough that we set about a change of course,” kommenterede McDonald’s chef for sociale medier, Rick Wion til paidcontent.org.
Man kan dog i sagens natur ikke slette et hashtag, da det blot er en emnebetegnelse, så alle, der har noget på hjerte, kan frit benytte sig af det lige så tosset og længe, de vil.
Blandt andet blev det mellem al #McDStories-mudderkastningen også til følgende, evaluerende tilkendegivelse:
“Thank you #McDstories you gave me a very valuable lesson for my marketing job today and it was free.”
Men hvad er det så for en lektion om marketing, man kan lære af McDonalds vingeskudte, virtuelle guldmåge?
I anledning af McDonalds-fadæsen konkluderede Politiken ganske kløgtigt: ”Man skal ikke bede om folks holdninger på nettet, hvis man ikke kan klare at høre den ucensurerede sandhed.”

Autentiske brands er ikke fejlfri
For netop den ucensurerede sandhed er et af de bærende elementer i de to trends for 2012, nemlig ”fejlfuldkommenhed” og ”moden materialisme”, som også omtales i trendbriefet i februarudgaven af Retail +.
Kort fortalt tager fejlfuldkommenhed afsæt i, at vi som forbrugere er mere end almindeligt mætte af selvhøjtidelige brands, der postulerer en overflod af generøsitet og engagement, som de på ingen måde praktiserer. Slet ikke de store kæder, som mange måske klandrer for den finanskrise, vi alle stadig er solidt plantede i, skal fortælle os, at de laver deres nuggets og friturefritter med stolthed og omtanke. Og de skal slet ikke forvente, at vi melder os ind i det lovprisende kor, som tilsyneladende var, hvad McDonalds havde forestillet sig. Som modne materialister ved vi forbrugere bedre, og med den massive strøm af information, alle har fri adgang til, så går det simpelthen ikke at binde os en rosenrød beretning på ærmet, lige som McDonalds selvfølgelig heller ikke skal forsøge at bestemme, hvad vi tweeter om dem.
McDonalds har ikke alene misforstået Twitter som medieplatform, de har også overset en væsentlig rettesnor i forhold til forbrugerne anno 2012.
Vil man tilrane sig autenticitet som brand, så er fejlfuldkommenhed i 2012 et solidt pejlemærke, lige som Twitter-kampagner ikke behøver at ende i kvidrende vanvid, hvis man blot er ydmyg overfor sine kunder og lader dem selv tage stilling til, hvad de vil dele.

Domino’s åbne debat
Ydmyghed kan eksempelvis demonstreres gennem åbenhed – også overfor kritik, som den amerikanske pizzakæde Domino’s gjorde, da kæden sidste år gav sine kunder frit slag på et digitalt billboard på Times Square i New York. På billboardet transmitterede Domino’s kundefeedback, såvel ros som kritik, i fuld offentlighed uden hverken censur eller selvhøjtidelighed. Hvor Domino’s åbnede for debatten, forsøgte McDonalds at indsnævre den, og dét fungerer tydeligvis usædvanligt dårligt, især i digital praksis.

Forbrugertrends: Hjemlighed og kontrol

Skriv et svar

Hos den amerikanske hypermarket-kæde Walmart har man forstået, hvilke værdier tidens forbruger søger. Familiefaren i reklamefilmen har takket være de billige priser i Walmart sparet op, så han kan invitere til børnefødselsdag og klæde sig ud som klovn. Han dyrker sit hjem og sin familie – og har næsten opnået kontrol. (Bortset fra at han falder over legetøjet og skræmmer alle børnene).

Tidligere på denne uge proklamerede vi, at det var tid til at geare marketingmaskinen til opgangstider og igen satse på branding og ikke bare prisfokuseret markedsføring. Ikke mindst fordi mange ser tegn på fremgang – også selvom recessionens udløbsdato endnu er noget uvis. På en nylig Wharton-konference samledes imidlertid en række knap så optimistiske branding-eksperter for at diskutere den udfordring, de ser i at bedrive marketing og branding i en svag økonomi. Udgangspunktet var at finde ud af, hvad der sker med forbrugeren under en lavkonjunktur – og hvad det betyder for brands. Bekymringen gik på, at selvom der måske er tegn på økonomisk opblomstring, så kan krisen endegyldigt have lært forbrugerne at være mere sparsommelige, ty til private labels og tænke pris før brandingmæssig værdi. Her er nogle af deres pointe – krydret med eksempler:

Hvad gør forbrugeren i en svag økonomi?

1. Bliver mere tilbageholdende – dvs. køber mindre og billigere.

2. Ændrer sine vaner: Forbrugeren går mindre ud til fordel for i stigende grad at blive hjemme og fokusere på det nære og familiære.

3. Forholder sig mere til priser i forhold til alle typer produkter. Tidligere kunne man tale om produkter, der var immune over for økonomiske konjunkturer som f.eks. Campbell Soup, men også her må senior brand manager Douglas Brand sande, at “ingenting er recessionsresistent”. Sparsommeligheden har “trickled down” fra først at være sat i spil i forhold til store beslutninger såsom bil- og huskøb til nu også at handle om dagligvarer som f.eks. suppe.

4. Tillader sig måske en lille smule luksus i udvalgte varekategorier – og sparer i andre. Denne type matrixforbrug gør det særligt svært at være et brand, der prismæssigt befinder sig i midten af skalaen.

Løsninger

Udnyt at folk i stigende grad bliver hjemme

Spil på de hjemlige værdier i markedsføringen. Køkkengrejsmærket Calphalon har oplevet fremgang under recessionen, fordi det markedsføringsmæssige budskab har været, at det er hipt at lave mad derhjemme, at det er en oplevelse og appellerende at byde sine venner på et ekstraordinært lækkert, hjemmelavet måltid.

Hav forbrugerens bekymringer in mente

Mange bekymrer sig om store ting som at miste deres job eller hjem. For at give et modspil til en sådan usikkerhed bør man som brand repræsentere værdier som sikkerhed og konsistens. Dette løfte kan gives på flere måder. Man kan f.eks. fortælle kunderne, at de med deres køb har truffet en god beslutning ved at give et løfte om sundhed, økologi eller bæredygtighed. Eller man kan forsikre kunderne om, at de laver en investering – og at denne investering vil tjene dem i mange år. Netop forsikringen om en god investering kan være forklaringen på, hvorfor det klassiske luksusbrand Burberry melder om stigende overskud – på trods af recessionen. Simpelthen fordi deres produkter synes at være hævet over hastige modeskift, der hurtigt gør dem uaktuelle og til en dårlig investering. Fordi forbrugerne er så usikre på alt muligt andet, skal deres indkøb give dem en følelse af kontrol.

Tag kampen op mod billige private labels

Private labels – dvs. supermarkedernes egne mærker – er som effekt af den svage økonomi og forbrugerens sparsommelighed blevet en stigende trussel mod brands. Ifølge Patti Williams, der er professor i marketing, er det fatalt for at brand at miste forbrugerens loyalitet til et billigere private label. Hvis forbrugeren oplever, at det billige private label bare er nogenlunde i kvalitet, er det meget svært at lokke hende til igen at opgradere til et dyrere brand.

Ifølge Chris Kuenne, CEO i marketingfirmaet Rosetta, er der tre måder, hvorpå man som brand kan tage denne kamp op. For det første gælder det om at være innovativ. Idet øjeblik værdien af dit brand koliderer med det, private labels kan tilbyde, skal du finde på noget nyt for at differentiere det på bedste Blue Ocean-maner. For det andet skal et produkt prismæssigt følge sin livscyklus. Når det er nyt og innovativt, kan det være dyrere, end når det er kopieret. For det tredje bør brands arbejde sammen med kæderne om category management, fordi kæderne – der både sælger andre producenters brand og selv producerer private labels – i virkeligheden er dybt afhængige af de dyrere brands. Private labels virker nemlig kun sammen med andre, dyrere varer i samme kategori, der etablerer et vist prisniveau og giver forbrugeren et valg.

Tid til at geare marketing-maskinen til opgangstider

Skriv et svar

Marketing og reklame har ikke været noget let fag under lavkonjunkturen, hvor forbrugerne holdt igen, og markedsføringsbudgetterne blev kraftigt barberede. Samtidig synes traditionel reklame for alvor at have mistet sin kraft til fordel for almindelige menneskers almindelige anmeldelser i sociale medier. Det vanskelige forhold mellem forbruger og reklamemand blev for to år siden parodieret i Bring the Love Back-kampagnen, der skulle signalere, at det for alvor var tid til gå i dialog med forbrugerne for ikke bare skyde forbi dem:

Men nu er det forhåbentlig ved at blive lidt lettere. Ifølge Advertising Age er store kæder og producenter allerede begyndt at smøre marketingapparatet til de ventede opgangstider, som vil følge efter de seneste års økonomiske krise – også selvom det stadig er uvist, hvornår vi fuldstændig har langt lavkonjunkturen bag os.

Hos brands som Walmart, New Balance, Macy’s, Procter & Gamble og Bank of America vil man ikke risikere at komme bagefter, når vi igen får lettere ved at svinge betalingskortene, og der for alvor kommer gang i privatforbruget. Her fremgår forhøjede marketingbeløb allerede af budgetterne. Samtidig skabes der produkter og budskaber, der skal bygge bro fra recession til recovery. Spørgsmålet er imidlertid hvordan denne brobygning kan realiseres? Hvilke værdier skal der satses på i de næste år?

Autenticitet og nærvær

- Her ved udgangen af recessionen er folk søgt tilbage til deres lokale fællesskaber, de holder sig tæt til deres hjem og er i gang med at udvikle dybere forhold. Det hele er kommet til at handle om følelsesmæssige forbindelser og det store spørgsmål “Gør det dig lykkelig?”, siger Kim Sharan, der CMO og direktør for Ameriprise til Advertising Age.

Hos kommunikationsbureauet Deep Blue er man enig i, at vi søger tilbage til rødderne ved bevidstheden om den utrygge økonomiske krise, vi har været igennem. Man ser i den forbindelse nostalgi som den nye mastertrend, fordi ting med patina kan fortælle en historie om, hvor man hører til. Med andre ord kan der være god grund til at spille på værdier som de gode gamle dage, nærvær og autenticitet.

Tilbage til brandingdisciplinen

Når vi igen begynder at tale om værdier og branding i markedsføringen, bevæger vi os væk fra den prisfokuserede og fornuftbetonede kommunikation, som i de seneste år har domineret markedsføringsfeltet. Det kan imidlertid være lettere sagt end gjort at skifte fra recessions- til opgangsmarketing.

Hos den amerikanske stormagasinkæde Macy’s forsøger man imidlertid:

- Vi arbejder på mere klart at definere Macy’s værdier i forhold til vores kunder på en måde, der ikke fokuserer på priser, siger Martine Reardon, ansvarlig for Macy’s marketingdivision, til Advertising Age, og afslører, at man nu er ved at formulere en langsigtet strategi, der skal realisere dette mål.

En del af denne strategi er at decentralisere mange af de ledelsesmæssige beslutninger – formuleret i konceptet My Macy’s – der har det formål at komme forbrugeren i møde og skabe nærvær og relevans i shoppeoplevelsen.

Pop up-butikker som kædekoncept

1 svar

De flygtige pop up-butikker får nu faste steder at dukke op i Nederlandene. Pop up-butikkerne bliver fortsat mere populære. Kæder og brands bruger dem primært enten som markedsføringsredskab eller til at teste nye produkter eller potentielle beliggenheder.

Det er virksomheden BrandNewStores, der udlejer salgsareal til pop up-butikker på attraktive placeringer i det almindelige detailmiljø.
Første sted er i et indkøbscenter, hvor Alfa Romeo burger arealet til at præsentere sin MiTo-model.

BrandNewStores går efter salgsarealer, der ligger steder, hvor forbrugerne ikke har travlt, men typisk bruger tid på at shoppe.
De midlertidige butikker stilles til rådighed med fladskærme, interaktive gulvprojektorer og andre elementer, der gør det nemt for butikker at flytte ind og lave en attraktiv udstilling.

Konceptet er et eksempel på, at pop up-fænomenet ikke længere er eksklusivt og begrænset til luksusmærker, der dukker op i store byer som London, New York og Tokyo.
Pop up-detailhandel er nu et helt almindeligt marketingredskab, der sætter kæder og brands i stand til at nå et bredere publikum.
Da BrandNewStores har som mål at dække over hele landet, kan butikkerne hurtigt flytte fra by til by med det samme butiksdesign. Dermed er pop up billigere at arbejde med end nogensinde før.
Pop up-detailhandel er desuden er god nåde at udnytte tomme butiksarealer på i en tid, hvor der desværre er flere butikker, der lukker end åbner.

Alfa Romeos pop up-butik i et indkøbscenter i Amstelveen

Mødre er med på de nye medier

Skriv et svar

Er mødre en vigtig målgruppe for dig? Så er der kommet en rapport fra Razorfish og CafeMom, der ser på den rolle den digitale teknologi spiller for moderne mødre.

Rapporten hedder Digital Mom, og den kan downloades gratis.

Rapporten når bl.a. frem til, at sociale medier, sms, instant messaging og spil ikke længere er nicheaktiviteter. Det er væsentlig viden, da massemarkedsføringsaktiviteter har mindre effekt nu om dage.
Mødre med børn over 12 år er mere digitale end mødre med yngre børn. Der skal altså differentieres i markedsføringen.
Mødre med ældre børn har to formål med at bruge især sociale medier: at kommunikere med venner, familie og kolleger samt at holde øje med og vejlede deres børn. Det sidste betyder, at der er brug for ressourcer og oplysninger, der hjælper mødrene at vejlede deres børn digitalt.

Hos de digitale mødre haler andre medier kraftigt ind på tv-mediet som kilde til information om produktnyheder. Der er derfor gode muligheder for at udnytte sociale medier og spil til at skabe emner, mødre taler om og dermed påvirke deres beslutninger.

Til sidst en no-brainer, som alle vist er klar over, men vi tager den lige med alligevel: Mødre også er kvinder, og de har andre interesser end forældreskab. Det skal signaleres i kommunikation med dem.

Slip fantasien løs: Where The Wild Things Are-pop up shop

Skriv et svar

16. oktober får filmatiseringen af den populære børnebog Where The Wild Things Are premiere i USA. Filmen har inden udgivelsen været omgivet af usædvanligt meget hype. Både fordi det er en elsket børnebog, som nu bliver til en film, og fordi instruktøren bag filmen er Spike Jonze.

Han har instrueret den kringlede kultfilm Orkidetyven, og adskillige banebrydende musikvideoer for artister som Bjørk, Beastie Boys og R.E.M. Og så er han hjernen bag drengerøvsprogrammet over dem alle, JackAss.

I kølvandet på en film omgivet af så megen hype, følger naturligvis også marketingtiltag. Det seneste er en Where The Wild Things Are-pop up shop, som selvfølgelig er blevet placeret i stormagasinet Space 15 Twenty i Los Angeles, der uden sammenligning er verdens hippeste stormagasin. Her får kun de mest trendy tøjmærker lov til at åbne butikker, og spisestederne holder exceptionelt højt niveau.

Where The Wild Things Are-butikken er en fryd for øjet. Den er en forlængelse af filmens og bogens univers, og i lokalet er der stillet træstammer op, bygget huler i træ og monstrene fra filmen ligger og lurer overalt i butikken. En smuk butik, der føjer lidt ekstra hype til en film, der i forvejen ikke fattes omtale.

Where The Wild Things Are får premiere i Danmark den 11. december. Gæt hvilke bamser, børnene ønsker sig til jul i år…

Traileren til Where The Wild Things Are

Sådan har Whole Foods fået succes på sociale medier – og en lille smule modgang

4 svar

Flere og flere detaillister omfavner sociale medier. En af dem, der var tidligt ude, og derfor har høstet erfaringer med fordele og ulemper, er den amerikanske dagligvarekæde Whole Foods, der har mere end 1,3 millioner followers på Twitter og 134.300 fans på Facebook.

Det er to årsager til, at det er interessant at se på Whole Foods måde at gribe sociale medier an på. For det første fordi Whole Foods er en dagligvarekæde og dermed en virksomhed, som ikke er vokset ud af hverken teknologi eller (sociale) medier. For det andet fordi Whole Foods har succes med at være tilstede på forskellige sociale platforme.

At få succes på sociale netværk er ikke ligetil, og derfor er det interessant at se på, hvad det er den miljø- og kvalitetsbevidste dagligvarekæde har gjort rigtigt.

Whole Foods har 160 kontoer på Twitter = relevans
I den første tid Whole Foods var på Twitter, havde selskabet kun en Twitter-konto, men der gik ikke lang tid før Whole Foods erfarede, at den tilgang ikke var tilstrækkelig. En Twitter-konto er god til nyheder med bred appel, men ikke god, hvis man f.eks. vil give informationer om events i en bestemt butik eller om bestemte produkter, som kun nogen kunder kærer sig om.

Derfor opfordrede man fra kædekontoret samtlige butikker til at oprette en egen Twitter-konto. De bruges til at formidle nyheder, der kun har relevans for et bestemt geografisk område. Whole Foods oprettede ligeledes Twitter-kontoer for bestemte produkter og services. Selskabet har i dag en Twitter-konto om oste, en om vin en anden om opskrifter osv.

Whole Foods har i dag ca. 160 Twitter-kontoer med det ene formål at øge relevansen. Relevans betyder, at kunderne får informationer fra deres lokaleområde, og om de produkter de interesserer sig for, og ikke spises af med ligegyldige budskaber til masserne.

Whole Foods opsøger sine kunder
Det har altid ligget dybt i Whole Foods DNA, at man har tætte relationer til kunderne, og at det skal være let for kunderne at etablere relationer til selskabet. Derfor etablerer Whole Foods sig i de fora, hvor kunderne befinder sig i forvejen, i stedet for at kunderne skal komme til dagligvarekæden.

Relationer er for Whole Foods ikke noget, man kun har i butikken, det er også noget, som knyttes på nettet. Derfor er man aktiv på flere forskellige platforme. Whole Foods har en blog, en konto på Flickr, en kanal på Youtube og en konto på GetSatisfaction, en side hvor kunder giver feedback på deres købsoplevelser.

Summa Sumarum: Whole Foods tvinger ikke kunderne ind i et bestemt univers defineret af Whole Foods, men møder i stedet kunderne på deres hjemmebane.

Whole Foods giver slip på kontrollen
Det siger sig selv, at man ikke kan administrere 150 lokale Twitter-kontoer centralt, så det overlader Whole Foods til personale i de enkelte butikker. Dermed giver Whole Foods plads til decentral kommunikation, som et stort antal personale har indflydelse på. Det åbner op for, at kæden modsiger sig selv, og at man sender modstridende budskaber. Og det er lige, hvad der sker, og det er man indforstået med på hovedkontoret.
Nogle ansatte formidler i et strengt business-orienteret sprog, mens andre anlægger en mere personlig tone og deler personlige oplevelser. Det forvirrer ifølge Bill Tolany fra Whole Foods new media team ikke forbrugerne, men giver dem i stedet et indtryk af, at der er mennesker bag brandet.

Whole Foods har nogle overordnede retningslinjer, der skal følges, men overholder man dem, har medarbejderne ellers frit slag til at påvirke kommunikationen. Bill Tolany forklarer nemlig, at hjørnestenen i kommunikation i de nye medier er autenticitet og personlighed, og den kommer ikke frem, hvis ansatte tvinges til at overholde meget stramme regelsæt for kommunikation.

Den rigtige kanal til det rigtige formål
Whole Foods arbejder meget med, er at vælge den rigtige kanal til det rigtige formål. Når selskabet poster videoer og længere budskaber, bruger man Facebook, diskussioner og grundigere overvejelser benytter man selskabets blog til, mens kundeservice ordnes over Twitter, da det egner sig godt til hurtige svar på enkle spørgsmål.
Whole Foods har også udviklet en iPhone-applikation, der indeholder informationer om butiksbeliggenheder og opskrifter. Det vil sige, at man bruger applikationen til indhold af mere statisk karakter.

Social media som frenemy
Nok er Whole Foods dygtige til at begå sig i new media-landskabet, men man begår alligevel fejl. Det fik Whole Foods at mærke for nylig, da selskabets direktør, John Mackey, havde en artikel i Wall Strett Jouarnal, hvor han var temmelig kritisk over for Obamas reform af det amerikanske sundhedsvæsen.

Mackey – vi minder lige igen om, at han er chef for en økologisk og etisk bevidst kæde (luk øjnene og forestil dig en arketypisk kunde) – lagde ud med at citere… Margaret Thatcher! Dernæst plæderede han for mindre offentlig indblanding i sygehusvæsnet.
Det faldt bestemt ikke i god jord hos Whole Foods kunder. Der er nu oprettet en hjemmeside, der opfordrer til at boykotte Whole Foods, og en Facebookgruppe med selvsamme formål, der har mere end 30.000 medlemmer

Mackey svarede på forbrugernes kritik på sin blog, og i skrivende stund er der kommet 4.310 kommentarer!!!! til Mackeys svar. Sig ikke, at forbrugerne ikke engagerer sig i brands.

Historien om Mackeys artikel og forbrugernes reaktion har nu spredt sig i adskillige amerikanske og britiske medier til skade for Whole Foods ry og rygte.

Whole Foods mærker dermed bagsiden af de sociale mediers medalje: skuffer man forbrugerne, tager de til genmæle. De har redskaber til at distribuere kritik og foras, hvor de kan organisere sig. Social Media er en Frenemy (ven/fjende). Mediet i sig selv er neutralt, men din adfærd er ikke.
I Whole Foods tilfælde betyder det, at det er godt selskabet har en masse lokal Twittere og Facebook-forvaltere, der med lidt god opførsel, god kommunikation og god service kan rette op på skaden som selskabets øverste mand forvoldte.

Byt til nyt hos Toys “R” Us

Skriv et svar

Amerikanske forældre og institutioner kan nu bytte deres småbørnsudstyr til nyt hos Toys “R” Us og Babies “R” Us. Tilbuddet gælder udstyr som vugger, barnevogne, kravlegårde, høje stole og autostole.
Når man afleverer sit gamle ustyr, udløser det 20 procents rabat på nyt udstyr inden for samme kategori.

Det er uden tvivl et tiltag, der tiltrækker kriseramte kunder, men krisen har ifølge Toyr “R” Us intet med initiativet at gøre. Meningen er tage ældre, usikkert udstyr ud af markedet – i stedet for at forældrene sælger eller giver det videre til andre familier.
Netop inden for disse kategorier er der mange tilbagekald på grund af sikkerhedsbrister. I 2008 blev 563 produkter kaldt tilbage.
Desuden er reglerne for, hvordan man sikkerhedstester børneudstyr ændret I de seneste år I USA, f.eks. har autostole fået en sidste anvendelsdag, da materialerne i stolene forgår over tid og derfor er mindre sikre i uheld.

Initiativet kaldes “The Great Trade-In” og varer fra 28. august til 20. September, og kæden har store forventninger til, at kunderne vil bytte til nyt. Derfor opfordrer man på forhånd storkunder såsom børnehaver til at bestille varerne på forhond, så de ikke er udsolgt.

Et ualmindeligt snedigt markedsføringstiltag i en tid, hvor kunderne trækker udskiftninger til det sidste, og hvor kæden har brug for øjeblikkelig omsætning.
gear-trade-in-lp082809_02

Så er robot-mannequinen her

Skriv et svar

Nu kan man købe eller leje de japanske robot-mannequiner fra Flower Robotics. De fås enten som torso eller med fuld krop.
Mannequinerne er udstyret med en bevægelsessensor, der sætter dem i stand til at reagere, når en kunde passerer dem i butikken. De kan f.eks. programmeres til at ende sig mod kunden og foretage bestemte bevægelser.

Robotterne er “intelligente” i den betydning, at de er udstyret med et system, der registrerer kundernes reaktion på det, de gør. Dermed lærer de over tid, hvilke bevægelser og positurer, der fremprovokerer bedst respons.
Butikken behøver ikke at lade mannequinerne reagere direkte på kundernes tilstedeværelse. Man kan også vælge bare at programmere robotterne til at indtage bestemte positurer på bestemte tidspunkter i løbet af dagen og dermed løbende ændre butikkens udtryk.

Se robot-mannequinerne i aktion her:

Microsoft vs. Apple: Se billeder af Microsofts nye butikskoncept

Skriv et svar

Apple har haft imponerende succes med at gå ind i detailhandel. Apple har udbredt kendskabet til selskabets produkter og sat nye standarter for butikker. Senest vandt Apple den prestigefyldte Retailer of the Year-award på World Retail Congress i Barcelona i maj.

Apples indtog på detailhandelsscenen efterlod konkurrenter i en situation, hvor de pludselig befandt sig meget langt væk fra kunderne. Derfor er det ikke overraskende, at Microsoft i efteråret åbner sin første butik.

Projektet har været omgivet af megen hemmelighedskræmmeri, men nu kan man endelig få et indblik, hvordan Microsofts retailkoncept kommer til at se ud.

Konceptet, værdierne og butikkens udseende er skabt af Lippicott – et konsulenthus, der arbejder med design, brandstrategi og butiksdesign, og som har arbejdet for mange af verdens største brands.

Det var ikke meningen at offentligheden skulle se tegningerne til Microsofts retailkoncept endnu, men en PowerPoint-præsentation af projektet er blevet lækket på nettet. Og det kan vi så nyde godt af.

Inspirationen til butikken er primært hentet fra Nikes, Nokias, Sonys, Apples og AT&Ts butikker.

Her en liste over nøgleelementer i butikken:

Det meste af væggen bliver en stor skærm, der viser billeder, produkter og information om Microsoft.
Massiv fokus på brugertilpassede løsninger. Bl.a. områder, hvor brugerne kan vælger farve på og oploade og skabe egne designs, der trykkes eller brændes i de produkter man køber.
Masser af Microsoft Surfaces (en interaktivt touchscreen, der ligger i en bordplade).
Særlige områder til promovering af Windows 7, Windows Media Center (PCTV), Windows Mobile og netbooks.
Et område kaldet Answers Bar, hvor man kan prøve Microsoft hardware og software, og få svar på spørgsmål.
Store events i forbindelse med lancering af nye produkter. Første store eventrække kommer til at kredse om Project Natal – en ny spillekonsol fra Microsoft, der styres med kropsbevægelser og ikke med controllere. (se videoen nedenfor).
Man kan leje butikken om aftenen til receptioner, fødselsdage, spilleaftener med vennerne osv.

Projektet ser meget ambitiøst ud, og er blevet positivt modtaget af kommentatorer, som mener, at Microsoft butik er så imponerende, at Apple må se at stramme sig an, hvis deres butikker stadig skal være de mest beundrede inden for hjemmeelektronik.

Nu genstår det at se, hvor mange af planerne, Microsoft fører ud i livet. Og så bliver det i anden række spænende at følge konkurrenternes svar på Microsofts butikker.