Tag-arkiv: Markedsføring

Macy’s går cross channel med indendørsnavigation

Skriv et svar

Et gammelt ordsprog i forretningslivet, der er svært at misforstå hedder: ”Location, location, location”. Ikke det mest komplicerede budskab, der nogensinde er blevet udbredt. Og så alligevel. I dag har ordsproget nemlig ændret betydning, ligesom betydningen af ”location” i det hele taget er under stadig forandring. I dag handler det ikke kun om, hvor ens butik er placeret, mens også om, hvor kunderne befinder sig i butikken, og hvordan butikken bruger kundernes placering til at interagere med sine kunder; lige nu, lige dér hvor de er.

I tusindvis af år har vi mennesker kortlagt vores omgivelser for at forstå og finde rundt i verdens mangfoldige finurligheder – til lands, til vand og i luften. Med hastige teknologiske fremskridt – især den gps-dygtige smartphone, der de seneste år fundet vej til talrige bukselommer verden over – har kortlægningen nemlig fundet ny grund; indendørs.

For detaillister er positionsteknologiens indtog gennem butiksdøren en oplagt mulighed for at tilfredsstille de teknologitossede forbrugere og muligvis også redde den fysiske butik fra at gå af mode. Som cross channel-tiltag giver teknologien nemlig en oplagt mulighed for, at detaillister kan integrere deres kanaler med henblik på at give deres kunder en meningsfuld og mere gnidningsfri shoppingoplevelse.

Macy’s ved, hvor kunderne er

Den amerikanske stormagasinkæde Macy’s har allerede taget konsekvensen af kortlægningens entré med Meridians  ”glowing blue dot”, en positionsteknologi, der som en del af kædens smartphoneapplikation i øjeblikke pilottestes i Macy’s svimlende, næsten 46.000 kvadratmeter stor flagskibsbutik i New York.

Når skibet er sejlet hos Macy’s skyldes det, ifølge Jeff Hardison, marketingdirektør i Meridian, at der for detaillister ligger et kæmpe potentiale i at udnytte den indendørs kortteknologi i deres butikker. For det første giver teknologien kunderne et redskab til at navigere rundt i den fysiske butik, men samtidig tillader teknologien også detaillister at sende målrettede tilbud til den enkelte kunde, der baserer sig på, præcis hvor hun befinder sig i butikken.

I forbindelse med cross cahnnel er positionsteknologien hos Macy’s nok en dimension i integrationen af kædens kanaler on- og offline, hvor mobilplatformen beriger kundernes oplevelse i den fysiske butik

Vigtigt i forbindelse med den gennemgribende brug af teknologi er dog, ifølge Hardison, at kunden selv bestemmer, om hun ønsker benytte positionsteknologien.

– Kunderne accepterer at dele deres position for at få adgang til positionsservicen, og når de så har accepteret, spørger vi, om de har lyst til at modtage push-notifikationer (fx målrettede tilbud red.). Vi lavede systemet som et tilvalg for at sikre, at kunderne føler, de giver tilsagn til og er klar over, hvad de involverer sig i, siger Hardison.

Uvurderligt redskab til indretning og interaktion

Han mener, muligheden for at “følge” kunderne via gps giver detaillisterne uvurderlige information om kundetrafikken, der kan bruges til at optimere butikkernes design, layout og merchandising. Samtidig skaber målrettede tilbud baseret på kundens position en oplagt mulighed for, at detaillisterne trænger igennem med deres budskab, akkurat idet købsbeslutningen bliver truffet, og teknologien er hermed også en mulighed for at skabe kunderelationer – hvis den altså benyttes med måde og kundens konsensus.

Mobilanalytiker Bruce Krulwich fra Grizzly Analytics fremhæver desuden, at Meridians system især er værdifuldt, fordi al information om kundernes bevægelser gemmes i en cloud-server.

– Det er attraktivt for detaillister at vide, hvor længe kunderne står hvor på deres vej rundt i butikken. Det hjælper detaillisterne til at vide, hvor mange der står og tænker over, hvad de skal købe, siger Krulwich.

Han forudsiger desuden, at positionsteknologi indendørs i USA vil være lige så stort som udendørs i løbet af to-tre år, især set i lyset af, at netmastodonten Google allerede er i færd med at rykke sine ”maps” indendørs – eksempelvis i Ikeas snørklede korridorer.

Meridians navigationssystem er kompatibelt med både styresystemerne Android og iOS. Systemet benytter sig desuden af WiFi, da GPS ofte er svært at få til at fungere indendørs.

Kilde: Retail Costumer Experience

En McTwitter med sure løg

1 svar

I sidste uge erhvervede McDonalds sig et væld af medieomtale i kølvandet på en ellers tilsyneladende harmløst hyggelig Twitter-kampagne, der eksploderede i hovedet på brugeremperiet ved at tage et utal af drejninger, som nok ikke helt var, hvad amerikanerne anglede efter.

Kort fortalt opfordrede fastfood-kæden sine followers til at tage del i en rosekampagne ved at dele deres gode erfaringer med McDonalds på Twitter under hashtaget #McDStories. Et hashtag er kort fortalt en emne-betegnelse, der gør det lettere at manøvrere og interagere på Twitter, da man ved at bruge hashtaget, som signaleres ved brug af ”havelågen”, #, kan knytte an til tidligere tweets. I et forsøg på at udstikke retning for kundernes kvidren ved havelågen, startede McDonalds selv med følgende to tweets:”When u make something w/pride, people can taste it” og ”Meet some of the hard-working people dedicated to providing McDs with quality food every day.”
De “hard-working people” nåede ikke få sagt det store, inden de ”people”, der efter sigende skulle kunne smage stoltheden, i stedet lod McDonalds smage deres egen stolthed i et regulært bombardement af anklager og foragt for både kæden og dens produkter:
”I just read that McDonald’s chicken nuggets have a foaming agent in them, similar to products used for building materials.”
“I used to like McDonalds. I stopped eating McDonalds years ago because every time I ate it I felt like I was dying inside.”

Forsøgte at trække stikket ud
Kort efter de første bomber var faldet, forsvandt ophavsmændene selv fra havelågen. McDonalds stoppede straks med at betale Twitter for at gøre reklame for #McDStories, men havelågen stod naturligvis stadig på vid gab, så bombardementet ufortrødent kunne fortsætte.
“Within an hour, we saw that it wasn’t going as planned. It was negative enough that we set about a change of course,” kommenterede McDonald’s chef for sociale medier, Rick Wion til paidcontent.org.
Man kan dog i sagens natur ikke slette et hashtag, da det blot er en emnebetegnelse, så alle, der har noget på hjerte, kan frit benytte sig af det lige så tosset og længe, de vil.
Blandt andet blev det mellem al #McDStories-mudderkastningen også til følgende, evaluerende tilkendegivelse:
“Thank you #McDstories you gave me a very valuable lesson for my marketing job today and it was free.”
Men hvad er det så for en lektion om marketing, man kan lære af McDonalds vingeskudte, virtuelle guldmåge?
I anledning af McDonalds-fadæsen konkluderede Politiken ganske kløgtigt: ”Man skal ikke bede om folks holdninger på nettet, hvis man ikke kan klare at høre den ucensurerede sandhed.”

Autentiske brands er ikke fejlfri
For netop den ucensurerede sandhed er et af de bærende elementer i de to trends for 2012, nemlig ”fejlfuldkommenhed” og ”moden materialisme”, som også omtales i trendbriefet i februarudgaven af Retail +.
Kort fortalt tager fejlfuldkommenhed afsæt i, at vi som forbrugere er mere end almindeligt mætte af selvhøjtidelige brands, der postulerer en overflod af generøsitet og engagement, som de på ingen måde praktiserer. Slet ikke de store kæder, som mange måske klandrer for den finanskrise, vi alle stadig er solidt plantede i, skal fortælle os, at de laver deres nuggets og friturefritter med stolthed og omtanke. Og de skal slet ikke forvente, at vi melder os ind i det lovprisende kor, som tilsyneladende var, hvad McDonalds havde forestillet sig. Som modne materialister ved vi forbrugere bedre, og med den massive strøm af information, alle har fri adgang til, så går det simpelthen ikke at binde os en rosenrød beretning på ærmet, lige som McDonalds selvfølgelig heller ikke skal forsøge at bestemme, hvad vi tweeter om dem.
McDonalds har ikke alene misforstået Twitter som medieplatform, de har også overset en væsentlig rettesnor i forhold til forbrugerne anno 2012.
Vil man tilrane sig autenticitet som brand, så er fejlfuldkommenhed i 2012 et solidt pejlemærke, lige som Twitter-kampagner ikke behøver at ende i kvidrende vanvid, hvis man blot er ydmyg overfor sine kunder og lader dem selv tage stilling til, hvad de vil dele.

Domino’s åbne debat
Ydmyghed kan eksempelvis demonstreres gennem åbenhed – også overfor kritik, som den amerikanske pizzakæde Domino’s gjorde, da kæden sidste år gav sine kunder frit slag på et digitalt billboard på Times Square i New York. På billboardet transmitterede Domino’s kundefeedback, såvel ros som kritik, i fuld offentlighed uden hverken censur eller selvhøjtidelighed. Hvor Domino’s åbnede for debatten, forsøgte McDonalds at indsnævre den, og dét fungerer tydeligvis usædvanligt dårligt, især i digital praksis.

Kundeservice bliver udfordret af mig-selvsving

2 svar

Med base i Seattle har Amazon udviklet sig til i dag at være den største online-butik i USA med et salg på godt 34 milliarder dollar i 2010, hvilket er mere end tre gang større end den nærmeste onlinekonkurrent, Staples.

I det hele taget placerede Amazon sig i 2009 som verdens 19. største detaillist, og en stor del af e-butikkens succes tilskrives et ganske sindrigt customer relationship management-system, der gemmer de køb, den enkelte kunde har foretaget, for derefter at bruge de gemte informationer næste gang den pågældende kunde handler på Amazon. Logikken er simpel. Idet kunden logger ind på sin personlige profil, hver gang han eller hun køber noget på Amazon, kan købshistorikken bruges aktivt af Amazon til at forslå andre produkter, der kunne have den pågældende kundes interesse.

I dag finder vi et lignende system på blandt andet Apples iTunes. Forskellen er blot, at forslagene på iTunes’ tager udgangspunkt i, hvad andre kunder har købt.

Ikke alene skaber den her slags systemer en personalisering af handelsoplevelsen. De skræddersyede forslag målretter desuden markedsføringen mod den enkelte kunde ved at tage udgangspunkt i kundens egen smag.  

Vi sidder med andre ord her med et perfekt redskab til at kortlægge disse tiders komplekse forbrugeradfærd. Som detaillist handler markedsføring netop om at kortlægge mikrosegmenter blandt forbrugerne, så man effektivt kan målrette sin markedsføring mod sine kunder. For det er helt indlysende, at det er effektiv markedsføring at kende sine kunder.

Derfor kan det grundige kendskab Amazon har til min personlige smag, få mig til at føle, at der sidder en intuitivt orakel i den anden ende og foreslår, at jeg skulle tage at læse “Fagre nye verden” af Aldous Huxley, nu jeg er så vild med George Orwells “1984″. Og jeg siger pænt tak og tænker, det var dog en aldeles glimrende idé, kære Amazon. Man skulle næsten tro, du havde holdt øje med mig. Og skulle man næsten tro det, så skulle man have ret. Men man skulle desværre have meget mere end det.

Weekendavisen bragte forleden artiklen “Det hele handler om dig”, som er en anmeldelse af Eli Parisers nye bog “The Filter Bubble – What the Internet is Hiding from You”. I sin bog har Eli Pariser, der er leder af den politiske venstrefløjsportal Moveon.org, gjort en bemærkelsesværdig opdagelse: Alle hans højreorienterede venner er forsvundet fra hans news feed på Facebook. De er blevet filtreret fra på baggrund af, at de ikke deler hans politiske observans. Og Eli Pariser opdagede hurtigt, at det ikke stopper her. Også Google filtrerer de informationer, der popper op i en tilfældig søgning baseret på, hvad du tidligere har søgt og klikket dig ind på. Google segmenterer, ifølge Pariser, brugerne efter 57 kriterier, og deres søgehistorik bliver herefter brugt til at skræddersy, hvad der popper op i deres næste søgning.

Søger du med andre ord på “overvågning”, så får du angiveligt et andet søgeresultat, end jeg gør. Og er vi venner på Facebook, selv om vi ikke deler politiske synspunkter, så bliver du hurtig usynlig i min news feed.

Og hvad har det med detailhandel at gøre?

For det første har teknologien til at filtrere og segmentere ophav i detailhandlen. Amazon fandt på at målrette markedsføringen mod den enkelte kunde, og det er jo perfekt, at detailhandlen har et redskab, der sætter den i stand til at kende sine kunder, så markedsføringen kan målrettes effektivt.

Men når personaliseringen breder sig og får indflydelse på, hvilket information vi får stillet i skue, så indsnævres internettets åbne vindue ud i verden sig pludselig gevaldigt, lige som vi hele tiden bliver bekræftet i vores præferencer, fordi vi kun finder det, der minder om noget, vi har fundet før. Vinduet bliver til et spejl, og er det virkelig det, customization og empowerment af kunderne handler om; at detailhandlen som et andet eventyrspejl på væggen dér bekræfter kunderne i, at de er den smukkeste i landet her?

Markedsføringsmæssigt er det fint, at detailhandelen gerne vil kende sine kunder, især i en tid, hvor de traditionelle grønne, blå, grå etc. segmenter for længst er sprængt i tusind stumper og stykker. 

Men det er vigtigt ikke at læne sig op ad teknologien såvel online som ude i butikkerne. For selv om man kan indrette sit eget køkken på sin iPad, designe sine sko, så de signalerer, hvem man er og snart også kan prøve nyt tøj i et virtuelt prøverum og se det på, uden at man behøver så meget som at knappe en knap eller lyne en lynlås, så er der stadig kundeservice at tage hånd om. Selv om tøj sidder godt i det virtuelle prøverum, kan stoffet stadig føles irriterende, kunder kan stadig være sure, travle eller ude af stand til at sammensætte et køkken, der er funktionelt, selv om det ser flot ud på en iPad, at den kromindfattede fryser er placeret lige over gaskomfurets flammende kogeplader.

Efterspørgslen lyder bestemt ikke på mindre kendskab til kunderne, blot vil jeg tillade mig at så tvivl om, hvor langtidsholdbart det er for detaillister bare at give ret, nikke og sige ja og amen til alt, hvad kunden har på hjerte. Man skal kende sine kunder, ja, men man skal også lytte til dem, uden at man overlader alt til teknologien. For det bliver på bekostning af konstruktiv vejledning og velovervejet kundeservice. Så selv om detailhandlen ved alt om hver enkelt kunde, når der skal markedsføres, så kender detailhandlen ikke nødvendigvis den kunde, der træder ind i butikken, når der skal handles.

Forbrugernærhed/-tillid: Store bryster, ”likes” og lignende lækkerier :-)

Skriv et svar

”We boobed” var reaktionen fra Marks & Spencer, da en Facebook-gruppe fuld af vrede, barmfagre kvinder gjorde oprør mod den britiske stormagasinkædes diskriminerede højere priser på storskålede bh’er. ”We boobed” er et strålende eksempel på nye tiders udfordringer for markedsføring, der kræver både engagerede og dynamiske strategier.
weboobed

Ved den for nyligt overståede Global Convergence Forum, som i år blev afholdt i Rio de Janeiro, var alverdens forretningsledere og akademikere samlet for at diskutere udfordringer og potentialer i de sammensmeltende kommunikations-, medie- og elektronikmarkeder. Et central omdrejningspunkt for mange af konferencens oplæg var netop, hvordan vi bliver stadig mere forbundne gennem eksempelvis sociale medier, hvor vores personlige oplysninger i forvejen er uploadet til semioffentligt skue.

To sider af samme tillid
På detailfronten betyder det for det første, at forbrugerne gør informationer om sig selv tilgængelige, når de frivilligt udfylder deres profiler med til tider endog intime, personlige oplysninger. Den slags informationer er nyttige, det siger sig selv, når diverse forbrugsmønstre ønskes kortlagt, ganske enkelt fordi man her kommer ”ind i hovedet” på forbrugerne, lige som de sociale medieplatforme giver detailbranchen mulighed for at ”møde” forbrugerne i deres sociale færden, hvilket er en helt central faktor i markedsføring i dag. Alle detaillister er enige om, at det er afgørende at indgå i dialog med forbrugerne gennem de sociale medier, hvor man som virksomhed skal være ”til stede”.
Men tilstedeværelse er blot kronesiden af mønten: Detailhandlen kan både opsnuse og interagere med sine forbrugere i nærmest jovialt, socialt regi. Det er det glade budskab, der også gjaldede gennem mødelokalerne i Rio de Janeiro. På platsiden skaber teknologien også fornyede udfordringer for den indbyrdes tillid branche og forbruger imellem. For det synes indlysende, at en intensiveret kontakt og dermed relation også i langt højere grad forpligter producent overfor konsument – set i det perspektiv, at forpligtelser er uløseligt forbundet med tillid.

Marks & Spencers strategiske boob-job
Det har blandt andre den britiske stormagsinkæde Marks & Spencer måttet sande. Kæden sadlede således straks om, da en gruppe barmfagre Facebook-brugere stiftede en protestgruppe mod, at kæden forlangte to pund mere for bh’er i store størrelser. Årsagen til den højere pris var ganske enkelt, at der går mere stof på at fabrikere store end små bh’er. Men den logik gik bare ikke for Facebooks fagre skjoldmøer. Kvinderne med de store bryster følte sig diskriminerede, og da den britiske tabloidavis The Sun pludselig også tog del i den negative omtale, blev det for meget for Marks & Spencer, som straks lancerede kampagnen ”We Boobed”, der under et par velvoksne bryster i bh annoncerede 25 procent rabat på alle kædens bh’er i store størrelser. Kampagnen fik straks salget til at stige, og kunderne (især de barmfagre) var igen glade. Problem løst. End of story. Indtil videre i hvert fald. 

Firmaer forpligter sig til fleksibilitet
I kølvandet på ”We Boobed”-kampagnen vurderer Susan Aubrey-Cound, der er direktør for Multi-Channel Development hos M&S, at man som detailhandlende ikke kan styre, hvad der sker på de sociale medier, men man kan være opmærksom. Og opmærksomme var netop, hvad Marks & Spencer var. De lyttede til deres kunders klager og rettede ind efter kritikken, netop for at bevare den tillid, der er i spil, når man skaber en forpligtende relation til sin forbrugerskare. I sin hurtige reaktion måtte Marks & Spencer sande, at ny teknologi fordrer nytænkning af markedsføringsstrategi. Det er ikke tilstrækkeligt blot at tale om salgspotentialet i at nå kunderne, der hvor de er. Som detailhandlende er man også nødt til at forholde sig til de forpligtelser, man opbygger over for forbrugerne, når man trænger i de sociale mediers hellige gral af frit tilgængelige, personlige informationer på platforme som eksempelvis Facebook. Forbrugerne er nødt til at føle sig reageret på, som Marks & Spencer rigtigt sørgede for, da de foretog en kovending i deres markedsføring som en lynhurtig reaktion på kundeprotester. Markedsstrategier, der skal fungere under den slags betingelser, skal altså være dynamiske, og der skal være plads til hurtige justeringer, som reagerer på, hvad særlige kundegrupper giver udtryk for. Det er prisen for et tættere forhold til kunderne. 
Men hvor tæt har detailhandlen så tid, lyst og ikke mindst ressourcer til at komme på sine kunder, når det kræver så meget vedligeholdelse og improvisation?

Fra “fans” og “followers til “friends”
Lytter man til den prominente medieforsker ved MIT Sherry Turkle, som også var til stede i Rio de Janeiro, og som netop har udgivet bogen ”Alone Together”, så skriver vi hellere en besked, end vi taler sammen, og i stedet for at være rigtig glade, er vi :-) . Skal man tro på Turkle, der forsker i, hvordan teknologi påvirker vores tilværelse, handler det om kontrol, og det handler om illusionen om aldrig at være alene, selv når vi rent fysisk er sammen med andre mennesker. Ifølge Turkle intensiveres illusionen blot, i takt med at mobiliteten øges. Her kunne en faktor som tillid, der også traditionelt er væsentlig for et hvilket som helst brand, der ønsker loyalitet fra ”fans” og ”followers”, let blive udfordret, når relationen etableres til disse mobilsociale netværksvæsner, der er det moderne menneske. Vi bekræfter gerne hinanden, når vi ser en fordel i at gøre det, men vi søger også aktivt at blive bekræftet. Det behov er brands nødt til at tage alvorligt; de er nødt til at føje forbrugernes forfængelighed.

Når snakken falder på bryster, må man snakke med
Her vil jeg vædde min gamle hat på, at de fleste kan nikke genkendende til, at vi ofte fatter interesse for dem, der fatter interesse for os. Hvis jeg oplever, at nogen interesserer sig for mig, så interesserer jeg mig mere for dem, end jeg interesserer mig for den flok, som tilsyneladende ignorerer mig. Sådan er det også for brands og andre: Forbrugernes interesse fanges bedst ved, at brandet viser interesse for forbrugerne. Såre simpelt.  Og når de to F’er mudrer sammen med det tredje på den digitale, sociale legeplads; når ”fans” og ”followers” bliver til ”friends”, hvordan lever brands så op til sådanne forpligtelser over for sine nye legekammerater? Når detailhandlen trænger ind i forbrugernes sociale sfærer med markedsføring for øje, kunne de kollaterale konsekvenser så tænkes at være en generation af forbrugere, der ikke stiller sig tilfredse med, at de kan ”like” brandet, uden at de på samme tid forventer, at brandet ”liker” dem igen? For som Marks & Spencer måtte sande, så må man på de sociale medier være forberedt på at lytte til dem, man taler til. Og snakker man om blondestof og bh-størrelser, så bliver de bryster, der fylder bh’erne ud, måske også en del af dialogen.

Makeup til tweens bliver stuerent gennem miljøprofil

1 svar
Mange børn bruger makeup, før de når teenagealderen. De såkaldte tweens, der som regel defineres som 8-12-årige, er vel først og fremmest interesseret i makeup, hvis deres omgivelser også er det (læs: forældre, ældre søskende mv.) og ikke mindst, hvis de voksne køber produkterne til børnene. Derfor tænker store kæder og brands også meget på forældrenes velvilje, når der skal udvikles makeupprodukter til tweens-målgruppen.

Ny strategi til aftabuisering af makeup til tweens
Markedsførings- og produktmæssigt er jeg faldet over to strategier, som giver mening i kæders og brands bestræbelser på at gøre makeuppen ”ufarlig” for forældrene, uden at man samtidig taber tween-målgruppen på gulvet. En strategi er at forbinde tween-makeuppen med noget legende og let (= seksuelt ufarligt), som fx Hello Kitty, udklædningsagtige glimmertatoveringer osv. En anden, og for mig hidtil ukendt, strategi er at kæde makeuppen sammen med positive værdier som miljøomtanke og ansvarlighed – værdier, der proaktivt kan tage luften ud af mange forældres instinktive modvilje mod at mikse makeup og de små poder.

(Foto: Walmart.com)

(Foto: Walmart.com)

Walmart lancerer GeoGirl
Som altid er verdens største detailhandelskæde Walmart leveringsdygtig i et godt case-eksempel. Amerikanske Walmart lancerer nemlig i februar det nye makeupbrand GeoGirl, som åbenlyst vedkender sig målgruppen  tweens, hvilket andre brands vægrer sig ved. GeoGirl produceres af Pacific World, og der er 69 produkter i serien – fx læbestift, øjenskygge og mascara. Priserne ligger mellem fire og seks dollar og er altså til at betale.

Det særlige ved GeoGirl er, at det har en skarp miljøprofil lige fra emballage til indhold. Emballagen er lavet af genbrugsmaterialer, der i øvrigt kan genbruges videre efter brug, og er forholdsvis afdæmpet og fornuftig at se på. Dog er det alligevel tydeligt, at produktet er gennemtænkt til tween-gruppen, for der er klare farver og glade blomster på emballagen, og produkterne bærer navne, der er inspireret af sms-sprog – fx BCNU (= ”be seeing you”), SWAK (= ”sent with a kiss”) og F2F (= ”face to face”).

geogirl-2

Produkterne er lavet af naturlige ingredienser og er fri for problematiske stoffer som parabener og phtalater – kemikalier, mange voksne er mistænksomme overfor. Serien er uden syntetiske farver og dufte og dermatologisk testet med særligt henblik på ung og følsom hud. Der er altså tale om ”rigtig” kosmetik og ikke bare legefarvelade, og den vil selvfølgelig gerne have kommende storforbrugere af skønhedsprodukter og kosmetik i tale allerede i en ung alder.

Et relateret website går snart i luften, og her skal man også kunne købe GeoGirl-produkterne, ligesom man kan få viden om miljøet og se videoer, der fortæller, hvordan man plejer sin hud og lægger makeup. Som en ekstra bonus kan de unge GeoGirl-forbrugere her være med til at bestemme, til hvilket velgørende formål GeoGirl skal donere en del af sit overskud.

Beroliger forældrene
Man beroliger altså forældrene ved at indtage en grøn og bæredygtig rolle og ved at ”hjælpe” dem med rådgivning af børnene om deres hud. Walmart har endda udtalt, at GeoGirl-serien er blevet til, fordi forældre i Walmart har ytret ønske om at de har meget brug for at hjælpe deres børn med at lære noget om hudpleje.

(Foto: Geogirl.com)

(Foto: Geogirl.com)

Tween-målgruppen kæler man for gennem markedsføring og produkter målrettet præcis dem, og man har også øje for, at denne aldersgruppe faktisk er meget altruistisk. Tweens  er optaget af deres omverdens ve og vel – fx miljøspørgsmål, dyrevelfærd osv. De er færdige med dukker og bamser, men endnu ikke klar til fester og fyre. I stedet er de sociale, snusfornuftige og vil gerne redde verden, og det gen appellerer GeoGirl-produkterne til.

Ville det mon gå i Danmark?

Facebook Places og Facebook Deals giver Gap succes

Skriv et svar

Facebook lancerede servicen Deals 3. november i USA. Facebook Deals er en service til virksomheder med en Facebookside, som gør det meget nemt at overbringe Facebookbrugere et godt tilbud. Facebook Deals knyttes så til bestemte fysiske steder, som fx butikker, via det nye(re) Facebook Places. Facebook Places giver Facebookbrugerne mulighed for at checke ind forskellige steder via gps’en i mobiltelefonen, så vennerne kan se, hvor de er.

Verdens næststørste tøjkæde Gap er et eksempel på, hvordan Facebook Deals og Facebook Places spiller sammen i praksis, og også et eksempel på, hvor stor omtale og kundetrafik, der kan skabes ved at udnytte det sociale medie.

Deals blev som sagt lanceret 3. november i år, og allerede 5. november havde Gap meldt sig på banen for at bruge servicen. Fredag den 5. november gav Gap et par gratis jeans til de første 10.000 personer, der brugte Facebook Places til at checke ind i en Gap-butik. For at få de gratis jeans skulle man gå ind i Gap-butikken og vise indcheckningen på sin mobiltelefon til personalet. Alle andre, der checkede ind den dag, kunne få en rabat på 40 procent på et hvilket som helst stykke tøj i Gap.

Det blev en kæmpe succes. Fx oplevede Gap-butikker i New York lange køer fra kl. 08 om morgenen, hvor butikkerne åbner. De gratis jeans blev revet væk, og folk væltede ind med deres mobiltelefoner.

Succesen er særligt slående set i lyset af, hvor lidt Gap markedsførte eventen. Der var ingen store reklamer i butikkerne, og tiltaget har heller ikke været kommunikeret på Gaps hjemmeside. Tilsyneladende er det kun blevet kommunikeret på Gaps Facebookside og i en meddelelse fra Facebook-grundlægger Mark Zuckerberg – herefter har nyheden spredt sig som en løbeild over det sociale netværk.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, om kunder, der kom for sent til at få gratis jeans, stadig har tænkt sig at shoppe hos Gap og udnytte rabatten på 40 procent. Facebook Places og Facebook Deals ser ud til at være stærke redskaber til at få fat i kunderne, men kun tiden kan vise, om der kan trommes tilsvarende mange folk sammen, hvis tilbuddet er af mere ordinær art og altså ikke ligefrem forærer produkter væk.

– For Gap-brandet handler det om at forbinde sig med kunderne, uanset hvor de er, sagde talskvinde Olivia Dovne fra Gap ved lanceringen af Facebook Deals.
– Vi ved, at de bruger Facebook uophørligt. Vi ved, at de er meget knyttede til deres smartphone. Så for os er Facebook Places en anden måde at komme i forbindelse med dem på der, hvor de allerede er.

10.000 par gratis jeans er noget af en udskrivning, men Gap mener, det kan betale sig.
– Det kan bringe nogen tilbage gennem vores døre, som vi ikke har set i et stykke tid, og måske kan det give helt nye kunder, siger Dovne.

Gap er nok ikke det sidste store brand, der har tænkt sig at udnytte sociale mediers nye muligheder for at knytte den fysiske verdens steder sammen med de virtuelle netværk af mennesker. Prøv bare at se Facebooks liste, som er i bunden af siden, hvor Deals introduceres.

Brug neuromarketing operationelt

Skriv et svar

Limbic gør det muligt at bruge indsigter fra neuromarketing til konkret at opbygge salgsfremmende universer

Neuromarketing er et felt, der i disse år får meget fokus. Metoden har i mange år været praktiseret i blandt andet den amerikanske akademiske verden, og har i Danmark for alvor fået bevågenhed, efter marketingguru Martin Lindstrøm udgav bogen Buy-Ology og fortalte, at hans metode er laboratoriebaserede forsøg, der går ud på at se, hvad der sker i forbrugernes hjerner, når de bliver udsat for bestemte stimuli.

Filosofien i neuromarketing er overordnet, at vores hjerne arbejder på autopilot langt det meste af tiden, og at vi oftest handler på baggrund af mere eller mindre ubevidste følelser, snarere end rationelle overvejelser. Først efter indkøbene retfærdiggør vi beslutningerne rationelt, måske med at “prisen var lav”, eller at “den vil holde i mange år”. Derfor giver det heller ikke mening at afdække forbrugerens præferencer via surveys og fokusgrupper, fordi det her vil være forbrugerens efterrationalisering og ikke egentlige bevægegrunde, man får indblik i. Fremgangsmåden må i stedet være neurologisk at undersøge, hvordan forbrugeren følelsesmæssigt reagerer på de stimuli, hun udsættes for, før hun bliver bevidst og efterrationaliserer sig til en logisk forklaring.

Fordi neuromarketing handler om at måle aktivitet i hjernen via komplicerede neurologiske studier, kan det imidlertid forekomme som et diffust felt med metoder, som er svære at eftergøre, og som gør det svært at bruge teorien til konkret at opbygge et salgsfremmende univers.

Derfor er Retail Institute Scandinavia meget stolte over at kunne præsentere Limbic på vores konference Winning Retail Concepts, der løber af stablen d. 7. oktober på Arken. På denne konference, som må betegnes som Danmarks vigtigste konference om detailhandel og forbrugertendenser, fortæller Thomas Rotthowe fra Gruppe Nymphenburg om Limbic, der er et værktøj til at arbejde med neuromarketing på en håndgribelig måde og viser cases, der anskueliggør mulighederne. Samtidig fortæller han overordnet om de indsigter, neuromarketing har bidraget med i forhold til branding-feltet.

Limbic-værktøjet, der er testet og brugt internationalt, har vist sig at være en gangbar vej til at omsætte meget kompleks videnskab til handling. Metoden kan blandt andet inddele målgruppen i bestemte følelsessegmenter via metaforiske billeder, der vækker bestemte stemninger hos respondenterne. Billederne indgår i det såkaldte Limbic-kort, som således kan bruges til at kortlægge forbrugerens følelser og lade branding, butikskoncepter, indretning og markedsføring tage udgangspunkt i denne viden.

Du kan læse meget om vores konference og de mange øvrige spændende indlæg ved at klikke HER.

detailhandel-konf-2010_blog

Leder Facebook til detailsalg?

1 svar

Sociale medier er et af tidens største buzzwords. Mange virksomheder skynder sig at få en Twitter-konto og en Facebook-side. Men er det overhovedet en god investering?

En ny analyse fra Compete, som evaluerer e-handelstrends, viser nogle interessante og opmærksomhedsvækkende resultater i sammenhængen mellem brug af sociale medier og nethandel – specielt relateret til Facebook og Twitter.

Ifølge analysen “Online Shopper Intelligence study” er forbrugerne langsomme til at tage sociale medier til sig som en ressource for nethandel. Det viser sig faktisk, at sider som Facebook og Twitter er de mindst brugte kanaler, som fører til handel på nettet.

60 procent af de adspurgte forbrugere sagde, at de ikke bruger sociale medier, mens de shopper online. Og endnu flere tilkendegav, at de aldrig besøger en detailists side på Facebook, og at de ikke følger brandet på Twitter.

Det er selvfølgelig noget overraskende, da sociale medier i lang tid er blevet tippet til at influere forbrugere til køb og udråbt til at være et af de vigtigste marketingsværktøjer. Undersøgelsesresultaterne kalder dermed på refleksion hos kæder og brands, der måske i højere grad bør fokusere på mere traditionelle marketingværktøjer som emails og søgeoptimering for at nå forbrugeren i online-universet.

Det viser sig nemlig, at de fleste forbrugere stadig benytter de “gamle” metoder, når de shopper på nettet:

  • 24 procent af forbrugere siger, at de aldrig bruger de emails de modtager fra en retailer (det kan være nyhedsbreve osv). Hvilket altså betyder, at 76% af forbrugernee regelmæssigt bliver inspireret til at shoppe gennem emails, som de modtager fra detailister.
  • 8 procent af forbrugere siger at, at de aldrig bruger søgemaskiner (Google, Yahoo, Bing osv.) når de shopper på nettet, hvilket vil sige, at 92 procent af forbrugernee bruger søgemaskiner til at finde detailister, brands og specifikke produkter.

Analysen viser dog, at en overvældende del af de adspurgte forbrugere siger, at de besøger Facebook og Twitter for at søge efter udsalg og gode tilbud. Mange detailister har netop også fanget denne tendens og tilbyder via disse kanaler tilbud og kampagnekoder, som kunderne kan bruge i de fysiske butikker såvel som i online-butikkerne.

Facebook bliver i højere grad en salgskanal

Facebook melder nu ud om at have taget endnu et skridt mod at blive en salgskanal, som detailister kan regne med. Vi vil se flere og flere applikationer, der tillader salg, dukke op. Det vil komme til at betyde, at 40 procent af forbrugere, der bruger sociale medier som ressource til nethandel, rent faktisk kan gå på indkøb via Facebook uden at forlade siden.

Nogle detailister har allerede etableret online-butikker på Facebook, hvor forbrugerne kan benytte tilbuddene – f.eks. 1-800-Flowers.com, som sælger blomster via deres Facebook side og modebrandet Nine West, hvor man skal være fan for at kunne handle på deres Facebook-side.

Dette viser sig at være succesfuldt, og man kan derfor konkludere, at hvis man som detailist gerne vil have investeringsafkast fra de sociale medier, skal man tilbyde kunderne specielle fordele, tilbud og relevante informationer, som de kun finder her. Det får forbrugere til at besøge siden og shoppe her.

De syv vigtigste resultater fra Compete-analysen:

1.    61 procent af de adspurgte forbrugere svarede, at de aldrig havde besøgt en detaiilists Facebook-side.

2.    86 procent af online-detailisterne havde en Facebook side.

3.    23 procent af de adspurgte forbrugere sagde, at de besøgte en detailists sider i diverse sociale medier færre end en gang per måned.

4.    Blandt de forbrugere, som var fans af detailister på Facebook, var 68 procent fans af tre eller færre detailister.

5.    70 procent af af de adspurgte forbrugere sagde, at de ikke følger nogle detalister på Twitter.

6.    Blandt de forbrugere, som fulgte detailister via Twitter, fulgte næsten 75 procent tre eller færre detailister.

7.    Blandt de adspurgte forbrugere, som sagde, at de fulgte detailister via sociale medier, svarede 2 ud af 3, at de brugte det til at blive opdateret om tilbud og kampagner.

Pop up-butikker som kædekoncept

1 svar

De flygtige pop up-butikker får nu faste steder at dukke op i Nederlandene. Pop up-butikkerne bliver fortsat mere populære. Kæder og brands bruger dem primært enten som markedsføringsredskab eller til at teste nye produkter eller potentielle beliggenheder.

Det er virksomheden BrandNewStores, der udlejer salgsareal til pop up-butikker på attraktive placeringer i det almindelige detailmiljø.
Første sted er i et indkøbscenter, hvor Alfa Romeo burger arealet til at præsentere sin MiTo-model.

BrandNewStores går efter salgsarealer, der ligger steder, hvor forbrugerne ikke har travlt, men typisk bruger tid på at shoppe.
De midlertidige butikker stilles til rådighed med fladskærme, interaktive gulvprojektorer og andre elementer, der gør det nemt for butikker at flytte ind og lave en attraktiv udstilling.

Konceptet er et eksempel på, at pop up-fænomenet ikke længere er eksklusivt og begrænset til luksusmærker, der dukker op i store byer som London, New York og Tokyo.
Pop up-detailhandel er nu et helt almindeligt marketingredskab, der sætter kæder og brands i stand til at nå et bredere publikum.
Da BrandNewStores har som mål at dække over hele landet, kan butikkerne hurtigt flytte fra by til by med det samme butiksdesign. Dermed er pop up billigere at arbejde med end nogensinde før.
Pop up-detailhandel er desuden er god nåde at udnytte tomme butiksarealer på i en tid, hvor der desværre er flere butikker, der lukker end åbner.

Alfa Romeos pop up-butik i et indkøbscenter i Amstelveen

Alfa Romeos pop up-butik i et indkøbscenter i Amstelveen

Mødre er med på de nye medier

Skriv et svar

Er mødre en vigtig målgruppe for dig? Så er der kommet en rapport fra Razorfish og CafeMom, der ser på den rolle den digitale teknologi spiller for moderne mødre.

Rapporten hedder Digital Mom, og den kan downloades gratis.

Rapporten når bl.a. frem til, at sociale medier, sms, instant messaging og spil ikke længere er nicheaktiviteter. Det er væsentlig viden, da massemarkedsføringsaktiviteter har mindre effekt nu om dage.
Mødre med børn over 12 år er mere digitale end mødre med yngre børn. Der skal altså differentieres i markedsføringen.
Mødre med ældre børn har to formål med at bruge især sociale medier: at kommunikere med venner, familie og kolleger samt at holde øje med og vejlede deres børn. Det sidste betyder, at der er brug for ressourcer og oplysninger, der hjælper mødrene at vejlede deres børn digitalt.

Hos de digitale mødre haler andre medier kraftigt ind på tv-mediet som kilde til information om produktnyheder. Der er derfor gode muligheder for at udnytte sociale medier og spil til at skabe emner, mødre taler om og dermed påvirke deres beslutninger.

Til sidst en no-brainer, som alle vist er klar over, men vi tager den lige med alligevel: Mødre også er kvinder, og de har andre interesser end forældreskab. Det skal signaleres i kommunikation med dem.

konf-banner2