Tag-arkiv: kunder

I morgen leveres varen i dag

En undersøgelse, som Interresearch i januar foretog for Dansk Erhverv, viser, at mange danskere af flere årsager stadig foretrækker en shoppetur i fysiske butikker. For 60 procent af danskerne var en af de vigtigste årsager til fortsat at vælge fysiske butikker, at de kan få varen med hjem med det samme.

Men hvad nu, hvis man også kan det, når man handler online?

Online-giganter foregriber forbrugernes forventninger
I USA er såkaldt same-day-delivery allerede ved at blive en realitet. I hvert fald hvis det står til onlinegiganten Amazon, der er undervejs med garanti for, at en vare bestilt online leveres ved kundens dørtrin samme dag, som den er bestilt. Også eBays Milo, hvorfra store amerikanske detaillister som Target, Best Buy, Walgreens og Macy’s sælger flere produkter, lover levering samme dag gennem tilknyttede kurértjenester. Senest har også Google indikeret, at deres Google Shopping Express vil tilbyde same-day-delivery på produkter fra blandt andre Walmart og Target. Men med den stort set universelle indkøbskurv, Google angiveligt stiller til rådighed for e-handlende, kommer same-day-delivery sandsynligvis til at omfatte godt og vel alt, hvad man kan forestille sig. Et væsentligt aber dabei er dog, at same-day-delivery selv i USA endnu ikke er den mest udslagsgivende faktor i forhold til at optimere kundernes e-handelsoplevelse. En undersøgelse, The Boston Consulting Group har foretaget, viser nemlig, at de amerikanske forbrugere stadig er mere begejstrede for gratis levering og lave priser, end de er for same-day-delivery. Kun ni procent af de adspurgte rangerer her same-day delivery som den afgørende faktor, der kan forbedre deres shoppingoplevelse, mens 74 procent peger på gratis levering og 50 procent på lavere priser. En rundspørge foretaget af Mlive Media Groups onlineavis mlive indikerer ligeledes, at pris stadig marginalt trumfer convenience.

Skærpede krav til koordinationen
Ifølge The Boston Consulting Group er de toneangivende millennials i alderen 18 til 34 imidlertid mere tiltrukne af same-day-delivery end de øvrige målgrupper, og flere millennials er endda villige til at betale op mod 10 dollar for at få deres e-køb i hænderne samme dag, som det er bestilt. I fremtiden vil same-day-delivery derfor formodentlig vinde større udbredelse, ganske enkelt i takt med at forbrugerne i stigende omfang efterspørger det. I den anledning forudser Jeffrey Cole, der er chef for det amerikanske Center for the Digital Future, tre væsentlig udviklingstendenser, detaillisterne bør have for øje.

  • For det første bliver det nødvendig for butikker i convenience-segmentet at tilbyde levering samme dag – enten på deres eget website eller via tjenester som Google Shopping Express. Som eksempel giver Cole filmen ”You’ve Got Mail” fra 1996, hvor søde Meg Ryans lille bogbutik bliver kørt over af grusomme Tom Hanks’ Barnes & Noble-lignende megastore. Siden da er der imidlertid kommet et ekstra led i fødekæden i form af netgiganter som Amazon, der efterhånden er ved at overrumple Tom Hanks’ megastore. Det betyder, at den eneste grund til at gå i sin lokale butik efterhånden er de akutte behov. Hvis de vil overleve, må de fysiske butikker – store som små – derfor enten af sig selv eller i samarbejde med hinanden tilbyde et niveau af convenience, der matcher online-butikkernes.
  • For det andet peger Cole på, at hvis man ikke kan levere samme dag, må man som minimum tilbyde gratis levering. Flere amerikanske modekæder har allerede flirtet med fri levering, der dog ifølge Cole om kort tid vil blive et universelt minimumskrav. Når Amazon rykker ind på markedet for blandt andet modetøj, må brands nemlig følge trop for at beholde deres markedsandele.
  • Den tredje tendens, Cole ser, er, at de fysiske butikker i stigende omfang bliver tvunget til at tiltrække kunder ved at belønne dem for overhovedet at træde ind på butiksgulvet. Det kan fx ske gennem særlige tilbud og et styrket samspil mellem flere kanaler. Han vurderer derfor, at der i fremtiden vil komme flere tiltag a la Black Friday, hvor kunderne lokkes i kø foran de fysiske butikker med en bred vifte af uimodståelige tilbud.

Danskerne ønsker indtil videre transparens og fleksibilitet
I forhold til Coles forudsigelser er et gennemgående imperativ, at de små må stå sammen for at klare skærene. Detaillisters succes er mere end nogensinde afhængig af, om de er i stand til at skabe synergier – både i egne kanaler, mens også på tværs af brancher. I det hele taget må logistikken hos også de danske detaillister allerede nu sættes under lup. I første omgang må et kernefokus for de detailhandlende i Danmark være at skabe mere fleksible leveringsløsninger. Det er endnu ikke så væsentligt, at varen leveres samme dag. Hvad der indtil videre optager de danske forbrugere er, at leveringen er transparent og fleksibel. For selv om danskerne ikke forventer, at få varen samme dag, som den er bestilt, så viser en undersøgelse fra Megafon, at 76 procent af de danske forbrugere ønsker at have indflydelse på, hvornår varen leveres. Desuden er det vigtigt for danskerne, at de kan følge leveringen, og at de har mulighed for at ændre deres ordre undervejs – begge dele både online og i de fysiske butikker.

Sæt personalet fri med mobile POS-enheder

Ifølge en undersøgelse fortaget af Boston Retail Partners har mobile POS-enheder øget antallet af transaktioner med 20 procent hos de detailhandlere, der har søsat mobile POS-enheder i deres butikker, lige som kundetilfredsheden er steget markant. Kun syv procent af amerikanske detailhandlere benytter sig imidlertid i dag af mobile POS-enheder, men hele 52 procent forventer at implementere dem i løbet af de kommende to år.

JC Penneys populære frigørelse af personalet

Den amerikanske stormagasinkæde JC Penney sluttede sig for nylig til de syv procent i fornt, da kæden introducerede teknologien i sit stormagasin i Plano, Texas i forbindelse med lanceringen af en in-store Levi’s-butik. Siden da har mobile POS fundet vej til flere af JC Pennys stormagasiner, og blandt andet er stort set alle medarbejdere hos JC Penney i Columbia Center mall i Washington i dag udstyret med bærbare kasseapparater. I JC Penney bruger man allerede kælenavne “Libbys” om sine mobile Point of Sale-enheder. Libby er forkortelse af “Liberator”, og hos den amerikanske stormagasinkæde mener man, at “liberation” er, præcis hvad mobile POS-enheder bidrager med.

Blandt andre AppleNordstrom, Gucci, Kmart og Gap har også udrustet sit personale med teknologi, der gør det muligt at gennemføre et salg hvor som helst i butikken, når som helst det passer kunden. Her en demonstartion fra modekæden Oasis, der også benytter sig af en mobil POS-løsning, kædens moderselskab, Aurora Fashions, har udviklet i samarbejde med PayPal:

Alle mobile POS-løsninger naturligvis ikke er ens. Nogle baserer sig på særlige terminaler, mens andre – som den svenske iZettle – kan kobles på smartphones eller tablets. Uanset hvilken løsning, man vælger, så er mobile POS-enheder imidlertid en mulighed, som konstruktivt bringer teknologien ind i den fysiske butik, som gavner personalets muligheder for at yde en personlig service, og som desuden opleves af størstedelen af kunderne som både sjov og lige frem imponerende.

Personlisering gennem mobile POS-enheder

For åbenlyst sætter mobile POS-enheder personalet fri fra en statisk placering bag disken ved de traditionelle kasseapparater, og mobile POS-enheder skaber på den måde et kasse- og køløst butiksmiljø, hvor kontakten mellem personale og kunder er mere gnidningsfri og ikke mindst uformel. Det betyder selvfølgelig også, at mobile POS-enheder ikke er for alle. Brancher, hvor impulskøb i køen eller opsalg gennem kampagner ved disken bærer en afgørende del af omsætningen, skal naturligvis tænke sig om en ekstra gang. I forhold til impulskøb nedsættes tænketiden i forhold til købsbeslutninger imidlertid i den umiddelbare kontakt mellem personale og kunde, som mobile POS-enheder faciliterer. Derfor kaster teknologien sandsynligvis en anden form for impulskøb af sig.

For de detailhandlere, hvor personlig kontakt til kunderne, vejer tungt, tillader teknologien også fx at oprette en profil på den enkelte kunde og løbende opdatere hendes købehistorik. På sigt giver en sådan profil et væld af muligheder for at personalisere købeoplevelse samt eventuelle service- og markedsføringstiltag som nyhedsmails og målrettede tilbud. Også interaktionen omkring den mobile POS-enhed kan medvirke til at styrke købeoplevelsen, da platforme som iPads naturligvis giver adgang til en lang række ekstramateriale omkring produkterne. Afgørende er imidlertid, at personalet er klædt ordentligt på til at udnytte de mange muligheder, så oplevelsen for kunde bliver så let og gnidningsfri som overhovedet muligt. I den forbindelse lettes den interne kommunikation i kæden eller butikken også gennem mobile POS-enheder, da de også potentielt kan bruges til hurtig, løbende kommunikation mellem personalet ude i butikkerne og mellem ledelse og personale.

Derfor vælger mange forbrugere at lade den virtuelle indkøbskurv stå – online checkout overført til den fysiske verden

Antallet af forbrugere, der vælger at shoppe online, stiger konstant, og de første opgørelser over danskernes nethandel for 2012 fra FDIH, Foreningen for Danskinternethandel, viser da også, at 2012 blev et rekordår, hvad angår danskernes e-handel, der sidste år nåede hele 51 mia. kr. – en vækst på 11 procent i forhold til 2011. E-handlen udgjorde således mindst 18 procent af den samlede detailhandel i 2012.

En af årsagerne, til at flere og flere vælger at handle over nettet, er den bekvemmelighed, der ofte er forbundet med online shopping. Det kan foregå stille og roligt, hvor, hvordan og hvornår det passer forbrugeren selv. Men samtidig viser flere undersøgelser, at rigtig mange af de forbrugere, der besøger netbutikkerne, ofte også vælger at lade indkøbskurven stå uden at gennemføre købet. Det sker endda ofte, efter at der er brugt tid på at finde de ønskede varer, lægge dem i indkøbskurven og trykke ”checkout”. For det er netop i checkout-fasen, at rigtig mange vælger at hoppe fra, fordi de her mødes af en lang række forhindringer. Se bare her, hvor Google Analytics på grinagtig vis illustrerer, hvor absurd et online checkout kan være ved at lade det udspille sig offline i den fysiske butik:

Først skal man indtaste sine login-oplysninger eller oprettes som bruger, hvis man ikke tidligere har handlet på siden, så skal der indtastes utydelige bogstaver i CAPTCHA for at bevise, at man nu rent faktisk også er et menneske, og når man så endelig når checkout, mødes man med dyre og ufleksible leverings- og returmuligheder. Lyder det convenient? Nej, det illustrerer en lang og besværlig proces, som det er forståeligt, at mange forbrugere ikke gider bruge tid og energi på, og som i det hele taget står som paradoks til idéen om, at det jo netop er meningen, at det skal være nemt at shoppe online.

Nutidens forbrugere stiller høje krav til fleksibilitet og convenience, og der er derfor essentielt, at detailhandlen formår at indfri forbrugernes forventninger om nem og problemfri shopping – både instore og online.

Google-videoen er blot en ud af en række videoer, der hver især illustrerer nogle af e-handlens mange problemer med funktionalitet og brugervenlighed – se de øvrige nedenfor:

Og såvel arbejdet med en convenient checkout-proces som arbejdet med en funktionel søgefunktion og landing page-optimering er ikke uden betydning for de danske e-butikker. Samtidig med at e-handlen vokser, lander flere og flere e-køb i udenlandske indkøbskurve. FDIHs nye tal viser, at hver femte køb på nettet i 2012 blev foretaget uden for Danmark, hvilket betyder, at den danske nethandel gik glip af over 11 mia. kr i omsætning. Danske netbutikker skal i 2013 gøre sig endnu mere umage, hvis tendensen ikke skal fortsætte.

En McTwitter med sure løg

I sidste uge erhvervede McDonalds sig et væld af medieomtale i kølvandet på en ellers tilsyneladende harmløst hyggelig Twitter-kampagne, der eksploderede i hovedet på brugeremperiet ved at tage et utal af drejninger, som nok ikke helt var, hvad amerikanerne anglede efter.

Kort fortalt opfordrede fastfood-kæden sine followers til at tage del i en rosekampagne ved at dele deres gode erfaringer med McDonalds på Twitter under hashtaget #McDStories. Et hashtag er kort fortalt en emne-betegnelse, der gør det lettere at manøvrere og interagere på Twitter, da man ved at bruge hashtaget, som signaleres ved brug af ”havelågen”, #, kan knytte an til tidligere tweets. I et forsøg på at udstikke retning for kundernes kvidren ved havelågen, startede McDonalds selv med følgende to tweets:”When u make something w/pride, people can taste it” og ”Meet some of the hard-working people dedicated to providing McDs with quality food every day.”
De “hard-working people” nåede ikke få sagt det store, inden de ”people”, der efter sigende skulle kunne smage stoltheden, i stedet lod McDonalds smage deres egen stolthed i et regulært bombardement af anklager og foragt for både kæden og dens produkter:
”I just read that McDonald’s chicken nuggets have a foaming agent in them, similar to products used for building materials.”
“I used to like McDonalds. I stopped eating McDonalds years ago because every time I ate it I felt like I was dying inside.”

Forsøgte at trække stikket ud
Kort efter de første bomber var faldet, forsvandt ophavsmændene selv fra havelågen. McDonalds stoppede straks med at betale Twitter for at gøre reklame for #McDStories, men havelågen stod naturligvis stadig på vid gab, så bombardementet ufortrødent kunne fortsætte.
“Within an hour, we saw that it wasn’t going as planned. It was negative enough that we set about a change of course,” kommenterede McDonald’s chef for sociale medier, Rick Wion til paidcontent.org.
Man kan dog i sagens natur ikke slette et hashtag, da det blot er en emnebetegnelse, så alle, der har noget på hjerte, kan frit benytte sig af det lige så tosset og længe, de vil.
Blandt andet blev det mellem al #McDStories-mudderkastningen også til følgende, evaluerende tilkendegivelse:
“Thank you #McDstories you gave me a very valuable lesson for my marketing job today and it was free.”
Men hvad er det så for en lektion om marketing, man kan lære af McDonalds vingeskudte, virtuelle guldmåge?
I anledning af McDonalds-fadæsen konkluderede Politiken ganske kløgtigt: ”Man skal ikke bede om folks holdninger på nettet, hvis man ikke kan klare at høre den ucensurerede sandhed.”

Autentiske brands er ikke fejlfri
For netop den ucensurerede sandhed er et af de bærende elementer i de to trends for 2012, nemlig ”fejlfuldkommenhed” og ”moden materialisme”, som også omtales i trendbriefet i februarudgaven af Retail +.
Kort fortalt tager fejlfuldkommenhed afsæt i, at vi som forbrugere er mere end almindeligt mætte af selvhøjtidelige brands, der postulerer en overflod af generøsitet og engagement, som de på ingen måde praktiserer. Slet ikke de store kæder, som mange måske klandrer for den finanskrise, vi alle stadig er solidt plantede i, skal fortælle os, at de laver deres nuggets og friturefritter med stolthed og omtanke. Og de skal slet ikke forvente, at vi melder os ind i det lovprisende kor, som tilsyneladende var, hvad McDonalds havde forestillet sig. Som modne materialister ved vi forbrugere bedre, og med den massive strøm af information, alle har fri adgang til, så går det simpelthen ikke at binde os en rosenrød beretning på ærmet, lige som McDonalds selvfølgelig heller ikke skal forsøge at bestemme, hvad vi tweeter om dem.
McDonalds har ikke alene misforstået Twitter som medieplatform, de har også overset en væsentlig rettesnor i forhold til forbrugerne anno 2012.
Vil man tilrane sig autenticitet som brand, så er fejlfuldkommenhed i 2012 et solidt pejlemærke, lige som Twitter-kampagner ikke behøver at ende i kvidrende vanvid, hvis man blot er ydmyg overfor sine kunder og lader dem selv tage stilling til, hvad de vil dele.

Domino’s åbne debat
Ydmyghed kan eksempelvis demonstreres gennem åbenhed – også overfor kritik, som den amerikanske pizzakæde Domino’s gjorde, da kæden sidste år gav sine kunder frit slag på et digitalt billboard på Times Square i New York. På billboardet transmitterede Domino’s kundefeedback, såvel ros som kritik, i fuld offentlighed uden hverken censur eller selvhøjtidelighed. Hvor Domino’s åbnede for debatten, forsøgte McDonalds at indsnævre den, og dét fungerer tydeligvis usædvanligt dårligt, især i digital praksis.

Chanels eksklusive onlinestrategi handler om image og brandkontrol

Karl Lagerfeld tweetede i februar 2009, at han ikke forstod, hvorfor man ville købe noget så lækkert som luksusvarer på noget så kedeligt som en skærm: “there is something unexciting about buying something exciting online. I like the physical contact with the goods”. 
 

Screen shot af Karl Lagerfelds tweet februar 2009.

Screen shot af Karl Lagerfelds tweet februar 2009.

Chanel, som Lagerfeld er designeren bag, har stadig som et af de få luksusbrands en meget eksklusiv onlinestrategi. De sælger ikke deres tøj og accessories nogle steder på nettet, hverken gennem deres egne onlinekanaler eller gennem forhandleres onlinebutikker.

Det handler ikke om salg
Retail Institute mødtes for nylig med en af Chanels onlinemedarbejdere for at spørge, hvorfor man ikke vil sælge online. Forklaringen lød blandt andet på, at for Chanel handler deres website, Facebook-site og social media-profil om “storytelling” og “brand building”. Det handler ikke om interaktion med kunder og fans eller om salg. 

Chanel er i øvrigt meget påpasselige med de sociale medier, da de mener, at det kun er på deres eget website, man virkelig kan kontrollere brandet. Chanel ligger vægt på at opretholde en vis magi og mystik omkring deres brand. De vil ikke være let tilgængelige for alle og enhver, men værne om brandets drømmeværdi.

Går aldrig på kompromis med brandet
Chanel har dog også den fordel, at de hovedsagligt er et familieejet firma uden investorer, som presser på for, at brandet skal udnytte alle lukrative salgskanaler. De vælger selv deres salgskanaler og vil aldrig gå på kompromis med brandet og dets image i søgen efter indtjeningsmuligheder. Medarbejderen fortæller endda, at Chanel aldrig tænker på kortsigtet vækst, men altid lægger vægt på at opbygge brandets værdi, sådan at det også er stærkt om 10, 20 og 50 år.

E-handel via særlig brand-shop
Den kommercielle realitet er dog, at Chanels forhandlere, som fx det engelske stormagasin Selfridges, presser på for at sælge Chanels kosmetik og make-up i deres e-butik. Chanel ved selvfølgelig godt, at de må følge med detailhandelsudviklingen online og har derfor svaret Selfridges og andre store kunder, at de gerne må sælge skønhedprodukterne online, men på Chanels betingelser.

Chanel er derfor i gang med at lave en speciel brand-shop, som kan installeres på forhandlerens website – lige som de har en særlig brandshop i den fysiske Selfridges-butik.  Chanel har meget strenge regler for, hvordan luksusprodukterne må vises visuelt i onlinebutikken, men også for produktsøgninger. De vil for eksempel ikke vises på skærmen, hvis en kunde søger efter “læbestift” på Selfridges website, da det vil sidestille brandet med andre mærker – lige fra Loréal til Armani. De ønsker simpelthen ikke at blive sammenlignet eller sidestillet med noget andet brand. Man kan i stedet søge på brandnavnet “Chanel” og finde deres læbestifter derigennem.

Chanel-medarbejderen udtaler, at scenariet lyder skørt, og at man helt sikkert vil miste forretning på det, når Chanel ikke dukker op på skærmen ved kunders søgning på kosmetikprodukter. Men det betyder mindre, for det handler ikke om business for Chanel, det handler om image og brandkontrol!

chanelbutik-selfridges

Screen shot af Chanels onlinebrandbutik på Selfridges.com.

Mest åbenhed inden for kosmetik og  makeup
Selvom tøj, sko og smykker, som Karl Lagerfeld står for, nok ikke vil blive solgt online inden for den nærmeste fremtid (selv den eksklusive onlinebutik Net-a-Porter, der ihærdigt prøver at få brandet i sit sortiment, får afslag sæson efter sæson), så er der mere åbenhed og innovation inden for kosmetik- og makeup-området, som Peter Philips står for. På den amerikanske del af Chanels website kan man allerede købe de eftertragtede læbestifter med dobbelt C’erne på, og for ganske nylig kunne man endda købe de nylancerede læbestifter i en speciel pop up-shop på Chanels Facebook-side – dog kun i to dage. 

Screen shoot af Chanels”Shop Rouge Coco Shine” på Facebook

Screen shoot af Chanels”Shop Rouge Coco Shine” på Facebook

Hvor længe Karl Lagerfelds tweet-udsagn kommer til at holde, er der endnu ingen, som ved. Men det er helt sikkert, at hvis Chanel skal tilbyde onlinesalg af tøj og accessories, bliver det med lige så god service, som i deres fysiske butikker. Her bliver personalet (kaldet “konsulenter”) nemlig trænet hver eneste måned på Chanel-akademiet på hver deres ekspertområde, og det skal kunne overføres til onlinebutikken.

Måske kan vi gætte på en onlinemodel, der er en blanding af Fabergés lukkede VIP-område, hvor kunder får individuel rådgivning på skærmen, og Burberrys åbne chat med salgsassistenterne?

Biblioteket som flagskibsbutik – nederlandsk bibliotek tager ved lære af detailhandlen

Hovedbiblioteket i Almere. (Foto: amyinholland)

Hovedbiblioteket i Almere. (Foto: amyinholland)

Kan et offentligt rum som et bibliotek lære noget af detailhandlen? Ja, siger man i den nederlandske by Almere, hvor det nye bibliotek betjener sig af indsigterne fra de bedste aspekter ved detailhandel og på den baggrund høster massiv succes.

Indsigter fra brugerundersøgelse
I 2003 stod man for at skulle tage de indledende spadestik til bygningen af et nyt bibliotek i Almere. Man kunne konstatere en national tendens i Nederlandene til faldende udlån, og man ville gerne forstå, hvad det var, man gjorde forkert. Derfor gennemførte biblioteksvæsenet i Almere en brugerundersøgelse. Det kom der mange brugbare indsigter ud af: Fx fandt man ud af, at brugergruppen var bredere sammensat, end man troede, brugerne syntes, at bibliotekerne var kedelige, og 80 procent af brugerne besøgte ikke biblioteket med et bestemt udlån for øje, men osede i stedet rundt for at udse sig bøger.

(Foto: drhenkenstein)

(Foto: drhenkenstein)

Brugerne som kunder
Hvor browser folk ellers rundt for at lade sig friste, lyder nu 100.000 kr.-spørgsmålet. Det indlysende svar er selvfølgelig i detailhandlen, og når det gælder bøger, i boghandlen. Lige så indlysende var det derfor, at biblioteksvæsenet i Almere besluttede sig for at tænke brugerne som kunder og sit rum som et detailhandelsrum. Man skabte derefter forskellige kundesegmenter baseret på livsstil, alder mv. ud fra brugerundersøgelsen, og herudfra lavede man et koncept, som blev testet i en eksisterende biblioteksfilial.

Ansigtsløftning
I stedet for at organisere bøgerne efter tal lavede man ”shops”, der blandede forskellige kategorier af bøger ud fra kundesegmenternes interesser. Man gav filialen en ansigtsløftning og hyrede en indretningsarkitekt, og så lagde man vægt på det visuelle med billeder og skilte. Målet var bl.a., at få kunderne til at blive længere i butikken og generere viral markedsføring fra mund til mund.

Resultatet var slående. Mellem 2004 og 2009 steg antallet af kunder med 43 procent, antallet af udlån steg med 21 procent, og der var 19 procent flere besøgende. Initiativerne kunne altså betale sig, og man var derfor klar til at implementere tankegangen i det nye bibliotek.

(Foto: drhenkenstein)

Fristende nyt bibliotek
27. marts stod det nye hovedbibliotek i Almere klar med et areal over flere plan på 11.000 m², og man gør alt for at friste brugerne til at samle bøgerne op og låne dem. På et traditionelt bibliotek er bøgerne opstillet på uendeligt lange hylder blot med bogryggene udad. På det nye bibliotek viser man i stedet bøgernes frontcovere, og de står på bugtede hylder. I bibliotekets midte er der plads til events, og man har tematiserede zoner skræddersyet forskellige kundegruppe. Fx er der zonen ”High Tension”, som appellerer til informationsjunkier, der bevæger sig hurtigt og zapper igennem materialerne, og ”Retreat”-zonen, som derimod appellerer til folk, der bruger bøger som afstressning. Hver zone er tydeligt markeret visuelt.

To måneder efter åbningen havde man allerede tiltrukket over 100.000 besøgende, og andre biblioteker står i kø for at blive inspireret.

Fra bibliotekar til floor manager
Detailhandelstankegangen handler dog ikke bare om indretning af rum, den er også blevet implementeret blandt bibliotekets personale, som er blevet trænet i marketing, kundeservice og teknikker fra detailhandlen. Organisationsstrukturen er blevet justeret, så man nu har ”floor managers”, der er ansvarlige for hver deres kundegrupper.

(Foto: drhenkenstein)

(Foto: drhenkenstein)

Den ansvarlige for hele Almeres biblioteksprojekt, Marga Kleinenberg, er blevet spurgt om, hvorvidt biblioteket har ”solgt sin sjæl til djævelen” og opgivet biblioteket som et offentligt sted med krav om information til alle?
– Ikke det mindste, siger Kleinenberg til design.nl.

– Nu om dage har det stor betydning, hvordan ting præsenteres. Men vores forpligtelse til at gøre information tilgængelig for offentligheden har ikke forandret sig, og det har indholdet på biblioteket heller ikke i nævneværdig grad. Vi har måske lidt færre eksemplarer af klassikerne nu, men til gengæld køber vi lidt ekstra kopier af den seneste Harry Potter-bog i stedet, siger hun.

Ville du også ønske, at hovedbiblioteket i din by var lidt mere detailhandelsinspireret?

(Foto: nyedeichman)

(Foto: nyedeichman)

ModCloth inddrager kunderne

modcloth

Modevirksomheden ModCloth, som er en amerikansk online-detaillist, har baseret sin forretning på at inddrage kunderne. Det er nemlig ModCloths kunder, som beslutter, hvilket tøj, der skal sættes i produktion.

ModCloth har lanceret et Be the Buyer-initiativ, hvor kunderne stemmer på deres favoritter. Andre online-detaillister, som f.eks. Threadless, der sælger T-shirts på nettet, anvender lignende koncepter med bruger-stemmer. Men hvor T-shirts nærmest kan betragtes som en råvare ud fra et produktionsmæssigt perspektiv, så sælger ModCloth både kjoler, jakker og bluser, som er mere komplicerede at producere. 

Og det er her, at kunderne kommer ind i billedet. For ModCloth kan det være vanskeligt at indgå aftaler med designere om et specifikt design. Hvis designeren skal sætte det i produktion, skal der fremstilles et større parti, og for en mindre virksomhed som ModCloth kan det være fatalt at indgå bindende aftaler om en større lagerbeholdning, da man ikke ved, om kunderne vil købe det. Ved at lade kunderne stemme på deres favoritjakker – eller kjoler kan ModCloth iværksætte produktion af tøj, som man ved, der er interesse for. 

Kunderne kan p.t. stemme på 66 forskellige designs på siden, og kunderne opfordres til at kommentere på de enkelte designs og dele deres overvejelser med andre brugere på Facebook og Twitter. ModCloth kan på denne måde anvende stemmeprocessen som brugbart marketingværktøj.

Hvis et design sættes i produktion, vil de kunder, som stemte på det, modtage en e-mail, så snart tøjet er tilgængeligt, så de kan være de første, der køber det. De vindende designs vil normalt være til salg et par uger efter, at afstemningen er slut.

Selvom det ikke er et koncept, som kan adopteres af enhver detaillist, så er det et koncept, som mange kan drage fordel af – både for at skabe større kundeinvolvering og eliminere usikkerhed for virksomheden i forhold til indkøbsbeslutninger.

NRF_new_york2010

Antibranding: Brands køber reklamepladser for at spare kunderne for at se på reklamer

hyundai

For den nette sum af 2,2 millioner dollar har den sydkoreanske udbyder af kreditkort Hyundai Card købt pladsen på samtlige billboards i tre år i en nyåbnet metrostation i Seoul.

Men i stedet for at plastre reklamepladsen til med en masse budskaber og billeder, har Hyundai valgt den modsatte strategi. Man har hængt reklamer op, der stort set er monokromt hvide. På hver reklame er der et lille billede, der relaterer sig til Hyundais virksomhed – f.eks. et diskret billede af en bil eller et kreditkort.

Ved indgange og udgange til stationen hænger der hvide tavler, hvor der i højre hjørne er et billede af et pink viskelæder. På tavlerne står der lidt tekst, der forklarer Hyundais hensigt med projektet: The world is flooded with too many ads. For a short while, we want to leave it empty for you.

Philips og McDonalds har også benyttet sig af antibranding
At markedsføre sig via antibranding, som Hyundai her gør det, er ikke nogen ny ide. Philips kørte for nogle år siden en global kampagne, der var spandt omkring temaet simpelhed. I den forbindelse købte selskabet al reklametid i en enkelt episode af det populære amerikanske nyhedsprogram 60 Minutes. Det meste af reklametiden forærede Philips til 60 Minutes, så de kunne lave længere og mere dybdegående indslag. Undervejs var der dog få, men korte reklamer for Philips.

Samme strategi har McDonalds benyttet på den populære amerikanske web-tv kanal Hulu. Her købte man en reklameblok på otte timer i prime time, og sørgede for, at der ikke blev vist reklamer. Initiativet var en del af en markedsføringskampagne for McDonalds McCafe.

Hyundais, Philips og McDonalds kampagner er eksempler på empatiske brands, der har sat sig i kunderne sted og giver dem tiltrængt ro i en budskabsmættet verden. Ironisk nok er de – hvor meget de end gør oprør mod det – stadig reklamer. Men i en tid, hvor brands råber i munden på hinanden og råber højere og højere for at blive hørt, kan et tidssvarende reklamekodeks være: silence is the new loud.

konf-banner3

Sådan har Whole Foods fået succes på sociale medier – og en lille smule modgang

wf-twittter1Flere og flere detaillister omfavner sociale medier. En af dem, der var tidligt ude, og derfor har høstet erfaringer med fordele og ulemper, er den amerikanske dagligvarekæde Whole Foods, der har mere end 1,3 millioner followers på Twitter og 134.300 fans på Facebook.

Det er to årsager til, at det er interessant at se på Whole Foods måde at gribe sociale medier an på. For det første fordi Whole Foods er en dagligvarekæde og dermed en virksomhed, som ikke er vokset ud af hverken teknologi eller (sociale) medier. For det andet fordi Whole Foods har succes med at være tilstede på forskellige sociale platforme.

At få succes på sociale netværk er ikke ligetil, og derfor er det interessant at se på, hvad det er den miljø- og kvalitetsbevidste dagligvarekæde har gjort rigtigt.

Whole Foods har 160 kontoer på Twitter = relevans
I den første tid Whole Foods var på Twitter, havde selskabet kun en Twitter-konto, men der gik ikke lang tid før Whole Foods erfarede, at den tilgang ikke var tilstrækkelig. En Twitter-konto er god til nyheder med bred appel, men ikke god, hvis man f.eks. vil give informationer om events i en bestemt butik eller om bestemte produkter, som kun nogen kunder kærer sig om.

Derfor opfordrede man fra kædekontoret samtlige butikker til at oprette en egen Twitter-konto. De bruges til at formidle nyheder, der kun har relevans for et bestemt geografisk område. Whole Foods oprettede ligeledes Twitter-kontoer for bestemte produkter og services. Selskabet har i dag en Twitter-konto om oste, en om vin en anden om opskrifter osv.

Whole Foods har i dag ca. 160 Twitter-kontoer med det ene formål at øge relevansen. Relevans betyder, at kunderne får informationer fra deres lokaleområde, og om de produkter de interesserer sig for, og ikke spises af med ligegyldige budskaber til masserne.

Whole Foods opsøger sine kunder
Det har altid ligget dybt i Whole Foods DNA, at man har tætte relationer til kunderne, og at det skal være let for kunderne at etablere relationer til selskabet. Derfor etablerer Whole Foods sig i de fora, hvor kunderne befinder sig i forvejen, i stedet for at kunderne skal komme til dagligvarekæden.

Relationer er for Whole Foods ikke noget, man kun har i butikken, det er også noget, som knyttes på nettet. Derfor er man aktiv på flere forskellige platforme. Whole Foods har en blog, en konto på Flickr, en kanal på Youtube og en konto på GetSatisfaction, en side hvor kunder giver feedback på deres købsoplevelser.

Summa Sumarum: Whole Foods tvinger ikke kunderne ind i et bestemt univers defineret af Whole Foods, men møder i stedet kunderne på deres hjemmebane.

Whole Foods giver slip på kontrollen
Det siger sig selv, at man ikke kan administrere 150 lokale Twitter-kontoer centralt, så det overlader Whole Foods til personale i de enkelte butikker. Dermed giver Whole Foods plads til decentral kommunikation, som et stort antal personale har indflydelse på. Det åbner op for, at kæden modsiger sig selv, og at man sender modstridende budskaber. Og det er lige, hvad der sker, og det er man indforstået med på hovedkontoret.
Nogle ansatte formidler i et strengt business-orienteret sprog, mens andre anlægger en mere personlig tone og deler personlige oplevelser. Det forvirrer ifølge Bill Tolany fra Whole Foods new media team ikke forbrugerne, men giver dem i stedet et indtryk af, at der er mennesker bag brandet.

Whole Foods har nogle overordnede retningslinjer, der skal følges, men overholder man dem, har medarbejderne ellers frit slag til at påvirke kommunikationen. Bill Tolany forklarer nemlig, at hjørnestenen i kommunikation i de nye medier er autenticitet og personlighed, og den kommer ikke frem, hvis ansatte tvinges til at overholde meget stramme regelsæt for kommunikation.

Den rigtige kanal til det rigtige formål
Whole Foods arbejder meget med, er at vælge den rigtige kanal til det rigtige formål. Når selskabet poster videoer og længere budskaber, bruger man Facebook, diskussioner og grundigere overvejelser benytter man selskabets blog til, mens kundeservice ordnes over Twitter, da det egner sig godt til hurtige svar på enkle spørgsmål.
Whole Foods har også udviklet en iPhone-applikation, der indeholder informationer om butiksbeliggenheder og opskrifter. Det vil sige, at man bruger applikationen til indhold af mere statisk karakter.

Social media som frenemy
boykot-whole-foods
Nok er Whole Foods dygtige til at begå sig i new media-landskabet, men man begår alligevel fejl. Det fik Whole Foods at mærke for nylig, da selskabets direktør, John Mackey, havde en artikel i Wall Strett Jouarnal, hvor han var temmelig kritisk over for Obamas reform af det amerikanske sundhedsvæsen.

Mackey – vi minder lige igen om, at han er chef for en økologisk og etisk bevidst kæde (luk øjnene og forestil dig en arketypisk kunde) – lagde ud med at citere… Margaret Thatcher! Dernæst plæderede han for mindre offentlig indblanding i sygehusvæsnet.
Det faldt bestemt ikke i god jord hos Whole Foods kunder. Der er nu oprettet en hjemmeside, der opfordrer til at boykotte Whole Foods, og en Facebookgruppe med selvsamme formål, der har mere end 30.000 medlemmer

Mackey svarede på forbrugernes kritik på sin blog, og i skrivende stund er der kommet 4.310 kommentarer!!!! til Mackeys svar. Sig ikke, at forbrugerne ikke engagerer sig i brands.

Historien om Mackeys artikel og forbrugernes reaktion har nu spredt sig i adskillige amerikanske og britiske medier til skade for Whole Foods ry og rygte.

Whole Foods mærker dermed bagsiden af de sociale mediers medalje: skuffer man forbrugerne, tager de til genmæle. De har redskaber til at distribuere kritik og foras, hvor de kan organisere sig. Social Media er en Frenemy (ven/fjende). Mediet i sig selv er neutralt, men din adfærd er ikke.
I Whole Foods tilfælde betyder det, at det er godt selskabet har en masse lokal Twittere og Facebook-forvaltere, der med lidt god opførsel, god kommunikation og god service kan rette op på skaden som selskabets øverste mand forvoldte.

konf-banner1

God emballage gør forskellen

Klassisk markedsføringsteori udfordres i disse år af sociale medier, der giver forbrugerne en stemme i debatten og mulighed for at diskutere og evaluere brands og produkter, uden at virksomheden bag nødvendigvis blander sig i debatten.

Brands bag produkterne kan egentlig godt blande sig, men alt for ofte læner de sig op af gamle markedsføringsmodeller, hvor man udbasunerer et budskab til forbrugerne gennem tv, radio og trykte medier, og så har forbrugerne bare at høre efter.
Det gør det også, men de prøver også efter. De undersøger validiteten af de budskaber og produkter brands sælger, og det er ofte i de diskussioner, forbrugerne træffer deres valg eller præferencer etableres. Derfor er det paradoksalt, at mange brands ikke mere synlige i de fora, hvor en stor del af forbrugernes prækvalifikationer finder sted.

En ny undersøgelse fra Forrester Reseach viser, at de amerikanske forbruger, pga. sociale medier, er blevet mindre brandloyale. Tilliden til gamle markedsføringsmodeller er for nedadgående, og forbrugerne træffer derfor deres valg ikke bare på baggrund af reklamer, men også diskussioner med medforbrugere på nettet.

Kundernes adfærd i butikken også ændret
Og så påvirker den dalende brandloyalitet forbrugernes adfærd i butikken. De er simpelthen mere åbne, og bruger mere tid på at undersøge varer ude i butikkerne. Forbrugerne har ikke brug for brandbastioner for at træffe valg, de er åbne og påvirkelige for nye indtryk og nye informationer.

Det betyder, at emballage får en stadig vigtigere rolle i markedsføringen af produkter. Emballage er ikke bare indpakning, det er en bærer og formidler af brand essence og vigtige informationer. Mange af kundernes valg træffes først i butikken, og de er åbne over for at prøve nye varer, og derfor kan den rigtige emballage være den faktor, der gør, at kunden vælger en vare til.

Hvis ikke emballagen er et vigtigt element i kundens beslutningsproces, når han eller hun tager en vare ned fra hylden, så er emballagen som markedsføringskanal ikke optimeret. Så enkelt kan det siges.

Kan man skrive sådan et indlæg, uden at komme med eksempler på flot emballage? Nej, vel. Lidt eye candy skal der til.

Her er det emballage til banan- og jordbærjuice designet af den japasnke topdesigner Naoto Fukasawa

bananjuicestrawberryjuice1

Emballage til vitaminpiller af den polske designer Viktoriya Gadomska
v1v2v3

Menos es Mas, som betyder less is more, er en ny drik Coca-Cola har lanceret i Spanien. Saffron Brand Consultants har stået for designet, mens Andrew Bannecker har leveret illustrationerne.  Coca-Cola siger om drikken:

“Menos es Más” is a drink that stands for what it is. No bs here (pardon our French). It doesn’t make you taller, or thinner, or more attractive, it’s just a drink! But it is a little easier on your wallet and the environment, and don’t we all want more of that?
ddrik1drik2

Samsung Reclaim er eftersigende den mest miljøvenlige telefon på det amerikanske marked, hvilket fint afspejles i emballagen.
samsung

Beyaz Firin er et 180 år gammel patisserie, der ligger i Istanbul. For nylig fik de ny emballage til deres sub-brand Beyaz F?r?n MACARONS. Embalagen er designet af det tyrsikse designbureau Karbon.
k1k2k3k4k5k6