Tag-arkiv: forbrug

I morgen leveres varen i dag

Skriv et svar

En undersøgelse, som Interresearch i januar foretog for Dansk Erhverv, viser, at mange danskere af flere årsager stadig foretrækker en shoppetur i fysiske butikker. For 60 procent af danskerne var en af de vigtigste årsager til fortsat at vælge fysiske butikker, at de kan få varen med hjem med det samme.

Men hvad nu, hvis man også kan det, når man handler online?

Online-giganter foregriber forbrugernes forventninger
I USA er såkaldt same-day-delivery allerede ved at blive en realitet. I hvert fald hvis det står til onlinegiganten Amazon, der er undervejs med garanti for, at en vare bestilt online leveres ved kundens dørtrin samme dag, som den er bestilt. Også eBays Milo, hvorfra store amerikanske detaillister som Target, Best Buy, Walgreens og Macy’s sælger flere produkter, lover levering samme dag gennem tilknyttede kurértjenester. Senest har også Google indikeret, at deres Google Shopping Express vil tilbyde same-day-delivery på produkter fra blandt andre Walmart og Target. Men med den stort set universelle indkøbskurv, Google angiveligt stiller til rådighed for e-handlende, kommer same-day-delivery sandsynligvis til at omfatte godt og vel alt, hvad man kan forestille sig. Et væsentligt aber dabei er dog, at same-day-delivery selv i USA endnu ikke er den mest udslagsgivende faktor i forhold til at optimere kundernes e-handelsoplevelse. En undersøgelse, The Boston Consulting Group har foretaget, viser nemlig, at de amerikanske forbrugere stadig er mere begejstrede for gratis levering og lave priser, end de er for same-day-delivery. Kun ni procent af de adspurgte rangerer her same-day delivery som den afgørende faktor, der kan forbedre deres shoppingoplevelse, mens 74 procent peger på gratis levering og 50 procent på lavere priser. En rundspørge foretaget af Mlive Media Groups onlineavis mlive indikerer ligeledes, at pris stadig marginalt trumfer convenience.

Skærpede krav til koordinationen
Ifølge The Boston Consulting Group er de toneangivende millennials i alderen 18 til 34 imidlertid mere tiltrukne af same-day-delivery end de øvrige målgrupper, og flere millennials er endda villige til at betale op mod 10 dollar for at få deres e-køb i hænderne samme dag, som det er bestilt. I fremtiden vil same-day-delivery derfor formodentlig vinde større udbredelse, ganske enkelt i takt med at forbrugerne i stigende omfang efterspørger det. I den anledning forudser Jeffrey Cole, der er chef for det amerikanske Center for the Digital Future, tre væsentlig udviklingstendenser, detaillisterne bør have for øje.

  • For det første bliver det nødvendig for butikker i convenience-segmentet at tilbyde levering samme dag – enten på deres eget website eller via tjenester som Google Shopping Express. Som eksempel giver Cole filmen ”You’ve Got Mail” fra 1996, hvor søde Meg Ryans lille bogbutik bliver kørt over af grusomme Tom Hanks’ Barnes & Noble-lignende megastore. Siden da er der imidlertid kommet et ekstra led i fødekæden i form af netgiganter som Amazon, der efterhånden er ved at overrumple Tom Hanks’ megastore. Det betyder, at den eneste grund til at gå i sin lokale butik efterhånden er de akutte behov. Hvis de vil overleve, må de fysiske butikker – store som små – derfor enten af sig selv eller i samarbejde med hinanden tilbyde et niveau af convenience, der matcher online-butikkernes.
  • For det andet peger Cole på, at hvis man ikke kan levere samme dag, må man som minimum tilbyde gratis levering. Flere amerikanske modekæder har allerede flirtet med fri levering, der dog ifølge Cole om kort tid vil blive et universelt minimumskrav. Når Amazon rykker ind på markedet for blandt andet modetøj, må brands nemlig følge trop for at beholde deres markedsandele.
  • Den tredje tendens, Cole ser, er, at de fysiske butikker i stigende omfang bliver tvunget til at tiltrække kunder ved at belønne dem for overhovedet at træde ind på butiksgulvet. Det kan fx ske gennem særlige tilbud og et styrket samspil mellem flere kanaler. Han vurderer derfor, at der i fremtiden vil komme flere tiltag a la Black Friday, hvor kunderne lokkes i kø foran de fysiske butikker med en bred vifte af uimodståelige tilbud.

Danskerne ønsker indtil videre transparens og fleksibilitet
I forhold til Coles forudsigelser er et gennemgående imperativ, at de små må stå sammen for at klare skærene. Detaillisters succes er mere end nogensinde afhængig af, om de er i stand til at skabe synergier – både i egne kanaler, mens også på tværs af brancher. I det hele taget må logistikken hos også de danske detaillister allerede nu sættes under lup. I første omgang må et kernefokus for de detailhandlende i Danmark være at skabe mere fleksible leveringsløsninger. Det er endnu ikke så væsentligt, at varen leveres samme dag. Hvad der indtil videre optager de danske forbrugere er, at leveringen er transparent og fleksibel. For selv om danskerne ikke forventer, at få varen samme dag, som den er bestilt, så viser en undersøgelse fra Megafon, at 76 procent af de danske forbrugere ønsker at have indflydelse på, hvornår varen leveres. Desuden er det vigtigt for danskerne, at de kan følge leveringen, og at de har mulighed for at ændre deres ordre undervejs – begge dele både online og i de fysiske butikker.

Premium refill-butik gør op med éngangsemballage

Skriv et svar

thesoapdispensary

Køb og smid væk-kulturen harmonerer dårligt med krisetider og spareiver – for slet ikke at tale om miljøvenligt forbrug og bæredygtighed. Den canadiske butik The Soap Dispensary gør op med idéen om, at indpakning kun kan bruges én gang, og har specialiseret sig i premium sæber og rengøringsprodukter i genanvendeligt emballage.

En af tidens store trends er netop et opgør med brug af unødvendigt materiale, der forurener miljøet. Velstillede forbrugere er ofte bevidste forbrugere, der ikke kun vil have produkter af luksuskvalitet, men også produkter, der går i tråd med en øget bevidsthed omkring varernes påvirkning af omgivelserne. Det er den type forbruger, The Soap Dispensary appellerer til.

Butikken, der åbnede i oktober, definerer sig selv som “en refill-butik, der specialiserer sig i premium husholdningssæber, rengøringsmidler og produkter til personlig pleje”. Sortimentet består af en lang række nedbrydelige og nænsomme sæber til børn, kæledyr og overfølsomme eller allergiske personer. De fleste af produkterne sælges desuden i storindkøbspakker og i genanvendelige flasker, der også kan købes i løs vægt i plastic eller glas.

thesoapdispensary1

Derudover kan kunderne deltage i en række workshops i butikken, der fx handler om at lave chokolade, støbe lys eller lave kasser ud af appelsinskræller. Arrangementerne er en måde at involvere kunderne på et endnu dybere plan ved fx at empower dem med idéer og viden til selv at gøre en forskel for miljøet eller ved at give dem mulighed for at socialisere omkring hyggelige aktiviteter med andre forbrugere med samme mindset.

For at sætte det hele lidt i perspektiv er det værd at tilføje, at USA ifølge den amerikanske miljøstyrelse EPA sidste år alene genererede 31 mio. tons plasticaffald, hvoraf kun otte procent blev genanvendt, så potentialet for yderligere genbrug er enormt.

Finsk supermarked giver sig tid til kø

Skriv et svar

queue_story

Lige op til det helt store julegaveræs er det nok de færreste, der kan komme i tanke om noget værre end uendeligt lange og evigt vedvarende køer ved kassen. Gaveindpakning af alskens ting og sager gør heller næppe processen spor hurtigere.

Men i Finland har alle åbenbart ikke så travlt. I hvert fald har supermarkedet K-citymarket, der er ejet af Kesko, åbnet en langsom kasse, hvor ekspedienten giver sig ekstra tid til ældre og andre kunder med særlige behov. På finsk hedder det Elä hättäile, men ønsket om en mere rolig og afslappet købsoplevelse er formentlig universelt.

Inspirationen til den nye type kasselinje kommer fra en undersøgelse af mentalt handicappede unge, der viste, at mange af undersøgelsens deltagere følte sig stressede ved kassen, formentlig fordi køen og betjeningen for de fleste nok bare er noget, der skal overstås – jo hurtigere, jo bedre.

Den langsomme kasselinje i K-citymarket. Foto: Kesko

Den langsomme kasselinje i K-citymarket. Foto: Kesko

Ved den langsomme kasse giver ekspedienten sig tid til at betjene den enkelte kunde efter deres individuelle behov, fx ved at lægge varerne på båndet for kunden, hjælpe med betalingen og pakke varerne i poser eller tasker.

I stedet for at stå utålmodigt og vente i køen har kunderne desuden mulighed for at tage et hvil i lænestole, som er placeret i nærheden af kassen. Lænestolene har også vist sig at være brugbare for børn, der ellers bare står og keder sig i køen med de voksne.

Den langsomme kasselinje kører i øjeblikket i samarbejde med Aalto Universitets MIND-forskningsgruppe som et pilotprojekt. Efter endt prøveperiode vil Kesko afgøre, om det skal implementeres som en fast del og evt. udvides til yderligere kasser.

På toppen af den grønne bølge

2 svar
Kilde: www.brightfarms.com

Kilde: www.brightfarms.com

Har du nogensinde undret dig over, hvad der mon gemmer sig oppe på taget af et Bilka-varehus? Nej? Der gemmer sig sikkert heller ikke ret meget lige nu. Men i fremtiden kan det være, der bliver lidt grønnere på toppen, når supermarkedernes tage omdannes til grøntsagshaver.

Den udvikling forsøger et nyt firma fra New York i hvert fald at skubbe på vej.

BrightFarms’ forretningsmodel går ud på at omdanne de store, amerikanske supermarkeders tage til grøntsagshaver, så de såkaldte “food miles” (dvs. den fysiske afstand, som grøntsager sædvanligvis transporteres fra producent til supermarked) nedbringes til et rundt nul. Grøntsagerne skal nu blot en tur med elevatoren (eller trapperne, hvis man er rigtig miljøbevidst), inden de ligger klar på supermarkedets hylder. Som bekendt medfører lange food miles en betydelig udledning af CO2, hvilket man undgår helt ved at dyrke grønt på taget.

225.000 kilo grøntsager om året fra ét tag

brightfarms3

Kilde: www.brightfarms.com

BrightFarms arbejder i øjeblikket på at overbevise de store, amerikanske supermarkedskæder om, at de bør hyre firmaet for at få fuldt udbytte af deres tagarealer til dyrkning af tomater, salat og andre grøntsager. Forretningsmodellen er simpel: BrightFarms står for arbejdet med og udgifterne til dyrkningen – design af drivhuse, bygning, plantning og høst – mens supermarkederne indgår en 10-årig kontrakt om at købe alt, der bliver dyrket på tagetagen. Ifølge BrigtFarms kan en enkelt “taghave” producere helt op til 225.000 kilo grøntsager om året.

- Vi dyrker for smagens skyld, ikke for holdbarhedstiden på hylderne, og vi høster, når grøntsagerne er modne, forklarer Paul Lightfoot, CEO i BrightFarms, i en video på firmaets hjemmeside.

I modsætning til masseproducerede industrigrøntsager, der er dyrket med henblik på at kunne klare transport på tværs af USA bag i en lastbil, kan BrightFarms udvælge de mest smagfulde sorter med det højeste næringsindhold. Og med såkaldte “hydroponiske” metoder nedbringes vandforbruget til kun en tiendedel og pladsbehovet til kun en tyvendedel i forhold til kommerciel dyrkning.

BrightFarms forventer at have sine tre første drivhuse oppe at køre til sommeren 2012. Holdet bag har dog allerede øvet og forberedt sig grundigt med besøg i et demonstrationsdrivhus ved en Whole Foods Market-butik i New Jersey og på Science Barge, en uddannelsesgård, som ligger på et skib på Hudson-floden.

Kilde: www.brightfarms.com

Kilde: www.brightfarms.com

Nærproducerede varer ikke helt nyt

Et andet eksempel på nærproducerede grøntsager på taget er conveniencebutikken Thornton’s Budgens i London, som udnytter sit tagområde med en have med netop det formål at dyrke grøntsager, som senere sælges i butikken. Projektet har fået navnet “Food from the Sky” , og det er tilsyneladende en succes, hvor frivillige fra lokalmiljøet hjælper butiksejeren med at dyrke haven på taget. Også stormagasinet Fortnum and Mason har udnytte sit tagareal kreativt med bikuber på taget, som vi tidligere har skrevet om her på bloggen.

Stormagasiner og varehuskæder i kamp for at vinde de unge tilbage

Skriv et svar

Efter i flere år at have tabt kunder til highstreet-modekæder som H&M og Forever 21 er de store amerikanske stormagasiner og varehuskæder ved at få øjnene op for, at det er værd at kæmpe for de unge kunder. Ifølge tal fra Kantar Retail var 2009 det hidtil hårdeste år for mange stormagasin- og varehuskæder, som her oplevede en nedgang i salget på elleve procent.

Forandringer hos forbrugerne udfordrer stormagasiner og varehuse
Eksperter peger på, at finanskrisen har forårsaget store forandringer i forbruget, og at særligt de unge amerikanere er begyndt at identificere sig med mere unikke værdier, frem for det ensrettede. Det er ikke så godt for varehuskæderne, hvor sortimentet tit forbindes med noget ensartet, noget forældet og noget, der er svært tilgængeligt.

Specialiserede modekæder opleves derimod som nogen, der agerer hurtigt og hele tiden har nye modetilbud, endda til lavere priser end i varehusene. Fast fashion-koncepterne skifter hele tiden ud i varerne, og de unge møder noget nyt, hver gang de kommer ind i butikkerne. Organisationerne bag modekæderne er gearet til at følge med i de nyeste trends og fortolke dem til mode, som de unge forbrugere vil have og har råd til – lynhurtigt.

Hvad gør stormagasiner og varehuse så?

Mango, Madonna, facebook og teenagepaneler
De går i offensiven for at få de unge tilbage som kunder. JC Penney har netop lanceret en eksklusiv kollektion fra (fast fashion-)kæden Mango. Macy’s sendte i august sin første egne modekollektion på gaden i samarbejde med to helt særlige designere, nemlig Madonna og hendes datter Lourdes. En fjer i hatten for Macy’s, som aldrig har oplevet så stor en interesse for en produktlancering før.

Bon-Ton Stores, en stormagasinkæde med 280 butikker og 10 møbelhuse i det nordlige USA, har oprettet et blivende panel bestående af 5.000 teenagere, som skal give Bon-Ton Stores viden om, hvad der skal til for at få de unge, krævende forbrugere tilbage i folden.

Sears, som også ofte fravælges af unge, har givet sit modeudbud en overhaling ved hver sjette uge at opdatere sortimentet med nyheder samt at placere ungdomsafdelingerne tæt på varehusenes indgange.
Næsten alle kæderne har indtaget det sociale medie par excellence, facebook – og de lancere også applikationer til iPhone.

Forbrugerne rykker sig, og kæderne må rykke med, hvis de vil forblive relevante og skabe den relevans gennem forståelse for kunderne.

Realtidsøkonomien er over os

Skriv et svar

Torsdag den 22. oktober afholder Retail Institute Scandinavia konferencen Fremtidens Butik – i dag i Bella Center. På konferencen taler førende e-handelsekspeter, trendanalytikere og retail designere.

Retail Institute Scandinavia
Fra Retail Institute Scandinavia kan du i år høre vores egen Flemming Birch, der fortæller om forbruger- og retailtrends.
På konferencen fortæller han bl.a. om den næste megatrend afledt af det digitale liv, som vi kunne kalde Nu-bølgen, eller lidt mere kedeligt Realtidsøkonomien.

Teknologien sætter os nu i stand til at være online, ikke bare når vi er på arbejde, hjemme eller i nærheden af hotspots, men hele tiden via mobiltelefonen. Det gør det muligt for os at få opfyldt vores behov som forbrugere nu og her.
Den digitale verden påvirker naturligvis forbrugernes forventninger til den fysiske verden.

Convenience bliver fortsat mere vigtigt blandt forbrugere, der vil hurtigt frem til målet og føler, at de mangler tid.

Både krav fra arbejdslivet og privatlivet gør, at folk føler sig i tidsmangel. Man søger hurtige løsninger og convenience – alt der sætter os i stand til at styre vores tid bedre.

Næsten halvdelen af kvinderne i en undersøgelse fra Boston Consulting group siger, at tidspres er den største stressfaktor i deres liv. 45 procent efterlyser “mere tid til mig selv”.

28 procent af forbrugerne siger, at de gerne betaler mere for tingene, hvis det sparer dem for tid.

Mere end 30 procent af alle, der henvender sig til en virksomhed for at få service, forventer øjeblikkelig opmærksomhed – også selv de ikke har en aftale. Det gælder både hos lægen, i banken og i detailhandlens butikker.

Nu-bølgen giver liv til masser af “instant-detailhandel”. Lige nu myldrer det frem med mobile teknologier, der gør det muligt for forbrugerne hurtigt at få oplysninger om produkt og købe det med det samme, f.eks. Shopsavvy.

Trangen til øjeblikkelig tilfredsstillelse ser vi også i form af automater, der skyder op overalt. I gamle dage var det kun pornobalde og wienerbrød, man trak i automater. I dag er det bøger, iPods, cykelslanger, medicin, mobiltelefoner og hummere (ja, hummere).

Og når vi nu har muligheden for det, hvorfor så ikke fortælle realtids-forbrugeren, hvornår der er friske produkter på hylden?
Et godt eksempel på det er BakerTweet , der gør det muligt for bagere at holde deres kunder informeret om, hvad der er i ovnen via Twitter.

Når man står og roder i et bageri, så støver det jo med mel, og derfor betjener BakerTweet sig af en særlig boks, der kan stå i køkkenet og klare miljøet bedre end en følsom computer.

Boksen hænges op på væggen, og bageren drejer på en drejeskive for at tweete om bestemte produkter, der er friske lige nu. Boksen sender beskeden trådløst til Twitter. De kunder, der følger bageriet får øjeblikkeligt besked og kan dermed altid få helt friske produkter.

På konferencen giver Flemming Birch mange flere eksempler på Realtidsøkonomien og andre trends, der kommer til at flytte detailhandlen de kommende år.

konf-banner3

Nettos og Irmas stærke profiler hjælper dem gennem krisen

Skriv et svar

Retail Institute Scandinavias markedsdirektør Michael Skou kommenterede i går i P1 Morgen på kæderne Netto og Irma i krisetider.

- Konkurrencen er intens og præget af pris krig på en lang række produkter, f.eks. mælk. Butikkerne er lige nu optaget af at skabe trafik, fordi trafik betyder volumen i omsætning og volumen i indkøb, hvad der er utroligt vigtigt for at holde de lave priser. Så der er intens kamp lige nu om at fastholde kunderne ude i dagligvarebutikkerne, siger Michael Skou.

- Hvis man kigger på markedet generelt, er der ingen tvivl om, at discountbutikkerne løber med sejren. Vi kan se en tendens til, at kunderne køber mere, når de er i discountbutikkerne, og de kommer oftere i discountbutikkerne, hvilket ikke er tilfældet i de mere traditionelle supermarkeder.

Butikkernes profil er vigtig, når det gælder om at fastholde kunderne.

Ifølge Majken Schultz, CBS, er Nettos brand “discount med kant”.

- Netto har altid stået for billige priser og gode tilbud med mulighed for at gå på opdagelse i butikken med spottilbud. Netto er dog aldrig gået over i junk-enden. Kæden har haft en rimelig butiksindretning, og den har haft en grafisk identitet med hunden, som den har brugt dygtigt og konsekvent gennem årene, siger hun.

Majken Schultz fremhæver også Irmas brand:

- Irma er kvalitet for den miljøbevidste og stadigt mere økologiske forbruger. Det er også en god arbejdsplads. Irma har altid forsøgt at skabe en særlig atmosfære omkring sig og været innovativ med nye fødevarer. Den har klart stået for kvalitet og introduktion af nye måder at tænke mad på. I gamle dage var det franske tærter, i dag er det økologi og miljøbevidsthed.

Michael Skou er enig:

- Jeg tror, at Irma på trods af finanskrisen har klaret sig relativt flot. Selvfølgelig har krisen også ramt Irma, men Irma og Netto er måske de to kæder, der har været bedst til at stå fast på deres kernekompetencer. Det betyder, at de har opbygget stor tillid hos forbrugerne, der ved, hvad de får, når de besøger de to koncepter. Det belønnes for nu, hvor krisen sætter ind, mens andre straffes, fordi forbrugerne er i tvivl om, hvad de får.

Ifølge analyser fra Retail Institute Scandinavia har begge kæder en overrepræsentation af enlige kunder mellem 18 og 39, der bor i byerne og har en indkomst på under 250.000 kr. De betyder dog ikke, at kæderne er direkte konkurrenter.

- Kundegruppen, som handler i de to kæder køber forskellige ting på forskellige tidspunkter. På nogle tidspunkter gælder det basisvarer, som man kan få billigt i Netto. På andre tidspunkter gælder det måske dagligvarer uden kompromis – høj kvalitet, som købes hos Irma, slutter Michael Skou.

Efter finanskrisen vil forbrugerne have værdier og politik, ikke varer

4 svar

consumer
For nylig foreslog præsident Obama, at amerikanerne skal låne og forbruge mindre for i stedet at spare mere op. Filosofien er, at man ikke vil genopbygge økonomien på det fundament, den stod på, da finanskrisen indtraf. Som Obama siger:

– At the end of the day, the best way to bring our deficit down in the long run is not with a budget that continues the very same policies that have led us to a narrow prosperity and massive debt. It’s with a budget that leads to broad economic growth by moving from an era of borrow-and-spend to one where we save and invest.

Obamas budskab er ganske overraskende, da det er et opgør med, hvordan man traditionelt har skubbet til forbrugerne for at få gang i økonomien. Obama vil altså ikke genskabe det tabte, men i stedet etablere en ny økonomi.

Hvad opgøret består i, kan belyses med detailhandelsanalytikeren Victor Lebow, der efter anden verdenskrig udtalte:

– Our enormously productive economy … demands that we make consumption our way of life, that we convert the buying and use of goods into rituals, that we seek our spiritual satisfaction, our ego satisfaction, in consumption

I 1950’erne konkluderede præsident Eisenhowers økonomiske rådgivere, at The American economy’s ultimate purpose is to produce more consumer goods, og efter 11. september opfordrede daværende præsident Bush amerikanerne til at gå ud og shoppe.
Vil man vide mere om den historie, kan man med fordel besøge hjemmesiden storyofstuff.

Både det amerikanske og det internationale samfund har taget de budskaber til sig, og på den måde integreret tanken om et evigt stigende forbrug, som en del af løsningen på samfundets problemer, i sig.

Men der blæser altså nye vinde over Washington, og dermed også over den vestlige verden. Udviklingen er ikke en Obama har sat gang i, men det er en udvikling han tager del i. Et godt eksempel på udviklingen fra et forbrugersamfund til et samfund baseret på rationalitet og mådehold opridses fint i Jules Pecks artikel The end of consumerism.

Efter finanskrisen tegner meget som sagt til, at vi går en ny virkelighed i møde. En virkelighed, der kan betegnes som et post-forbrugerparadigme. Det nye paradigme er funderet på to modsatrettede tendenser, nemlig pessimisme og optimisme. Pessimismen retter sig mod banker, finansinstitutioner, miljøet, udfordringer i den sociale infrastruktur osv., mens internettets muligheder for transparens og deling af viden, og i sidste ende for at etablere et digitalt demokrati, fylder forbrugerne med optimisme.

Det er nok at gå for langt, hvis man hævder, at forbrugerne har fået et helt nyt værdisæt efter finanskrisen. Men det sikkert er det, at bestående og nedarvede antagelser bliver godt og grundigt udfordrede af nye politiske toner, nye erkendelser og nye digitale muligheder.

De nye værdier
Jules Peck har i bogen Citizen Renaissance beskrevet nogle af de forandringer, han mener, kendetegner de kommende år:

•    Forbrugerne har mistet tilliden og håbet til velstand baseret på lån og risikable værdipapirer. Dermed bliver den klassiske model for forbrug kraftigt udfordret. Konsekvensen er en ny relation mellem producenter, detailhandel og forbrugere.
Forbrugerne vil i stigende grad vende sig mod regeringer og NGO-organisationer, da forbrugerne har tillid til, at det er dem, der skal løse samfundets problemer, og samtidig tøjle de profitstyrede virksomheder. Regeringer og NGO-organisationer bliver meget væsentlige aktører i genopbygningen af økonomien og endnu vigtigere i etableringen af en ny økonomi.

•    Klimaforandringer, miljøspørgsmål og sundhedsrelaterede problematikker har demonstreret, at hverken forbrug eller virksomhederne er de rette til at løse de problemer, og derfor vil forbrugerne også i denne sammenhæng vende sig mod regeringer og NGO-organisationer. Forbrugerne vil stigende grad selv tage ansvar for de problemer, samfundet lider under.

•    Ifølge en ny undersøgelse fra Pew Research har finanskrisen forandret forbrugernes opfattelse af, hvad de virkelig behøver. Stigende oliepriser, krakkede banker og miljøproblematikker har forandret forholdet mellem forbrugerne og forbrug. Det er ved at gå op for forbrugerne, at de ikke længere kan eller bør forbruge, som de har gjort tidligere. Det er ikke-cool at overforbruge og eje for meget.

•    Den lette adgang til netværk åbner for en mere demokratisk og deltagende verden. Virksomheder ejer ikke sig selv og sine beslutninger, men forbrugerne vil høres og inddrages, så de påvirker produkter, satsningsområder og strategier, og forbrugerne er klar til at tage det ansvar på sig.

Mulighederne
Relationen mellem brands og forbrugere er altså under forandring. De virksomheder, der kommer til at stå stærkt i den nye virkelighed, er dem, der evner at tilpasse sig de nye markedsvilkår. Forbrugerne har produkter nok, og har adgang til rigelige mængder nye.

Hvad forbrugerne derimod savner, er adgang til relevante og ansvarlige produkter, og medejerskab af virksomheder, der ikke blot er en virksomhed, men som samtidig er en god sag. Forbrugerne vil i fremtiden koble sig til virksomheder gennem værdier nytte og relevans.

Det lyder måske som en svær verden at navigere i. Men der er allerede gode eksempler på virksomheder, der har lanceret produkter, hjemmesider og ydelser, der matcher den nye forbruger. Eksempler er Targets Vote-kampagne og på Albanis nye hjemmeside, der er en service til forbrugerne i stedet for virksomheds- og produktinformation.

Ny hjemmeside sælger brugte Ikea-møbler – en ide butikskæder kan kopiere

1 svar

i-love-ikea

Skal man købe brugte møbler, skal de da være fra Ikea. Det er logikken bag den svenske hjemmeside I LOVE IKEA, hvor forbrugerne kan finde et stort udvalg af brugte møbler fra den svenske møbelgigant.

Vil man købe brugte Ikea-møbler, kan man søge på regioner og byer, for at finde en sælger, der bor tæt på en selv. Man kan også søge i kategorier som køkken, bad, soveværelse osv.
Præsentationen af produkterne indeholder, som man kender det fra andre netbutikker, billeder, tekst, kontaktinformation og pris. Vil man have mere information om dem, er det oplagt at gå på jagt på Ikeas egen hjemmeside eller i Ikeas kataloger.

Indrykker man en annonce på I LOVE IKEA, er der god chance for at den bliver læst. I LOVE IKEA gør nemlig meget ud af at markedsføre siden. Ifølge selskabet vil  I LOVE IKEA dukke op i mere end 20.000 reklamer om måneden på nettet og i trykte medier.

I LOVE IKEA er ikke relateret til Ikea på nogen måde. Det er en platform, hvor kunder sælger brugte Ikea-møbler til andre kunder. I LOVE IKEA er en hyldest til Ikea. Man kan således læse på  I LOVE IKEA’s hjemmeside:
– iloveikea.se er en hyldest til virksomheden Ikeas fantastiske sortiment, og et svar på de seneste års udvikling mod et mere bæredygtigt samfund.

Ideen bag I LOVE IKEA god. Forbrugerne er blevet miljøbevidste de seneste år, og er blevet mere økonomisk ansvarlige på grund af krisen. Derfor kan forbrugerne slå to fluer med et smæk ved at handle brugte Ikea-møbler. Det er godt for miljøet, og det er godt for pengepungen.
Samtidig er siden sikret en god start, da man lukrerer på et brand, som forbrugerne i forvejen sætter stor pris på. Dermed er tilliden til produkterne der fra starten, og med det  følger forbrugernes interesse.

Det er gratis at indrykke annoncer på I LOVE IKEA frem til 1. august. Derfra tager I LOVE IKEA et lille beløb for at oprette en annonce. I LOVE IKEA er for tiden kun at finde på det svenske marked, men man har planer om, at udbrede konceptet til resten af Europa inden længe.

Internettet har givet forbrugerne nye redskaber til at komme i kontakt med hinanden og handle med hinanden, og tager man som kæde ikke selv initiativet, vil sider som I LOVE IKEA blomstre op. Derfor er der god ræson i at kopiere I LOVE IKEAs forretningsmodel, og ligge den under ens eget website.  Dermed gør man forbrugerne en tjeneste, man bibeholder kontrollen over ens brand, produkter og univers, og den tjeneste man yder kunderne smitter sikkert af på dem, når de næste gang skal ud og vælge et produkt i din kategori.

Krisens betydning for detailhandel og forbrugere

Skriv et svar

recession-credit-crunch

Retail Institute Scandinavia var tirsdag til seminar hos Republica i Albertslund under overskriften Recession & Retail – Se mulighederne! Seminarets mission var at pege på, hvordan krisen kan vendes til noget positivt, og at der trods alt stadig er et marked med forskellige muligheder.

Kunsten er at se de muligheder, der er, og ikke mindst sætte sig ind i, hvordan den nye virkelighed fungerer. Til det formål havde Republica inviteret så forskellige mennesker som adm. direktør for Saxo Bank Lars Seier Christensen, sociolog og fremtidsforsker Eva Steensig fra Lighthouse Cph., konsulent Bruno Christensen fra Retail Institute Scandinavia og endelig Mads Nygaard, adm. direktør for Louis Nielsen.

Har ikke nået bunden endnu
Lars Seier Christensen startede dagen mindre optimistisk med det budskab, at krisen ikke har nået bunden endnu, og at det værste stadig venter forude i form af fald i værdier og forbrug, negativ vækst og stigende arbejdsløshed.

Lars Seier Christensens bud er, at kunder fremover vil efterspørge enkle produkter, og at vi forbrugsmæssigt går fra show-off til konservatisme.
Ikke overraskende vil efterspørgslen blive mindre, konkurrencen hårdere og margins mindre. Det er derfor en god ide at satse på stordrift og jævne produkter frem for produkter med store margins.

Saxo Bank-direktøren understregede dog flere gange, at han ser kriser som noget positivt, der kan skille syge fra raske virksomheder. Krisens cyklus vil vende en dag, og markedet vender 6-9 måneder før det.
Indtil da er bankdirektørens råd at sørge for at holde omkostningerne nede og satse på rigtige varer i stedet for luksus og varm luft.

5 psykologiske stadier i en krise
jubilaeum_eva
Sociolog og fremtidsforsker Eva Steensig skitserer fem psykologiske stadier i forbrugeradfærden ved en krise. 1: Frygt, 2: Handling light, 3: Handling, 4: Prioritering, 5: Beskyttelse.

På trin 1 ser vi ingen rigtige adfærdsændringer, men vi bliver opmærksomme på prisen og shopper lidt mere discount. På trin 2 sætter vi planlagte større investeringer i venteposition, mens vi på trin 3 foretager reelle ændringer i vores (forbruger-)adfærd. Vi vinder billige erstatninger for dyrere investeringer og maler f.eks. bordpladen frem for at købe et nyt køkken.
Lige nu befinder danskerne sig forbrugsmæssigt på trin 4, hvor der opleves stigende ledighed, og vi for alvor begynder at prioritere i forbruget i forhold til alt fra rejser til abonnementer og gennemgår budgetterne nøje. Steensig er ikke sikker på, at vi når til det sidste og 5. stadie, hvor vi fokuserer på tryghed og beskyttelse og begynder at værne stærkt om det, vi har.

Fra hjerte til hjerne
Eva Steensig understregede, at vi ikke vender tilbage til tingenes tilstand før krisen, når krisen engang er forbi, men at vi befinder os et helt nyt sted. Efter mange års forbrug med fokus på følelser, hvor vi som forbrugere både har villet blæse og have mel i munden (læs: både have luksus og redde verden), er vi nu på vej mod et forbrug, der er mere præget af rationalitet og krav om dokumentation.Vi accepterer ikke længere blindt f.eks. værdier om økologi og sundhed, når de er knyttet til produkter, men forlanger viden om, hvordan produkterne virker, om og hvorfor de er gavnlige for os – og om de er pengene værd.

I forlængelse heraf vil vi se en stigning i ekspert- og forbrugertests af produkter. Vi søger troværdighed, tryghed og soliditet og vil gerne betale for premiumprodukter, men produkterne skal kunne dokumenteres, og det kan være en fordel som detaillist at formidle historier om sporbarhed videre, så forbrugerne med egne øjne kan se, hvor produktet er lavet.

Kønspolarisering
Steensig ser en ny strømning i en øget polarisering mellem det feminine og maskuline, hvor mænd søger maskulin selvudvikling, tager på mandeture, ryger cigarer og opsøger mandefora, hvor de kan dyrke maskuliniteten som modreaktion på den voldsomme kvindelige dominans i det danske samfund de senere år.

Kvinderne kaster sig til gengæld over femininiteten i et orgie af pink og krystaller, mens børnene klædes ud som hhv. riddere og prinsesser. I detailhandlen kan strømningen komme til udtryk i kønsdifferentierede produkter – Kims macho-chips og Coca Colas Coke Zero er eksempler.

Også andre strømninger gør sig gældende ifølge Eva Steensig, bl.a. et nyt fokus på teknologi som f.eks. robotter, og forbrugere, der reagerer mod krisesnakken ved at opføre sig irrationelt og ekstremt.

Retur til det gode købmandskab
Bruno Christensen advokerede for en tilbagevenden til det gode købmandskab, hvor man lader sin fornuft og fornemmelse for handel råde her og nu. Detailhandlen skal påtage sig rollen som kundernes indkøbsagent og reagere på det, folk gør i butikkerne. I de senere år, hvor varerne næsten har solgt sig selv, har dele af detailhandlen glemt at fokusere på salg, og det må man lave om på nu, så salgssituationen i butikken igen bliver prioriteret som det vigtigste.

Louis Nielsen satser ekspansivt i krisen
Mads Nygaard, adm. direktør for optikerkæden Louis Nielsen, er eksponent for en kæde, der har satset på finanskrisen ved at ekspandere. Kæden, som ejes af Specsavers, har i dag 51 butikker, men målet for 2009/2010 er 20 nye butikker og en omsætning over 500 mio. kr., hvilket svarer til en vækst på over 20 procent.

Louis Nielsen har i høj grad sat en ny dagsorden inden for optikerbranchen ved at bryde de branchedominerende spilleregler om pris mv., og derfor står kæden nu stærkt i en krisetid, hvor det stærke bånd, der hidtil har været mellem kunde og optiker, nu ofte brydes, fordi kunderne begynder at reflektere over, om de i virkeligheden bruger urimeligt mange penge på optiker-relaterede produkter og serviceydelser.

I erkendelse af, at det gode købmandskab også knytter an til personligt (med-)ejerskab af butikken, vil Louis Nielsen sætte gang i en transformation af gruppeejede butikker til en partnerskabsmodel, hvor partneren køber sig ind i butikken og derfor er topmotiveret for at få butikken til at yde sit bedste.

Recession er altså ikke bare en lang ørkenvandring, men et nyt retail-landskab med anderledes former for forbrug og nye muligheder for ekspansion – og ikke mindst en oplagt lejlighed til at skære det overflødige væk til fordel for det væsentlige.

Her et hurtigt overblik over årsagen til finanskrisen: