Tag-arkiv: film

Streaming og den digitale kulturrevolution

Skriv et svar

Forbruget af kulturprodukter har forandret sig radikalt de seneste år. En undersøgelse fra Greens Analyseinstitut konkluderer i starten af 2012, at danske forbrugere er parate til at betale milliarder af kroner for film, musik og bøger i det digitale univers. Især den yngre gruppe under 30 år er villige til at betale dyrt for de digitale kulturprodukter. Tendensen ligger naturligvis i tråd med, at salget af cd’er, dvd’er og papirbøger dykker.

Spørgsmålet er imidlertid, om den toneangivende tendens i fremtiden vil være salg af digitale kulturprodukter som musik, film og bøger, eller om den slags produkter i større omfang streames på det utal af tjenester, der også har fundet vej til det danske marked?

Som udgangspunkt er de fysiske formater altså for alvor på retræte overfor digitale tilbøjeligheder hos forbrugerne, der taler deres eget, tydelige sprog. Tiden med hjemmebiograf i et kælderværelse, indhyllet fra gulv til loft i bagsidecovers fra et utal af dvd’er, er passé. Ikke en gang harddiskplads på computeren er længere optaget af den ene gigabyte film efter den anden. Prangende boghylder har nok stadig en vis eksistensberettigelse, men i det hele taget er de fleste kulturprodukter smidt op i luften.     

Streaming koster både forhandlere og udlejere
Den digitale kulturrevolution betyder selvfølgelig, at flere koncepter står for skud. Både traditionelle bog-, musik- og filmforhandlere kæmper en hård kamp for overlevelse, hvor musikkæden T.P. Musik Marked. Der blev erklæret konkurs i august sidste år, blot er det seneste offer. Også udlejningskoncepter som Blockbuster kæmper.

For nylig bekræftede Blockbuster, at kæden nedlægger hver fjerde af sine danske butikker – og i øvrigt omdanner de resterende til salg af forbrugerelektronik. At en stor del af Blockbusters fald skyldes Netflix, der kom til Danmark i oktober 2012, kan der ikke herske tvivl om. Sammen med lignende tjenester som Viaplay og amerikanske HBO, der også er trådt ind på det danske marked, er det digitale udbud efterhånden så stort, at fysiske koncepter kommer til kort.   

Kultur forbruges overalt  
På musikfronten kom Spotify til Danmark allerede i oktober 2011, og senest har Google annonceret, at de agter at lancere streamingtjenesten Google Play på det digitale musikmarked. Ifølge årsrapporten fra musikselskabernes brancheorganisation, IFPI, blev der i 2012 i Danmark – såvel som internationalt – for første gang solgt mere musik via download og streaming end på cd’er. IFIP kan desuden dokumentere, at den digitale andel af det samlede musiksalg fra 2007 til 2011 er næsten femdoblet fra 8,8 til 39,9 procent, og den udvikling fortsatte i 2012, hvor den digitale musikomsætning steg med yderligere 12 procent. Tal fra Danmarks Statistik viser samtidig, at detailhandlens salg af musik- og videooptagelser alene siden januar i år er faldet med 33 procent.

Lige som Blockbuster-eksemplet lader tendensen inden for digitale musikprodukter til at have rod i det faktum, at forbruget af kulturprodukter følger os overalt. Vi hører musik alle steder, læser og ser film, når vi lige har et par minutter til overs, sidder i toget eller bussen. På samme måde shopper vi også over alt. Så når kulturprodukterne er tilgængelige, lige når vi vil have dem – og desuden straks kan nydes og deles – så taler intet imod, at salget af kulturprodukter, naturligvis kun fortsætter med at rykke online.

Trods retro-strømninger som den nyfundne LP-entusiasme er fremtidens musikmarked digitalt. Det samme gælder filmmarkedet og bøgerne følger sandsynligvis med – om end noget langsommere. Gyldendal har dog netop annonceret, at de lukker onlinebutikken og i stedet åbner en streamingtjenesten Storytel, der tilbyder digitale lydbøger i abonnement på samme måde som Spotify og Netflix. Også bogbranchen er altså under gentænkning.  

Praktisk snusfornuft og convenience
Adgang er selvfølgelig afgørende, lige som den teknologiske udvikling betyder, at det overhovedet kan lade sig gøre at distribuere og forbruge digitale produkter på et hav af platforme via streaming. En række ændringer i forbrugernes praktiske værdisæt kan dog også knyttes til den digitale kulturtriumf. Som udgangspunkt er de digitale tjenester ganske enkelt billigere. Som bruger betaler man blot et månedligt abonnement, og det betyder, at forbruget er både lavere og lettere at kontrollere. Der er ingen uforudsete udgifter, og idet abonnementerne er så overkommelige, som de er, så er streaming det snusfornuftige valg. Derudover er streaming convenient. Når abonnementet er betalt kan der ses film i ét væk; hvor som helst, når som helst. Selv om udbuddet af film på Netflix er mildest talt er sparsomt, så ændrer det ikke ved, at tjenesten fungerer – også på tværs af platforme som pc’er, tablets og endda smartphones, hvis man kan leve med, at Batmans hule er mindre end en bukselomme.

Endelig er der intet bøvl med glemte medlemskort og koder, ingen ture gennem sneen for at hente en dvd, der når man endelig har sat sig til rette foran tv’et, viser sig at være så ridset, at den ikke kan læses. Man slipper for bøder, fordi man aldrig glemmer at aflevere noget, der ikke skal afleveres.

Adgang frem for ejerskab
Så vidt de praktiske fordele. Streaming er desuden forbundet med en række symbolske fordele, der grundlæggende har at gøre med, at forbruget via streaming kan deles socialt. Kulturprodukterne bevarer dermed deres særdeles identitetsskabende egenskaber. Sagt med andre ord er der ikke længere grund til at fremvise en imponerende kælderfuld film eller hyldefuld cd’er for at præsentere sig selv som én, der ser Federico Fellini, hører Igor Stravinskij og læser James Joyces – eller ditto Michael Bay, Justin Bieber og Dan Brown. I det store hele er de fleste streamingtjenster nemlig koblet så godt og grundigt op til sociale netværkssider, at ingen af os behøver være bange for, at vennerne ikke kan følge med i, hvad der bliver hørt, set og læst, hvor end vi befinder os, lige som vi selv – mere eller mindre velvilligt – bliver præsenteret for alle vennernes kulturelle konsumption. 

Ejerskab er derfor heller ikke længere en betingelse for at indkassere social kapital på kulturen. Tværtimod er adgang rigeligt, og den er lige i lommen på stadig flere af os.

Økologiske grøntsagsproducenter går til filmen

1 svar

d8ko-film-billede

Økologiske grøntsagsproducenter tager helt nye metoder i brug for at styrke relationen til centrale indkøbere, grønt-disponenter og butikschefer i dagligvarehandlen. Det filmbårne projekt ’Hvad er meningen’ skal klæde dagligvarehandlen endnu bedre på til at svare på forbrugernes spørgsmål om meningen med økologi.

Den ene pose med gulerødder ligner den anden, og hvis indholdet alligevel er ens, hvorfor skal forbrugeren så betale mere for posen med det lille røde øko-mærke?

 

Det spørgsmål kan medarbejdere i dagligvarehandlen nu finde svar på i filmprojektet ’Hvad er meningen’, hvor seks økologiske grøntsagsproducenter giver et unikt indblik bag kulisserne. De fortæller f.eks., at de økologiske gulerødder er lidt dyrere, fordi de er håndluget, hvilket koster ekstra tid og mandskab.

 

Tidligere var det praksis, at dagligvarehandlen besøgte gårdene for at se, smage og mærke på grøntsagerne. Men af respekt for, at indkøbere og disponenter har en travl hverdag og skal optimere deres arbejdsdag, så har de økologiske grøntsagsproducenter nu valgt at tage nye metoder i brug – de bringer besøget og historien om produktionen frem til dagligvarehandlen gennem seks små film, som kan ses her.

 

Det er Mogens Hansen, formand for Producentorganisationen for Økologiske Grøntsager, som står bag filmprojektet. Han håber på at få sin egen og kollegernes viden om økologi helt ud til fru Jensen ved på denne måde at gå gennem handlen.

 

- Det er mit indtryk, at folk ikke ved, hvad det vil sige at dyrke økologisk. Filmen skal give en forstå­else for, hvordan vi gøder jorden med organisk gødning og holder den sund. Vi har ikke brug for en helt masse undersøgelser, der viser, at grøntsagerne er sundere eller smager bedre. Det handler om sund fornuft. Men forbrugeren skal selv drage sin konklusion og træffe sit eget valg, siger han.

konf-banner3

Slip fantasien løs: Where The Wild Things Are-pop up shop

Skriv et svar

1
16. oktober får filmatiseringen af den populære børnebog Where The Wild Things Are premiere i USA. Filmen har inden udgivelsen været omgivet af usædvanligt meget hype. Både fordi det er en elsket børnebog, som nu bliver til en film, og fordi instruktøren bag filmen er Spike Jonze.

Han har instrueret den kringlede kultfilm Orkidetyven, og adskillige banebrydende musikvideoer for artister som Bjørk, Beastie Boys og R.E.M. Og så er han hjernen bag drengerøvsprogrammet over dem alle, JackAss.

I kølvandet på en film omgivet af så megen hype, følger naturligvis også marketingtiltag. Det seneste er en Where The Wild Things Are-pop up shop, som selvfølgelig er blevet placeret i stormagasinet Space 15 Twenty i Los Angeles, der uden sammenligning er verdens hippeste stormagasin. Her får kun de mest trendy tøjmærker lov til at åbne butikker, og spisestederne holder exceptionelt højt niveau.

Where The Wild Things Are-butikken er en fryd for øjet. Den er en forlængelse af filmens og bogens univers, og i lokalet er der stillet træstammer op, bygget huler i træ og monstrene fra filmen ligger og lurer overalt i butikken. En smuk butik, der føjer lidt ekstra hype til en film, der i forvejen ikke fattes omtale.

Where The Wild Things Are får premiere i Danmark den 11. december. Gæt hvilke bamser, børnene ønsker sig til jul i år…

Traileren til Where The Wild Things Are

21

3

4

5

6

7

8

9

10
11

konf-banner3

Banebrydende chips-emballage indeholder minikoncert i lyd og billeder

1 svar

blink-182

Grænserne mellem offline og online udviskes fortløbende, og det betyder helt nye muligheder for detailhandlen. Seneste – og imponerende – eksempel er den amerikanske producent af nachos, Doritos, som har sendt en emballage på markedet, der indeholder en minikoncert i lyd og billeder med softpunk-bandet Blink 182. Den banebrydende emballage er blevet til ved hjælp af augmented reality.

Der har ellers været stille om Blink 182 siden 2009, men 23. juli startede de en reunion-tour i USA. Den begivenhed ville bandet gerne markedsføre, og Doritos ville gerne markedsføre sine chips, så de to slog pjalterne sammen, og det blev til løsningen Late Night.

Blink 182 spillede en minikoncert bestående af tre numre for Doritos. Koncerten blev optaget, og nu kan den ses på en eksklusiv serie af chipsposer, som Doritos har sendt på markedet. Får man fat i en af poserne, og har man et webcam, en relativt ny computer og en bredbåndsforbindelse, så kan man se den eksklusive koncert.

Man holder chipsposen op foran webcam’et, og så popper bandet ellers frem i 3-D på computerskærmen og spiller to numre for dig. Man kan dreje posen og se bandet fra andre vinkler, og holder man posen tættere på kameraet, zoomer man ind på koncerten.

En emballage forbrugerne vil gemme
Når de to numre er færdige, forlader Blink 182 scenen. Så er det ellers med at lave noget larm hjemme i stuen, for jo mere man larmer, jo hurtigere kommer bandet på scenen igen og giver et ekstranummer.

Ideen er glimrende. For det første får Doritos en massiv mængde omtale ved at være first movers på ny teknologi og nye oplevelser, for det andet vil mange kunder sidde med posen i hånden efter chipsene er spist, hvilket forlænger forbrugerens relation med brandet og for det tredje vil en del kunder gemme posen. Både for at gense koncerten og fordi begivenheden i sig selv er værd at samle på.

Det er vist ikke mange andre producenter, der kan levere en emballage, der indeholder en eksklusiv koncert, og en emballage, som forbrugerne vil bruge og gemme. One to follow!

Se koncerten her

Se Blink 182 optage koncerten

Musikpirater er de bedste kunder

Skriv et svar

musicpiratePå hjemmesiden Pirate Bay har brugerne længe udvekslet musik, film og computerspil uden at betale for det. Den udvikling er gået hårdt ud over pladeselskaberne og pladebutikkerne, da salget af cd’er er dalet temmelig markant gennem de seneste år. Under megen virak blev de tre stiftere af fildelingstjenesten Pirate Bay for nylig til fængsel og gigantiske bøder.

Samme dag som dommen blev afsagt offentliggjorde Handelshøjskolen i Oslo, BI, en opsigtsvækkende undersøgelse. Den viser nemlig, at de forbrugere, der henter musik gratis på nettet, samtidig er suverænt det segment, der køber mest musik til download.
Forbrugere, der downloader musik gratis, bruger årligt et ti gange så mange penge på at købe musik via downloads end de forbrugere, der ikke også henter musik gratis.

Tager man de tal i betragtning, bør man som aktør i musikbranchen overveje, hvordan man skal agere. Farer man for aggressivt frem mod forbrugere, der henter musik gratis, risikerer man at træde sine flittigste kunder over tæerne.  Mange – særligt unge forbrugere, der er vokset op med nettet – bruger gratis downloads til at prækvalificere sine køb, og ikke til alene at gå på røvertogt.

Samtidig forstår man branchens indvendinger. Salget af cd’er falder og pladebutikker lukker både herhjemme og i udlandet. Senest har New Yorks største pladebutik, Virgin Megastore, drejet nøglen om.

Det er lektor ved BI, Audun Molde, der står bag den norske undersøgelse. Molde har musik som sit fagområde. Han mener, at problemet med gratis download af musik er skabt af pladebranchen selv.

– Pladebranchens problem er, at de har nølet i mange år, og dermed er der dukket gratistjenester op, som har været mere attraktive end betalingstjenesterne. Men det er i færd med at ændre sig, for eksempel med abonnementstjenester som Spotify, som har fuld støtte i pladebranchen, og alt tyder på at stadig flere ønsker at betale for den musik de finder på nettet, siger Molde.

Om det er ulovlige downloads eller en pladebranche, der har reageret for sent på digitaliseringen af musikken, er svært at sige. Men sikkert er det, at alle produkter, der kan digitaliseres, skal sælges på nye måder. Ellers bliver de delt gratisforbrugerne i mellem.

Ansatte på Domino’s yder stor skade på selskabets brand via video på Youtube

2 svar

dominos

Den amerikanske fastfoodkæde Domino’s brand lider i disse dage et alvorligt knæk. To ansatte på en af kædens restauranter har optaget en video, hvor de har en omgang med maden, der mildest talt ikke er appetitlig.
Videoen i sin fulde længde er fjernet fra Youtube, men inden den blev fjernet, blev den set af millioner af mennesker, og man kan stadig finde de amerikanske mediers dækning af sagen på videohjemmesiden, som her:

De ansatte blev identificeret og fyret, og nu venter der dem et civilt søgsmål. Restauranten i North Carolina, hvor filmen blev optaget, er nu lukket og under grundig sanering.

Videoen har plantet alvorlige ridser i Domino’s ry, og kædens øverste direktør Patrick Doyle har givet offentligheden en meget stor undskyldning for hændelserne på restauranten.

Han beretter også, at Domino’s som konsekvens af videoen, tager selskabets ansættelsespraksisser op til grundig revision.

Patrick Doyle siger blandt andet:

– It sickens me that the impact of two individuals could impact our great system.

Der er flere ting at lære af denne sag. For det første, at internettet og mobile teknologier og optageredskaber gør det meget nemt at skade dit brand. Teknologierne er billige og distributionsredskaberne effektive.
Derfor er det alt om at have styr på sine ansatte, og i størst muligt omfang sikre sig, at man ikke ansætter folk, der vil gå ud og skade brandet.
I en teknologisk tidsalder, er dine ansatte dine frenemies – det vil sige ven og fjende. De kan være gode ambassadører for brandet – hvilket de fleste ansatte heldigvis er –, men de kan også skade dit brand så effektivt, at det kræver lang tid og store summer at udbedre skaderne.

For det andet gælder det om at have tilfredse ansatte. Loyale og begejstrede medarbejdere vil med stor sandsynlighed ikke påføre sin arbejdsplads skade, som det er tilfældet i Domino’s-sagen.

For det tredje kan man lære lidt om krisehåndtering. Det tog ikke lang tid, før Domino’s tog til genmæle mod videoen, i et sprog der var til at forstå. Fornuftigt nok undskyldte kæden ikke alene på selskabets egen hjemmeside, men også på Youtube, så budskabet kunne brede sig hurtigst muligt. I krisesituationer som denne gælder det nemlig om at sikre sig størst mulig distribution af ens budskab.

Optimisme sælger under finanskrisen

Skriv et svar

targetVi er måneder inde i finanskrisen, og det har været måneder præget af dystre budskaber. På et tidspunkt får forbrugerne nok, de er mæt af dystre historier og udsalgsskilte, der er hængt op i desperation. Derfor gælder det om at henvende sig til forbrugerne på en måde, så man indgyder dem optimisme, tro på fremtiden og vise dem, at det liv de lever på reducerede budgetter, ikke er en lightudgave af den tilværelse højkonjunkturen muliggjorde. Krisetiden har  sine egne værdier, der skal dyrkes.

En af de kæder der har formået at sende et positivt budskab under krisen – uden at negligere den vel at mærke – er den amerikanske discount-nonfood kæde Target.

I reklamefilmen Brand New Day bliver produkter fra Targets butikker solgt som alternativer til forbrugsvaner, man havde før krisen. Cykler præsenteres som de nye biler, en fitnessbold sælges som det nye fitnesscenter, et kærestepar, der ser en dvd-film fra sofaen, udlægges som den nye biograftur, og en far, der klipper sin søn med en trimmer, præsenteres som den nye frisør.

Targets kampagne Brand New Day tog amerikanere med storm, da den forstod, at forbrugerne også i krisetider vil le, vil drømme og vil håbe. Target forstod, at krisetiden ikke kun betyder et farvel til vaner og muligheder, men også et goddag til nye muligheder, nye samværsformer og nye værdier. Det er kløgtig kommunikation i en krisetid.

Læs i øvrigt mere om positive reaktioner på krisen i næste nummer af Retail Institute Scandinavias magasin Retail+, der udkommer 21. maj.

Reklamer i computerspil er fem gange mere effektive end tv-reklamer

Skriv et svar

adsingame1De gode gamle dage, hvor det var nemt at finde ud af, hvilke medier man skulle annoncere i, er ovre. Førhen stod valget mellem billboards, tv og magasiner, men siden computerens udbredelse og internettets opkomst er der kommet flere nye kanaler til.

Nu kan man også annoncere i computerspil og via bannerannoncer. Man kan sætte en lille lydfil ind foran en sang, brugerne kan downloade gratis, man kan sponsorere tøj i musikvideoer, hvor tøjet aktivt linker til din butik, lave små Facebook-applikationer osv.

Som sagt er det ikke blevet nemmere at vælge kanal. Både fordi flere er kommet til, og fordi de nye markedsføringskanaler ændrer forbrugernes opfattelse af, hvad reklamer er, og hvor og hvordan man godtager dem.

Men der er godt nyt – det er nemlig (måske) blevet en smule lettere at vælge, hvor man vil annoncere. En endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra konsulentfirmaet NeoEdgeNetwork peger på, at reklamer i computerspil er markant mere effektive end tv-reklamer.

NeoEdgeNetwork samlede 2.000 testpersoner, der både blev eksponeret for tv-reklamer og reklamer i computerspil, og testpersonerne så tilsammen over en million reklamer, under forsøget.
Langtfra alle resultater er offentliggjort endnu, men et par bemærkelsesværdige fund er kommet frem.

Reklamer i computerspil resulterer i en fem gange større brand awareness end reklamer på tv. Det må der formodes at være to primære årsager til.
For det første har mennesket – og særligt de unge – udviklet temmelig raffinerede mediefiltre. Antallet af budskaber, man eksponeres for dagligt, er massivt, så hvis hjernen ikke skal koge over, må man udvikle filtre, hvor man, selvom man ser eller hører et budskab, faktisk ikke registrerer det.
For det andet er en computerspiller aktiv og engageret, og undersøgelser viser, at mængden af endorfiner stiger, mens man spiller. Eksponeres man for et brand i en sådan situation, er man mere modtagelig.

Samtidig har en computerspiller sænket medieparaderne en smule, da man engagerer sig i det produkt, hvor reklamen dukker op, og reklamen vil typisk være en integreret del af miljøet, computerspilleren færdes i.

På tv er reklamer ikke integrerede. De er snarere afbrydelser af programmet, der ødelægger det univers, man befinder sig i. Hvem gider for eksempel at blive eksponeret for et budskab om billige bleer i pausen i Champions League-finalen i fodbold. Nej, vel? Der vil man have endnu mere fodbold.

Inden længe vil den teknologiske udvikling betyde, at reklamer i computerspil bliver endnu mere attraktive. Indtil nu har ingame-reklamer lidt under manglende aktualitet. Fra en reklame placeres i et spil på markedet til det udkommer, går det lang tid. Derfor er det svært at reklamere på anden måde, end at ens logo hænger på en husvæg i spillet.

Men en af de væsentligste udviklinger på nettet vil ændre på det forhold, og den udvikling er cloud computing. Cloud computing vil sige, at man i stedet for at købe sine dvd-film, computerspil og Officepakke i stedet køber en licens eller lejer sig adgang til produktet der så tilgås via nettet.

Det har den fordel, at producenterne af spillet hele tiden kan justere i indholdet og dermed leje reklamepladser ud til tidsbegrænsede kampagner i stedet for at sælge dem som en del af det færdige spil.
Dermed kan Bilka f.eks købe annonceplads i den danske version af et onlinespil og i en uge reklamere for en billig printer og i den næste uge reklamere for billige sodavand. Den tredje uge er det måske Fona, der har overtaget reklamepladsen.

Et andet godt argument for at annoncere i computerspil er, at de ikke længere er underholdning for børn. I USA er gennemsnitsalderen ifølge en analyse fra IGN Entertainment på en ny computerspiller 32 år – altså voksne. Og hvad endnu bedre er: den gennemsnitlige computerspiller har en markant højere indtægt end folk, der ikke spiller computer. Computerspilleres gennemsnitsindkomst er 79.000 dollar om året, mens gennemsnitsindkomsten for folk, der ikke spille computer, er 54.000 dollar. Altså er de et attraktivt segment at markedsføre sig over for.

Computerspil er altså et fremtidigt reklamemedie, der ikke er til at komme uden om, og det bekræftes af undersøgelser, der viser, at investeringerne i ingame adds vil stige fra 732 mio. dollar i 2007 til 1,8 mia. dollar i 2010.
Om finanskrisen lægger en dæmper på investeringslysten, vil tiden vise, men sikkert er det, at computerspil i fremtiden vil være en meget vigtig kanal til at nå forbrugerne.

Om cloud computing

Cloud Computing from DigiRedo on Vimeo.

Forær dit indhold væk og tjen penge

2 svar

Internettet har gjort det muligt at hente computerspil, film og musik gratis til stor fortrydelse for mange for både filmselskaber, pladeselskaber og butikker. Men filer, der kan hentes gratis, ikke nødvendigvis lig med tabt fortjeneste.

Et godt eksempel på det er Monty Pyton, der har oprettet en egen Monty Pyton kanal på Youtube. Her kan man se et stort udvalg af Monty Pytons sketches gratis.
Kanalen er blevet sat op, så der er direkte links til sider på nettet, hvorfra man kan købe DVS’er med Monty Pyton, og så følger der en lille opfordring fra de gale englændere med:
We’re letting you see absolutely everything for free. So there! But we want something in return. None of your driveling, mindless comments. Instead, we want you to click on the links, buy our movies & TV shows and soften our pain and disgust at being ripped off all these years.
Resultatet har været overvældende. Monty Pyton er klatret op på andenpladsen på Amazons liste over de bedst sælgende DVD’er, og salget er komikernes DVD’er er steget med imponerende 23.000 procent, efter de begyndte at stille det til rådighed gratis.
Det amerikanske band Nine Inch Nails lagde også sit seneste album til gratis download, hvilket resulterede i, at det blev det mest købte album på nettet i 2008.

Så i stedet for at begræde udviklingen, og kræve stregere straffe for fildelere, kan det være at implicerede parter skal lægge strategier for, hvordan man bedst muligt forærer sine varer væk – for at løfte salget vel at mærke.