Efter i flere år at have tabt kunder til highstreet-modekæder som H&M og Forever 21 er de store amerikanske stormagasiner og varehuskæder ved at få øjnene op for, at det er værd at kæmpe for de unge kunder. Ifølge tal fra Kantar Retail var 2009 det hidtil hårdeste år for mange stormagasin- og varehuskæder, som her oplevede en nedgang i salget på elleve procent.
Forandringer hos forbrugerne udfordrer stormagasiner og varehuse
Eksperter peger på, at finanskrisen har forårsaget store forandringer i forbruget, og at særligt de unge amerikanere er begyndt at identificere sig med mere unikke værdier, frem for det ensrettede. Det er ikke så godt for varehuskæderne, hvor sortimentet tit forbindes med noget ensartet, noget forældet og noget, der er svært tilgængeligt.
Specialiserede modekæder opleves derimod som nogen, der agerer hurtigt og hele tiden har nye modetilbud, endda til lavere priser end i varehusene. Fast fashion-koncepterne skifter hele tiden ud i varerne, og de unge møder noget nyt, hver gang de kommer ind i butikkerne. Organisationerne bag modekæderne er gearet til at følge med i de nyeste trends og fortolke dem til mode, som de unge forbrugere vil have og har råd til – lynhurtigt.
Hvad gør stormagasiner og varehuse så?
Mango, Madonna, facebook og teenagepaneler
De går i offensiven for at få de unge tilbage som kunder. JC Penney har netop lanceret en eksklusiv kollektion fra (fast fashion-)kæden Mango. Macy’s sendte i august sin første egne modekollektion på gaden i samarbejde med to helt særlige designere, nemlig Madonna og hendes datter Lourdes. En fjer i hatten for Macy’s, som aldrig har oplevet så stor en interesse for en produktlancering før.
Bon-Ton Stores, en stormagasinkæde med 280 butikker og 10 møbelhuse i det nordlige USA, har oprettet et blivende panel bestående af 5.000 teenagere, som skal give Bon-Ton Stores viden om, hvad der skal til for at få de unge, krævende forbrugere tilbage i folden.
Sears, som også ofte fravælges af unge, har givet sit modeudbud en overhaling ved hver sjette uge at opdatere sortimentet med nyheder samt at placere ungdomsafdelingerne tæt på varehusenes indgange.
Næsten alle kæderne har indtaget det sociale medie par excellence, facebook – og de lancere også applikationer til iPhone.
Forbrugerne rykker sig, og kæderne må rykke med, hvis de vil forblive relevante og skabe den relevans gennem forståelse for kunderne.
Venners produktanbefalinger og meninger om forbrug er noget, forbrugerne tager alvorligt, og den fælles viden om, hvad der er hot og not at købe, hvad der virker og ikke virker, hvor du kan få det, og hvad det koster, florerer på de sociale netværk.
I juli indgik Amazon og Facebook et samarbejde, som giver forbrugeren et endnu mere convenient overblik over anbefalinger. Det går ud på, at du som Amazonbruger kan linke din Amazonprofil til din Facebookprofil, hvorefter Amazon kan:
Give dig anbefalinger af film og musik fra Amazon baseret på Facebookprofilen
Vise dig dine venners kommende fødselsdage og gøre det nemt for dig at finde deres Amazon Wish Lists
Komme med forslag til gaver til dine venner baseret på deres Facebookprofiler
Gøre det tydeligt for dig, hvilke interesser dine venner deler med dig, baseret på deres Facebookprofiler
Amazon er fremme i skoene – igen – for at gøre livet nemmere for sine kunder og tilbyde dem endnu mere individuel værdi i shoppingoplevelsen.
Amazon understreger, at dine personlige data hos dem ikke bliver delt med Facebook, og at Amazon ikke kontakter dine Facebookvenner. Amazon får kun de informationer fra Facebook, som må deles i overensstemmelse med den enkelte Facebookprofils privacy settings. Hvis du ikke har adgang til bestemte dele af en bestemt vens profil, fordi han eller hun ikke ønsker, at den er fuldt offentligt tilgængelig, vil du heller ikke kunne se disse ting på Amazon.
Casen er et eksempel på, hvordan de sociale netværk bugner af viden om mennesker, og at det er muligt at køre den viden sammen med en rent kommerciel sammenhæng med det formål at skabe mere salg og/eller en bedre shoppingoplevelse. I dette tilfælde ser det ud til, at brugeren af Amazon rent faktisk får en masse værdi ud af integrationen med Facebook, og at det gøres på en måde, der respekterer privatlivets fred, så brugeren føler sig som herre over sine private oplysninger.
Folk er (i hvert fald i Danmark) primært på Facebook for at være selskabelige og i en god tone følge uforpligtende med i venner og bekendtskabers liv. Hvis firmaer skubber budskaber i hovedet på dem i det, de opfatter som deres sociale rum, vil det højst sandsynligt falde i dårlig jord. Men når viden om dine venner fra Facebook præsenteres for dig på Amazon i et kommercielt rum med andre spilleregler, på en måde som gør livet lettere for dig, er der en god chance for, at du opfatter det som en kærkommen service og et bedre overblik i din shoppingoplevelse.
Garn, uld og strik – lyder det støvet? Glem alt om livstræt stramaj og tante Elnas rundpinde. Wool and the Gang er intet mindre end en hip og hypet forretning med udgangspunkt i salg af garn.
Under mottoet “Instead of simply wearing it, make it as well” appellerer Wool and the Gang til forbrugernes trang til at være medskabere, til trends om det unikke håndværk og til recessionistaernes underspillede luksus og glæde ved god kvalitet med historie.
Convenient og relevant
Wool and the Gang sælger tre ting: garnnøgler i fineste kvalitet, færdigstrikket tøj og strikke-kits, som indeholder alt, hvad der er nødvendigt, for at komme i gang med at strikke.
Wool and the Gang bliver på den måde relevant for både hardcorestrikkere, folk der absolut ikke vil strikke selv, og folk der gerne vil strikke, men aldrig har lært det. Gennem et stort udvalg af onlinevideoer og pædagogisk tegnede anvisninger lærer Wool and the Gang både begyndere og fortsættere kunsten at strikke, og på den måde gør man det convenient for forbrugeren at komme i gang med strikkeriet.
Sådan gødes jorden for, at historien om produkterne lever videre efter købet, og forbrugerne vender forhåbentlig tilbage efter mere garn og flere strikkerelaterede varer, når de har lært at strikke og fået blod på tanden.
(Foto: eosjohn)
Butik i SoHo
Wool and the Gang har solgt deres varer fra hippe butikker og stormagasiner rundt om i Europa, men er også en e-butik og en nyligt åbnet butik i SoHo, New York. Butikken er moderne og enkelt indrettet med masser af community-følelse og muligheder for at få rigeligt med vejledning om strik og garn.
(Foto: eosjohn)
Garn med livsstil
Wool and the Gang tilsætter masser af livsstil og ekstra værdi til det relativt simple produkt garnnøglen. Man iscenesætter strikprodukter og det at strikke i et moderne og hipt univers, man står klar til at lære forbrugerne et håndværk, der ellers er gået lidt i glemmebogen, og man giver folk en livsstil rundt om produktet. På Wool and the Gangs hjemmeside/e-butik blogger folkene og designerne bag forretningen om deres inspirationskilder og personlige æstetik, der præsenteres god musik til strikningen, og man kan naturligvis også møde Wool and the Gang på Twitter og Facebook. Wool and the Gang er faktisk så smarte, at brandet optræder med strik og strikkeprodukter i så tunge magasiner som Elle, Monocle, Nylon og Vogue.
Besøg Wool and the Gang næste gang du er i New York og nyd deres nye måde at sælge garn på.
Wool and The Gang
98 Thompson Street
New York, NY 10012
tel. +1 212 966 9266
Det nye amerikanske firma Checkpoints, der er grundlagt af brødrene Mark og Todd Di Paola, giver brands nye muligheder for at få forbrugerne i tale, når de står med brandets produkter i hånden i butikken. Brandet har på den måde en chance for at ”overtale” forbrugeren til rent faktisk at købe det produkt, de nu har i hånden, og dermed konvertere situationen til et køb, mens forbrugeren på sin side kan tjene point, som kan veksles til kontante fordele.
Hvordan virker det?
Amerikanere med en smartphone som Android eller iPhone kan gå ind og melde sig til tjenesten på checkpoints.com. Her downloader de en applikation til telefonen, som kobler Checkpoints på telefonens gps. Checkpoints bruger så gps’en til at fortælle telefonens bruger, hvornår han eller hun befinder sig tæt på en butik med varer, som promoveres i Checkpointsystemet.
Alt, hvad forbrugeren så skal gøre for at tjene points, er, at finde butikken (fx ved at bruge kortet på telefonen), gå ind i den, tage produktet eller produkterne, scanne deres stregkode ind på mobilen og afvente det budskab, der så kommer fra afsenderen af produktet. Man behøver altså ikke købe varen, man skal blot scanne den ind, hvilket udløser belønningen. Checkpoints har nemlig en Reward Store, hvor man kan indløse de optjente points til fx gavekort eller air miles.Til gengæld skal forbrugeren altså opsøge produktet og udsætte sig for det budskab, afsenderen af produktet nu måtte have lyst til at levere.
Et talerør
For brandet er det et forbindelsesled til en potentiel kunde, hvorigennem man kan give kunden en personlig besked af mere eller mindre fantasifuld art. Man kunne forestille sig helt enkle budskaber a la ”tak fordi du viser interesse for vores produkt, her kan du læse mere om fordelene” eller ”du har produktet i hånden, køb det!”, men man kan også forestille sig mere kreative løsninger som en vejviser ind til brandets Facebook- eller hjemmeside, en hjælpende oversigt, så man kan vælge den rigtige størrelse, farve eller smag på produktet, eller hvad med at give folk muligheden for at klikke sig frem til en direkte snak over telefonen med en repræsentant for brandet, som kan besvare spørgsmål om varen eller dens brug.
Muligheden er der for, at snu personer kan gå ind i en butik, scanne varer ind hele dagen og dermed optjene massevis af points. Folkene bag Checkpoints er dog temmelig sikre på, at det kun er et mindretal, der vil gøre den slags. Håbet er selvfølgelig, at systemet får folk til at købe de tilmeldte produkter, måske produkter man ikke på forhånd havde skrevet på indkøbssedlen.
Fordele og ulemper
Der rejser sig selvfølgelig en række etiske problemer, når man opsøger forbrugeren med reklamebudskaber på denne måde og sporer kunden færden. (Vi har været inde på en lignende problematik i blogindlægget om OMO, som opsporer kunder via gps.) Det er dog værd at bemærke, at forbrugeren aktivt vælger Checkpoints til, og at det er en tjeneste, som helt tydeligt går ud på at levere reklamebudskaber.
Man kan selvfølgelig spørge sig selv, om ikke de gode gamle budskaber trykt på selve produktemballagen er nok til at få forbrugeren i tale. Og om nogen overhovedet gider gøre sig den ulejlighed at scanne produkter ind på telefonen i en presset hverdag. Måske, måske ikke. Uanset hvad forekommer det at være en gylden mulighed for brandet at få kunden i tale i den situation, hvor hun rent faktisk har fat i produktet, dvs. påvirke kunden under købsbeslutningen.
Fordi budskabet kommer på smartphonen, kan det betjene sig af det digitale medies teknologi og på den måde fungere endnu stærkere end noget, der blot er trykt på en papkarton. Mange og særligt de yngre forbrugere er vant til sociale medier og teknologi, og de ikke ser det givetvis ikke som en større forhindring at vifte lidt med en vare foran mobilen, hvis de kan få mærkbare fordele ud af det.
Checkpoints lanceres i USA til september i år, og andre lande følger.
Hvad nu hvis man holdt op med at tænke detailhandel og Facebook som lig med butiks- eller fansider, som kunderne selv skal opsøge, og i stedet opsøger kunderne der, hvor de er?
Italienske Diesel har fået en genial ide. Brandet bringer nemlig Facebook helt hen til prøverummet i butikken og skaber forbindelse mellem kunden, der prøver sit nye outfit, og kundens venner på Facebook.
Diesel har i spanske butikker opsat Diesel Cams ved prøverummene. Det er interaktive installationer med indbyggede kameraer, et højt og et lavt, og en touchscreen. Når kunden har iført sig det tøj, hun vil prøve, logger hun sig via Diesel Cam ind på sin Facebookkonto. Herefter tager hun et billede af sig selv, tilføjer evt. en kommentar eller beskærer billedet, hvorpå hun til sidst uploader det til Facebook. Vennerne kan nu kommentere tøjet, så man kan få feedback på, om tøjet er hot eller not – eller bare blære sig med det. Facebookbillederne har alle Diesels logo i det ene hjørne. Fantastisk reklame for Diesel.
Diesel Cam skaber en merværdi for kunden, som både kan have det sjovt med at tage billeder af sig selv i nyt tøj og få vennernes respons på det. I disse tider, hvor det er modebloggerne og gademoden, der sætter dagsordenen på bekostning af modeeksperter og magasinredaktører, er der ingen tvivl om, at vennernes vurderinger rangerer højere end tøjekspedientens. Diesel Cam rammer derfor også lige ned i trenden om demokratisering af moden.
Diesel Cam fører på enkel og oplagt vis både Diesels brand og Diesels produkter direkte i armene på Facebooks brugere via viral markedsføring fra ven til ven. Måske er et initiativ som Diesel Cam noget, som fremover bliver en permanent del af butiksoplevelsen, når man køber tøj?
Sociale medier er et af tidens største buzzwords. Mange virksomheder skynder sig at få en Twitter-konto og en Facebook-side. Men er det overhovedet en god investering?
En ny analyse fra Compete, som evaluerer e-handelstrends, viser nogle interessante og opmærksomhedsvækkende resultater i sammenhængen mellem brug af sociale medier og nethandel – specielt relateret til Facebook og Twitter.
Ifølge analysen “Online Shopper Intelligence study” er forbrugerne langsomme til at tage sociale medier til sig som en ressource for nethandel. Det viser sig faktisk, at sider som Facebook og Twitter er de mindst brugte kanaler, som fører til handel på nettet.
60 procent af de adspurgte forbrugere sagde, at de ikke bruger sociale medier, mens de shopper online. Og endnu flere tilkendegav, at de aldrig besøger en detailists side på Facebook, og at de ikke følger brandet på Twitter.
Det er selvfølgelig noget overraskende, da sociale medier i lang tid er blevet tippet til at influere forbrugere til køb og udråbt til at være et af de vigtigste marketingsværktøjer. Undersøgelsesresultaterne kalder dermed på refleksion hos kæder og brands, der måske i højere grad bør fokusere på mere traditionelle marketingværktøjer som emails og søgeoptimering for at nå forbrugeren i online-universet.
Det viser sig nemlig, at de fleste forbrugere stadig benytter de “gamle” metoder, når de shopper på nettet:
24 procent af forbrugere siger, at de aldrig bruger de emails de modtager fra en retailer (det kan være nyhedsbreve osv). Hvilket altså betyder, at 76% af forbrugernee regelmæssigt bliver inspireret til at shoppe gennem emails, som de modtager fra detailister.
8 procent af forbrugere siger at, at de aldrig bruger søgemaskiner (Google, Yahoo, Bing osv.) når de shopper på nettet, hvilket vil sige, at 92 procent af forbrugernee bruger søgemaskiner til at finde detailister, brands og specifikke produkter.
Analysen viser dog, at en overvældende del af de adspurgte forbrugere siger, at de besøger Facebook og Twitter for at søge efter udsalg og gode tilbud. Mange detailister har netop også fanget denne tendens og tilbyder via disse kanaler tilbud og kampagnekoder, som kunderne kan bruge i de fysiske butikker såvel som i online-butikkerne.
Facebook bliver i højere grad en salgskanal
Facebook melder nu ud om at have taget endnu et skridt mod at blive en salgskanal, som detailister kan regne med. Vi vil se flere og flere applikationer, der tillader salg, dukke op. Det vil komme til at betyde, at 40 procent af forbrugere, der bruger sociale medier som ressource til nethandel, rent faktisk kan gå på indkøb via Facebook uden at forlade siden.
Nogle detailister har allerede etableret online-butikker på Facebook, hvor forbrugerne kan benytte tilbuddene – f.eks. 1-800-Flowers.com, som sælger blomster via deres Facebook side og modebrandet Nine West, hvor man skal være fan for at kunne handle på deres Facebook-side.
Dette viser sig at være succesfuldt, og man kan derfor konkludere, at hvis man som detailist gerne vil have investeringsafkast fra de sociale medier, skal man tilbyde kunderne specielle fordele, tilbud og relevante informationer, som de kun finder her. Det får forbrugere til at besøge siden og shoppe her.
De syv vigtigste resultater fra Compete-analysen:
1. 61 procent af de adspurgte forbrugere svarede, at de aldrig havde besøgt en detaiilists Facebook-side.
2. 86 procent af online-detailisterne havde en Facebook side.
3. 23 procent af de adspurgte forbrugere sagde, at de besøgte en detailists sider i diverse sociale medier færre end en gang per måned.
4. Blandt de forbrugere, som var fans af detailister på Facebook, var 68 procent fans af tre eller færre detailister.
5. 70 procent af af de adspurgte forbrugere sagde, at de ikke følger nogle detalister på Twitter.
6. Blandt de forbrugere, som fulgte detailister via Twitter, fulgte næsten 75 procent tre eller færre detailister.
7. Blandt de adspurgte forbrugere, som sagde, at de fulgte detailister via sociale medier, svarede 2 ud af 3, at de brugte det til at blive opdateret om tilbud og kampagner.
Flere og flere detaillister omfavner sociale medier. En af dem, der var tidligt ude, og derfor har høstet erfaringer med fordele og ulemper, er den amerikanske dagligvarekæde Whole Foods, der har mere end 1,3 millioner followers på Twitter og 134.300 fans på Facebook.
Det er to årsager til, at det er interessant at se på Whole Foods måde at gribe sociale medier an på. For det første fordi Whole Foods er en dagligvarekæde og dermed en virksomhed, som ikke er vokset ud af hverken teknologi eller (sociale) medier. For det andet fordi Whole Foods har succes med at være tilstede på forskellige sociale platforme.
At få succes på sociale netværk er ikke ligetil, og derfor er det interessant at se på, hvad det er den miljø- og kvalitetsbevidste dagligvarekæde har gjort rigtigt.
Whole Foods har 160 kontoer på Twitter = relevans I den første tid Whole Foods var på Twitter, havde selskabet kun en Twitter-konto, men der gik ikke lang tid før Whole Foods erfarede, at den tilgang ikke var tilstrækkelig. En Twitter-konto er god til nyheder med bred appel, men ikke god, hvis man f.eks. vil give informationer om events i en bestemt butik eller om bestemte produkter, som kun nogen kunder kærer sig om.
Derfor opfordrede man fra kædekontoret samtlige butikker til at oprette en egen Twitter-konto. De bruges til at formidle nyheder, der kun har relevans for et bestemt geografisk område. Whole Foods oprettede ligeledes Twitter-kontoer for bestemte produkter og services. Selskabet har i dag en Twitter-konto om oste, en om vin en anden om opskrifter osv.
Whole Foods har i dag ca. 160 Twitter-kontoer med det ene formål at øge relevansen. Relevans betyder, at kunderne får informationer fra deres lokaleområde, og om de produkter de interesserer sig for, og ikke spises af med ligegyldige budskaber til masserne.
Whole Foods opsøger sine kunder Det har altid ligget dybt i Whole Foods DNA, at man har tætte relationer til kunderne, og at det skal være let for kunderne at etablere relationer til selskabet. Derfor etablerer Whole Foods sig i de fora, hvor kunderne befinder sig i forvejen, i stedet for at kunderne skal komme til dagligvarekæden.
Relationer er for Whole Foods ikke noget, man kun har i butikken, det er også noget, som knyttes på nettet. Derfor er man aktiv på flere forskellige platforme. Whole Foods har en blog, en konto på Flickr, en kanal på Youtube og en konto på GetSatisfaction, en side hvor kunder giver feedback på deres købsoplevelser.
Summa Sumarum: Whole Foods tvinger ikke kunderne ind i et bestemt univers defineret af Whole Foods, men møder i stedet kunderne på deres hjemmebane.
Whole Foods giver slip på kontrollen Det siger sig selv, at man ikke kan administrere150 lokale Twitter-kontoer centralt, så det overlader Whole Foods til personale i de enkelte butikker. Dermed giver Whole Foods plads til decentral kommunikation, som et stort antal personale har indflydelse på. Det åbner op for, at kæden modsiger sig selv, og at man sender modstridende budskaber. Og det er lige, hvad der sker, og det er man indforstået med på hovedkontoret.
Nogle ansatte formidler i et strengt business-orienteret sprog, mens andre anlægger en mere personlig tone og deler personlige oplevelser. Det forvirrer ifølge Bill Tolany fra Whole Foods new media team ikke forbrugerne, men giver dem i stedet et indtryk af, at der er mennesker bag brandet.
Whole Foods har nogle overordnede retningslinjer, der skal følges, men overholder man dem, har medarbejderne ellers frit slag til at påvirke kommunikationen. Bill Tolany forklarer nemlig, at hjørnestenen i kommunikation i de nye medier er autenticitet og personlighed, og den kommer ikke frem, hvis ansatte tvinges til at overholde meget stramme regelsæt for kommunikation.
Den rigtige kanal til det rigtige formål Whole Foods arbejder meget med, er at vælge den rigtige kanal til det rigtige formål. Når selskabet poster videoer og længere budskaber, bruger man Facebook, diskussioner og grundigere overvejelser benytter man selskabets blog til, mens kundeservice ordnes over Twitter, da det egner sig godt til hurtige svar på enkle spørgsmål.
Whole Foods har også udviklet en iPhone-applikation, der indeholder informationer om butiksbeliggenheder og opskrifter. Det vil sige, at man bruger applikationen til indhold af mere statisk karakter.
Social media som frenemy Nok er Whole Foods dygtige til at begå sig i new media-landskabet, men man begår alligevel fejl. Det fik Whole Foods at mærke for nylig, da selskabets direktør, John Mackey, havde en artikel i Wall Strett Jouarnal, hvor han var temmelig kritisk over for Obamas reform af det amerikanske sundhedsvæsen.
Mackey – vi minder lige igen om, at han er chef for en økologisk og etisk bevidst kæde (luk øjnene og forestil dig en arketypisk kunde) – lagde ud med at citere… Margaret Thatcher! Dernæst plæderede han for mindre offentlig indblanding i sygehusvæsnet.
Det faldt bestemt ikke i god jord hos Whole Foods kunder. Der er nu oprettet en hjemmeside, der opfordrer til at boykotte Whole Foods, og en Facebookgruppe med selvsamme formål, der har mere end 30.000 medlemmer
Mackey svarede på forbrugernes kritik på sin blog, og i skrivende stund er der kommet 4.310 kommentarer!!!! til Mackeys svar. Sig ikke, at forbrugerne ikke engagerer sig i brands.
Historien om Mackeys artikel og forbrugernes reaktion har nu spredt sig i adskillige amerikanske og britiske medier til skade for Whole Foods ry og rygte.
Whole Foods mærker dermed bagsiden af de sociale mediers medalje: skuffer man forbrugerne, tager de til genmæle. De har redskaber til at distribuere kritik og foras, hvor de kan organisere sig. Social Media er en Frenemy (ven/fjende). Mediet i sig selv er neutralt, men din adfærd er ikke.
I Whole Foods tilfælde betyder det, at det er godt selskabet har en masse lokal Twittere og Facebook-forvaltere, der med lidt god opførsel, god kommunikation og god service kan rette op på skaden som selskabets øverste mand forvoldte.
Sociale netværk som Facebook samler flere og flere funktioner i sig. Man ser Youtube-videoer på Facebook, man e-mailer vennerne gennem Facebook, man hører musik på Facebook, man chatter på Facebook osv.
Den tid forbrugerne bruger der, går fra den tid de ellers ville have brugt på andre hjemmesider. I takt med flere og flere muligheder samles på samme platform mindskes incitamentet til at besøge andre hjemmesider, og dermed stiger behovet for, at detailkæder er tilstede i de universer, hvor forbrugerne bruger deres tid.
En af de kæder, der er dygtige til ikke bare at være tilstede på Facebook, men faktisk bruger Facebook til at skabe værdi for kunderne og dermed øge loyaliteten, er den amerikanske dagligvarekæde Target.
Target donerer fem procent af sin indtjening til velgørende formål. De midler kunne kæden vælge selv at dele ud, men man har valgt at give kunderne magten gennem kampagnen Bullseye Gives. Targets løsning ligger på Facebook, og her kan kunderne stemme på, hvilke velgørende formål de mener, skal nyde godt af de 3 mio. dollar Target donerer hver uge.
På Tagets Facebook-side har selskabet udvalgt ti velgørende formål, der kan doneres penge til. Brugerne stemmer så på det formål, de synes fortjener et tilskud. Får et selskab f.eks. 21 procent af stemmerne, får det 21 procent af de midler Target donerer. Når en bruger har stemt, vil det fremgå på brugerens egen side.
For brugeren giver det mulighed for at vise omverdenen, at man har engageret sig i en god sag. For Target betyder det, at vennerne til personen der har stemt, også vil blive bekendt med afstemningen – og dermed også med Targets engagement i samfundet. En sikker vej for Target til at få flere fans på Facebook. Target har i skrivende stund 241,207 fans. Kampagnen kører indtil den 25. maj.
Tommelfingerregler
Skal man som detailkæde etablere sig på sociale netværk, er der en del tommelfingerregler man bør overholde. Det er nemlig ikke nok, at er tilstede på sociale netværks, man skal gennem sin tilstedeværelse gøre noget for kunderne. Her et par af de tommelfingerregler.
1: Du skal give dine medlemmer en central platform, hvor de kan komme i dialog med andre medlemmer.
Den centrale kommunikationsplatform, hvor medlemmerne taler med hinanden, er en glimrende platform til at skabe loyale forbrugere, der er knyttet til dit brand. Også når de har forladt butikken. Besøg Targets Facebook-profil, og se hvor mange indlæg der kommer på en dag. Det er mange.
2: Du kan kommunikere med kunder og potentielle kunder.
Den moderne kunde vil have svar, og have dem hurtigt. Får man svar på sine spørgsmål, kan det meget vel afgøre valget af butik. Facebook, Twitter osv. er glimrende platforme til at etablere en direkte relation til forbrugerne.
En anden fordel er, at det er enklere at fange forbrugerne på Facebook end i dit eget univers. Det er mere uforpligtende for forbrugerne at følge et brand på Facebook, end det er at registrere sig på brandets cooporate hjemmeside. Dermed rækker man på Facebook ud efter de nølende, de skeptiske og de potentielle, mens man på et cooporate website i højere grad fanger de dedikerede kunder ind.
3: Gør dine informationer tilgængelige på medlemmernes egne sider.
Forbrugerne stoler på medforbrugerne, så den bedste anbefaling en kæde kan få i et socialt netværk, er en anbefaling fra en ven til en ven. Derfor skal de informationer en kæde lægger på sin side være af en sådan karakter, at den enkelte bruger kan bruge dem til at fortælle en historie om sig selv. Præcis som Target har gjort med Bullseye Gives, hvor kunderne kan poste deres engagement i en god sag på deres egen side.
Samme strategi kan anvendes med gode tilbud, medlemsfordele, arrangementer osv.
Har du erfraing med at etablere dig som virksomhed på Facebook, eller har du andre gode råd, så del dem med Retail Blogs læsere i kommentarsektionen. Vi hører gerne fra dig.
Flere og flere detaillister omfavner sociale medier. En af dem, der var tidligt ude, og derfor har høstet erfaringer med fordele og ulemper, er den amerikanske dagligvarekæde Whole Foods, der har mere end 1,3 millioner followers på 
Nok er Whole Foods dygtige til at begå sig i new media-landskabet, men man begår alligevel fejl. Det fik Whole Foods at mærke for nylig, da selskabets direktør, John Mackey, havde en 
