Tag-arkiv: Facebook

Rolex bytter med Mercedes-Benz, og B&O overhaler Lego

Den uafhængige organisation for brandbedømmelse Consumer Superbrands har netop offentliggjort sin årlige rangliste over de mest populære brands blandt britiske forbrugere.

B&O løber fra Lego
Undersøgelsen, der opererer med kriterierne omdømme, markedsandel, innovation, anerkendelse og CSR, byder i år på et højdespring for danske B&O fra an plads som nummer 40 sidste år til nummer 20 i år.
Det betyder, at B&O overhaler Lego, som ellers traditionelt har været briternes foretrukne, danske brand. Sidste år fik Lego nemlig en flot 16. plads, mens legetøjsbrandet fra Billund i år må nøjes med en placering som nummer 31. Øvrige danske brand på listen tæller Arlas Lurpak og Carlsberg men en placering som henholdsvis nummer 193 og 300 – begge højere end sidste år.

Tronskifte i toppen og digitalt dødevande
På toppen er sidste års 1. plads, tyske Mercedes-Benz, i år blevet fortrængt til andenpladsen af det schweiziske ur-brand Rolex, der i øvrigt indtog samme andenplads i 2011.
I den digitale verden er de tunge drenge Microsoft og Apple, der sidste år indtog henholdsvis 6. og 9.-pladsen, begge skøjtet et pænt stykke ned på årets liste, hvor det i år bliver til en 18.-plads til Apple, mens Microsoft må nøjes med en placering som nummer 45. Det sociale netværksside Facebook er derimod hoppet op på en 32.-plads fra en placering uden for top 100 sidste år.

Den komplette liste over briternes foretrukne 500-brands kan ses her:
http://d3iixjhp5u37hr.cloudfront.net/files/2012/02/CSB12-Official-Top-500-06R188.pdf

Kilder: Markedsføring, Retail Watch & Consumer Superbrands

Retail Innovation Award 2011

I forbindelse med World Retail Congress, som løber af stablen i næste uge i Berlin, uddeles Retail Award 2011. Retail Institute Scandinavias internationale netværk Ebeltoft Group sidder med i juryen, der allerede nu præsenterer de 12 finalister i kampen om priserne.

I kategorien “Format Innovation” er de nominerede:

  • American Eagle – 77kids For at skabe en innovativ digital oplevelse i butikkerne via interaktive touch screens, som underholder børnene, mens forældrene shopper.
  • Carrefour Planet For at have redesignet det traditionelle hypermarkedsformat og organiseret det i otte specialiserede afdelinger – friskt, økologisk, frossent, skønhed, mode, hjemmet, fritid og multimedia.
  •  The Craftmans Experience For at have redefineret forholdet mellem fysiske butikker, internetbutikker og sociale medier.
  • Disney Store For at have skabt en overvældende retail-oplevelse med teknologi, der appellerer til kunder i alle aldre.
  • Eataly New York For effektivt at kommunikere og iscenesætte et fødevaremekka, der er skabt ud fra budskabet  ”We cook what we sell and we sell what we cook”. 
  • Shoes af Prey For at sælge håndlavede sko, som designes af online-shopperen selv, der kan vælge mellem farver, former og strukturer.

De nominerede i kategorien “Business Innovation” er: 

  • Adidas – adiVERSE Virtual Footwear Wall For at have skabt et retail-univers baseret på interaktiv touchscreen-teknologi og software, der sætter helt nye standarder for den typsiske high street-sportsbutik.
  • Karen Millen For at kunne levere bestilte varer i løbet af 90 minutter med Shutl og Eagle Eye.
  • Donna Ida For at have udviklet det såkaldte Demin Clinic-koncept, der giver kunderne mulighed for at lave individuelle aftaler med en denim-specialist, der hjælper med at finde det perfekte par jeans.
  • Payvment Facebook Storefront For at have skabt en løsning, der giver brands og detailhandlende mulighed for gratis at skabe en butiksfacade, hvor Facebooks 600 millioner brugere kan spotte produkter uden at forlade Facebook.
  • Titan Industries – Goldplus. For at have skabt et unikt kundeloyalitetsprogram  – døbt ANANTA – The Eternal Bond – der giver kunderne oplevelsen af at være en del af Ananta-Familien.
  • Tommy Hilfiger Europe – The Hilfiger Club + ID24 For at have forbedret kundeservicen og loyaliteten ved bl.a. at tilbyde digital medlemsregistrering ved disken, et loyalitetsprogram, der ikke er bundet op på et medlemskort og e-kvitteringer.

Følg med her på bloggen, hvor vinderne offentliggøres.

Kundeservice bliver udfordret af mig-selvsving

Med base i Seattle har Amazon udviklet sig til i dag at være den største online-butik i USA med et salg på godt 34 milliarder dollar i 2010, hvilket er mere end tre gang større end den nærmeste onlinekonkurrent, Staples.

I det hele taget placerede Amazon sig i 2009 som verdens 19. største detaillist, og en stor del af e-butikkens succes tilskrives et ganske sindrigt customer relationship management-system, der gemmer de køb, den enkelte kunde har foretaget, for derefter at bruge de gemte informationer næste gang den pågældende kunde handler på Amazon. Logikken er simpel. Idet kunden logger ind på sin personlige profil, hver gang han eller hun køber noget på Amazon, kan købshistorikken bruges aktivt af Amazon til at forslå andre produkter, der kunne have den pågældende kundes interesse.

I dag finder vi et lignende system på blandt andet Apples iTunes. Forskellen er blot, at forslagene på iTunes’ tager udgangspunkt i, hvad andre kunder har købt.

Ikke alene skaber den her slags systemer en personalisering af handelsoplevelsen. De skræddersyede forslag målretter desuden markedsføringen mod den enkelte kunde ved at tage udgangspunkt i kundens egen smag.  

Vi sidder med andre ord her med et perfekt redskab til at kortlægge disse tiders komplekse forbrugeradfærd. Som detaillist handler markedsføring netop om at kortlægge mikrosegmenter blandt forbrugerne, så man effektivt kan målrette sin markedsføring mod sine kunder. For det er helt indlysende, at det er effektiv markedsføring at kende sine kunder.

Derfor kan det grundige kendskab Amazon har til min personlige smag, få mig til at føle, at der sidder en intuitivt orakel i den anden ende og foreslår, at jeg skulle tage at læse “Fagre nye verden” af Aldous Huxley, nu jeg er så vild med George Orwells “1984″. Og jeg siger pænt tak og tænker, det var dog en aldeles glimrende idé, kære Amazon. Man skulle næsten tro, du havde holdt øje med mig. Og skulle man næsten tro det, så skulle man have ret. Men man skulle desværre have meget mere end det.

Weekendavisen bragte forleden artiklen “Det hele handler om dig”, som er en anmeldelse af Eli Parisers nye bog “The Filter Bubble – What the Internet is Hiding from You”. I sin bog har Eli Pariser, der er leder af den politiske venstrefløjsportal Moveon.org, gjort en bemærkelsesværdig opdagelse: Alle hans højreorienterede venner er forsvundet fra hans news feed på Facebook. De er blevet filtreret fra på baggrund af, at de ikke deler hans politiske observans. Og Eli Pariser opdagede hurtigt, at det ikke stopper her. Også Google filtrerer de informationer, der popper op i en tilfældig søgning baseret på, hvad du tidligere har søgt og klikket dig ind på. Google segmenterer, ifølge Pariser, brugerne efter 57 kriterier, og deres søgehistorik bliver herefter brugt til at skræddersy, hvad der popper op i deres næste søgning.

Søger du med andre ord på “overvågning”, så får du angiveligt et andet søgeresultat, end jeg gør. Og er vi venner på Facebook, selv om vi ikke deler politiske synspunkter, så bliver du hurtig usynlig i min news feed.

Og hvad har det med detailhandel at gøre?

For det første har teknologien til at filtrere og segmentere ophav i detailhandlen. Amazon fandt på at målrette markedsføringen mod den enkelte kunde, og det er jo perfekt, at detailhandlen har et redskab, der sætter den i stand til at kende sine kunder, så markedsføringen kan målrettes effektivt.

Men når personaliseringen breder sig og får indflydelse på, hvilket information vi får stillet i skue, så indsnævres internettets åbne vindue ud i verden sig pludselig gevaldigt, lige som vi hele tiden bliver bekræftet i vores præferencer, fordi vi kun finder det, der minder om noget, vi har fundet før. Vinduet bliver til et spejl, og er det virkelig det, customization og empowerment af kunderne handler om; at detailhandlen som et andet eventyrspejl på væggen dér bekræfter kunderne i, at de er den smukkeste i landet her?

Markedsføringsmæssigt er det fint, at detailhandelen gerne vil kende sine kunder, især i en tid, hvor de traditionelle grønne, blå, grå etc. segmenter for længst er sprængt i tusind stumper og stykker. 

Men det er vigtigt ikke at læne sig op ad teknologien såvel online som ude i butikkerne. For selv om man kan indrette sit eget køkken på sin iPad, designe sine sko, så de signalerer, hvem man er og snart også kan prøve nyt tøj i et virtuelt prøverum og se det på, uden at man behøver så meget som at knappe en knap eller lyne en lynlås, så er der stadig kundeservice at tage hånd om. Selv om tøj sidder godt i det virtuelle prøverum, kan stoffet stadig føles irriterende, kunder kan stadig være sure, travle eller ude af stand til at sammensætte et køkken, der er funktionelt, selv om det ser flot ud på en iPad, at den kromindfattede fryser er placeret lige over gaskomfurets flammende kogeplader.

Efterspørgslen lyder bestemt ikke på mindre kendskab til kunderne, blot vil jeg tillade mig at så tvivl om, hvor langtidsholdbart det er for detaillister bare at give ret, nikke og sige ja og amen til alt, hvad kunden har på hjerte. Man skal kende sine kunder, ja, men man skal også lytte til dem, uden at man overlader alt til teknologien. For det bliver på bekostning af konstruktiv vejledning og velovervejet kundeservice. Så selv om detailhandlen ved alt om hver enkelt kunde, når der skal markedsføres, så kender detailhandlen ikke nødvendigvis den kunde, der træder ind i butikken, når der skal handles.

Forbrugernærhed/-tillid: Store bryster, ”likes” og lignende lækkerier :-)

”We boobed” var reaktionen fra Marks & Spencer, da en Facebook-gruppe fuld af vrede, barmfagre kvinder gjorde oprør mod den britiske stormagasinkædes diskriminerede højere priser på storskålede bh’er. ”We boobed” er et strålende eksempel på nye tiders udfordringer for markedsføring, der kræver både engagerede og dynamiske strategier.
weboobed

Ved den for nyligt overståede Global Convergence Forum, som i år blev afholdt i Rio de Janeiro, var alverdens forretningsledere og akademikere samlet for at diskutere udfordringer og potentialer i de sammensmeltende kommunikations-, medie- og elektronikmarkeder. Et central omdrejningspunkt for mange af konferencens oplæg var netop, hvordan vi bliver stadig mere forbundne gennem eksempelvis sociale medier, hvor vores personlige oplysninger i forvejen er uploadet til semioffentligt skue.

To sider af samme tillid
På detailfronten betyder det for det første, at forbrugerne gør informationer om sig selv tilgængelige, når de frivilligt udfylder deres profiler med til tider endog intime, personlige oplysninger. Den slags informationer er nyttige, det siger sig selv, når diverse forbrugsmønstre ønskes kortlagt, ganske enkelt fordi man her kommer ”ind i hovedet” på forbrugerne, lige som de sociale medieplatforme giver detailbranchen mulighed for at ”møde” forbrugerne i deres sociale færden, hvilket er en helt central faktor i markedsføring i dag. Alle detaillister er enige om, at det er afgørende at indgå i dialog med forbrugerne gennem de sociale medier, hvor man som virksomhed skal være ”til stede”.
Men tilstedeværelse er blot kronesiden af mønten: Detailhandlen kan både opsnuse og interagere med sine forbrugere i nærmest jovialt, socialt regi. Det er det glade budskab, der også gjaldede gennem mødelokalerne i Rio de Janeiro. På platsiden skaber teknologien også fornyede udfordringer for den indbyrdes tillid branche og forbruger imellem. For det synes indlysende, at en intensiveret kontakt og dermed relation også i langt højere grad forpligter producent overfor konsument – set i det perspektiv, at forpligtelser er uløseligt forbundet med tillid.

Marks & Spencers strategiske boob-job
Det har blandt andre den britiske stormagsinkæde Marks & Spencer måttet sande. Kæden sadlede således straks om, da en gruppe barmfagre Facebook-brugere stiftede en protestgruppe mod, at kæden forlangte to pund mere for bh’er i store størrelser. Årsagen til den højere pris var ganske enkelt, at der går mere stof på at fabrikere store end små bh’er. Men den logik gik bare ikke for Facebooks fagre skjoldmøer. Kvinderne med de store bryster følte sig diskriminerede, og da den britiske tabloidavis The Sun pludselig også tog del i den negative omtale, blev det for meget for Marks & Spencer, som straks lancerede kampagnen ”We Boobed”, der under et par velvoksne bryster i bh annoncerede 25 procent rabat på alle kædens bh’er i store størrelser. Kampagnen fik straks salget til at stige, og kunderne (især de barmfagre) var igen glade. Problem løst. End of story. Indtil videre i hvert fald. 

Firmaer forpligter sig til fleksibilitet
I kølvandet på ”We Boobed”-kampagnen vurderer Susan Aubrey-Cound, der er direktør for Multi-Channel Development hos M&S, at man som detailhandlende ikke kan styre, hvad der sker på de sociale medier, men man kan være opmærksom. Og opmærksomme var netop, hvad Marks & Spencer var. De lyttede til deres kunders klager og rettede ind efter kritikken, netop for at bevare den tillid, der er i spil, når man skaber en forpligtende relation til sin forbrugerskare. I sin hurtige reaktion måtte Marks & Spencer sande, at ny teknologi fordrer nytænkning af markedsføringsstrategi. Det er ikke tilstrækkeligt blot at tale om salgspotentialet i at nå kunderne, der hvor de er. Som detailhandlende er man også nødt til at forholde sig til de forpligtelser, man opbygger over for forbrugerne, når man trænger i de sociale mediers hellige gral af frit tilgængelige, personlige informationer på platforme som eksempelvis Facebook. Forbrugerne er nødt til at føle sig reageret på, som Marks & Spencer rigtigt sørgede for, da de foretog en kovending i deres markedsføring som en lynhurtig reaktion på kundeprotester. Markedsstrategier, der skal fungere under den slags betingelser, skal altså være dynamiske, og der skal være plads til hurtige justeringer, som reagerer på, hvad særlige kundegrupper giver udtryk for. Det er prisen for et tættere forhold til kunderne. 
Men hvor tæt har detailhandlen så tid, lyst og ikke mindst ressourcer til at komme på sine kunder, når det kræver så meget vedligeholdelse og improvisation?

Fra “fans” og “followers til “friends”
Lytter man til den prominente medieforsker ved MIT Sherry Turkle, som også var til stede i Rio de Janeiro, og som netop har udgivet bogen ”Alone Together”, så skriver vi hellere en besked, end vi taler sammen, og i stedet for at være rigtig glade, er vi :-) . Skal man tro på Turkle, der forsker i, hvordan teknologi påvirker vores tilværelse, handler det om kontrol, og det handler om illusionen om aldrig at være alene, selv når vi rent fysisk er sammen med andre mennesker. Ifølge Turkle intensiveres illusionen blot, i takt med at mobiliteten øges. Her kunne en faktor som tillid, der også traditionelt er væsentlig for et hvilket som helst brand, der ønsker loyalitet fra ”fans” og ”followers”, let blive udfordret, når relationen etableres til disse mobilsociale netværksvæsner, der er det moderne menneske. Vi bekræfter gerne hinanden, når vi ser en fordel i at gøre det, men vi søger også aktivt at blive bekræftet. Det behov er brands nødt til at tage alvorligt; de er nødt til at føje forbrugernes forfængelighed.

Når snakken falder på bryster, må man snakke med
Her vil jeg vædde min gamle hat på, at de fleste kan nikke genkendende til, at vi ofte fatter interesse for dem, der fatter interesse for os. Hvis jeg oplever, at nogen interesserer sig for mig, så interesserer jeg mig mere for dem, end jeg interesserer mig for den flok, som tilsyneladende ignorerer mig. Sådan er det også for brands og andre: Forbrugernes interesse fanges bedst ved, at brandet viser interesse for forbrugerne. Såre simpelt.  Og når de to F’er mudrer sammen med det tredje på den digitale, sociale legeplads; når ”fans” og ”followers” bliver til ”friends”, hvordan lever brands så op til sådanne forpligtelser over for sine nye legekammerater? Når detailhandlen trænger ind i forbrugernes sociale sfærer med markedsføring for øje, kunne de kollaterale konsekvenser så tænkes at være en generation af forbrugere, der ikke stiller sig tilfredse med, at de kan ”like” brandet, uden at de på samme tid forventer, at brandet ”liker” dem igen? For som Marks & Spencer måtte sande, så må man på de sociale medier være forberedt på at lytte til dem, man taler til. Og snakker man om blondestof og bh-størrelser, så bliver de bryster, der fylder bh’erne ud, måske også en del af dialogen.

Chanels eksklusive onlinestrategi handler om image og brandkontrol

Karl Lagerfeld tweetede i februar 2009, at han ikke forstod, hvorfor man ville købe noget så lækkert som luksusvarer på noget så kedeligt som en skærm: “there is something unexciting about buying something exciting online. I like the physical contact with the goods”. 
 

Screen shot af Karl Lagerfelds tweet februar 2009.

Screen shot af Karl Lagerfelds tweet februar 2009.

Chanel, som Lagerfeld er designeren bag, har stadig som et af de få luksusbrands en meget eksklusiv onlinestrategi. De sælger ikke deres tøj og accessories nogle steder på nettet, hverken gennem deres egne onlinekanaler eller gennem forhandleres onlinebutikker.

Det handler ikke om salg
Retail Institute mødtes for nylig med en af Chanels onlinemedarbejdere for at spørge, hvorfor man ikke vil sælge online. Forklaringen lød blandt andet på, at for Chanel handler deres website, Facebook-site og social media-profil om “storytelling” og “brand building”. Det handler ikke om interaktion med kunder og fans eller om salg. 

Chanel er i øvrigt meget påpasselige med de sociale medier, da de mener, at det kun er på deres eget website, man virkelig kan kontrollere brandet. Chanel ligger vægt på at opretholde en vis magi og mystik omkring deres brand. De vil ikke være let tilgængelige for alle og enhver, men værne om brandets drømmeværdi.

Går aldrig på kompromis med brandet
Chanel har dog også den fordel, at de hovedsagligt er et familieejet firma uden investorer, som presser på for, at brandet skal udnytte alle lukrative salgskanaler. De vælger selv deres salgskanaler og vil aldrig gå på kompromis med brandet og dets image i søgen efter indtjeningsmuligheder. Medarbejderen fortæller endda, at Chanel aldrig tænker på kortsigtet vækst, men altid lægger vægt på at opbygge brandets værdi, sådan at det også er stærkt om 10, 20 og 50 år.

E-handel via særlig brand-shop
Den kommercielle realitet er dog, at Chanels forhandlere, som fx det engelske stormagasin Selfridges, presser på for at sælge Chanels kosmetik og make-up i deres e-butik. Chanel ved selvfølgelig godt, at de må følge med detailhandelsudviklingen online og har derfor svaret Selfridges og andre store kunder, at de gerne må sælge skønhedprodukterne online, men på Chanels betingelser.

Chanel er derfor i gang med at lave en speciel brand-shop, som kan installeres på forhandlerens website – lige som de har en særlig brandshop i den fysiske Selfridges-butik.  Chanel har meget strenge regler for, hvordan luksusprodukterne må vises visuelt i onlinebutikken, men også for produktsøgninger. De vil for eksempel ikke vises på skærmen, hvis en kunde søger efter “læbestift” på Selfridges website, da det vil sidestille brandet med andre mærker – lige fra Loréal til Armani. De ønsker simpelthen ikke at blive sammenlignet eller sidestillet med noget andet brand. Man kan i stedet søge på brandnavnet “Chanel” og finde deres læbestifter derigennem.

Chanel-medarbejderen udtaler, at scenariet lyder skørt, og at man helt sikkert vil miste forretning på det, når Chanel ikke dukker op på skærmen ved kunders søgning på kosmetikprodukter. Men det betyder mindre, for det handler ikke om business for Chanel, det handler om image og brandkontrol!

chanelbutik-selfridges

Screen shot af Chanels onlinebrandbutik på Selfridges.com.

Mest åbenhed inden for kosmetik og  makeup
Selvom tøj, sko og smykker, som Karl Lagerfeld står for, nok ikke vil blive solgt online inden for den nærmeste fremtid (selv den eksklusive onlinebutik Net-a-Porter, der ihærdigt prøver at få brandet i sit sortiment, får afslag sæson efter sæson), så er der mere åbenhed og innovation inden for kosmetik- og makeup-området, som Peter Philips står for. På den amerikanske del af Chanels website kan man allerede købe de eftertragtede læbestifter med dobbelt C’erne på, og for ganske nylig kunne man endda købe de nylancerede læbestifter i en speciel pop up-shop på Chanels Facebook-side – dog kun i to dage. 

Screen shoot af Chanels”Shop Rouge Coco Shine” på Facebook

Screen shoot af Chanels”Shop Rouge Coco Shine” på Facebook

Hvor længe Karl Lagerfelds tweet-udsagn kommer til at holde, er der endnu ingen, som ved. Men det er helt sikkert, at hvis Chanel skal tilbyde onlinesalg af tøj og accessories, bliver det med lige så god service, som i deres fysiske butikker. Her bliver personalet (kaldet “konsulenter”) nemlig trænet hver eneste måned på Chanel-akademiet på hver deres ekspertområde, og det skal kunne overføres til onlinebutikken.

Måske kan vi gætte på en onlinemodel, der er en blanding af Fabergés lukkede VIP-område, hvor kunder får individuel rådgivning på skærmen, og Burberrys åbne chat med salgsassistenterne?

Åben din egen butik i virtuelle stormagasiner

Den eksplosive udvikling i e-handel når nu et nyt, spændende stadie, hvor man som butik eller brand kan oprette en shop-in-shop i virtuelle stormagasiner. Tendensen viser, at butikker og brands ikke kun skal sælge sine varer fra én netbutik, men sprede sine produkter i flere salgsnetværker online – som vi kender det fra den fysiske verden.

Blandt de helt store spillere inden for netbaserede stormagasiner er den engelske e-butik, ASOS’s Marketplace og søgegiganten Google’s Boutiques. Senest har vi også set lanceringen af LazyLazy.com herhjemme.

Boutiques.com 

Google åbnede for blot tre måneder siden modebutikken Boutiques, der ifølge Google selv tilbyder en personlig shoppingoplevelse ved at lade den besøgende “opdage” mode og stil gennem en hel hær af butikker. Butikkerne er lavet af kendte, stylister, designere og bloggere. En af de mest berømte bloggere, Susanne Lau fra StyleBubble, blev for eksempel betalt af Google for at sætte hendes egen kuraterede butik op på Boutiques inden lanceringen.

Google bruger en nyudviklet visuel søgeteknik på Boutiques, som betyder, at når du er logget ind som bruger, vil Google langsomt indlære dine stilpræferencer, og efterhånden som Google lærer dig bedre at kende, vil den give dig bedre og mere præcise forslag til dit klædeskab.

boutiques

 

Fordi Boutiques har så massiv trafik, kan Google nu samle trafiktrends op på samme måde, som vi kender det fra Google Analytics. Designer Analytics giver brands mulighed for at se, hvad de besøgende klikker på og køber mest af (er det fx mønstrede slå-om kjoler eller ensfarvede slå-om kjoler, der rykker denne sæson?). De besøgende kan ligeledes bruge Trend Analytics til at se, hvilke styles der hitter lige nu inden for de forskellige modekategorier.

Man kan åbne en “butik” på Boutiques både som individuel bruger og som brand, og der er i skrivende stund åbnet 500.000 individuelle butikker på Boutiques samt 80 brand butikker. Som individuel “butiksejer” skal man identificere sin stil ved at klikke igennem en række billeder i registreringsprocessen. Man kan også customize sit butiksvindue, men har dog ikke mulighed for at sælge noget. Butikken fungerer således mere som et personligt galleri af billeder, der udstiller ens personlige stil.

Hvis man er designer eller brand med intentioner om at sælge noget via Boutiques, skal man udfylde en formular med navn og webadresse, hvorefter Boutiques vil vende tilbage med en vurdering om partnerskab og åbning af butikken på siden. Rent praktisk kan man ikke købe tøjet direkte på Boutiques, men bliver i stedet sendt videre til den onlinebutik, som er angivet. Boutiques er derfor ultimativt en trafikskaber til andre online-butikker – præcis sådan som Google essentielt er, når man søger efter fx Diesel jeans på google.dk.

ASOS Marketplace  

ASOS Marketplace er det sidste nye skud på stammen hos den gigantiske e-handelskoncern, som ASOS (As Seen On Screen) har opbygget over de sidste ti år. Marketplace er kort fortalt en blanding af Trendsales og et virtuelt stormagasin, og både almindelige brugere, butikker og brands kan her etablere en butik.

ASOS fortæller, at Marketplace er skabt via en kollektiv kærlighed og passion for mode og er et samlingssted for denne passion. Her kan inspiration og nytænkende ideer opstå, og her er alle involverede stileksperter. Brugere kan fx sætte deres brugte tøj til salg side og side med designere og specialbutikker. Og man kan finde alt fra helt nye unge designere, som selv har syet tøjet i deres egen stue og vintage-butikker til store, etablerede brands.

 asos

 

Det siges, at mode bliver til stil, når tøj bliver brugt i det virkelige liv, og derfor er alle billeder af produkterne på Marketplace fotograferet i det virkelig liv i bedste “street style”. Brugeroplevelsen er som at klikke rundt i en lang blog eller i et fashion community, hvor man har mulighed for at tilkendegive sin holdning til produkterne med et “like” eller “love”. Det produkt, som har modtaget flest antal “loves”, bliver vist først på skærmen som en slags demokratisk afstemning af, hvad der er mode.

Individuelle sælgere kan nemt og gratis sætte en butik op på ASOS Marketplace, mens professionelle butikker og brands først skal godkendes af Marketplace og betale 50 pund om måneden for at vær med.

Besøgende kan købe direkte på Marketplace ved at betale gennem PayPal, og når købet er gennemført får sælgeren en mail med ordren og køberens detaljer, hvorefter man så selv skal sørge for at tage varen på sit lager og sende den til køberen. Den individuelle sælger giver 10 procents kommission af salget til Marketplace, mens den professionelle butik giver 15 procent.

LazyLazy.com

lazylazy

 

LazyLazy.com er et imponerende dansk, virtuelt stormagasin, som blev lanceret i november 2010 for kunder fra hele Europa. Det helt unikke ved LazyLazy.com er, at man kan shoppe på siden sammen med sine venner på Facebook, og man kan prøve tøjet på sin egen virtuelle model, mens vennerne på Facebook er med på skærmen. Det er banebrydende funktioner, som ikke er set før i en onlinebutik, og der skabes dermed et helt nyt fænomen – social shopping på nettet. Således kompenseres for det, man før har manglet i det virtuelle shoppingunivers, nemlig muligheden for at shoppe med veninderne og få hinandens råd med på vejen, før man hiver betalingskortet frem.

Når der shoppes hos LazyLazy.com kan tøjet mixes og matches i LazyLazy.com’s virtuelle prøverum. Tøjet prøves på rigtige modeller, og man kan vælge mellem mange forskellige typer modeller inden for de forskellige afdelinger i stormagasinet, der henvender sig til henholdsvis kvinder, mænd, tweens og børn.

Alle indkøb og styles kan selvfølgelig deles på på Facebook, men også via LazyLazy.coms eget community “MyFashion”. Her kan man også få inspiration fra butiksejere, designerne, modebloggere, venner og andre modeinteresserede.

I LazyLazy.coms virtuelle stormagasin kan man finde butikker med store internationale brands som fx Diesel, eksklusive danske designere som fx Stella Nova og kendte børnetøjsbrands som fx Ej Sikke Lej. Det er de forskellige designere og brands, som selv står bag åbningen af deres individuelle butikker og sørger for alt lige fra designet af butikken til udvalget af varerne, produktbeskrivelserne samt interaktionen med kunderne.

For at etablere en butik i det virtuelle stormagasin, laver man en aftale med LazyLazy.com, der sørger for en dataintegration til brandets ERP-system, lagersystem og regnskabssystem, således at vareflowet kan køre automatisk (men det kan også udføres manuelt). De sørger også for at sende mails ud til kunden, som har købt brandets produkter og for at sende en pakkeliste og faktura til lageret. Betalingen tager LazyLazy.com sig også af. Det betyder bl.a., at kunderne kan købe tøj fra forskellige brands i stormagasinet med samme ordre, mens LazyLazy.com deler salget ud på de forskellige brands omme bagved scenen. Brands får således en samlet betaling fra LazyLazy.com en gang om måneden med en kommission, der er baseret på variable omkostninger til det virtuelle stormagasin.

Prøv selv at shoppe rundt på www.boutiques.com, www.marketplace.asos.com og www.lazylazy.com og se, om det vil være interessant for dit brand at åbne butik i et virtuelt stormagasin.

Syv myter om luksussalg online

Retail Institute Scandinavia var med til et eksklusivt seminar i Paris på Ritz, hvor 35 retailspecialister fra luksusindustrien var samlet for at høre om det sidste nye inden for luksusretail online og offline.
Specialisterne var fra Chanel, Hermes, Boucheron, Fabergé, Gucci, og Louis Vuitton, samt prominente bloggere og teknologifirmaer. Onlinebrandingspecialisten Uche Okonkwo stod for arrangementet og åbnede dagen med at aflive syv myter om luksus i internettidsalderen. Dem deler vi med jer her:

Uche Okonkwo, Luxury Online specialist

Uche Okonkwo, Luxury Online specialist

 
Myte 1: Luksusbrands har kontrol over deres tilstedeværelse på nettet
Realitet: Nej, det har de ikke. Luksusbrands kan ikke kontrollere andet end deres egen hjemmeside. Her kan de selv bestemme, hvordan brandet skal præsenteres både visuelt og i beskrivelser. Fans og kunder kan dog kopiere dette og lægge det ud på sociale netværk. Svaret er, at brands ikke må flygte fra denne virkelighed eller forsøge at stoppe snakken om deres brand (god eller dårlig). De skal i stedet tilbyde fans deres bedste billeder, beskrivelser og historier, sådan at netop den bedste kvalitet kommer ud på internettets sociale netværk.
 
Myte 2: Bemestring af digital luksus kommer an på alder og generation
Realitet: Nej, det kommer an på, hvor teknologikyndig man er. De modne i vores samfund er nogle gange meget mere interaktive online end de unge. Tag for eksempel Karl Lagerfeld, som er ca. 75 år gammel (ingen ved helt, hvor gammel han er!). Han er en af de mest teknologikyndige personer i modebranchen og prædiker til alle, at man bliver nødt til at omfavne digitale teknologier for at følge med kunderne. Phoebe Philo, Creative Director hos Celine og i trediverne, er derimod slet ikke teknologikyndig. Hun har for nylig udtalt, at hun hellere vil gå ned ad gaden nøgen end at være på Facebook. Det at bemestre digital luksus har altså intet at gøre med alder eller generation.
 
Myte 3: Digitale og sociale medier er nye og skræmmende, og kun genier og nørder kan finde ud af at håndtere dem
Realitet: Det handler ikke om at være en nørd. Det handler derimod om at kunne se ud over teknologien. Teknologien er kun et værktøj, det er ikke resultatet i sig selv. Brands skal starte ud med at definere en klar strategi for, hvad de gerne vil kommunikere til deres kunder, hvilken brandoplevelse kunderne skal have, og hvad de gerne vil opnå med initiativet. Teknologi er blot redskabet til at udføre det initiativ – og i visse tilfælde kan teknologi være med til at skabe ekstraordinære oplevelser for forbrugerne, som fx Ralph Lauren’s 4D Experience
 
Myte 4: En luksusoplevelse kan ikke skabes online. Den hører til i den fysiske butik – i retailtemplet
Realitet: Fantastiske oplevelser og minder skabes ikke alene gennem vores øjne. De skabes gennem alle vores sanser plus den sjette sans, den virtuelle oplevelsessans. Nøglen er at bringe følelserne frem og skabe uforglemmelige oplevelser. Det vil tænde kundernes købegen.
Se for eksempel Berluti.com for en digital brandoplevelse, Van Cleef for en audiooplevelse og Faberge.com for touch (det at føle, mærke og opleve produktet på skærmen, som var det virkeligt foran dig)

Demonstration af Boucheron’s Augmented Reality

Demonstration af Boucheron’s Augmented Reality

 
Myte 5: Menneskelig service og forbindelse kan ikke overføres til nettet
Realitet: Onlineteknologi kan skabe stærke menneskelige bånd og service. Et brand som Fabergé tilbyder salgsassistenter på 11 sprog 24/7, og derved sammensmelter det fysiske med det virtuelle. Når du kommer ind i Fabergés onlinebutik, bliver du guidet rundt af salgsassistenter via telefon, chat eller videochat. Du bliver fulgt rundt i butikken og får vist lige præcis de smykker, som passer til dig. Og hvis du ønsker at prøve smykkerne på, vil salgsassistenten flyve hjem til dig med et udvalg. Det er bedre og mere menneskelig service, end de fysiske butikker tilbyder.

Myte 6: Transparente priser online dræber dit brand
Realitet: Nej, ikke hvis du kontrollerer dine priser. Du skal selvfølgelig følge en konsistent prisstrategi, sådan at både dine forhandlere og dine egne butikker online og offline har samme udsalgspriser.
 
Myte 7: Du bliver nødt til at have et stort team for at kunne være effektiv på de digitale medier
Realitet: nej, nøglen er ikke nødvendigvis et stort team. Det er nærmere at have en konsistent strategi. Når du har det, behøver du kun få teknologikyndige og passionerede medarbejdere til at udføre arbejdet. Husk på, at Facebook blev lanceret af kun to mennesker! Kvalitet er langt mere vigtig end kvantitet.

Marketing Director fra Boucheron

Marketing Director fra Boucheron

 
Som konklusion på aflivningen af disse syv myter, sagde Uche, at de brands som vinder i denne tidsalder, er de, som har en konsistent og solid strategi for alle marketing- og salgskanaler.

Fremtidens forbrugere værdsætter kvalitet, autenticitet og image

chanelbillede-til-gen-y1

Fremtidens forbrugere, Generation Y, er ikke blot interessante, fordi de agerer meget anderledes end generationen før dem, men i særdeleshed også fordi de udgør en stor købekraft og endda i 2017 vil overgå Baby Boomernes købekraft.

L2, en NYU Stern-tænketank dedikeret til prestigebrands har netop offentliggjort undersøgelsen Prestige Brand Ranking, som giver indblik i fremtidens velhavende forbrugeres værdier, forbrug og medievaner.
Undersøgelsen er et forsøg på at kigge i krystalkuglen efter fremtidens mere velhavende forbrugere, som den går tæt på, da man har adspurgt globale succesfulde og højtlønnede medlemmer af Generation Y (født mellem 1977-1994 og nu ca. 28,5 år gamle) med en indkomst på mere end $100.000 årligt, om deres forbrugspræferencer.

Alle elsker Apple
Gen Y elsker brands. Både piger og drenge siger, at de har tætte forhold til brands. Favoritbrandet hos begge køn er Apple, som anses for at være det mest prestigefulde brand, man kan eje lige nu.

Hvis man spørger drengene om deres top ti-liste over prestigebrands, så er syv ud af ti brands biler, hvoraf BMW ligger højest. Pigerne nævner derimod modebrands frem for biler, med Chanel på førstepladsen. Det feminine køn er dog enig i, at BMW er den mest prestigefyldte bil, og nævner Mercedes som den næstmest prestigefyldte bil, hvorimod drengene mener, at Mercedes hører til på en syvendeplads.
Spørger man drengene om deres yndlingsmodebrand, nævner de Hugo Boss, mens brandet er helt nede på en toogtyvendeplads hos kvinderne.

Undersøgelsen viser dog også, at det er bedre for brands at være genstand for had end overhovedet ikke at være kendt. Ikoniske og logodrevne brands som Burberry og Louis Vuitton vakte meget stærke følelser, både positive og negative, og figurerer således i top 20, men de er også blandt de mest hadede brands.

Prestige Brand Ranking. www.l2thinktank.com

Prestige Brand Ranking. www.l2thinktank.com

Urgammel branding gælder stadig
Hvis man søger tilbage i historiebøgerne, vil man se, at branding siden tidernes morgen handlede om to ting: kvalitet og oprindelse. Det samme gælder i dag ifølge de kvindelige Gen Y’er. Otte af ti brands på hendes top ti-liste over modebrands har deres oprindelse i Europa (Old Europe), inklusive legendariske modehuse som Chanel, Prada, Hermes og Gucci. Marc Jacobs er det eneste amerikanske brand på top fem, og det eneste førstegenerationsmodebrand på top ti.

Gen Y tænker i øvrigt ganske anderledes end den forrige generation, for de værdsætter nemlig værdier som kvalitet, autenticitet og image, mens arv (heritage) og eksklusivitet er i højsædet for den ældre generation.

Prestige Brand Ranking. www.l2thinktank.com

Prestige Brand Ranking. www.l2thinktank.com

 

Nettet vinder frem, men butikken er stadig favoritten
Spørger man kvindelige Gen Y-forbrugere, hvor de foretrækker at foretage deres køb af luksusprodukter, siger 86 %, at de foretrækker den fysiske butik. Flere end 50 % køber dog luksusprodukter på nettet, både i multibrandbutikker (53 %) og i brandbutikker (27 %).

Sociale medier er vigtigst, men et magasin er stadig godt
Hvis Baby Boomerne var TV-generationen, er Gen Y bloggergenerationen. De vælger at læse onlineblogs frem for aviser, og de er afhængige af Facebook! 81 % siger, at de dagligt bruger Facebook. Overraskende nok siger de unge succesfulde mennesker dog, at det printede magasin stadig er deres nummer et informationskilde. Grunden er dog nok, at magasinerne ikke endnu har fundet den optimale metode til at overføre det traditionelle printmedie til digitale medier som iPad, e-reader eller iPhone.

Retail Blog går på juleferie og er tilbage i uge 1, 2011. Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle!

Trendspottingsite åbner pop up-butik for Gap

gap-cool-hunting-pop-up-butik

Trendspottingsitet Cool Hunting, som skriver om alt fra design til teknologi og kultur, viser nu sin kunnen gennem en fysisk butiksoplevelse, der er skabt i samarbejde med Gap, som er en af de allerstørste aktører i verden inden for beklædning.

Butikken er en pop up-butik, som sælger de absolut mest hippe lokalt designede julegaver til new yorkerne, og sikkert også alle mulige andre nysgerrige, i perioden 19. november 2010 til 2. januar 2011. Pop up-butikken ligger på 680 Fifth Avenue i New York i Gaps projektlokaler ved siden af Gap-flagskibet.

Permanent pop up-butik
Projektlokalerne er en form for permanent pop up-butik, og Gap bruger den som ramme om samarbejder med skiftende designere og brands baseret på sæsonaktuelle og kulturelle begivenheder. Andre samarbejder har fx udmøntet sig i ”Crunch Fitness Lab”, der visualiserede sundhedstrenden og opfordrede folk til en sundere livsstil, og projektlokalerne har også udstillet balkjoler kreeret af unge upcoming designere.

Det nyeste indhold i Gaps pop up-rum er altså resultatet af et samarbejde med Cool Hunting. Alle produkterne er nøje udvalgt af Cool Huntings redaktører. Den redaktionelle tankegang manifesteres fysisk i en kurateret shoppingoplevelse, hvor alt er sammensat efter Cool Hunters principper om, hvad der er hot: innovativt design, godt (kunst-)håndværk og produkter produceret med omtanke for sociale og miljømæssige sammenhænge.

ch-for-gap-2-thumb-675x450-24883

Butikken sælger alt fra limited edition-chokoladebarer til skateboards og ure. Interiøret er designet af en lokal New York-designer, og musikken fra butikkens højttalere er lavet af lokale musikere. Butikken er indrettet i overensstemmelse med dens fokus på håndværk, så den er vinterhyggelig og blander det moderne og det rustikke. Der er træpaneler, antikke persiske tæpper, lysekroner og træ – og unikke kunstinstallationer.

Fokus på det lokale og på håndværk
Pop up-butikken fungerer som et levende billede på, hvad der er oppe lige nu, fuldstændig på tværs af produktkategorier og kun med fællesnævnerne ”gaver” og ”lokale New York-designere”. Der er fokus på produkter, som kun fås i en limited edition, hvilket bidrager yderligere til at skabe hype om pop up-butikken.

– Cool Hunting handler om at ære designere og kunstnere, som omfavner rigtigt håndværk, siger Josh Rubin, grundlægger og chefredaktør for Cool Hunting i en pressemeddelelse.

– Det er fantastisk at indgå partnerskab med Gap om at tilbyde en platform for så mange talentfulde New York-kunsthåndværkere og visionære personligheders arbejde. Butikken tilbyder vores dedikerede fans og shoppere et fysisk sted at opleve den ekstraordinære kreativitet, som inspirerer vores site. Jeg har selv lyst til at beholde et eksemplar af hvert produkt, siger Rubin.

Pop up-butikken kommer også til at danne ramme om forskellige begivenheder, som sætter spot på særlige designere og produkter frem til lukningen af butikken 2. januar. Begivenhederne annonceres på Gaps fanside på Facebook og på Twitter, og her kan friends og followers få besked om specialtilbud, invitationer osv.

ch-for-gap-4-thumb-676x450-24885

Der er flere tidstypiske  og fremtidige trends ude at gå i samarbejdet mellem Gap og Cool Hunter: 

- Det strategiske samarbejde mellem to aktører og resultatet: en shoppingoplevelse, hvor to samarbejdende brands tilfører hinanden værdi. Man kunne forestille sig en detaillist, som udvider sit kernetilbud og sin butiksoplevelse ved at tilføre dem andre relevante brands’ produkter eller serviceydelser. Det giver kunden convenience i form af one stop-shopping og et kurateret univers, hvor produkter og servicer er nøje samstemt og udvalgt – ligesom en kurator ville gøre det på en kunstudstilling.

- Det fleksible butiksrum, som konstant skifter indhold og derfor hele tiden byder forbrugeren på nye oplevelser. Herunder også det tidsbegrænsede aspekt ved pop up-butikken, som ansporer de nysgerrige forbrugere til at gå derhen, før det er for sent.

- Fokus på det lokale – her i form af lokale designere og små virksomheder.

- Fokus på håndværk. En stærk trend særligt inden for luksusområdet, hvor fortællingen nu er, at vi godt må købe noget lækkert, hvis det er håndlavet eller på anden måde udtryk for godt håndværk, fordi det betaler sig i længden og på sigt betyder, at vi køber færre mængder, og fordi godt håndværk er evigt aktuelt og holder værdien.

ch-for-gap-15-thumb-676x450-248961

Læs mere om pop up-butikken her.

Facebook Places og Facebook Deals giver Gap succes

Facebook lancerede servicen Deals 3. november i USA. Facebook Deals er en service til virksomheder med en Facebookside, som gør det meget nemt at overbringe Facebookbrugere et godt tilbud. Facebook Deals knyttes så til bestemte fysiske steder, som fx butikker, via det nye(re) Facebook Places. Facebook Places giver Facebookbrugerne mulighed for at checke ind forskellige steder via gps’en i mobiltelefonen, så vennerne kan se, hvor de er.

Verdens næststørste tøjkæde Gap er et eksempel på, hvordan Facebook Deals og Facebook Places spiller sammen i praksis, og også et eksempel på, hvor stor omtale og kundetrafik, der kan skabes ved at udnytte det sociale medie.

Deals blev som sagt lanceret 3. november i år, og allerede 5. november havde Gap meldt sig på banen for at bruge servicen. Fredag den 5. november gav Gap et par gratis jeans til de første 10.000 personer, der brugte Facebook Places til at checke ind i en Gap-butik. For at få de gratis jeans skulle man gå ind i Gap-butikken og vise indcheckningen på sin mobiltelefon til personalet. Alle andre, der checkede ind den dag, kunne få en rabat på 40 procent på et hvilket som helst stykke tøj i Gap.

Det blev en kæmpe succes. Fx oplevede Gap-butikker i New York lange køer fra kl. 08 om morgenen, hvor butikkerne åbner. De gratis jeans blev revet væk, og folk væltede ind med deres mobiltelefoner.

Succesen er særligt slående set i lyset af, hvor lidt Gap markedsførte eventen. Der var ingen store reklamer i butikkerne, og tiltaget har heller ikke været kommunikeret på Gaps hjemmeside. Tilsyneladende er det kun blevet kommunikeret på Gaps Facebookside og i en meddelelse fra Facebook-grundlægger Mark Zuckerberg – herefter har nyheden spredt sig som en løbeild over det sociale netværk.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, om kunder, der kom for sent til at få gratis jeans, stadig har tænkt sig at shoppe hos Gap og udnytte rabatten på 40 procent. Facebook Places og Facebook Deals ser ud til at være stærke redskaber til at få fat i kunderne, men kun tiden kan vise, om der kan trommes tilsvarende mange folk sammen, hvis tilbuddet er af mere ordinær art og altså ikke ligefrem forærer produkter væk.

– For Gap-brandet handler det om at forbinde sig med kunderne, uanset hvor de er, sagde talskvinde Olivia Dovne fra Gap ved lanceringen af Facebook Deals.
– Vi ved, at de bruger Facebook uophørligt. Vi ved, at de er meget knyttede til deres smartphone. Så for os er Facebook Places en anden måde at komme i forbindelse med dem på der, hvor de allerede er.

10.000 par gratis jeans er noget af en udskrivning, men Gap mener, det kan betale sig.
– Det kan bringe nogen tilbage gennem vores døre, som vi ikke har set i et stykke tid, og måske kan det give helt nye kunder, siger Dovne.

Gap er nok ikke det sidste store brand, der har tænkt sig at udnytte sociale mediers nye muligheder for at knytte den fysiske verdens steder sammen med de virtuelle netværk af mennesker. Prøv bare at se Facebooks liste, som er i bunden af siden, hvor Deals introduceres.