Tag-arkiv: Brands

Små butikker i store butikker giver kunder i biksen

Vi kender allerede konceptet fra stormagasinerne. Når man først er trådt indenfor, er der frit valg på alle hylder mellem de mange små butikker inden i den overordnede butik, som stormagasinet udgør. Den nye tendens er, at butikker, der hidtil har haft nok i sig selv, også åbner butikker i butikken.

Sk+ªrmbillede 2013-05-03 kl. 10.10.13For nylig udvidede den amerikanske elektronikkæde Best Buy sine butikker med Samsung Experience Shops. Det er en slags kiosker eller minibutikker inden i Best Buy-butikkerne, hvor man kun finder Samsung-produkter. Ved udgangen af maj vil 900 flere af slagsen være åbnet, og yderligere 500 er planlagt.

Spørgsmålet er, hvorfor en gigant som Best Buy – der i princippet selv kan tilbyde kunderne alt, hvad de ønsker sig – vil åbne Samsung-butikker i deres egne butikker?

Ifølge Sucharita Mulpuru fra Forrester Research kan der være store fordele for eksempelvis Best Buy ved at lægge hus til små butikker i ens egne butikker. Både hvad angår flere kunder i butikken og dermed også et potentielt øget salg.

– Detaillisten har ikke længere byrden ved at håndtere lagerbeholdningen og bestyre butiksudstillingens fremtræden. Man bliver i stedet en slags vicevært, siger Sucharita Mulpuru.

En win-win-situation

I bedste fald får både værten og husgæsten et positivt udbytte af sammenskudsgildet. Hvis minibutikken bliver en succes, kan den nemlig ud over flere kunder og øget salg bidrage med positivt omdømme til begge parter.

De store kæders styrke er, at de udgør et eftertragtet distributionsnetværk for fx brands, som måske kun har en enkelt eller nogle få brandbutikker, hvis overhovedet nogen. Med minibutikkerne får de mulighed for selv at iscenesætte deres produkter og samtidig nyde godt af de store spilleres udbredelse.

joe fresh jcpAmerikanske JC Penney, som er en kombination af et varehus og et stormagasin, er også begyndt at eksperimentere med butikker i butikken. Hver butik har et skarpt fokus på fx Levi’s, Liz Claiborne, Joe Fresh eller et andet brand.

Indtil videre ser konceptet ganske succesfuldt ud. Nogle af de første minibutikker har overgået salget i resten af butikken med 20 procent, og de fleste detaileksperter er enige om, at det er vejen for JC Penney at gå, hvis kæden skal genopfinde sig selv og tiltrække nye kunder.

Sammenblanding af brands

Ulempen ved minibutikkerne er dog, at nogle af JC Penneys loyale kunder føler, at kæden er gået på kompromis med sit prisbevidste udgangspunkt. På den måde risikerer man at frastøde kernegruppen af kunder til gengæld for en ny kundegruppe, som ikke nødvendigvis udviser samme loyalitet.

levis jcpLigesom Best Buy og JC Penney har den amerikanske varehuskæde Target også prøvet minibutikskonceptet af i deres butikker. I 2012 lancerede man ”The Shops at Target” med forskellige minibutikker i selve butikken i flere varehuse rundt om i USA. Men for kort tid siden lukkede Target i al stilfærdighed ned for tiltaget – formentlig fordi kunderne ikke tog konceptet til sig.

Ifølge Sucharita Mulpuru fra Forrester Research kan forklaring på Targets fejlslagne eksperiment være, at konceptet manglede højprofilerede brands.

– Butikker i butikken giver mest mening, når man har selvstændige brands, som folk genkender og har en tilknytning til. Derudover skal sortimentet i butikkerne være attraktivt. Jeg synes, at Target har en masse relativt ukendte brands i deres minibutikker, og det faldt højst sandsynligt ikke i kundernes smag, siger Sucharita Mulpuru.

Konceptet med butikker i butikken er altså ikke en universalløsning, og der er ingen garantier for, at hvad der virker for nogle, også vil virke for andre. Men konceptet med minibutikker i de store butikker kan være en måde at nå ud til nye kunder, samtidig med at man fastholder eksisterende kunder.

I morgen leveres varen i dag

En undersøgelse, som Interresearch i januar foretog for Dansk Erhverv, viser, at mange danskere af flere årsager stadig foretrækker en shoppetur i fysiske butikker. For 60 procent af danskerne var en af de vigtigste årsager til fortsat at vælge fysiske butikker, at de kan få varen med hjem med det samme.

Men hvad nu, hvis man også kan det, når man handler online?

Online-giganter foregriber forbrugernes forventninger
I USA er såkaldt same-day-delivery allerede ved at blive en realitet. I hvert fald hvis det står til onlinegiganten Amazon, der er undervejs med garanti for, at en vare bestilt online leveres ved kundens dørtrin samme dag, som den er bestilt. Også eBays Milo, hvorfra store amerikanske detaillister som Target, Best Buy, Walgreens og Macy’s sælger flere produkter, lover levering samme dag gennem tilknyttede kurértjenester. Senest har også Google indikeret, at deres Google Shopping Express vil tilbyde same-day-delivery på produkter fra blandt andre Walmart og Target. Men med den stort set universelle indkøbskurv, Google angiveligt stiller til rådighed for e-handlende, kommer same-day-delivery sandsynligvis til at omfatte godt og vel alt, hvad man kan forestille sig. Et væsentligt aber dabei er dog, at same-day-delivery selv i USA endnu ikke er den mest udslagsgivende faktor i forhold til at optimere kundernes e-handelsoplevelse. En undersøgelse, The Boston Consulting Group har foretaget, viser nemlig, at de amerikanske forbrugere stadig er mere begejstrede for gratis levering og lave priser, end de er for same-day-delivery. Kun ni procent af de adspurgte rangerer her same-day delivery som den afgørende faktor, der kan forbedre deres shoppingoplevelse, mens 74 procent peger på gratis levering og 50 procent på lavere priser. En rundspørge foretaget af Mlive Media Groups onlineavis mlive indikerer ligeledes, at pris stadig marginalt trumfer convenience.

Skærpede krav til koordinationen
Ifølge The Boston Consulting Group er de toneangivende millennials i alderen 18 til 34 imidlertid mere tiltrukne af same-day-delivery end de øvrige målgrupper, og flere millennials er endda villige til at betale op mod 10 dollar for at få deres e-køb i hænderne samme dag, som det er bestilt. I fremtiden vil same-day-delivery derfor formodentlig vinde større udbredelse, ganske enkelt i takt med at forbrugerne i stigende omfang efterspørger det. I den anledning forudser Jeffrey Cole, der er chef for det amerikanske Center for the Digital Future, tre væsentlig udviklingstendenser, detaillisterne bør have for øje.

  • For det første bliver det nødvendig for butikker i convenience-segmentet at tilbyde levering samme dag – enten på deres eget website eller via tjenester som Google Shopping Express. Som eksempel giver Cole filmen ”You’ve Got Mail” fra 1996, hvor søde Meg Ryans lille bogbutik bliver kørt over af grusomme Tom Hanks’ Barnes & Noble-lignende megastore. Siden da er der imidlertid kommet et ekstra led i fødekæden i form af netgiganter som Amazon, der efterhånden er ved at overrumple Tom Hanks’ megastore. Det betyder, at den eneste grund til at gå i sin lokale butik efterhånden er de akutte behov. Hvis de vil overleve, må de fysiske butikker – store som små – derfor enten af sig selv eller i samarbejde med hinanden tilbyde et niveau af convenience, der matcher online-butikkernes.
  • For det andet peger Cole på, at hvis man ikke kan levere samme dag, må man som minimum tilbyde gratis levering. Flere amerikanske modekæder har allerede flirtet med fri levering, der dog ifølge Cole om kort tid vil blive et universelt minimumskrav. Når Amazon rykker ind på markedet for blandt andet modetøj, må brands nemlig følge trop for at beholde deres markedsandele.
  • Den tredje tendens, Cole ser, er, at de fysiske butikker i stigende omfang bliver tvunget til at tiltrække kunder ved at belønne dem for overhovedet at træde ind på butiksgulvet. Det kan fx ske gennem særlige tilbud og et styrket samspil mellem flere kanaler. Han vurderer derfor, at der i fremtiden vil komme flere tiltag a la Black Friday, hvor kunderne lokkes i kø foran de fysiske butikker med en bred vifte af uimodståelige tilbud.

Danskerne ønsker indtil videre transparens og fleksibilitet
I forhold til Coles forudsigelser er et gennemgående imperativ, at de små må stå sammen for at klare skærene. Detaillisters succes er mere end nogensinde afhængig af, om de er i stand til at skabe synergier – både i egne kanaler, mens også på tværs af brancher. I det hele taget må logistikken hos også de danske detaillister allerede nu sættes under lup. I første omgang må et kernefokus for de detailhandlende i Danmark være at skabe mere fleksible leveringsløsninger. Det er endnu ikke så væsentligt, at varen leveres samme dag. Hvad der indtil videre optager de danske forbrugere er, at leveringen er transparent og fleksibel. For selv om danskerne ikke forventer, at få varen samme dag, som den er bestilt, så viser en undersøgelse fra Megafon, at 76 procent af de danske forbrugere ønsker at have indflydelse på, hvornår varen leveres. Desuden er det vigtigt for danskerne, at de kan følge leveringen, og at de har mulighed for at ændre deres ordre undervejs – begge dele både online og i de fysiske butikker.

Rolex bytter med Mercedes-Benz, og B&O overhaler Lego

Den uafhængige organisation for brandbedømmelse Consumer Superbrands har netop offentliggjort sin årlige rangliste over de mest populære brands blandt britiske forbrugere.

B&O løber fra Lego
Undersøgelsen, der opererer med kriterierne omdømme, markedsandel, innovation, anerkendelse og CSR, byder i år på et højdespring for danske B&O fra an plads som nummer 40 sidste år til nummer 20 i år.
Det betyder, at B&O overhaler Lego, som ellers traditionelt har været briternes foretrukne, danske brand. Sidste år fik Lego nemlig en flot 16. plads, mens legetøjsbrandet fra Billund i år må nøjes med en placering som nummer 31. Øvrige danske brand på listen tæller Arlas Lurpak og Carlsberg men en placering som henholdsvis nummer 193 og 300 – begge højere end sidste år.

Tronskifte i toppen og digitalt dødevande
På toppen er sidste års 1. plads, tyske Mercedes-Benz, i år blevet fortrængt til andenpladsen af det schweiziske ur-brand Rolex, der i øvrigt indtog samme andenplads i 2011.
I den digitale verden er de tunge drenge Microsoft og Apple, der sidste år indtog henholdsvis 6. og 9.-pladsen, begge skøjtet et pænt stykke ned på årets liste, hvor det i år bliver til en 18.-plads til Apple, mens Microsoft må nøjes med en placering som nummer 45. Det sociale netværksside Facebook er derimod hoppet op på en 32.-plads fra en placering uden for top 100 sidste år.

Den komplette liste over briternes foretrukne 500-brands kan ses her:
http://d3iixjhp5u37hr.cloudfront.net/files/2012/02/CSB12-Official-Top-500-06R188.pdf

Kilder: Markedsføring, Retail Watch & Consumer Superbrands

Top ti over de brands, der giver mest værdi for pengene

Vi ser ofte lister over de brands, som er mest værdifulde, trendy  eller mest populære. I disse tider, hvor mange forbrugere verden over er optaget af at spare og lægge fornuftige budgetter, er det måske i virkeligheden mere interessant at se på, hvilke brands forbrugerne anser for at være dem, der giver mest værdi for pengene.

Konsulentvirksomheden Millward Brown har lavet en global rangliste ud fra et globalt forbrugerpanels svar på spørgsmålet: Hvilke brands mener forbrugerne giver mest værdi i forhold til prisen?

Undersøgelsen bedømmer 7.000 brands, og 150.000 forbrugere i 24 lande har vurderet dem.

Her er top ti-listen:

1: Amazon
2: Colgate
3: Nokia
4: Pampers
5: Visa
6: Coca-Cola
7: Microsoft
8: McDonalds
9: Nescafe
10: Lidl

(Kilde: Millward Brown / Value-D)

Fremtidens forbrugere værdsætter kvalitet, autenticitet og image

chanelbillede-til-gen-y1

Fremtidens forbrugere, Generation Y, er ikke blot interessante, fordi de agerer meget anderledes end generationen før dem, men i særdeleshed også fordi de udgør en stor købekraft og endda i 2017 vil overgå Baby Boomernes købekraft.

L2, en NYU Stern-tænketank dedikeret til prestigebrands har netop offentliggjort undersøgelsen Prestige Brand Ranking, som giver indblik i fremtidens velhavende forbrugeres værdier, forbrug og medievaner.
Undersøgelsen er et forsøg på at kigge i krystalkuglen efter fremtidens mere velhavende forbrugere, som den går tæt på, da man har adspurgt globale succesfulde og højtlønnede medlemmer af Generation Y (født mellem 1977-1994 og nu ca. 28,5 år gamle) med en indkomst på mere end $100.000 årligt, om deres forbrugspræferencer.

Alle elsker Apple
Gen Y elsker brands. Både piger og drenge siger, at de har tætte forhold til brands. Favoritbrandet hos begge køn er Apple, som anses for at være det mest prestigefulde brand, man kan eje lige nu.

Hvis man spørger drengene om deres top ti-liste over prestigebrands, så er syv ud af ti brands biler, hvoraf BMW ligger højest. Pigerne nævner derimod modebrands frem for biler, med Chanel på førstepladsen. Det feminine køn er dog enig i, at BMW er den mest prestigefyldte bil, og nævner Mercedes som den næstmest prestigefyldte bil, hvorimod drengene mener, at Mercedes hører til på en syvendeplads.
Spørger man drengene om deres yndlingsmodebrand, nævner de Hugo Boss, mens brandet er helt nede på en toogtyvendeplads hos kvinderne.

Undersøgelsen viser dog også, at det er bedre for brands at være genstand for had end overhovedet ikke at være kendt. Ikoniske og logodrevne brands som Burberry og Louis Vuitton vakte meget stærke følelser, både positive og negative, og figurerer således i top 20, men de er også blandt de mest hadede brands.

Prestige Brand Ranking. www.l2thinktank.com

Prestige Brand Ranking. www.l2thinktank.com

Urgammel branding gælder stadig
Hvis man søger tilbage i historiebøgerne, vil man se, at branding siden tidernes morgen handlede om to ting: kvalitet og oprindelse. Det samme gælder i dag ifølge de kvindelige Gen Y’er. Otte af ti brands på hendes top ti-liste over modebrands har deres oprindelse i Europa (Old Europe), inklusive legendariske modehuse som Chanel, Prada, Hermes og Gucci. Marc Jacobs er det eneste amerikanske brand på top fem, og det eneste førstegenerationsmodebrand på top ti.

Gen Y tænker i øvrigt ganske anderledes end den forrige generation, for de værdsætter nemlig værdier som kvalitet, autenticitet og image, mens arv (heritage) og eksklusivitet er i højsædet for den ældre generation.

Prestige Brand Ranking. www.l2thinktank.com

Prestige Brand Ranking. www.l2thinktank.com

 

Nettet vinder frem, men butikken er stadig favoritten
Spørger man kvindelige Gen Y-forbrugere, hvor de foretrækker at foretage deres køb af luksusprodukter, siger 86 %, at de foretrækker den fysiske butik. Flere end 50 % køber dog luksusprodukter på nettet, både i multibrandbutikker (53 %) og i brandbutikker (27 %).

Sociale medier er vigtigst, men et magasin er stadig godt
Hvis Baby Boomerne var TV-generationen, er Gen Y bloggergenerationen. De vælger at læse onlineblogs frem for aviser, og de er afhængige af Facebook! 81 % siger, at de dagligt bruger Facebook. Overraskende nok siger de unge succesfulde mennesker dog, at det printede magasin stadig er deres nummer et informationskilde. Grunden er dog nok, at magasinerne ikke endnu har fundet den optimale metode til at overføre det traditionelle printmedie til digitale medier som iPad, e-reader eller iPhone.

Retail Blog går på juleferie og er tilbage i uge 1, 2011. Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle!

Trendspottingsite åbner pop up-butik for Gap

gap-cool-hunting-pop-up-butik

Trendspottingsitet Cool Hunting, som skriver om alt fra design til teknologi og kultur, viser nu sin kunnen gennem en fysisk butiksoplevelse, der er skabt i samarbejde med Gap, som er en af de allerstørste aktører i verden inden for beklædning.

Butikken er en pop up-butik, som sælger de absolut mest hippe lokalt designede julegaver til new yorkerne, og sikkert også alle mulige andre nysgerrige, i perioden 19. november 2010 til 2. januar 2011. Pop up-butikken ligger på 680 Fifth Avenue i New York i Gaps projektlokaler ved siden af Gap-flagskibet.

Permanent pop up-butik
Projektlokalerne er en form for permanent pop up-butik, og Gap bruger den som ramme om samarbejder med skiftende designere og brands baseret på sæsonaktuelle og kulturelle begivenheder. Andre samarbejder har fx udmøntet sig i ”Crunch Fitness Lab”, der visualiserede sundhedstrenden og opfordrede folk til en sundere livsstil, og projektlokalerne har også udstillet balkjoler kreeret af unge upcoming designere.

Det nyeste indhold i Gaps pop up-rum er altså resultatet af et samarbejde med Cool Hunting. Alle produkterne er nøje udvalgt af Cool Huntings redaktører. Den redaktionelle tankegang manifesteres fysisk i en kurateret shoppingoplevelse, hvor alt er sammensat efter Cool Hunters principper om, hvad der er hot: innovativt design, godt (kunst-)håndværk og produkter produceret med omtanke for sociale og miljømæssige sammenhænge.

ch-for-gap-2-thumb-675x450-24883

Butikken sælger alt fra limited edition-chokoladebarer til skateboards og ure. Interiøret er designet af en lokal New York-designer, og musikken fra butikkens højttalere er lavet af lokale musikere. Butikken er indrettet i overensstemmelse med dens fokus på håndværk, så den er vinterhyggelig og blander det moderne og det rustikke. Der er træpaneler, antikke persiske tæpper, lysekroner og træ – og unikke kunstinstallationer.

Fokus på det lokale og på håndværk
Pop up-butikken fungerer som et levende billede på, hvad der er oppe lige nu, fuldstændig på tværs af produktkategorier og kun med fællesnævnerne ”gaver” og ”lokale New York-designere”. Der er fokus på produkter, som kun fås i en limited edition, hvilket bidrager yderligere til at skabe hype om pop up-butikken.

– Cool Hunting handler om at ære designere og kunstnere, som omfavner rigtigt håndværk, siger Josh Rubin, grundlægger og chefredaktør for Cool Hunting i en pressemeddelelse.

– Det er fantastisk at indgå partnerskab med Gap om at tilbyde en platform for så mange talentfulde New York-kunsthåndværkere og visionære personligheders arbejde. Butikken tilbyder vores dedikerede fans og shoppere et fysisk sted at opleve den ekstraordinære kreativitet, som inspirerer vores site. Jeg har selv lyst til at beholde et eksemplar af hvert produkt, siger Rubin.

Pop up-butikken kommer også til at danne ramme om forskellige begivenheder, som sætter spot på særlige designere og produkter frem til lukningen af butikken 2. januar. Begivenhederne annonceres på Gaps fanside på Facebook og på Twitter, og her kan friends og followers få besked om specialtilbud, invitationer osv.

ch-for-gap-4-thumb-676x450-24885

Der er flere tidstypiske  og fremtidige trends ude at gå i samarbejdet mellem Gap og Cool Hunter: 

- Det strategiske samarbejde mellem to aktører og resultatet: en shoppingoplevelse, hvor to samarbejdende brands tilfører hinanden værdi. Man kunne forestille sig en detaillist, som udvider sit kernetilbud og sin butiksoplevelse ved at tilføre dem andre relevante brands’ produkter eller serviceydelser. Det giver kunden convenience i form af one stop-shopping og et kurateret univers, hvor produkter og servicer er nøje samstemt og udvalgt – ligesom en kurator ville gøre det på en kunstudstilling.

- Det fleksible butiksrum, som konstant skifter indhold og derfor hele tiden byder forbrugeren på nye oplevelser. Herunder også det tidsbegrænsede aspekt ved pop up-butikken, som ansporer de nysgerrige forbrugere til at gå derhen, før det er for sent.

- Fokus på det lokale – her i form af lokale designere og små virksomheder.

- Fokus på håndværk. En stærk trend særligt inden for luksusområdet, hvor fortællingen nu er, at vi godt må købe noget lækkert, hvis det er håndlavet eller på anden måde udtryk for godt håndværk, fordi det betaler sig i længden og på sigt betyder, at vi køber færre mængder, og fordi godt håndværk er evigt aktuelt og holder værdien.

ch-for-gap-15-thumb-676x450-248961

Læs mere om pop up-butikken her.

Facebook Places og Facebook Deals giver Gap succes

Facebook lancerede servicen Deals 3. november i USA. Facebook Deals er en service til virksomheder med en Facebookside, som gør det meget nemt at overbringe Facebookbrugere et godt tilbud. Facebook Deals knyttes så til bestemte fysiske steder, som fx butikker, via det nye(re) Facebook Places. Facebook Places giver Facebookbrugerne mulighed for at checke ind forskellige steder via gps’en i mobiltelefonen, så vennerne kan se, hvor de er.

Verdens næststørste tøjkæde Gap er et eksempel på, hvordan Facebook Deals og Facebook Places spiller sammen i praksis, og også et eksempel på, hvor stor omtale og kundetrafik, der kan skabes ved at udnytte det sociale medie.

Deals blev som sagt lanceret 3. november i år, og allerede 5. november havde Gap meldt sig på banen for at bruge servicen. Fredag den 5. november gav Gap et par gratis jeans til de første 10.000 personer, der brugte Facebook Places til at checke ind i en Gap-butik. For at få de gratis jeans skulle man gå ind i Gap-butikken og vise indcheckningen på sin mobiltelefon til personalet. Alle andre, der checkede ind den dag, kunne få en rabat på 40 procent på et hvilket som helst stykke tøj i Gap.

Det blev en kæmpe succes. Fx oplevede Gap-butikker i New York lange køer fra kl. 08 om morgenen, hvor butikkerne åbner. De gratis jeans blev revet væk, og folk væltede ind med deres mobiltelefoner.

Succesen er særligt slående set i lyset af, hvor lidt Gap markedsførte eventen. Der var ingen store reklamer i butikkerne, og tiltaget har heller ikke været kommunikeret på Gaps hjemmeside. Tilsyneladende er det kun blevet kommunikeret på Gaps Facebookside og i en meddelelse fra Facebook-grundlægger Mark Zuckerberg – herefter har nyheden spredt sig som en løbeild over det sociale netværk.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, om kunder, der kom for sent til at få gratis jeans, stadig har tænkt sig at shoppe hos Gap og udnytte rabatten på 40 procent. Facebook Places og Facebook Deals ser ud til at være stærke redskaber til at få fat i kunderne, men kun tiden kan vise, om der kan trommes tilsvarende mange folk sammen, hvis tilbuddet er af mere ordinær art og altså ikke ligefrem forærer produkter væk.

– For Gap-brandet handler det om at forbinde sig med kunderne, uanset hvor de er, sagde talskvinde Olivia Dovne fra Gap ved lanceringen af Facebook Deals.
– Vi ved, at de bruger Facebook uophørligt. Vi ved, at de er meget knyttede til deres smartphone. Så for os er Facebook Places en anden måde at komme i forbindelse med dem på der, hvor de allerede er.

10.000 par gratis jeans er noget af en udskrivning, men Gap mener, det kan betale sig.
– Det kan bringe nogen tilbage gennem vores døre, som vi ikke har set i et stykke tid, og måske kan det give helt nye kunder, siger Dovne.

Gap er nok ikke det sidste store brand, der har tænkt sig at udnytte sociale mediers nye muligheder for at knytte den fysiske verdens steder sammen med de virtuelle netværk af mennesker. Prøv bare at se Facebooks liste, som er i bunden af siden, hvor Deals introduceres.

Kuponer i USA: 60 procent tjekker kuponer inden indkøb

Kuponbog fra Target. Foto: stephadamo

Kuponbog fra Target. Foto: stephadamo

Der har været en del medieomtale af kuponer i dansk detailhandel. Nogle forudser et rædselsscenarie med kuponer alle vegne og forskelsbehandling mellem de kunder, der har haft tid og overskud til at fatte saksen og klippe løs, og de kunder, der ikke har. Andre hilser ideen om kuponer velkommen og ser dem som et brugbart redskab til markedsføring og øget salg.

Men hvordan fungerer kuponer egentlig i kuponernes moderland USA? Hvordan bliver de brugt, og hvor stor betydning har de? Det svarer en ny undersøgelse fra M/A/R/C® Research på.

Undersøgelsen viser, at kuponer har en ret stor betydning. I lyset af den overståede recession har kuponer fået et skud ny energi i USA. Forbrugerne begynder at bruge flere penge, men der er intet, der tyder på, at de ikke bliver ved med at holde fast i kuponerne. Hele 60 procent af de amerikanske forbrugere leder efter kuponer, inden de går ind i en butik, hvilket tyder på, at kuponer er en vigtig faktor i planlægningsfasen før køb.

Flest finder kuponerne i aviser (62 procent) og via direct mail (58 procent), mens 33 procent finder kuponerne i butikken. Kvinderne er generelt meget mere flittige end mændene til at opsøge kuponer i alle de kanaler, der er til rådighed – fx i magasiner, på kupon-, brand- eller detaillisthjemmesider, på produktpakkerne eller i førnævnte top tre: aviser, direct mail og butikker.

De amerikanske forbrugere opfatter primært kuponerne som et redskab til at spare mere og bruge færre penge (75 procent), mens 25 procent modsat mest opfatter dem som en mulighed for at købe mere. I forhold til brands bruger 70 procent kuponerne til at købe kendte brands, mens 30 procent benytter lejligheden til at prøve nye. Faktisk er rabat fra kuponer ranglistet som den største motivationsfaktor bag forbrugerskift fra et kendt brand til et nyt.

Amerikanerne bruger fortrinsvist kuponerne i de fysiske butikker (61 procent) frem for i e-butikker (39 procent), og de er overvejende glade og tilfredse med kuponerne. 74 procent siger, at de bruger kuponer, fordi de er bekvemme og brugbare, mens 26 procent synes, det kræver for store anstrengelser at finde og bruge kuponerne. Forbrugerne er splittede i lige store grupper i forhold til, hvorvidt kuponer findes aktivt eller tilfældigt. Den samme splittelse er der i forhold til, om man først bestemmer sig for et brand og dernæst finder kuponen, eller om man først finder kuponen og dernæst afgør, hvilket brand man vil købe. Hele 86 procent af forbrugerne siger, at kuponer har en vis indflydelse på, hvilke brands de køber.

Besværlige kuponer er ikke i høj kurs, rabatterne skal være enkle at forstå og nemme at bruge. Forbrugerne foretrækker kupontyperne ”rabat med det samme på én bestemt vare” og ”få to for éns pris”. Hvis kuponen er let at indløse, er der tre gange større sandsynlighed for, at forbrugerne gør brug af den.

Ikke overraskende har kuponerne allerstørst betydning i dagligvaresektoren, og særligt i de mindre dagligvarebutikker. 74 procent siger, at kuponer er vigtige for deres indkøb i dagligvarebutikker, mens 54 procent mener, at kuponerne tillige er vigtige at bruge i store discountkoncepter som Walmart og Target.
Flere kvinder end mænd finder kuponer vigtige – 49 procent af kvinderne siger, at kuponer er ekstremt eller meget vigtige, mens 39 procent af mændene siger det samme.

De brands, der er bedst til at give forbrugerne gode kuponer, er ifølge amerikanerne Proctor & Gamble på førstepladsen, Kraft på anden pladsen og Kellogg’s på tredjepladsen.

Antibranding: Brands køber reklamepladser for at spare kunderne for at se på reklamer

hyundai

For den nette sum af 2,2 millioner dollar har den sydkoreanske udbyder af kreditkort Hyundai Card købt pladsen på samtlige billboards i tre år i en nyåbnet metrostation i Seoul.

Men i stedet for at plastre reklamepladsen til med en masse budskaber og billeder, har Hyundai valgt den modsatte strategi. Man har hængt reklamer op, der stort set er monokromt hvide. På hver reklame er der et lille billede, der relaterer sig til Hyundais virksomhed – f.eks. et diskret billede af en bil eller et kreditkort.

Ved indgange og udgange til stationen hænger der hvide tavler, hvor der i højre hjørne er et billede af et pink viskelæder. På tavlerne står der lidt tekst, der forklarer Hyundais hensigt med projektet: The world is flooded with too many ads. For a short while, we want to leave it empty for you.

Philips og McDonalds har også benyttet sig af antibranding
At markedsføre sig via antibranding, som Hyundai her gør det, er ikke nogen ny ide. Philips kørte for nogle år siden en global kampagne, der var spandt omkring temaet simpelhed. I den forbindelse købte selskabet al reklametid i en enkelt episode af det populære amerikanske nyhedsprogram 60 Minutes. Det meste af reklametiden forærede Philips til 60 Minutes, så de kunne lave længere og mere dybdegående indslag. Undervejs var der dog få, men korte reklamer for Philips.

Samme strategi har McDonalds benyttet på den populære amerikanske web-tv kanal Hulu. Her købte man en reklameblok på otte timer i prime time, og sørgede for, at der ikke blev vist reklamer. Initiativet var en del af en markedsføringskampagne for McDonalds McCafe.

Hyundais, Philips og McDonalds kampagner er eksempler på empatiske brands, der har sat sig i kunderne sted og giver dem tiltrængt ro i en budskabsmættet verden. Ironisk nok er de – hvor meget de end gør oprør mod det – stadig reklamer. Men i en tid, hvor brands råber i munden på hinanden og råber højere og højere for at blive hørt, kan et tidssvarende reklamekodeks være: silence is the new loud.

konf-banner3