Tag-arkiv: branding

5 DIGITALE TRENDS

Gamification
Dealhunting
Off/Online
Sociale nichenetværk
Behavioral Targetting

–> de fem største digitale trends lige nu, ifølge Marie-Louise Jonsson, strategisk direktør i reklamebureauet Envision. Til seminaret ”Tænk før du digi-taler” i Aarhus præsenterede hun de fem fænomener. Få her en kort introduktion til de digitale trends, hvordan aktører verden over anvender dem som branding- og salgsstrategi og bliv inspireret til nye tiltag i din egen forretning.

Gamefication
Gamification dækker over en branding- og salgsstrategi, hvor man for at engagere forbrugerne tilsætter spilelementer til et ellers ikke spilrelateret fænomen. Det kan fx være integrationen af et belønningssystem på ens hjemmeside, hvor brugerne kan opnå et eller andet ved en ønsket adfærd. Det handler i bund og grund om at facilitere rammerne for en legende tilgang til ens produkt, butik eller budskab. Gamification kan skabe deltagelse, engagement og loyalitet ved at spille på vores alles behov for belønning, status, præstation, selvudfoldelse og altruisme.

Applikationen Plink på det sociale medie Facebook er et eksempel på en case, der forsøger at drive salg med et virtuelt loyalitets- og belønningssystem. Med Plink kan brugerne optjene såkaldte Facebook Credits online ved at shoppe offline. Bruger man fx ti dollars hos 7Eleven, så optjener man tilsvarende ti Facebook Credits, da købet registreres gennem ens kreditkortoplysninger. Facebook Credits er en virtuel valuta, der fx kan bruges på onlinespil og virtuelle gaver.

En anden case inden for gamefication er Marks & Spencers onlinespil Love Food, Hate Waste, som er en del af kædens tiltag Plan A – et omfattende etisk initiativ med målet om at være verdens mest bæredygtige detaillist. Spillet udgør et værktøj til at se, hvordan man som familie kan reducere sit madspild, og er således en måde at engagere forbrugerne omkring emnet og give dem viden inden for kategorien på en mere involverende og sjov måde.
Dealhunting
Dealhunting trækker på forbrugeres basale trang til tilbudsjagt. De fleste af os finder stor glæde ved at søge efter, finde og opnå de bedste tilbud og den bedste pris såvel som eksklusive shoppingmuligheder og -oplevelser. Netop det er strategien bag dealhunting. Ifølge Marie Louise Johnsson er det dog vigtigt at huske, at dealhunting alene er et markedsføringsredskab, der kan skabe awareness, og dermed ikke et decideret salgsredskab.

De sociale shopping-tjenester Sweetdeal og Downtown, som leverer daglige tilbud til forbrugernes indbakker, er et eksempel på Dealhunting. En anden interessant case er skobrandet Airwalks virtuelle og dermed usynlige pop-up butik, der på nogle af USAs mest kendte steder for skating og surfing solgte en limiteret og relanceret Airwalk sneaker-sko. Butikkerne eksisterede kun én dag, og kunderne fik adgang til dem ved at downloade en app til deres smartphone. Vha. geolocation og augmented reality førte app’en en hen til den usynlige butik og gav mulighed for at se skoene virtuelt og købe dem online. Den usynlige pop up-butik gav et eksklusivt publikum en særlig shoppingoplevelse og resulterede i den travleste weekend i Airwalks webshop nogensinde.

Off/Online
Off/online handler om, hvordan onlineløsninger integreres i offlineoplevelser og dermed skaber nye, udvidede, integrerede oplevelser. 63 procent har i dag en smartphone, hvilket betyder at rigtig mange potentielt hele tiden er både off- og online. Forbrugerne kan efterhånden scanne QR-koder alle vegne og flere og flere fysiske butikker integrerer digitale skærme og gadgets. Men pas på – relevans er stadig nøgleordet. Det giver ikke mening med en QR-kode et sted, hvor der ikke er netforbindelse eller en iPad i din butik, bare fordi det ser smart ud. London–fusionsrestauranten Inamos e-Table er godt eksempel på, hvordan tilførslen af digitalitet kan skabe merværdi til den fysiske restaurantoplevelse. Restaurantens borde er også digitale skærme med virtuelle menukort og bestillingssystem, muligheden for selv at vælge designet på borddækningen og forskellige spilfunktioner til børn. En digital feature, der tildeler gæsterne empowerment og customazation.

Udbredelsen af både bærbare computere, smartphones og tablets har gjort Couch Commerce til et relevant e-handelsfænomen for detaillister. Onlineshopping sker i dag ganske komfortabelt fra forbrugernes sofaer og det ofte samtidig med de ser tv. De mobile skærme bliver således “a second screen” til den primære fladskærm. I forlængelse af den tendens har eBay fx udviklet tablet-app’en WatchwitheBay, der giver dig mulighed for at købe ting fra dit ynglings tv-program, mens du ser det. Det kan fx være trøjen på fodboldspiller fra den fodboldkamp, du ser eller merchandise fra den serie, du følger med i.

Sociale Nichenetværk
Sociale nichenetværk er onlinefællesskabssider, der samler brugerne omkring en fælles interesse for et eller andet specifikt – fx DIY (gør-det-selv), kæledyr eller noget tredje. Som brand kan man enten skabe værdi for kunderne ved 1) at give dem et branded socialt nicehnetværk, som både er relevant for én selv og ikke mindst brugerne eller 2) man kan lave et samarbejde med et socialt nicehnetværk og derved opnå interessedefinerede ambassadører. For førstnævntes tilfælde er et godt eksempel Nike+, som har givet brugerne (kunderne) et fælles onlineløbeunivers. Udover at tjenesten er koblet op på digitale produkter fra Nike, så har Nike som markedsleder alene stor glæde af, at give folk mere lyst til og værdi ved at løbe.

Et eksempel på sidstnævnte er smoothiebrandet Innocents engagement i det sociale strikke- og hæklenetværk Ravelry. Siden 2003 har de hvert år samarbejdet om velgørenhedsprojektet The Big Knit – making winther warmer for older people. Det går ud på, at strikkelystne briter strikker små huer, som sættes på toppen af Innocents flasker og sælges i denne limited udgave over hele UK. Hvor hver solgt flaske, donerer Innocent 25 pund til Age UK. Hele foretaget promoveres af Ravelry, hvor man deler mønstre til og erfaringer med de små huer.

Behavioral Targeting
Forbrugernes store tilstedeværelse på nettet har givet muligheder for at målrette tilbud og reklamer i en større grad end tidligere. Når data om forbrugernes onlineshoppingadfærd anvendes til en segmenteret og interessebestemt adressering af dem, kaldes det Behavioral Targeting. Premium supermarkedskæden Waitrose begyndte fx tidligere i år at benytte personlig online retargeting med henblik på at skabe nye og bedre kunderelationer. Konkret anvendes data fra de besøgende på Waitrose.com til at præsentere selv samme besøgende for relevante produkter og tilbud på andre udvalgte websites.

En anden eksemplificering er elektronikkæden Best Buys Hint Helper fra 2009 – et onlineværktøj til at give familie og venner et hint om, hvad man ønsker sig. Først valgte man, hvilke produkter fra Best Buy man ønskede sig samt indtastede oplysninger på de venner og familiemedlemmer, der skulle tippes om ønskerne. Efter vedkommende så havde bekræftet et link i en mail, blev de jævnligt udsat for bannerreklamer på nettet, såsom ”Martin ønsker sig Sony Playstation 3”.

Pinterest er verdens største interaktive livsstilskatalog

Skriv et svar

Den seneste nye dille inden for sociale medier hedder Pinterest. På rekordtid har siden fået flere end ti mio. unikke besøgende om måneden, og detailbranchen er så småt begyndt at få øjnene op for sidens muligheder i forhold til både branding og e-handel.

Pinterest er en såkaldt social netværksside med fokus på billeder og interesser. Man skal inviteres til siden, før man kan oprette sig som bruger. Derefter kan man slå billeder, man finder på nettet, op på en af sine virtuelle opslagstavler, der er oprettet efter interesser.

Pinterest minder om Twitter, fordi man vælger, hvilken bruger eller hvilke opslagstavler man vil følge. Men hvor Twitter næsten udelukkende handler om tekst, er billeder det bærende element på Pinterest. Ligesom på Twitter kan man også selv ’genbruge’ andres opslag på Pinterest med et såkaldt ”Repin”.

Men hvordan kan brands og virksomheder udnytte Pinterest til deres fordel? Som man kan læse på Kforum, kan Pinterest fungere som indgang til detailvirksomheders salgskanal med yderligere info om produktet og direkte køb:

Når et vare-relateret pin er skabt, er det muligt at tilføje et såkaldt pricetag samt et direkte link til virksomhedens online-butik. Brugerne kan nu enten gå direkte til virksomhedens web shop. Eller de kan lægge varen på en ønskeliste, som andre kan se.

Herunder kan du læse Mashables fem gode bud på, hvordan man kommer ind i kampen om de mange kvindelige brugere, som siden allerede har tiltrukket, og det stigende antal mænd, der finder vej til siden.

Fem måder at bruge Pinterest på:

1. Konkurrencer

Konkurrencer på Pinterest kan fx handle om at lave den bedste opslagstavle eller få sit opslag genopslået – et såkaldt ”Repin” – flest gange af andre brugere. Deltagerne kan også poste billeder af tøjsammensætning med dele fra det pågældende brands kollektion eller billeder af skulpturer, der er bygget med produkter fra en bestemt butik.

2. Feedback på nye produkter

Med Pinterests kommentarfunktion kan siden bruges til at få brugernes umiddelbare vurdering af et nyt produkt, hvad enten det er en kjole, bordtilbehør eller en smartphone. Tænk på det som en virtuel fokusgruppe.

3. Showcase for personlighed

For virksomheder, der ikke nødvendigvis har et eller flere produkter at vise frem, kan Pinterest fungere som en slags showcase for personlighed. Ved at vise brugerne, hvad man interesserer sig for, hvad man synes er god stil, eller hvor man finder inspiration, kan man vise brugerne sin bagvedliggende tankegang.

4. Fremvisning af forskellige afdelinger

Større virksomheder kan bruge Pinterest til at organisere fokusområder og videregive dem til offentligheden. Eksempelvis kunne en PR-afdeling samle medieomtale på én opslagstavle, mens designafdelingen kunne fremvise firmaets visuelle linje, logoer osv. på en anden.

5. Kunden som ambassadør

Kunder relaterer lettere til andre kunder. Det kunne en tøjkæde eksempelvis udnytte ved at slå et billede af en kunde op på opslagstavlen med teksten: ”Signe A. har her sat en blomstret kjole sammen med sorte strømpebånd og brune læderstøvler for at skabe det perfekte efterårslook.” Signe føler sig speciel, og kommende kunder føler sig involveret og taget seriøst.

Pinterest er i en rivende udvikling, og nye brugere strømmer til hver eneste dag. Det har en række amerikanske detaillister også opdaget, hvorfor de allerede er hoppet med på vognen. Se eksempelvis, hvordan Gap, Nordstrom og Lowe’s bruger Pinterest.

En McTwitter med sure løg

1 svar

I sidste uge erhvervede McDonalds sig et væld af medieomtale i kølvandet på en ellers tilsyneladende harmløst hyggelig Twitter-kampagne, der eksploderede i hovedet på brugeremperiet ved at tage et utal af drejninger, som nok ikke helt var, hvad amerikanerne anglede efter.

Kort fortalt opfordrede fastfood-kæden sine followers til at tage del i en rosekampagne ved at dele deres gode erfaringer med McDonalds på Twitter under hashtaget #McDStories. Et hashtag er kort fortalt en emne-betegnelse, der gør det lettere at manøvrere og interagere på Twitter, da man ved at bruge hashtaget, som signaleres ved brug af ”havelågen”, #, kan knytte an til tidligere tweets. I et forsøg på at udstikke retning for kundernes kvidren ved havelågen, startede McDonalds selv med følgende to tweets:”When u make something w/pride, people can taste it” og ”Meet some of the hard-working people dedicated to providing McDs with quality food every day.”
De “hard-working people” nåede ikke få sagt det store, inden de ”people”, der efter sigende skulle kunne smage stoltheden, i stedet lod McDonalds smage deres egen stolthed i et regulært bombardement af anklager og foragt for både kæden og dens produkter:
”I just read that McDonald’s chicken nuggets have a foaming agent in them, similar to products used for building materials.”
“I used to like McDonalds. I stopped eating McDonalds years ago because every time I ate it I felt like I was dying inside.”

Forsøgte at trække stikket ud
Kort efter de første bomber var faldet, forsvandt ophavsmændene selv fra havelågen. McDonalds stoppede straks med at betale Twitter for at gøre reklame for #McDStories, men havelågen stod naturligvis stadig på vid gab, så bombardementet ufortrødent kunne fortsætte.
“Within an hour, we saw that it wasn’t going as planned. It was negative enough that we set about a change of course,” kommenterede McDonald’s chef for sociale medier, Rick Wion til paidcontent.org.
Man kan dog i sagens natur ikke slette et hashtag, da det blot er en emnebetegnelse, så alle, der har noget på hjerte, kan frit benytte sig af det lige så tosset og længe, de vil.
Blandt andet blev det mellem al #McDStories-mudderkastningen også til følgende, evaluerende tilkendegivelse:
“Thank you #McDstories you gave me a very valuable lesson for my marketing job today and it was free.”
Men hvad er det så for en lektion om marketing, man kan lære af McDonalds vingeskudte, virtuelle guldmåge?
I anledning af McDonalds-fadæsen konkluderede Politiken ganske kløgtigt: ”Man skal ikke bede om folks holdninger på nettet, hvis man ikke kan klare at høre den ucensurerede sandhed.”

Autentiske brands er ikke fejlfri
For netop den ucensurerede sandhed er et af de bærende elementer i de to trends for 2012, nemlig ”fejlfuldkommenhed” og ”moden materialisme”, som også omtales i trendbriefet i februarudgaven af Retail +.
Kort fortalt tager fejlfuldkommenhed afsæt i, at vi som forbrugere er mere end almindeligt mætte af selvhøjtidelige brands, der postulerer en overflod af generøsitet og engagement, som de på ingen måde praktiserer. Slet ikke de store kæder, som mange måske klandrer for den finanskrise, vi alle stadig er solidt plantede i, skal fortælle os, at de laver deres nuggets og friturefritter med stolthed og omtanke. Og de skal slet ikke forvente, at vi melder os ind i det lovprisende kor, som tilsyneladende var, hvad McDonalds havde forestillet sig. Som modne materialister ved vi forbrugere bedre, og med den massive strøm af information, alle har fri adgang til, så går det simpelthen ikke at binde os en rosenrød beretning på ærmet, lige som McDonalds selvfølgelig heller ikke skal forsøge at bestemme, hvad vi tweeter om dem.
McDonalds har ikke alene misforstået Twitter som medieplatform, de har også overset en væsentlig rettesnor i forhold til forbrugerne anno 2012.
Vil man tilrane sig autenticitet som brand, så er fejlfuldkommenhed i 2012 et solidt pejlemærke, lige som Twitter-kampagner ikke behøver at ende i kvidrende vanvid, hvis man blot er ydmyg overfor sine kunder og lader dem selv tage stilling til, hvad de vil dele.

Domino’s åbne debat
Ydmyghed kan eksempelvis demonstreres gennem åbenhed – også overfor kritik, som den amerikanske pizzakæde Domino’s gjorde, da kæden sidste år gav sine kunder frit slag på et digitalt billboard på Times Square i New York. På billboardet transmitterede Domino’s kundefeedback, såvel ros som kritik, i fuld offentlighed uden hverken censur eller selvhøjtidelighed. Hvor Domino’s åbnede for debatten, forsøgte McDonalds at indsnævre den, og dét fungerer tydeligvis usædvanligt dårligt, især i digital praksis.

Send et rigtigt julekort på internettet

Skriv et svar

Julen er hjerternes tid, og næstekærligheden blusser for alvor op hos de fleste ved juletid. Mens en udvalgt skare formentlig stadig skriver julekort til venner og familie, hører den gammeldags papirudgave af julekortet med håndskrift og frimærke sikkert mange fortiden til.

Det forsøger det svenske postvæsen, Posten, nu at lave om på. De har nemlig skruet tiden tilbage til 1910, hvor Sveriges første julekort med motiv blev sendt. Fra en ny hjemmeside kan man nu sende trykte julekort til sine nærmeste.

På www.julkortifarten.se kan man køre en tur med videokamera i en gammel lade, der er indrettet ligesom scenerne på de oprindelige julekort, som blev designet af “nissemor” Jenny Nyström. Når man ser noget, man synes om, tager man et billede, indtaster tekst til for- og bagside af julekortet og sender det til en heldig modtager.

Oplevelsen er gratis, mens tjenesten for tryk og forsendelse koster 15 svenske kroner.

Idéen med gammeldags julekort kreeret på internettet skriver sig ind i den udbredte trend, der på engelsk kaldes customization – dvs. muligheden for at personliggøre snart sagt alt mellem himmel og jord. Masseproducerede, identiske produkter strider mod opfattelsen af, at den unikke og ‘hjemmelavede’ vare vægtes højere hos såvel afsender som modtager.

Kombineret med julestemning og gavehumør rammer Posten derfor en nerve hos folk. Indtil videre har knap 6.000 brugere ‘liket’ tiltaget på Facebook.

Premium refill-butik gør op med éngangsemballage

Skriv et svar

Køb og smid væk-kulturen harmonerer dårligt med krisetider og spareiver – for slet ikke at tale om miljøvenligt forbrug og bæredygtighed. Den canadiske butik The Soap Dispensary gør op med idéen om, at indpakning kun kan bruges én gang, og har specialiseret sig i premium sæber og rengøringsprodukter i genanvendeligt emballage.

En af tidens store trends er netop et opgør med brug af unødvendigt materiale, der forurener miljøet. Velstillede forbrugere er ofte bevidste forbrugere, der ikke kun vil have produkter af luksuskvalitet, men også produkter, der går i tråd med en øget bevidsthed omkring varernes påvirkning af omgivelserne. Det er den type forbruger, The Soap Dispensary appellerer til.

Butikken, der åbnede i oktober, definerer sig selv som “en refill-butik, der specialiserer sig i premium husholdningssæber, rengøringsmidler og produkter til personlig pleje”. Sortimentet består af en lang række nedbrydelige og nænsomme sæber til børn, kæledyr og overfølsomme eller allergiske personer. De fleste af produkterne sælges desuden i storindkøbspakker og i genanvendelige flasker, der også kan købes i løs vægt i plastic eller glas.

Derudover kan kunderne deltage i en række workshops i butikken, der fx handler om at lave chokolade, støbe lys eller lave kasser ud af appelsinskræller. Arrangementerne er en måde at involvere kunderne på et endnu dybere plan ved fx at empower dem med idéer og viden til selv at gøre en forskel for miljøet eller ved at give dem mulighed for at socialisere omkring hyggelige aktiviteter med andre forbrugere med samme mindset.

For at sætte det hele lidt i perspektiv er det værd at tilføje, at USA ifølge den amerikanske miljøstyrelse EPA sidste år alene genererede 31 mio. tons plasticaffald, hvoraf kun otte procent blev genanvendt, så potentialet for yderligere genbrug er enormt.

Syv myter om luksussalg online

Skriv et svar

Retail Institute Scandinavia var med til et eksklusivt seminar i Paris på Ritz, hvor 35 retailspecialister fra luksusindustrien var samlet for at høre om det sidste nye inden for luksusretail online og offline.
Specialisterne var fra Chanel, Hermes, Boucheron, Fabergé, Gucci, og Louis Vuitton, samt prominente bloggere og teknologifirmaer. Onlinebrandingspecialisten Uche Okonkwo stod for arrangementet og åbnede dagen med at aflive syv myter om luksus i internettidsalderen. Dem deler vi med jer her:

Uche Okonkwo, Luxury Online specialist

Myte 1: Luksusbrands har kontrol over deres tilstedeværelse på nettet
Realitet: Nej, det har de ikke. Luksusbrands kan ikke kontrollere andet end deres egen hjemmeside. Her kan de selv bestemme, hvordan brandet skal præsenteres både visuelt og i beskrivelser. Fans og kunder kan dog kopiere dette og lægge det ud på sociale netværk. Svaret er, at brands ikke må flygte fra denne virkelighed eller forsøge at stoppe snakken om deres brand (god eller dårlig). De skal i stedet tilbyde fans deres bedste billeder, beskrivelser og historier, sådan at netop den bedste kvalitet kommer ud på internettets sociale netværk.

Myte 2: Bemestring af digital luksus kommer an på alder og generation
Realitet: Nej, det kommer an på, hvor teknologikyndig man er. De modne i vores samfund er nogle gange meget mere interaktive online end de unge. Tag for eksempel Karl Lagerfeld, som er ca. 75 år gammel (ingen ved helt, hvor gammel han er!). Han er en af de mest teknologikyndige personer i modebranchen og prædiker til alle, at man bliver nødt til at omfavne digitale teknologier for at følge med kunderne. Phoebe Philo, Creative Director hos Celine og i trediverne, er derimod slet ikke teknologikyndig. Hun har for nylig udtalt, at hun hellere vil gå ned ad gaden nøgen end at være på Facebook. Det at bemestre digital luksus har altså intet at gøre med alder eller generation.

Myte 3: Digitale og sociale medier er nye og skræmmende, og kun genier og nørder kan finde ud af at håndtere dem
Realitet: Det handler ikke om at være en nørd. Det handler derimod om at kunne se ud over teknologien. Teknologien er kun et værktøj, det er ikke resultatet i sig selv. Brands skal starte ud med at definere en klar strategi for, hvad de gerne vil kommunikere til deres kunder, hvilken brandoplevelse kunderne skal have, og hvad de gerne vil opnå med initiativet. Teknologi er blot redskabet til at udføre det initiativ – og i visse tilfælde kan teknologi være med til at skabe ekstraordinære oplevelser for forbrugerne, som fx Ralph Lauren’s 4D Experience.

Myte 4: En luksusoplevelse kan ikke skabes online. Den hører til i den fysiske butik – i retailtemplet
Realitet: Fantastiske oplevelser og minder skabes ikke alene gennem vores øjne. De skabes gennem alle vores sanser plus den sjette sans, den virtuelle oplevelsessans. Nøglen er at bringe følelserne frem og skabe uforglemmelige oplevelser. Det vil tænde kundernes købegen.
Se for eksempel Berluti.com for en digital brandoplevelse, Van Cleef for en audiooplevelse og Faberge.com for touch (det at føle, mærke og opleve produktet på skærmen, som var det virkeligt foran dig)

Demonstration af Boucheron’s Augmented Reality

Myte 5: Menneskelig service og forbindelse kan ikke overføres til nettet
Realitet: Onlineteknologi kan skabe stærke menneskelige bånd og service. Et brand som Fabergé tilbyder salgsassistenter på 11 sprog 24/7, og derved sammensmelter det fysiske med det virtuelle. Når du kommer ind i Fabergés onlinebutik, bliver du guidet rundt af salgsassistenter via telefon, chat eller videochat. Du bliver fulgt rundt i butikken og får vist lige præcis de smykker, som passer til dig. Og hvis du ønsker at prøve smykkerne på, vil salgsassistenten flyve hjem til dig med et udvalg. Det er bedre og mere menneskelig service, end de fysiske butikker tilbyder.

Myte 6: Transparente priser online dræber dit brand
Realitet: Nej, ikke hvis du kontrollerer dine priser. Du skal selvfølgelig følge en konsistent prisstrategi, sådan at både dine forhandlere og dine egne butikker online og offline har samme udsalgspriser.

Myte 7: Du bliver nødt til at have et stort team for at kunne være effektiv på de digitale medier
Realitet: nej, nøglen er ikke nødvendigvis et stort team. Det er nærmere at have en konsistent strategi. Når du har det, behøver du kun få teknologikyndige og passionerede medarbejdere til at udføre arbejdet. Husk på, at Facebook blev lanceret af kun to mennesker! Kvalitet er langt mere vigtig end kvantitet.

Marketing Director fra Boucheron

Som konklusion på aflivningen af disse syv myter, sagde Uche, at de brands som vinder i denne tidsalder, er de, som har en konsistent og solid strategi for alle marketing- og salgskanaler.

Fremtidens forbrugere værdsætter kvalitet, autenticitet og image

Skriv et svar

Fremtidens forbrugere, Generation Y, er ikke blot interessante, fordi de agerer meget anderledes end generationen før dem, men i særdeleshed også fordi de udgør en stor købekraft og endda i 2017 vil overgå Baby Boomernes købekraft.

L2, en NYU Stern-tænketank dedikeret til prestigebrands har netop offentliggjort undersøgelsen Prestige Brand Ranking, som giver indblik i fremtidens velhavende forbrugeres værdier, forbrug og medievaner.
Undersøgelsen er et forsøg på at kigge i krystalkuglen efter fremtidens mere velhavende forbrugere, som den går tæt på, da man har adspurgt globale succesfulde og højtlønnede medlemmer af Generation Y (født mellem 1977-1994 og nu ca. 28,5 år gamle) med en indkomst på mere end $100.000 årligt, om deres forbrugspræferencer.

Alle elsker Apple
Gen Y elsker brands. Både piger og drenge siger, at de har tætte forhold til brands. Favoritbrandet hos begge køn er Apple, som anses for at være det mest prestigefulde brand, man kan eje lige nu.

Hvis man spørger drengene om deres top ti-liste over prestigebrands, så er syv ud af ti brands biler, hvoraf BMW ligger højest. Pigerne nævner derimod modebrands frem for biler, med Chanel på førstepladsen. Det feminine køn er dog enig i, at BMW er den mest prestigefyldte bil, og nævner Mercedes som den næstmest prestigefyldte bil, hvorimod drengene mener, at Mercedes hører til på en syvendeplads.
Spørger man drengene om deres yndlingsmodebrand, nævner de Hugo Boss, mens brandet er helt nede på en toogtyvendeplads hos kvinderne.

Undersøgelsen viser dog også, at det er bedre for brands at være genstand for had end overhovedet ikke at være kendt. Ikoniske og logodrevne brands som Burberry og Louis Vuitton vakte meget stærke følelser, både positive og negative, og figurerer således i top 20, men de er også blandt de mest hadede brands.

Prestige Brand Ranking. www.l2thinktank.com

Urgammel branding gælder stadig
Hvis man søger tilbage i historiebøgerne, vil man se, at branding siden tidernes morgen handlede om to ting: kvalitet og oprindelse. Det samme gælder i dag ifølge de kvindelige Gen Y’er. Otte af ti brands på hendes top ti-liste over modebrands har deres oprindelse i Europa (Old Europe), inklusive legendariske modehuse som Chanel, Prada, Hermes og Gucci. Marc Jacobs er det eneste amerikanske brand på top fem, og det eneste førstegenerationsmodebrand på top ti.

Gen Y tænker i øvrigt ganske anderledes end den forrige generation, for de værdsætter nemlig værdier som kvalitet, autenticitet og image, mens arv (heritage) og eksklusivitet er i højsædet for den ældre generation.

Prestige Brand Ranking. www.l2thinktank.com

Nettet vinder frem, men butikken er stadig favoritten
Spørger man kvindelige Gen Y-forbrugere, hvor de foretrækker at foretage deres køb af luksusprodukter, siger 86 %, at de foretrækker den fysiske butik. Flere end 50 % køber dog luksusprodukter på nettet, både i multibrandbutikker (53 %) og i brandbutikker (27 %).

Sociale medier er vigtigst, men et magasin er stadig godt
Hvis Baby Boomerne var TV-generationen, er Gen Y bloggergenerationen. De vælger at læse onlineblogs frem for aviser, og de er afhængige af Facebook! 81 % siger, at de dagligt bruger Facebook. Overraskende nok siger de unge succesfulde mennesker dog, at det printede magasin stadig er deres nummer et informationskilde. Grunden er dog nok, at magasinerne ikke endnu har fundet den optimale metode til at overføre det traditionelle printmedie til digitale medier som iPad, e-reader eller iPhone.

Retail Blog går på juleferie og er tilbage i uge 1, 2011. Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle!

Brug neuromarketing operationelt

Skriv et svar

Limbic gør det muligt at bruge indsigter fra neuromarketing til konkret at opbygge salgsfremmende universer

Neuromarketing er et felt, der i disse år får meget fokus. Metoden har i mange år været praktiseret i blandt andet den amerikanske akademiske verden, og har i Danmark for alvor fået bevågenhed, efter marketingguru Martin Lindstrøm udgav bogen Buy-Ology og fortalte, at hans metode er laboratoriebaserede forsøg, der går ud på at se, hvad der sker i forbrugernes hjerner, når de bliver udsat for bestemte stimuli.

Filosofien i neuromarketing er overordnet, at vores hjerne arbejder på autopilot langt det meste af tiden, og at vi oftest handler på baggrund af mere eller mindre ubevidste følelser, snarere end rationelle overvejelser. Først efter indkøbene retfærdiggør vi beslutningerne rationelt, måske med at “prisen var lav”, eller at “den vil holde i mange år”. Derfor giver det heller ikke mening at afdække forbrugerens præferencer via surveys og fokusgrupper, fordi det her vil være forbrugerens efterrationalisering og ikke egentlige bevægegrunde, man får indblik i. Fremgangsmåden må i stedet være neurologisk at undersøge, hvordan forbrugeren følelsesmæssigt reagerer på de stimuli, hun udsættes for, før hun bliver bevidst og efterrationaliserer sig til en logisk forklaring.

Fordi neuromarketing handler om at måle aktivitet i hjernen via komplicerede neurologiske studier, kan det imidlertid forekomme som et diffust felt med metoder, som er svære at eftergøre, og som gør det svært at bruge teorien til konkret at opbygge et salgsfremmende univers.

Derfor er Retail Institute Scandinavia meget stolte over at kunne præsentere Limbic på vores konference Winning Retail Concepts, der løber af stablen d. 7. oktober på Arken. På denne konference, som må betegnes som Danmarks vigtigste konference om detailhandel og forbrugertendenser, fortæller Thomas Rotthowe fra Gruppe Nymphenburg om Limbic, der er et værktøj til at arbejde med neuromarketing på en håndgribelig måde og viser cases, der anskueliggør mulighederne. Samtidig fortæller han overordnet om de indsigter, neuromarketing har bidraget med i forhold til branding-feltet.

Limbic-værktøjet, der er testet og brugt internationalt, har vist sig at være en gangbar vej til at omsætte meget kompleks videnskab til handling. Metoden kan blandt andet inddele målgruppen i bestemte følelsessegmenter via metaforiske billeder, der vækker bestemte stemninger hos respondenterne. Billederne indgår i det såkaldte Limbic-kort, som således kan bruges til at kortlægge forbrugerens følelser og lade branding, butikskoncepter, indretning og markedsføring tage udgangspunkt i denne viden.

Du kan læse meget om vores konference og de mange øvrige spændende indlæg ved at klikke HER.

Brands satser stort på kvinder

Skriv et svar

Thierry Mugler og Clarins Fragrance Group har i denne måned lanceret en stor kampagne under navnet “Womanity”. De har samtidig registreret Womanity-varemærket i forskellige produktkategorier, selvom der endnu ikke er udviklet produkter under navnet.

Omdrejningspunktet for initiativet er womanity.com - en hjemmeside, som er styret af Thierry Mugler (der er kendt for sin populære og tidløse duft Angel og for at kreere Beyonces kostumer til hendes sidste turné) og sat i værk sammen med Microsoft’s MSN, der står for det tekniske og den redaktionelle strategi.

blog_womanity

Hjemmesiden har en interaktiv mosaik af rubrikker, som hver indeholder en artikel, video eller andet indhold designet til at inspirere kvinder og invitere dem til at dele deres tanker om kvindelighed og betydningen af at være kvinde i dag. Overalt på siden er der opfordringer til, at kvinder skal bidrage med deres egne historier, billeder og videoer – ud fra det overordnede tema: Hvad betyder womanity (kvindelighed) for dig?

Kosmetikproducenten Clarins beskriver siden som et “kreativt samlingssted for udtryk og udveksling” og lægger samtidig vægt på, at siden fungerer som en massiv “multi-player”-fokusgruppe, som samler indsigt og ideer, der helt sikkert vil bidrage i udviklingen af Womanity-brandet og de Womanity-produkter, der siden vil følge.

I relation til luksusdufte, som traditionelt set bliver stramt kontrolleret i marketings – og kommunikationsudtrykket, er dette tiltag markant nytænkning. Aldrig før har en producent overladt det til forbrugerne at forme essensen af et parfumebrand på denne åbne og interagerende måde, hvilket gør Womanity-projektet spændende at følge i fremtiden.

Præsidenten for Clarins Fragrance Group, Joel Palix, forklarer, at Womanity som brand vil udvikle sig inden for et felt, der forener medier og produkter, og hvor man vil fusionere Thierry Muglers design og koncepter med brugergenereret indhold og ideer. Der vil dog også være indhold fra kreative og fremtrædende personligheder, som brandet har bedt om at bidrage til siden sammen med Thierry Muglers egne input.

Som en af de mest originale features på siden, klassificeres indholdet ikke via ord, som på de fleste andre brugergenererede sider, men på en mere poetisk (og måske feminin) måde via farver. Det betyder, at man som besøgende på siden kan vælge netop den farve, som passer til ens humør lige nu. Siden vil så automatisk bruge den farve, de fleste besøgende har valgt inden for 24 timer, og derved udgive en “kollektiv stemning” som et barometer for kvinders følelser verden over.

Womanitys forgængere

Et af de første brandede community sites blev lanceret af Lancome i Kina i 2007. Siden hed Rose Beauty og havde ikke som formål at sælge, men at fungere som et samlingspunkt for kvinder, hvor de kunne diskutere parfumer, hudpleje og kosmetik.

blog_lancome

Der var reklamer for Lancomes produkter, men man opfordrede brugerne til at tale om alle mulige forskellige brands. På den måde fik Lancome en helt unik indsigt i kvinders præferencer og holdninger til forskellige produkter.

Det franske luksus smykkebrand, Boucheron, lancerede i 2008 “Precious Moments”, hvor brugere kunne oploade historier af deres helt personlige erfaringer med de ædle smykker. Initiativet eksisterede dog kun i en tidsbegrænset periode, som en konkurrence, hvor bidragsyderne skulle skrive ud fra på forhånd definerede overskrifter: Hvornår foregik oplevelsen? Hvorhenne? Hvem var involveret? Hvad følte du, og hvad var konsekvenserne? To kvinders rørende historier blev premieret med hver en Boucheron-fingerring. Selv om konkurrencen er overstået, kan man stadig bruge siden til at “indgravere” sine historier.

blog_bucheron

Internettet som den nye form for fokusgruppe

Sociale medier involverer brugere på tværs af interesser, aldre og baggrunde. På community sites, som for eksempel Womanity kan kvinder fra hele verden mødes og udveksle erfaringer om det at være kvinde.

For brands handler det om at lytte til kvindernes meninger og ønsker. De kan få uundværlig forbruger-feedback ved at udnytte internettets globale interaktionsmuligheder. Denne åbne strøm af information var for bare få år tilbage ikke mulig at indsamle. Da kunne man blot involvere et mindre antal fans og brugere i lokale fokusgrupper eller gennem spørgeskemaer. Hjemmesider som Womanity er altså en omkostningslav platform for både inspiration og feedback. Og for at skabe produkter i direkte kontakt med brugerne, hvor ideerne bliver afprøvede, før de bliver sat i produktion.

Retail Institute Scandinavia sætter fokus på kvinderne som forbrugere på vores medlemsarrangement og trendseminar d. 8. april, hvor medlemmer af instituttet kan deltage gratis. Læs mere om arrangementet her.

Campbell Soup har redesignet etiketten efter principper for neuromarketing

Skriv et svar

Engang kunne vi ikke stoppe med at tale om branding, værdier og storytelling. Nu er neuromarketing blevet det nye buzzword i markedsføringsordbogen, og vi er for alvor ved at få øjnene op for, at vi med dufte, farver og andre stimuli kan appellere til de ubevidste lag i vores kunders hjerner. Teorien går på, at vi slet ikke er så bevidste og refleksive forbrugere, som vi selv tror – vi er nemlig styrede af impulser, der taler til vores underbevidsthed. Og dét kan udnyttes i forsøget på at få kunderne til at ty til tegnebogen.

Ideen om neuromarketing har i mange år hersket i den akademiske verden i USA og hviler på kognitiv socialpsykologi. Herhjemme har tankegangen for alvor vundet indpas efter marketingguruen Martin Lindstrøm udgav “Buy-Ology” og fortalte, at hans metode er laboratoriumbaserede forsøg, der går ud på, at scanne og se, hvad der sker i forbrugernes hjerner, når de bliver udsatte for bestemte stimuli. Ideen er opsigtsvækkende, fordi reklamebranchen og -forskningen (i særdeleshed herhjemme) i høj grad har været og er domineret af forestillingen om, at vores forbrugsmønstre er kulturelt betingede og har noget at gøre med den historie, vi som selvsicenesættende narcissister gerne vil fortælle om os selv.

Hos legendariske Campbell Soup (kendt fra Andy Warhols pop-art) har man netop oplevet, at kundernes kærlighed til markedsføringen, produktet og indpakningen ikke direkte resulterede i køb. I erkendelsen af traditionel forbrugerforsknings begrænsninger valgte Campbell Soup at bruge teknikker inden for neuromarketing til at forstå, hvad der virkelig appellerer til forbrugeren.

campbellsoup

I årevis havde Campbells analytikere spurgt forbrugernr, om de kunne huske at have set reklamerne, og om de kunne lide dem. I 2005 lavede de en meta-analyse, der viste, at de reklamer, der havde klaret sig godt i de alle disse surveys, ikke i særlig bemærkelsesværdig grad havde påvirket salget positivt. Der var tilsyneladende andre faktorer på spil.

Ifølge Campbell Soup var nytteværdien af disse surveys begrænsede, fordi folks verbale udsagn ikke var fuldstændigt dækkende for det, der foregik på det ubevidste plan. Campbell Soup følte derfor, at det var nødvendigt at finde en metode til at forstå, hvordan forbrugerne kropsligt og neurologisk reagerede - i stedet for at fokusere på, hvordan forbrugerne troede de reagerede.

Gennem de seneste år har Campbell Soups analytikere derfor studeret mikroskopiske forandringer i testpersoners hud, deres hjerterytme og andre fysiologiske forhold for at forstå, hvordan de reagerer på alt fra billeder af den varme suppe til logodesign. Disse fysiologiske studier er blevet kombineret med dybdepsykologiske interviews.

Denne neuromarketing-baserede research vil nu resultere i ændringer i den designlinje, der omgiver den ærkeamerikanske suppe. Til efteråret vil amerikanerne f.eks. opleve farvekodede kategorier, et mindre og mere diskret logo, og at dampen vil rejse fra større og mere levende billeder af den varme suppe, som serveres i moderne hvide suppeskåle.

Dog vil det design, som Andy Warhol forevigede på sit billede, forblive det samme. Campbell Soup har altså ikke fuldstændigt overgivet sig til visdommen fra neuromarketing til fordel for bevarelse af sin kulturelle arv.