Tag-arkiv: bæredygtighed

Fjerde uddrag af Fuldkorn, Foursquare og fandens Karle

bog1

Retail Institute Scandinavias chefkonsulent Flemming Birchs bog  ” Fuldkorn, Foursquare og fandens Karle” handler om de kommende års vigtigste forbrugertrends.
I disse dage bringer vi uddrag af bogen her på bloggen. Det fjerde kan du læse her. Det er hentet fra kapitlet om bæredygtighed.

Tanker fra Isfjorden
Økologi, miljørigtighed og bæredygtighed har været på dagsordenen i nogle år nu, og der ingen udsigt til, at det ændrer sig.
Måske er det fordi, det slet og ret er en nødvendighed.
Det grønne er ikke så cool, som det har været blandt forbrugerne. Behovet for produkter, der tydeligt skilter med, at de er grønne, er dalende. Vi behøver ikke flashe vores miljøbevidsthed i fuld offentlighed længere.
Det skyldes ikke kun, at vi bløder ud af ørerne over at høre om miljøet, men først og fremmest, at vi forventer, at virksomhederne har styr på det. Det er ved at blive et mindstekrav til dem, vi handler med.

Vi er på vej mod en udvikling, hvor muligheden for at vælge mellem miljøvenligt eller ikke-miljøvenligt simpelthen fjernes. Enten fordi politikerne fratager os valget, eller fordi producenter og butikker gør det.
Bæredygtighed indlejres på stadigt flere områder i vores hverdag. Glødepæren forsvandt ikke fra markedet på grund af manglende efterspørgsel, men fordi EU besluttede det.
Lande og byer forbyder butikker at uddele plasticposer, og der indføres miljøzoner omkring storbyer: Vi kan ikke vælge, om vi vil køre ind i Berlin i vores dieselbiler uden partikelfilter.
Det er besluttet, at Danmark skal være fri for olie, gas og kul i 2050. Det kommer ikke af sig selv, men gennem regulering, og det er i høj grad virksomhederne, der kommer til at opfylde målene i praksis.

Bæredygtighed er den vigtigste  trend overhovedet, fordi den er svær at se en ende på, og fordi den går på tværs af brancher og er relevant for alle brancher.
I fremtiden er det ikke er nok at være billigst, hvis man ikke samtidig er grøn. Det er ikke nok at være størst, hvis ikke man samtidig er grøn, og det er ikke nok at have de smarteste varer på hylden, hvis man ikke er grøn.

I maj 2009 deltog jeg i en konference om bæredygtighed arrangeret af Novozymes og afholdt i Illulissat i Grønland. Her ved Isfjorden fødes ti procent af Grønlands isbjerge fra den enorme gletcher Sermeq Kujalleq, der smelter fire gange så hurtigt i dag som for ti år siden på grund af klimaforandringerne.
I de omgivelser forventer man hvert øjeblik at se den berømte fortabte isbjørn flyde forbi på sin isflage. Det gjorde den nu ikke, men Diskobugtens natur er dramatisk nok i sig selv, og man kommer hjem forandret – også så meget, at det kan retfærdiggøres at knalde en ordentlig ballonfuld CO2 af på at flyve deltagerne derop.
Der sker noget med alvoren og velviljen, når man befinder sig midt i emnet for diskussionen.
Med udsigt til Isfjorden sad vi så, branchefolk fra Europa og USA, og præsenterede hinanden for fremtiden.

For mit vedkommende fortalte jeg om de krav, detailbranchen og dens leverandører bliver mødt med i fremtiden fra forbrugere og lovgivere. Jeg fortalte også om, hvad detailbranchen foretager sig inden for bæredygtighed allerede i dag.

- Fint nok, sagde en af de spanske deltagere, men skal vi aldrig diskutere, om klimaforandringerne overhovedet er menneskeskabte, og om hvor stor en trussel mod planeten de egentlig er?
Det havde han jo en pointe i. Ved den slags møder kommer det let til at lyde som om, at budskabet er, at man udelukkende skal arbejde med bæredygtighed for at tækkes forbrugernes luner:
“Giv kunderne, hvad de vil have.”

På den anden side, så skal vi selvfølgelig ikke diskutere, hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabte eller ej – i hvert fald ikke i arbejdstiden. Den debat hører ikke hjemme her. Når vi taler om trends, så taler vi om, hvad der kommer din vej, uanset om du vil det eller ej – uanset hvad du ellers mener om emnet.
Det giver en særlig udfordring, når det gælder bæredygtighed, fordi sandhedsværdien spiller ind på en anden måde end ved andre trends, og fordi vores valg som både virksomheder og forbrugere har potentielt store konsekvenser for verden omkring os og vores fremtid.

Hvis det er en trend, at forbrugerne handler på mobiltelefonen, så behøver vi ikke forholde os moralsk til det – vi skal bare se at få udviklet mobile handelsplatforme så hurtigt som muligt.
Med bæredygtighed er det noget andet – og det er kompliceret, både for virksomhederne og for forbrugerne. Et godt eksempel er den gamle diskussion om, hvorvidt en israelsk tomat, der er dyrket under åben himmel, men fragtet til Danmark i lastbil, er mere miljøvenlig end en dansk tomat, der er dyrket i et væksthus opvarmet med fossile brændstoffer, men ikke transporteret så langt.

Skal jeg som miljøbevidst forbruger køre i bil eller cykle til supermarkedet? Hvis jeg nu cykler raskt til, så brænder jeg jo flere kalorier af, end hvis jeg tager bilen. De kalorier skal genopfyldes, og det gør jeg ved f.eks. at spise mere kød, end jeg ville have gjort, hvis jeg tog bilen. Kød erCO2-tungt at producere, så for miljøets skyld var det måske bedre at køre i bil?
Nej, det er ikke nemt at være miljøbevidst forbruger i dag.

Det eneste jeg kan gøre er, at orientere mig så godt som muligt og derefter foretage det valg, der virker mest fornuftigt på mig. Det samme gælder virksomhederne.
Bæredygtighed er et minefelt, fordi det er så kompliceret. Hvis man går halvhjertet ind i det, ender man nemt med at blive utroværdig. Derfor er det vigtigt, at man – så vidt muligt – holder sig til tiltag, man selv tror på.

Lige så vigtigt er det at holde fast i tiltagene over tid. Der er intet så utroværdigt som virksomheder, der er grønne det ene år og har glemt alt om det det næste.
Tænk også over relevansen af tiltagene i forhold til dit forretningsområde. Der er intet galt i at lancere en kampagne, hvor kunderne via deres køb kan støtte orangutangerne på Borneo – hvis du er sikker på, at du har fejet for din egen dør først.

Men hvis du har varer i butikken, der er tvivlsomme, når det gælder bæredygtig fremstilling, er det mere nærliggende at starte dér end et sted, der ingen forbindelse har til forretningen – også selvom orangutangerne naturligvis er værd at redde.
Læs mere om “Fuldkorn, Foursquare og fandens Karle”, og bestil bogen her

Makeup til tweens bliver stuerent gennem miljøprofil

Mange børn bruger makeup, før de når teenagealderen. De såkaldte tweens, der som regel defineres som 8-12-årige, er vel først og fremmest interesseret i makeup, hvis deres omgivelser også er det (læs: forældre, ældre søskende mv.) og ikke mindst, hvis de voksne køber produkterne til børnene. Derfor tænker store kæder og brands også meget på forældrenes velvilje, når der skal udvikles makeupprodukter til tweens-målgruppen.

Ny strategi til aftabuisering af makeup til tweens
Markedsførings- og produktmæssigt er jeg faldet over to strategier, som giver mening i kæders og brands bestræbelser på at gøre makeuppen ”ufarlig” for forældrene, uden at man samtidig taber tween-målgruppen på gulvet. En strategi er at forbinde tween-makeuppen med noget legende og let (= seksuelt ufarligt), som fx Hello Kitty, udklædningsagtige glimmertatoveringer osv. En anden, og for mig hidtil ukendt, strategi er at kæde makeuppen sammen med positive værdier som miljøomtanke og ansvarlighed – værdier, der proaktivt kan tage luften ud af mange forældres instinktive modvilje mod at mikse makeup og de små poder.

(Foto: Walmart.com)

(Foto: Walmart.com)

Walmart lancerer GeoGirl
Som altid er verdens største detailhandelskæde Walmart leveringsdygtig i et godt case-eksempel. Amerikanske Walmart lancerer nemlig i februar det nye makeupbrand GeoGirl, som åbenlyst vedkender sig målgruppen  tweens, hvilket andre brands vægrer sig ved. GeoGirl produceres af Pacific World, og der er 69 produkter i serien – fx læbestift, øjenskygge og mascara. Priserne ligger mellem fire og seks dollar og er altså til at betale.

Det særlige ved GeoGirl er, at det har en skarp miljøprofil lige fra emballage til indhold. Emballagen er lavet af genbrugsmaterialer, der i øvrigt kan genbruges videre efter brug, og er forholdsvis afdæmpet og fornuftig at se på. Dog er det alligevel tydeligt, at produktet er gennemtænkt til tween-gruppen, for der er klare farver og glade blomster på emballagen, og produkterne bærer navne, der er inspireret af sms-sprog – fx BCNU (= ”be seeing you”), SWAK (= ”sent with a kiss”) og F2F (= ”face to face”).

geogirl-2

Produkterne er lavet af naturlige ingredienser og er fri for problematiske stoffer som parabener og phtalater – kemikalier, mange voksne er mistænksomme overfor. Serien er uden syntetiske farver og dufte og dermatologisk testet med særligt henblik på ung og følsom hud. Der er altså tale om ”rigtig” kosmetik og ikke bare legefarvelade, og den vil selvfølgelig gerne have kommende storforbrugere af skønhedsprodukter og kosmetik i tale allerede i en ung alder.

Et relateret website går snart i luften, og her skal man også kunne købe GeoGirl-produkterne, ligesom man kan få viden om miljøet og se videoer, der fortæller, hvordan man plejer sin hud og lægger makeup. Som en ekstra bonus kan de unge GeoGirl-forbrugere her være med til at bestemme, til hvilket velgørende formål GeoGirl skal donere en del af sit overskud.

Beroliger forældrene
Man beroliger altså forældrene ved at indtage en grøn og bæredygtig rolle og ved at ”hjælpe” dem med rådgivning af børnene om deres hud. Walmart har endda udtalt, at GeoGirl-serien er blevet til, fordi forældre i Walmart har ytret ønske om at de har meget brug for at hjælpe deres børn med at lære noget om hudpleje.

(Foto: Geogirl.com)

(Foto: Geogirl.com)

Tween-målgruppen kæler man for gennem markedsføring og produkter målrettet præcis dem, og man har også øje for, at denne aldersgruppe faktisk er meget altruistisk. Tweens  er optaget af deres omverdens ve og vel – fx miljøspørgsmål, dyrevelfærd osv. De er færdige med dukker og bamser, men endnu ikke klar til fester og fyre. I stedet er de sociale, snusfornuftige og vil gerne redde verden, og det gen appellerer GeoGirl-produkterne til.

Ville det mon gå i Danmark?

Fem trends i forbrugeradfærden lige nu

American Express har for nyligt lavet en undersøgelse, der ser på trends i forbrugernes måde at bruge penge på. Undersøgelsen munder ud i fem trends, der peger på internettets og mobilteknologiens stigende betydning for detailhandel, for forbrugerne betjener sig af de to ting regelmæssigt, når de skal afgøre, hvor der skal handles, og hvad der skal købes.

Forbrugerne fokuserer på at få værdi for pengene, når de køber noget. Tilbudsjægere bruger digitale redskaber som amerikanske Groupon og det sted-baserede sociale netværk Foursquare til at opnå rabat på produkter, de ellers ville have betalt fuld pris for. Forbrugerne er også i stigende grad optaget af etikken og dagsordenen hos de virksomheder, de køber noget af.

- Alt i alt ser vi en mere bevidst forbruger. Man stopper virkelig op, inden man foretager sin købsbeslutning og fokuserer ikke bare på kvalitet, men også på virkningen af den pågældende købsbeslutning, siger Mary Hines, vice president of marketing hos American Express.

De fem trends

groupon

Trend 1: Øget involvering i fællesskaber og gruppeindkøb
I takt med, at mere detailhandel skifter over til onlinemarkedet, læner forbrugerne sig mere og mere op ad grupper af medforbrugere, når de skal købe noget. Kup-hjemmesiden Groupon, som formidler rabatter og tilbud, der er afhængige af mængdeindkøb fra grupper, tilfører et socialt aspekt til det at købe noget online. Groupon er simpelthen en sted, som formidler mængderabatter til folk lokalt, og det er en kæmpesucces.

American Express forudsiger:
Online-kuponkulturen vil flytte sig fra computer til mobiltelefon, og det integrerer rabatjagten med rabatter, der tilbydes live, mens du følger med på mobilen, og som afhænger af, at du befinder dig det rigtige sted.

foursquare

Trend 2: Sted-baseret shopping
Facebook Places, Google Latitude og Foursquare er et par af eksemplerne på sted-baserede mobilapplikationer/sociale medier. De stedbaserede sociale medier bruger gps-teknologi til at registrere, hvor brugeren befinder sig på et givent tidspunkt, og brugeren checker så ind og ud af steder via mobilen. På den måde forbindes brugerens færden til venner, butikker og rabatter tæt på. Mange butikker giver tilbagevendende loyale kunder belønninger, mens andre belønner alene det, at kunden kommer ind i butikken og checker ind på sin mobiltelefon.

American Express forudsiger: Det mobile internet bliver en nøgleportal for shopping, og det kommer til at fungere som en personlig digital hjælper, der revolutionerer vores måde at shoppe på.

Trend 3: At købe lokalt
Selvom trenden med at købe lokalt ikke er ny, ser den ud til at have fået ny luft under vingerne, særligt inden for onlinehandel. I tråd med, at den stedbaserede shopping boomer, er kunderne også blevet mere bevidste om steder og beliggenheder. Sammenhængen mellem e-handel og lokal shopping bliver stærkere og stærkere i takt med, at store nationale aktører skræddersyer deres udbud, så det også inkluderer lokale detaillister og lokalt sourcede produkter.

American Express forudsiger: I de kommende år vil forbrugerne opprioritere mindre lokale butikker, lokale handlende og brands.

Trend 4: Co-creation
Forbrugerne vænner sig til en mere og mere individuelt skræddersyet shoppingoplevelse online, og de vil gerne have muligheden for at blive en del af designprocessen. Ideen om co-creation har virkelig betydet en forskel for virksomheder som T-shirtproducenten Threadless og Nike, og den slags virksomheder giver forbrugerne mulighed for at spille en rolle i produktionen af den vare, man står og skal købe.

American Express forudsiger: Forbrugerne forventer at spille en større rolle i produkternes tilblivelse, og det ændrer radikalt på den traditionelle detailhandelsmodel.

Trend 5: Etiske virksomheder
Den sidste forbrugertrend har stædigt bidt sig fast hos forbrugerne, og den har altså nu vundet fornyet popularitet. Forbrugerne er i stigende grad på udkig efter ansvarlige detailvirksomheder, og de forventer etiske og bæredygtige praksisser fra de detailvirksomheder, de køber ind hos. Mange er villige til at betale mere for at støtte virksomheder, der til gengæld bakker op om velgørenhed og miljømæssige sager.

American Express forudsiger: I takt med, at forbrugere bliver mere og mere optagede af at gøre godt gennem forbrug, vil de også forvente, at brands engagerer sig med humanitære sager, og forbrugerne vil udse sig virksomheder, hvis handlinger matcher deres personlige overbevisninger.

Hollansk havekoncept går efter byboere

urbangreen1

Danske havecentre oplever i modsætning til de fleste andre detailhandelsbrancher i disse år vækst og kan prale af omsætningsstigning i både 2008 og 2009. Det hænger selvfølgelig sammen med et stigende forbrugerfokus på haven, der er blevet ultratrendy af flere årsager:

For det første fik den globale krise os til at gå mindre ud og i stedet dyrke det hjemlige og nære. Ud af denne tendens voksede et skærpet fokus på alt det hyggelige, man kan gøre i hjemmet – hjemmestrikke, hjemmebage, arbejde i haven og ikke mindst iscenesætte stemninger, der (modsat nye køkkener og tilbygninger) ikke kræver møder med banken at realisere.

For det andet harmonerer (køkken)havebrug med tidens idealer om at spise og leve sundt og vælge bæredygtige produkter, hvor nærproduktion er en miljøbesparende faktor. Brancheorganisationen Danske Havecentre melder netop om, at køkkenhaven efter nogle år i skyggen igen er blevet populær.

For det tredje repræsenterer haven et frirum samt ægthed, romantik og tryghed i en verden, hvor den økonomiske situation har skabt utryghed og forvirring, og et konstant bombardement af medieindtryk gør vores hverdag hektisk.

Havebrug er med andre ord ikke længere bare for pensionister med god tid, men i stigende grad et rum mange typer af forbrugere gerne vil prioritere tids- og pengemæssigt.

Problemet er bare, at havecentrene ikke altid afspejler den diversitet i målgruppen. Her er der typisk masser af inspiration at hente til dem, der har store haver med plads til både surbunds-, rosen- og staudebede, men ikke altid noget at hente for dem, der bor inde i midt i byerne med måske kun få altankvadratmeter at lege gartner på.

urbangreen2Den hollandske interiørdesigner Mark van der Geest så dette hul i markedet og for nylig åbnede han derfor butikken Urban Green i Amsterdam.

Butikken er udelukkende fokuseret på udfordringerne og mulighederne ved urbant havebrug – i gårdhaver, på tagterrasser og altaner – og sælger bl.a. planter, der trives i altankasser, potter og ikke mindst på skyggefulde steder. Byggetætheden i byer betyder nemlig, at urbane haveejere typisk får mindre sol end de suburbane. Til tagterrasserne sælges letvægtskasser, og Urban Green samarbejder desuden med virksomheder, der er specialiserede i at anlægge grønne tage og vertikale haver, så haveejeren kan udnytte de sparsomme kvadratmeter, man typisk har til rådighed i bymiljøerne.

Urban Green ligger selvfølgelig selv inde i Amsterdam – og befrier dermed sine urbane kunder for at skulle tage ud af byen til de store bigbox-havecentre. Og så er Van der Geests mission med butikken desuden helt i trit med tidens fokus på bæredygtighed. Han håber nemlig, at hans butik vil opmuntre folk til at gøre deres by grønnere og måske endda nærproducere deres egne grøntsager og frugt på tage og altaner.

Større fokus på sæsonaktuelle, nærproducerede grøntsager med nyt grønthandlerkoncept

Det lokale og nærproducerede har i nogen tid været en international trend, som efterhånden også er ved at blevet mere synlig i Danmark. Der er da også flere gode grunde til at vælge sæsonaktuelle, nærproducerede grøntsager: Det er langt mere bæredygtigt, når de ikke skal fragtes fra de varme lande, og samtidig tager rejsetiden en stor potion af vitaminerne. Frugt og grøntsager mister faktisk op til halvdelen af deres vitaminer hver dag efter høsten, hvis man skal tro sundhedsguru Christian Bitz, der er en af dem, der taler for det årstidsbaserede og nærproducerede herhjemme.

Fordelene ved det helt friskhøstede har en ny københavner-baseret grønthandler taget konsekvensen af. 17. juli slog Din Baghave dørene op med løftet om at præsentere “helt friskhøstet, lokal frugt, urter og grønt fra samvittighedsfulde bønder, private og samlere”. Butikken sælger altså kun det, der er i sæson lige i nærheden. Og mange af produkterne er tilmed økologiske eller biodynamiske.

dinbaghave

Konceptet er gennemført eksempel på, at det sagtens kan lade sig gøre på én gang at være lokal og velassorteret. F.eks. var der  29. juli følgende på og i Din Baghaves hylder og trækasser: Glaskål, rødbeder, ærter, broccoli, ditta-kartofler, sofia-kartofler, nye rødløg, nye løg, æggeblommekartofler, esquisakartofler, radiser, tomater, agurker, skoleagurker, nye hvidløg, nye skalotteløg, chili, pibeløg, gule og grønne squash, fennikel, babyfennikel, babypastinak, små, nye gulerødder, miniporrer, sølvbeder, forårshonning fra haver i København NV, nyslynget sommerhonning fra haver i København NV, æblemost, timian, kruspersille, bredbladet persille, koriander, pebermynte, dild, basilikum, purløg, hybenroser, kamilleblomster og skvalderkål…

Indrømmet! Konceptet kan være svært at kopiere kompromisløst, hvis man er en velassorteret supermarkedskæde, hvis kunder forventer at kunne købe jordbær i januar og godt kan lide bananer. I særdeleshed om vinteren kan det være svært kun at have dansk producerede, sæsonaktuelle varer på hylderne. Men på trods af en pragmatisk indstilling er det alligevel muligt at inspirere til at købe og hylde det sæsonaktuelle via skiltning og gunstige placeringer i butikken. Hos franske Carrefour opdagede vi f.eks., hvordan de nye kartofler var placeret lige i øjenhøjde under et skilt, der gjorde kunderne opmærksomme på, at det var værd at gå efter kartoflerne i denne måned.

carrefour

Boligtrend: I en tid hvor markedet er svært er det endnu mere vigtigt med added value

Det er ikke nogen nyhed, at danskerne, når de er ude at dagligvarehandle, i stigende grad kigger efter miljørigtige certificeringer som f.eks. Svanemærket eller det røde Ø. Den økonomiske krise, der ellers fik forbruget til at falde, fik os f.eks. ikke til at købe mindre økologi, selvom det ofte er dyrere. Spørgsmålet er imidlertid om forbrugsidealismen også er nået til at gælde for andre dele af vores forbrug. Kigger vi f.eks. i lige så høj grad efter certificeringer, når vi køber ting til vores bolig?

Hos FSC Danmark, som er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir, og som har til formål at sikre, at der produceres træ under hensynstagen til miljø og sociale forhold, er svaret “Ja”.  FSC Danmark oplyser, at under recessionen er danske FSC-certificerede virksomheder øget i takt med, at kendskabsgraden for mærket er øget hos forbrugerne. Kendskabsgraden er i dag 28 procent blandt danskerne.

- De store virksomheder er den vigtigste drivkraft lige nu. Vi ser, at de faktisk er et skridt foran forbrugerne forstået på den måde, at de kan se, hvor tingene bærer hen ad. De kan se, at forbrugerne allerede nu er blevet meget bevidste omkring de ting, vi har arbejdet for i rigtig mange år. I forhold til emner som havemøbler og tropetræ, der har været fokus på i mange år, er FSC-mærket i høj kurs. Og virksomhederne ønsker at være på forkant med den forbrugerefterspørgsel på bæredygtigt træ, der uden tvivl vil stige mere og mere, siger Ida Rehnstrøm, Head of Communication hos FSC Danmark.

En nylig undersøgelse gennemført af FSC Danmark blandt organisationens virksomheder, viser, at 60 procent mener, at FSC-certificeringen tiltrækker nye kunder; 75 procent mener, at certificeringen plejer virksomhedens image, og 53 procent mener, at den giver adgang til nye markeder.

- Samtidig ser vi en stor interesse for FSC fra upcoming designere, der måske endnu ikke har råd til at certificere sig. Interessen skyldes helt klart, at de har indset, at det i et marked, der lige nu er svært, er endnu mere vigtigt at tilføre sit produkt added value i form af en historie om bæredygtighed, siger Rehnstrøm og fortsætter:

- Derudover passer vores budskab meget godt til de livsstilstendenser, der er lige nu på boligområdet. Trenden går i retning af romantik og en rejse back to nature, og vi ser masser af træ – og gerne i en rå form – alle vegne. Det ligger i sagens natur, at når man i designs fremhæver træet så meget, ja så må det også gerne have en anstændig historie.

Hvad siger forbrugerne?

- Her ser vi også en stigende interesse. Det handler helt klart om, at hvis man skal bruge mange penge på et møbel, man forventer at have i mange år, så vil man også have en god smag i munden, når man bruger det. Man gider ikke sidde mange år i en stol og vide, at den har været med til at udrydde noget regnskov, siger Ida Rehnstrøm, der dog samtidig understreger, at FSC’s mission endnu ikke er fuldført:

- Jeg tror ikke vi har nået et punkt endnu, hvor forbrugerne går direkte og kompromisløst efter FSC-mærkede produkter. De vælger først og fremmest ud fra smag og pengepung, men står valget mellem to stole, de lige godt kan lide, så kan FSC-certificeringen være det, der tipper valget. Lige så stille vil vi bevæge os hen imod noget, der ligner det forbrug, vi ser med økologi, hvor mange forbrugere bevidst går efter det og ikke vil have andet.

Hvordan sælger man budskabet om bæredygtigt træ rent kommunikationsmæssigt?

- De fleste forbrugere er i dag bevidste forbrugere, men mange har ikke tid til at sætte sig ind i alt for komplekse organisatoriske systemer for at tage stilling. Derfor er det en god ide at satse på at gøre budskaberne enkle. Men samtidig har vi også en håndfuld af meget kritiske forbrugere, der forlanger uddybende svar. Og de svar skal man været gearet til at kunne give til hver en tid, slutter Ida Rehnstrøm.

På Retail Institute Scandinavias Living-konference, der løber af stablen d. 19. maj i House of Dreams, Vallensbæk, kan du høre meget mere om trends inden for området Living og Bolig. Læs mere HER

living_konf_blog

Den vigtigste ingrediens: CSR

CSR

Flere og flere forbrugere tænker på miljøet og de sociale konsekvenser af deres indkøb. Ingredienser som bæredygtighed, dyrevelfærd, sikkerhed og fair-trade er efterspurgte hos forbrugerne, der i stigende grad forlanger vished for, at producenterne bag produkterne er i stand til at udvise ansvarlighed.

Vi allerede er vant til at læse om energiprocenter og tilsætningsstoffer på varedeklarationen på det produkt, vi står med i hånden i supermarkedet. Før vi foretager et valg og køber produktet, har vi altså mulighed for bevidst og kritisk at scanne varen for uønskede e-numre eller den rigtige fedtsammensætning.

Project Label vil udvide konceptet med en varedeklaration for CSR og forsøger dermed gøre processen bag produkterne mere gennemsigtig. “Social nutrition labels” – eller sociale varedeklarationer – skal nemlig bringe virksomhedens sociale og miljømæssige ansvarlighed tydeligere frem.

Men i modsætning til traditionelle varedeklarationer, hvor det er producenten, der står bag, lægger Project Label op til, at det er det “The Wisdom of the Crowds“, der skal generere den nødvendige viden. Forbrugerne skal på den måde guide andre forbrugere til varer produceret med god samvittighed.

Udgangspunktet er, at virksomheder gør alle mulige ting – gode såvel som dårlige. Når virksomheder gør særlige ting, skrives der om det i analyser, blogs, artikler og rapporter. Hvis forbrugerne støder på relevante artikler i deres færd på nettet, kan de poste dem på Project Labels hjemmeside, hvor andre brugere kan læse dem og stemme om, hvorvidt de skal påvirke en bestemt virksomheds sociale varedeklaration. På den måde får forbrugerne mulighed for at sammenligne producenters CSR-indsatser og blive vidensmæssigt klædt på til deres næste shoppetur.

Hvis de da ikke bare nøjes med at downloade de sociale varemærker på deres mobiltelefon, når de står uden for Starbucks eller med en vare i hånden i supermarkedet. Gennemsigtighed er en trend, der er kommet for at blive.

NRF_new_york2010

?

Grøn vask hos Levi’s

Levi's

Mens emner som bæredygtighed og miljø for alvor er kommet på den internationale politiske dagsorden, kan vi samtidig også som private forbrugere gøre en forskel i vores husholdning og omgang med de ting, vi køber.Sådan tænker man i hvert fald hos Levi Strauss & Co., der nu i sine legendariske jeans indbygger en opfordring til forbrugerne om at være bevidste og skånsomme i deres omgang med produkterne. Virksomheden har nemlig suppleret vaskeanvisningens forskrifter med et “donér til Goodwill”-ikon. Og dermed opfordres forbrugeren til at sende sine aflagte bukser til den amerikanske genbrugs- og velgørenhedsorganisation, Goodwill, i stedet for at smide dem i skraldespanden.

På den måde bliver de aflagte jeans ikke til miljøbelastende affald, og samtidig tjener de som en værdifuld ressource i Goodwill’s velgørenhedsarbejde. Goodwill er bl.a. kendte for at skabe jobtræningsmuligheder for over 1,5 millioner mennesker om året.

Samtidig lægger vaskeanvisningerne på bukserne op til, at forbrugeren skal vaske sine jeans mindre og i koldt vand samt så vidt muligt undgå tørretumbleren for at spare på energien.

Levi’s har studeret hvert step i livscyklussen for et par typiske 501 jeans og konkluderet, at de største muligheder for at undgå unødig belastning af miljøet optræder efter, at forbrugeren har købt sine jeans og tager dem i brug. Ved at følge de nye vaskeanvisninger kan forbrugeren reducere cowboybuksernes indvirkning på miljøet med ca. 50 procent.

De nye vaskeanvisninger vil være syet ind i Levi’s jeans fra januar 2010 i USA. Konceptet vil i løbet af næste år også blive lanceret internationalt.

NRF_new_york2010

Efterlad emballagen hos Tesco

Clapham 5122

Nu kan du flå unødig plastic- og pap-emballage af varerne og efterlade det i butikken hos Tesco i Storbritannien.
Meningen er ikke blot at hjælpe forbrugerne af med emballagen, som vi kender det fra Tyskland. Tesco analyserer den efterladte emballage og bruger resultaterne til at fastslå, hvilke produkter i sortimentet som er overemballerede.

Den viden kan Tesco gå tilbage til producenterne med henblik på at reducere overflødig emballage.

Tesco er i forvejen den bedste klassen, når det gælder om at reducere emballage i supermarkeder. I en undersøgelse, War on Waste, fra den kommunale organisation Local Government Association viser det sig, at der er mindst emballage i en typisk indkøbskurv fra Tesco i forhold til syv andre kæder.

Det diskuteres i øjeblikket flittig i Storbritannien, hvem der skal hænge på regningen til genbrug af den emballage, der sælges i butikkerne. Pilen peger på butikkerne selv, og det kan betyde betydelige udgifter til især supermarkederne.

 

Emballage har to formål: den skal beskytte varen, og den skal sælge varen. Spørgsmålet er, om miljøvenlige tiltag i form af mindre emballage eller mere miljøvenlig emballage hjælper med at sælge varen, eller om den ligefrem skræmmer kunderne væk.

En forbrugerundersøgelse fra Perception Research Services tyder på, at forbrugerne i første omgang tiltrækkes af en indbydende emballage, i anden omgang af emballagens funktionalitet og først derefter overvejer, om emballagen er miljøvenlig.

Det største problem i den forbindelse er, at forbrugerne ikke kender ret meget til miljøvenlig emballage.
I undersøgelsen er det nemlig kun 11 procent af de adspurgte, der har hørt om bæredygtig emballage og kan forklare, hvad det betyder.
Næsten halvdelen af forbrugerne tror, at “bæredygtig emballage” betyder, at emballagen er slidstærk.

Det er nu engang svært at se attraktionen ved miljøvenlig emballage, så længe man ikke er klar over fordelene ved det. Der venter med andre ord et oplysningsarbejde fra kæders og producenters side, hvis forbrugerne skal med på vognen.

 

Et par eksempler på materialereducerende emballager: Skoproducenten Newton Running er klar med en tætsiddende skoækse. Kellogg’s forsøger sig med en ny æske til cornflakes, der er otte procent mindre.