Kategoriarkiv: Stormagasiner og city

Gigantisk pop-up-dukkehus på Grand Central Station promoverer Targets produkter

Skriv et svar

 Verden er efterhånden fyldt med pop-up-butikker og -koncepter, men den amerikanske varehuskæde Target har dog for nylig formået at tilføre en ny dimension til pop-up-genren – nemlig ved at bygge et gigantisk ”dukkehus’” i menneskestørrelse, fuldt udstyret med produkter fra Targets nye boligindretningslinje Threshold, midt i New Yorks Grand Central Station.
Dukkehuset blev bygget i legendariske Grand Central Terminal’s Vanderbilt Hall på 54 timer, var på 150 m? fordelt over to etager og med en veranda. Huset med de åbne rum var indrettet med mellem 3.500 og 4.000 Threshold-varer lige fra puder til lamper og tæpper. Alt, bortset fra et par enkelte ting som et spisebord og en sofa, kan fås i Target. Targets dukkehus var kun åbent tirsdag den 7. maj. Til gengæld passerer over en halv mio. mennesker dagligt igennem hallen både for at tage sub’en og for at shoppe eller spise, så rigtig mange mennesker havde altså chancen for at få en usædvanlig oplevelse.
Dukkehus-oplevelsen gav folk masser af muligheder for at prøve varerne, der alle var iscenesat som integrerede dele af huset. Rundt omkring i rummene var der Target-personale, som opfordrede folk til at røre og bruge produkterne, og på badeværelset kunne man få en makeover.
En fotostation uden for dukkehuset gjorde det muligt for de besøgende at tage et billede af huset og dele deres oplevelse på sociale medier. IPad-fotorammer i husets stue og soveværelse viste de besøgendes fotos åbningsdagen igennem.


Man skal nok have været lidt af en stivstikker for ikke at have mærket magien ved det gigantiske dukkehus midt i den smukke Vanderbilt Hall – men hvorfor ser vi den slags spektakulær markedsføring lige nu, og hvad er det, Target får ud af den? Retail blog har spurgt Retail Institute Scandinavias marketingekspert Dorte Wimmer.

Hvorfor bruger Target så meget energi på en oplevelse, der kun varer én dag?
De vil have, at deres brand skal skille sig ud fra mængden og for at opnå det, bliver de nødt til at tænke utraditionelt og skabe en relation med forbrugerne. En virksomhed kan vælge mellem to ting: at konkurrere på prisen, hvor de fleste mærkevarer kommer til kort overfor discountprodukter eller private labels, eller at skabe en added value for forbrugerne, når de vælger virksomhedens brand. Merværdien kan enten være direkte på produktet eller ved at skabe oplevelser, der har en værdi for forbrugeren. Target forstår via denne event at bringe deres brand til live og give forbrugerne en enestående oplevelse. Oplevelsen vil helt klart påvirke forbrugernes brandperception positivt.

Hvorfor er det en fordel for Target at bruge Grand Central Station til sin markedsføring?
Det er det, fordi Target på den måde også skaber kontakt med potentielle kunder, der ikke ville have valgt Target som deres indkøbssted og derved får udvidet deres kundeskare og positioneret sig som værende et innovativt brand.

Men er en event ikke en kortsigtet markedsføring?
Tværtimod. Eventen kan leve på de sociale medier i lang tid, så derfor får Target en høj Retur on Investment. De kommer i kontakt med mange flere end den halve million mennesker, der går igennem Grand Central Station hver dag. På to uger har over 40.000 set filmen på YouTube. Effekten af eventen kan derved ikke kun ses den dag, selve eventen foregår, men vil være langt længere. En best practice-case på en event, som lever videre og kommer meget længere ud end de personer, der fysisk er til stede, er, T-mobiles event på Liverpool Street Station, som er set over 38 millioner gange på YouTube.

Er denne type spektakulær pop-up-oplevelsesmarkedsføring noget, vi kommer til at se mere til? Og er det noget, du kan genkende fra det danske marked?
Jeg tror på, at hvis man vil vinde og opbygge et stærkt brand, som forbrugerne er villige til at betale en højere pris for end private labels, så bliver man nødt til at være nytænkende og give forbrugerne oplevelser. Jeg er sikker på, at vi i fremtiden i Danmark vil se flere og flere virksomheder, der bevæger sig væk fra traditionel markedsføring og over i mere vedkommende løsninger.
Et dansk brand, der har haft succes med det, er Anthon Berg, der sidste år lavede en pop-up butik i centrum af København; ”The Generous Store” Her betalte man med gode gerninger og fik chokolade retur. Den event er pt set af mere end 125.000 på YouTube og har skabt en klar position for Anthon Berg modsat andre i kategorien.


Som noget nyt tilbyder Retail Institute Scandinvia konceptet “Lej en marketingchef”. Brug konceptet til en fleksibel løsning tilpasset netop dit behov. Læs mere om konceptet og Dorte Wimmer her.

Små butikker i store butikker giver kunder i biksen

Skriv et svar

Vi kender allerede konceptet fra stormagasinerne. Når man først er trådt indenfor, er der frit valg på alle hylder mellem de mange små butikker inden i den overordnede butik, som stormagasinet udgør. Den nye tendens er, at butikker, der hidtil har haft nok i sig selv, også åbner butikker i butikken.

Sk+ªrmbillede 2013-05-03 kl. 10.10.13For nylig udvidede den amerikanske elektronikkæde Best Buy sine butikker med Samsung Experience Shops. Det er en slags kiosker eller minibutikker inden i Best Buy-butikkerne, hvor man kun finder Samsung-produkter. Ved udgangen af maj vil 900 flere af slagsen være åbnet, og yderligere 500 er planlagt.

Spørgsmålet er, hvorfor en gigant som Best Buy – der i princippet selv kan tilbyde kunderne alt, hvad de ønsker sig – vil åbne Samsung-butikker i deres egne butikker?

Ifølge Sucharita Mulpuru fra Forrester Research kan der være store fordele for eksempelvis Best Buy ved at lægge hus til små butikker i ens egne butikker. Både hvad angår flere kunder i butikken og dermed også et potentielt øget salg.

– Detaillisten har ikke længere byrden ved at håndtere lagerbeholdningen og bestyre butiksudstillingens fremtræden. Man bliver i stedet en slags vicevært, siger Sucharita Mulpuru.

En win-win-situation

I bedste fald får både værten og husgæsten et positivt udbytte af sammenskudsgildet. Hvis minibutikken bliver en succes, kan den nemlig ud over flere kunder og øget salg bidrage med positivt omdømme til begge parter.

De store kæders styrke er, at de udgør et eftertragtet distributionsnetværk for fx brands, som måske kun har en enkelt eller nogle få brandbutikker, hvis overhovedet nogen. Med minibutikkerne får de mulighed for selv at iscenesætte deres produkter og samtidig nyde godt af de store spilleres udbredelse.

joe fresh jcpAmerikanske JC Penney, som er en kombination af et varehus og et stormagasin, er også begyndt at eksperimentere med butikker i butikken. Hver butik har et skarpt fokus på fx Levi’s, Liz Claiborne, Joe Fresh eller et andet brand.

Indtil videre ser konceptet ganske succesfuldt ud. Nogle af de første minibutikker har overgået salget i resten af butikken med 20 procent, og de fleste detaileksperter er enige om, at det er vejen for JC Penney at gå, hvis kæden skal genopfinde sig selv og tiltrække nye kunder.

Sammenblanding af brands

Ulempen ved minibutikkerne er dog, at nogle af JC Penneys loyale kunder føler, at kæden er gået på kompromis med sit prisbevidste udgangspunkt. På den måde risikerer man at frastøde kernegruppen af kunder til gengæld for en ny kundegruppe, som ikke nødvendigvis udviser samme loyalitet.

levis jcpLigesom Best Buy og JC Penney har den amerikanske varehuskæde Target også prøvet minibutikskonceptet af i deres butikker. I 2012 lancerede man ”The Shops at Target” med forskellige minibutikker i selve butikken i flere varehuse rundt om i USA. Men for kort tid siden lukkede Target i al stilfærdighed ned for tiltaget – formentlig fordi kunderne ikke tog konceptet til sig.

Ifølge Sucharita Mulpuru fra Forrester Research kan forklaring på Targets fejlslagne eksperiment være, at konceptet manglede højprofilerede brands.

– Butikker i butikken giver mest mening, når man har selvstændige brands, som folk genkender og har en tilknytning til. Derudover skal sortimentet i butikkerne være attraktivt. Jeg synes, at Target har en masse relativt ukendte brands i deres minibutikker, og det faldt højst sandsynligt ikke i kundernes smag, siger Sucharita Mulpuru.

Konceptet med butikker i butikken er altså ikke en universalløsning, og der er ingen garantier for, at hvad der virker for nogle, også vil virke for andre. Men konceptet med minibutikker i de store butikker kan være en måde at nå ud til nye kunder, samtidig med at man fastholder eksisterende kunder.

Sæt personalet fri med mobile POS-enheder

Skriv et svar

Ifølge en undersøgelse fortaget af Boston Retail Partners har mobile POS-enheder øget antallet af transaktioner med 20 procent hos de detailhandlere, der har søsat mobile POS-enheder i deres butikker, lige som kundetilfredsheden er steget markant. Kun syv procent af amerikanske detailhandlere benytter sig imidlertid i dag af mobile POS-enheder, men hele 52 procent forventer at implementere dem i løbet af de kommende to år.

JC Penneys populære frigørelse af personalet

Den amerikanske stormagasinkæde JC Penney sluttede sig for nylig til de syv procent i fornt, da kæden introducerede teknologien i sit stormagasin i Plano, Texas i forbindelse med lanceringen af en in-store Levi’s-butik. Siden da har mobile POS fundet vej til flere af JC Pennys stormagasiner, og blandt andet er stort set alle medarbejdere hos JC Penney i Columbia Center mall i Washington i dag udstyret med bærbare kasseapparater. I JC Penney bruger man allerede kælenavne “Libbys” om sine mobile Point of Sale-enheder. Libby er forkortelse af “Liberator”, og hos den amerikanske stormagasinkæde mener man, at “liberation” er, præcis hvad mobile POS-enheder bidrager med.

Blandt andre Apple, Nordstrom, Gucci, Kmart og Gap har også udrustet sit personale med teknologi, der gør det muligt at gennemføre et salg hvor som helst i butikken, når som helst det passer kunden. Her en demonstartion fra modekæden Oasis, der også benytter sig af en mobil POS-løsning, kædens moderselskab, Aurora Fashions, har udviklet i samarbejde med PayPal:

Alle mobile POS-løsninger naturligvis ikke er ens. Nogle baserer sig på særlige terminaler, mens andre – som den svenske iZettle – kan kobles på smartphones eller tablets. Uanset hvilken løsning, man vælger, så er mobile POS-enheder imidlertid en mulighed, som konstruktivt bringer teknologien ind i den fysiske butik, som gavner personalets muligheder for at yde en personlig service, og som desuden opleves af størstedelen af kunderne som både sjov og lige frem imponerende.

Personlisering gennem mobile POS-enheder

For åbenlyst sætter mobile POS-enheder personalet fri fra en statisk placering bag disken ved de traditionelle kasseapparater, og mobile POS-enheder skaber på den måde et kasse- og køløst butiksmiljø, hvor kontakten mellem personale og kunder er mere gnidningsfri og ikke mindst uformel. Det betyder selvfølgelig også, at mobile POS-enheder ikke er for alle. Brancher, hvor impulskøb i køen eller opsalg gennem kampagner ved disken bærer en afgørende del af omsætningen, skal naturligvis tænke sig om en ekstra gang. I forhold til impulskøb nedsættes tænketiden i forhold til købsbeslutninger imidlertid i den umiddelbare kontakt mellem personale og kunde, som mobile POS-enheder faciliterer. Derfor kaster teknologien sandsynligvis en anden form for impulskøb af sig.

For de detailhandlere, hvor personlig kontakt til kunderne, vejer tungt, tillader teknologien også fx at oprette en profil på den enkelte kunde og løbende opdatere hendes købehistorik. På sigt giver en sådan profil et væld af muligheder for at personalisere købeoplevelse samt eventuelle service- og markedsføringstiltag som nyhedsmails og målrettede tilbud. Også interaktionen omkring den mobile POS-enhed kan medvirke til at styrke købeoplevelsen, da platforme som iPads naturligvis giver adgang til en lang række ekstramateriale omkring produkterne. Afgørende er imidlertid, at personalet er klædt ordentligt på til at udnytte de mange muligheder, så oplevelsen for kunde bliver så let og gnidningsfri som overhovedet muligt. I den forbindelse lettes den interne kommunikation i kæden eller butikken også gennem mobile POS-enheder, da de også potentielt kan bruges til hurtig, løbende kommunikation mellem personalet ude i butikkerne og mellem ledelse og personale.

Macy’s går cross channel med indendørsnavigation

Skriv et svar

Et gammelt ordsprog i forretningslivet, der er svært at misforstå hedder: ”Location, location, location”. Ikke det mest komplicerede budskab, der nogensinde er blevet udbredt. Og så alligevel. I dag har ordsproget nemlig ændret betydning, ligesom betydningen af ”location” i det hele taget er under stadig forandring. I dag handler det ikke kun om, hvor ens butik er placeret, mens også om, hvor kunderne befinder sig i butikken, og hvordan butikken bruger kundernes placering til at interagere med sine kunder; lige nu, lige dér hvor de er.

I tusindvis af år har vi mennesker kortlagt vores omgivelser for at forstå og finde rundt i verdens mangfoldige finurligheder – til lands, til vand og i luften. Med hastige teknologiske fremskridt – især den gps-dygtige smartphone, der de seneste år fundet vej til talrige bukselommer verden over – har kortlægningen nemlig fundet ny grund; indendørs.

For detaillister er positionsteknologiens indtog gennem butiksdøren en oplagt mulighed for at tilfredsstille de teknologitossede forbrugere og muligvis også redde den fysiske butik fra at gå af mode. Som cross channel-tiltag giver teknologien nemlig en oplagt mulighed for, at detaillister kan integrere deres kanaler med henblik på at give deres kunder en meningsfuld og mere gnidningsfri shoppingoplevelse.

Macy’s ved, hvor kunderne er

Den amerikanske stormagasinkæde Macy’s har allerede taget konsekvensen af kortlægningens entré med Meridians  ”glowing blue dot”, en positionsteknologi, der som en del af kædens smartphoneapplikation i øjeblikke pilottestes i Macy’s svimlende, næsten 46.000 kvadratmeter stor flagskibsbutik i New York.

Når skibet er sejlet hos Macy’s skyldes det, ifølge Jeff Hardison, marketingdirektør i Meridian, at der for detaillister ligger et kæmpe potentiale i at udnytte den indendørs kortteknologi i deres butikker. For det første giver teknologien kunderne et redskab til at navigere rundt i den fysiske butik, men samtidig tillader teknologien også detaillister at sende målrettede tilbud til den enkelte kunde, der baserer sig på, præcis hvor hun befinder sig i butikken.

I forbindelse med cross cahnnel er positionsteknologien hos Macy’s nok en dimension i integrationen af kædens kanaler on- og offline, hvor mobilplatformen beriger kundernes oplevelse i den fysiske butik

Vigtigt i forbindelse med den gennemgribende brug af teknologi er dog, ifølge Hardison, at kunden selv bestemmer, om hun ønsker benytte positionsteknologien.

– Kunderne accepterer at dele deres position for at få adgang til positionsservicen, og når de så har accepteret, spørger vi, om de har lyst til at modtage push-notifikationer (fx målrettede tilbud red.). Vi lavede systemet som et tilvalg for at sikre, at kunderne føler, de giver tilsagn til og er klar over, hvad de involverer sig i, siger Hardison.

Uvurderligt redskab til indretning og interaktion

Han mener, muligheden for at “følge” kunderne via gps giver detaillisterne uvurderlige information om kundetrafikken, der kan bruges til at optimere butikkernes design, layout og merchandising. Samtidig skaber målrettede tilbud baseret på kundens position en oplagt mulighed for, at detaillisterne trænger igennem med deres budskab, akkurat idet købsbeslutningen bliver truffet, og teknologien er hermed også en mulighed for at skabe kunderelationer – hvis den altså benyttes med måde og kundens konsensus.

Mobilanalytiker Bruce Krulwich fra Grizzly Analytics fremhæver desuden, at Meridians system især er værdifuldt, fordi al information om kundernes bevægelser gemmes i en cloud-server.

– Det er attraktivt for detaillister at vide, hvor længe kunderne står hvor på deres vej rundt i butikken. Det hjælper detaillisterne til at vide, hvor mange der står og tænker over, hvad de skal købe, siger Krulwich.

Han forudsiger desuden, at positionsteknologi indendørs i USA vil være lige så stort som udendørs i løbet af to-tre år, især set i lyset af, at netmastodonten Google allerede er i færd med at rykke sine ”maps” indendørs – eksempelvis i Ikeas snørklede korridorer.

Meridians navigationssystem er kompatibelt med både styresystemerne Android og iOS. Systemet benytter sig desuden af WiFi, da GPS ofte er svært at få til at fungere indendørs.

Kilde: Retail Costumer Experience

Virtuelt prøvevindue hos Bloomingdale’s

Skriv et svar

Det amerikanske varehus Bloomingsdale’s giver udtrykket “vinduesshopping” en helt ny betydning. Forbipasserende kunder kan nemlig prøve solbriller ude fra gaden - og det vel at mærke uden at have brillemodellerne fysisk i hænderne.

Lige nu består butiksfacaden hos Bloomingdale’s på Lexington Avenue i New York af seks digitale, interaktive displays, hvormed man virtuelt kan prøve forskellige solbriller. Med de såkaldte ”Virtual Try Out Windows” kan kunden se sit eget dynamiske spejlbillede med forskellige solbrillemodeller. Falder hun for et af de par, hun prøver på, kan hun trykke på en knap og sende sit billede til en række iPads opstillet på disken i varehusets solbrilleafdeling. Inde i butikken har hun så mulighed for at printe fotoet ud, og ekspedienterne kan nemt finde den pågældende brillemodel frem til hende, yde vejledning og rådgivning samt afslutte købet.
Oplev det hele på videoen nedenfor:

5 DIGITALE TRENDS

Skriv et svar
  • Gamification
  • Dealhunting
  • Off/Online
  • Sociale nichenetværk
  • Behavioral Targetting

 –> de fem største digitale trends lige nu, ifølge Marie-Louise Jonsson, strategisk direktør i reklamebureauet Envision. Til seminaret ”Tænk før du digi-taler” i Aarhus præsenterede hun de fem fænomener. Få her en kort introduktion til de digitale trends, hvordan aktører verden over anvender dem som branding- og salgsstrategi og bliv inspireret til nye tiltag i din egen forretning. 

Gamefication
Gamification dækker over en branding- og salgsstrategi, hvor man for at engagere forbrugerne tilsætter spilelementer til et ellers ikke spilrelateret fænomen. Det kan fx være integrationen af et belønningssystem på ens hjemmeside, hvor brugerne kan opnå et eller andet ved en ønsket adfærd. Det handler i bund og grund om at facilitere rammerne for en legende tilgang til ens produkt, butik eller budskab. Gamification kan skabe deltagelse, engagement og loyalitet ved at spille på vores alles behov for belønning, status, præstation, selvudfoldelse og altruisme.

Applikationen Plink på det sociale medie Facebook er et eksempel på en case, der forsøger at drive salg med et virtuelt loyalitets- og belønningssystem. Med Plink kan brugerne optjene såkaldte Facebook Credits online ved at shoppe offline. Bruger man fx ti dollars hos 7Eleven, så optjener man tilsvarende ti Facebook Credits, da købet registreres gennem ens kreditkortoplysninger. Facebook Credits er en virtuel valuta, der fx kan bruges på onlinespil og virtuelle gaver.

En anden case inden for gamefication er Marks & Spencers onlinespil Love Food, Hate Waste, som er en del af kædens tiltag Plan A – et omfattende etisk initiativ med målet om at være verdens mest bæredygtige detaillist. Spillet udgør et værktøj til at se, hvordan man som familie kan reducere sit madspild, og er således en måde at engagere forbrugerne omkring emnet og give dem viden inden for kategorien på en mere involverende og sjov måde.
Dealhunting
Dealhunting trækker på forbrugeres basale trang til tilbudsjagt. De fleste af os finder stor glæde ved at søge efter, finde og opnå de bedste tilbud og den bedste pris såvel som eksklusive shoppingmuligheder og -oplevelser. Netop det er strategien bag dealhunting. Ifølge Marie Louise Johnsson er det dog vigtigt at huske, at dealhunting alene er et markedsføringsredskab, der kan skabe awareness, og dermed ikke et decideret salgsredskab.

De sociale shopping-tjenester Sweetdeal og Downtown, som leverer daglige tilbud til forbrugernes indbakker, er et eksempel på Dealhunting. En anden interessant case er skobrandet Airwalks virtuelle og dermed usynlige pop-up butik, der på nogle af USAs mest kendte steder for skating og surfing solgte en limiteret og relanceret Airwalk sneaker-sko. Butikkerne eksisterede kun én dag, og kunderne fik adgang til dem ved at downloade en app til deres smartphone. Vha. geolocation og augmented reality førte app’en en hen til den usynlige butik og gav mulighed for at se skoene virtuelt og købe dem online. Den usynlige pop up-butik gav et eksklusivt publikum en særlig shoppingoplevelse og resulterede i den travleste weekend i Airwalks webshop nogensinde. 

Off/Online
Off/online handler om, hvordan onlineløsninger integreres i offlineoplevelser og dermed skaber nye, udvidede, integrerede oplevelser. 63 procent har i dag en smartphone, hvilket betyder at rigtig mange potentielt hele tiden er både off- og online. Forbrugerne kan efterhånden scanne QR-koder alle vegne og flere og flere fysiske butikker integrerer digitale skærme og gadgets. Men pas på – relevans er stadig nøgleordet. Det giver ikke mening med en QR-kode et sted, hvor der ikke er netforbindelse eller en iPad i din butik, bare fordi det ser smart ud. London–fusionsrestauranten Inamos e-Table er godt eksempel på, hvordan tilførslen af digitalitet kan skabe merværdi til den fysiske restaurantoplevelse. Restaurantens borde er også digitale skærme med virtuelle menukort og bestillingssystem, muligheden for selv at vælge designet på borddækningen og forskellige spilfunktioner til børn. En digital feature, der tildeler gæsterne empowerment og customazation.

Udbredelsen af både bærbare computere, smartphones og tablets har gjort Couch Commerce til et relevant e-handelsfænomen for detaillister. Onlineshopping sker i dag ganske komfortabelt fra forbrugernes sofaer og det ofte samtidig med de ser tv. De mobile skærme bliver således “a second screen” til den primære fladskærm. I forlængelse af den tendens har eBay fx udviklet tablet-app’en WatchwitheBay, der giver dig mulighed for at købe ting fra dit ynglings tv-program, mens du ser det. Det kan fx være trøjen på fodboldspiller fra den fodboldkamp, du ser eller merchandise fra den serie, du følger med i. 

Sociale Nichenetværk
Sociale nichenetværk er onlinefællesskabssider, der samler brugerne omkring en fælles interesse for et eller andet specifikt – fx DIY (gør-det-selv), kæledyr eller noget tredje. Som brand kan man enten skabe værdi for kunderne ved 1) at give dem et branded socialt nicehnetværk, som både er relevant for én selv og ikke mindst brugerne eller 2) man kan lave et samarbejde med et socialt nicehnetværk og derved opnå interessedefinerede ambassadører. For førstnævntes tilfælde er et godt eksempel Nike+, som har givet brugerne (kunderne) et fælles onlineløbeunivers. Udover at tjenesten er koblet op på digitale produkter fra Nike, så har Nike som markedsleder alene stor glæde af, at give folk mere lyst til og værdi ved at løbe.

Et eksempel på sidstnævnte er smoothiebrandet Innocents engagement i det sociale strikke- og hæklenetværk Ravelry. Siden 2003 har de hvert år samarbejdet om velgørenhedsprojektet The Big Knit – making winther warmer for older people. Det går ud på, at strikkelystne briter strikker små huer, som sættes på toppen af Innocents flasker og sælges i denne limited udgave over hele UK. Hvor hver solgt flaske, donerer Innocent 25 pund til Age UK. Hele foretaget promoveres af Ravelry, hvor man deler mønstre til og erfaringer med de små huer. 

Behavioral Targeting
Forbrugernes store tilstedeværelse på nettet har givet muligheder for at målrette tilbud og reklamer i en større grad end tidligere. Når data om forbrugernes onlineshoppingadfærd anvendes til en segmenteret og interessebestemt adressering af dem, kaldes det Behavioral Targeting. Premium supermarkedskæden Waitrose begyndte fx tidligere i år at benytte personlig online retargeting med henblik på at skabe nye og bedre kunderelationer. Konkret anvendes data fra de besøgende på Waitrose.com til at præsentere selv samme besøgende for relevante produkter og tilbud på andre udvalgte websites.

En anden eksemplificering er elektronikkæden Best Buys Hint Helper fra 2009 – et onlineværktøj til at give familie og venner et hint om, hvad man ønsker sig. Først valgte man, hvilke produkter fra Best Buy man ønskede sig samt indtastede oplysninger på de venner og familiemedlemmer, der skulle tippes om ønskerne. Efter vedkommende så havde bekræftet et link i en mail, blev de jævnligt udsat for bannerreklamer på nettet, såsom ”Martin ønsker sig Sony Playstation 3”.

 

Neimann Marcus-app leverer stof til kundeservice

3 svar

Den innovative, amerikanske highend-stormagasinkæde Neimann Marcus er netop begyndt at afprøve seneste skud på kædens app-stamme: Den nye NM Service-app, der har til hensigt at sætte kædens butikspersonale i stand til at interagere mere personligt og kvalificeret med kunderne gennem en skræddersyet service, som blot kræver, at kunden downloader den gratis app og tilmelder sig den særlige service.

I praksis fungerer app’en sådan, at en sensor i Niemann Marcus-butikken registrerer, når en tilmeldt kunde træder ind i butikken, hvorefter app’en aktiveres og straks sender information til kunden om nye produkter, events i butikken samt hvilke medarbejdere der er på arbejde den pågældende dag.

 

Klæder personalet på til dialog
Informationsstrømmen retter sig dog ikke kun mod kunden. Butikspersonalet får nemlig også via app’en en notifikation om, at en kunde, der bruger app’en, netop er trådt ind i butikken. Derudover modtager personalet information om kundens tidligere køb – både online og i fysiske butikker samt et billede, der hentes fra kundens Facebook-profil, så de straks kan identificere og gå i dialog med kunden. En dialog, der vel at mærke kan forløbe på flere måde. Kunder og personale kan nemlig også nøjes med at skrive sammen via app’en, hvis kunden foretrækker at shoppe rundt for sig selv, men stadig gerne vil have kyndig rådgivning lige ved hånden.

App’en, der er udviklet af Signature Labs Inc., testes indtil videre i Niemann Marcus’ stormagasiner i Austin, Dallas-NorthPark, San Francisco og Palo Alto.

Åben din egen butik i virtuelle stormagasiner

5 svar

Den eksplosive udvikling i e-handel når nu et nyt, spændende stadie, hvor man som butik eller brand kan oprette en shop-in-shop i virtuelle stormagasiner. Tendensen viser, at butikker og brands ikke kun skal sælge sine varer fra én netbutik, men sprede sine produkter i flere salgsnetværker online – som vi kender det fra den fysiske verden.

Blandt de helt store spillere inden for netbaserede stormagasiner er den engelske e-butik, ASOS’s Marketplace og søgegiganten Google’s Boutiques. Senest har vi også set lanceringen af LazyLazy.com herhjemme.

Boutiques.com 

Google åbnede for blot tre måneder siden modebutikken Boutiques, der ifølge Google selv tilbyder en personlig shoppingoplevelse ved at lade den besøgende “opdage” mode og stil gennem en hel hær af butikker. Butikkerne er lavet af kendte, stylister, designere og bloggere. En af de mest berømte bloggere, Susanne Lau fra StyleBubble, blev for eksempel betalt af Google for at sætte hendes egen kuraterede butik op på Boutiques inden lanceringen.

Google bruger en nyudviklet visuel søgeteknik på Boutiques, som betyder, at når du er logget ind som bruger, vil Google langsomt indlære dine stilpræferencer, og efterhånden som Google lærer dig bedre at kende, vil den give dig bedre og mere præcise forslag til dit klædeskab.

boutiques

 

Fordi Boutiques har så massiv trafik, kan Google nu samle trafiktrends op på samme måde, som vi kender det fra Google Analytics. Designer Analytics giver brands mulighed for at se, hvad de besøgende klikker på og køber mest af (er det fx mønstrede slå-om kjoler eller ensfarvede slå-om kjoler, der rykker denne sæson?). De besøgende kan ligeledes bruge Trend Analytics til at se, hvilke styles der hitter lige nu inden for de forskellige modekategorier.

Man kan åbne en “butik” på Boutiques både som individuel bruger og som brand, og der er i skrivende stund åbnet 500.000 individuelle butikker på Boutiques samt 80 brand butikker. Som individuel “butiksejer” skal man identificere sin stil ved at klikke igennem en række billeder i registreringsprocessen. Man kan også customize sit butiksvindue, men har dog ikke mulighed for at sælge noget. Butikken fungerer således mere som et personligt galleri af billeder, der udstiller ens personlige stil.

Hvis man er designer eller brand med intentioner om at sælge noget via Boutiques, skal man udfylde en formular med navn og webadresse, hvorefter Boutiques vil vende tilbage med en vurdering om partnerskab og åbning af butikken på siden. Rent praktisk kan man ikke købe tøjet direkte på Boutiques, men bliver i stedet sendt videre til den onlinebutik, som er angivet. Boutiques er derfor ultimativt en trafikskaber til andre online-butikker – præcis sådan som Google essentielt er, når man søger efter fx Diesel jeans på google.dk.

ASOS Marketplace  

ASOS Marketplace er det sidste nye skud på stammen hos den gigantiske e-handelskoncern, som ASOS (As Seen On Screen) har opbygget over de sidste ti år. Marketplace er kort fortalt en blanding af Trendsales og et virtuelt stormagasin, og både almindelige brugere, butikker og brands kan her etablere en butik.

ASOS fortæller, at Marketplace er skabt via en kollektiv kærlighed og passion for mode og er et samlingssted for denne passion. Her kan inspiration og nytænkende ideer opstå, og her er alle involverede stileksperter. Brugere kan fx sætte deres brugte tøj til salg side og side med designere og specialbutikker. Og man kan finde alt fra helt nye unge designere, som selv har syet tøjet i deres egen stue og vintage-butikker til store, etablerede brands.

 asos

 

Det siges, at mode bliver til stil, når tøj bliver brugt i det virkelige liv, og derfor er alle billeder af produkterne på Marketplace fotograferet i det virkelig liv i bedste “street style”. Brugeroplevelsen er som at klikke rundt i en lang blog eller i et fashion community, hvor man har mulighed for at tilkendegive sin holdning til produkterne med et “like” eller “love”. Det produkt, som har modtaget flest antal “loves”, bliver vist først på skærmen som en slags demokratisk afstemning af, hvad der er mode.

Individuelle sælgere kan nemt og gratis sætte en butik op på ASOS Marketplace, mens professionelle butikker og brands først skal godkendes af Marketplace og betale 50 pund om måneden for at vær med.

Besøgende kan købe direkte på Marketplace ved at betale gennem PayPal, og når købet er gennemført får sælgeren en mail med ordren og køberens detaljer, hvorefter man så selv skal sørge for at tage varen på sit lager og sende den til køberen. Den individuelle sælger giver 10 procents kommission af salget til Marketplace, mens den professionelle butik giver 15 procent.

LazyLazy.com

lazylazy

 

LazyLazy.com er et imponerende dansk, virtuelt stormagasin, som blev lanceret i november 2010 for kunder fra hele Europa. Det helt unikke ved LazyLazy.com er, at man kan shoppe på siden sammen med sine venner på Facebook, og man kan prøve tøjet på sin egen virtuelle model, mens vennerne på Facebook er med på skærmen. Det er banebrydende funktioner, som ikke er set før i en onlinebutik, og der skabes dermed et helt nyt fænomen – social shopping på nettet. Således kompenseres for det, man før har manglet i det virtuelle shoppingunivers, nemlig muligheden for at shoppe med veninderne og få hinandens råd med på vejen, før man hiver betalingskortet frem.

Når der shoppes hos LazyLazy.com kan tøjet mixes og matches i LazyLazy.com’s virtuelle prøverum. Tøjet prøves på rigtige modeller, og man kan vælge mellem mange forskellige typer modeller inden for de forskellige afdelinger i stormagasinet, der henvender sig til henholdsvis kvinder, mænd, tweens og børn.

Alle indkøb og styles kan selvfølgelig deles på på Facebook, men også via LazyLazy.coms eget community “MyFashion”. Her kan man også få inspiration fra butiksejere, designerne, modebloggere, venner og andre modeinteresserede.

I LazyLazy.coms virtuelle stormagasin kan man finde butikker med store internationale brands som fx Diesel, eksklusive danske designere som fx Stella Nova og kendte børnetøjsbrands som fx Ej Sikke Lej. Det er de forskellige designere og brands, som selv står bag åbningen af deres individuelle butikker og sørger for alt lige fra designet af butikken til udvalget af varerne, produktbeskrivelserne samt interaktionen med kunderne.

For at etablere en butik i det virtuelle stormagasin, laver man en aftale med LazyLazy.com, der sørger for en dataintegration til brandets ERP-system, lagersystem og regnskabssystem, således at vareflowet kan køre automatisk (men det kan også udføres manuelt). De sørger også for at sende mails ud til kunden, som har købt brandets produkter og for at sende en pakkeliste og faktura til lageret. Betalingen tager LazyLazy.com sig også af. Det betyder bl.a., at kunderne kan købe tøj fra forskellige brands i stormagasinet med samme ordre, mens LazyLazy.com deler salget ud på de forskellige brands omme bagved scenen. Brands får således en samlet betaling fra LazyLazy.com en gang om måneden med en kommission, der er baseret på variable omkostninger til det virtuelle stormagasin.

Prøv selv at shoppe rundt på www.boutiques.com, www.marketplace.asos.com og www.lazylazy.com og se, om det vil være interessant for dit brand at åbne butik i et virtuelt stormagasin.

Stormagasiner og varehuskæder i kamp for at vinde de unge tilbage

Skriv et svar

Efter i flere år at have tabt kunder til highstreet-modekæder som H&M og Forever 21 er de store amerikanske stormagasiner og varehuskæder ved at få øjnene op for, at det er værd at kæmpe for de unge kunder. Ifølge tal fra Kantar Retail var 2009 det hidtil hårdeste år for mange stormagasin- og varehuskæder, som her oplevede en nedgang i salget på elleve procent.

Forandringer hos forbrugerne udfordrer stormagasiner og varehuse
Eksperter peger på, at finanskrisen har forårsaget store forandringer i forbruget, og at særligt de unge amerikanere er begyndt at identificere sig med mere unikke værdier, frem for det ensrettede. Det er ikke så godt for varehuskæderne, hvor sortimentet tit forbindes med noget ensartet, noget forældet og noget, der er svært tilgængeligt.

Specialiserede modekæder opleves derimod som nogen, der agerer hurtigt og hele tiden har nye modetilbud, endda til lavere priser end i varehusene. Fast fashion-koncepterne skifter hele tiden ud i varerne, og de unge møder noget nyt, hver gang de kommer ind i butikkerne. Organisationerne bag modekæderne er gearet til at følge med i de nyeste trends og fortolke dem til mode, som de unge forbrugere vil have og har råd til – lynhurtigt.

Hvad gør stormagasiner og varehuse så?

Mango, Madonna, facebook og teenagepaneler
De går i offensiven for at få de unge tilbage som kunder. JC Penney har netop lanceret en eksklusiv kollektion fra (fast fashion-)kæden Mango. Macy’s sendte i august sin første egne modekollektion på gaden i samarbejde med to helt særlige designere, nemlig Madonna og hendes datter Lourdes. En fjer i hatten for Macy’s, som aldrig har oplevet så stor en interesse for en produktlancering før.

Bon-Ton Stores, en stormagasinkæde med 280 butikker og 10 møbelhuse i det nordlige USA, har oprettet et blivende panel bestående af 5.000 teenagere, som skal give Bon-Ton Stores viden om, hvad der skal til for at få de unge, krævende forbrugere tilbage i folden.

Sears, som også ofte fravælges af unge, har givet sit modeudbud en overhaling ved hver sjette uge at opdatere sortimentet med nyheder samt at placere ungdomsafdelingerne tæt på varehusenes indgange.
Næsten alle kæderne har indtaget det sociale medie par excellence, facebook – og de lancere også applikationer til iPhone.

Forbrugerne rykker sig, og kæderne må rykke med, hvis de vil forblive relevante og skabe den relevans gennem forståelse for kunderne.

Derfor starter sommerudsalget nu

Skriv et svar

udsalg2

Det er svært at overse de mange gule udsalgsskilte i aviserne og gadebilledet lige nu. Og nogle tænker måske, at det er tidligt at holde udsalg og sætte priserne på sommertøj og -ting ned, når sommeren ikke engang er rigtigt begyndt. Men tag ikke fejl: Sommerudsalget er en fast begivenhed i detailhandlens årskalender og har i mange år faldet i anden halvdel af juni – også lang tid før den økonomiske krise satte ind.

Fem gode grund til at udsalget starter i juni

Modens skift

Mange af butikkernes – og i særdeleshed tøjbutikkernes – varer er modeprægede sæsonvarer. Selvom mode handler om individualitet og personlig fortolkning, bygger dens appel i høj grad på nyhedsværdi, og hvis en vare har hængt på butikkens bøjler siden februar, har den mistet noget af den. Til gengæld kan den igen blive interessant og opsigtsvækkende, hvis prisen reduceres.

De første efterårsvarer er allerede landet

Fordi modebranchen i så høj grad er bygget op omkring nyheder, vælger mange producenter at sende mere end to kollektioner ud om året. På den måde er der hele tiden noget nyt at opleve i butikkerne.

De allerførste “Pre-Fall Collections”-varer er da også allerede landet på butikkernes hylder, og mange reserverer derfor et hjørne af butikken, hvor der skiltes med “Nye varer” eller “Ikke nedsat”, hvor disse nyheder hænger. Her findes måske også det højsommertøj, som først kom hjem i maj.

Samtidig ser vi, hvordan producenterne lang tid før, det passer til vejr og årstid, markedsfører deres sæsonvarer. Som Chris Pedersen skriver på FashionForum.dk pryder Ralph Laurens vinterkollektion 2010 allerede forsiden på sidste måneds nummer af Harpers Bazaar.

Det kan virke absurd, at ting, der ikke er beregnet til at bruge nu, har større værdi end den nedsatte sommerkjole, der er lige til at hoppe i Sankt Hans Aften. Men i virkeligheden har det jo altid været dybt indlejret i modens logik, at jo mere fremsynet man orienterer sig, desto mere trendsættende er man.

Globalisering

Det er ikke nogen nyhed, at butikker timer deres udsalg efter andre butikker i samme gade, segment, by, branche og/eller land. Men i kraft af e-handlens voksende udbredelse kan butikkerne også med fordel orientere sig ud over landegrænser. Danske butikker konkurrerer ikke bare med andre danske butikker, men også e-handelssites i andre lande, fordi den moderne forbruger er globalt orienteret. Hun vil naturligt nok ikke betale fuld pris for en vare i Danmark, hvis hun kan se, at den er sat ned med 40 procent på nettet.  

Så der er altså god grund til at hoppe med på de internationale udsalgstendenser: I New York startede udsalget allerede i starten af juni, og flere britiske e-butikker skød også deres “End of season sale” i gang lidt før de danske butikker. Andre britiske butikker starter til gengæld først udsalget i denne uge.

udsalg5

Udsalg er en event

Udsalg er en tilbagevendende event i detailhandlen og en måde at tiltrække en kundestrøm på. På samme måde som jule- eller påskehandlen er vigtige perioder for butikkerne. Derfor ser vi også, at butikker, der ikke fortrinsvis sælger sæsonaktuelle varer, laver udsalg. Simpelthen fordi det er en måde at skabe opmærksomhed på.

Særligt lige nu, hvor vi lige er kommet ud af en recession, er tilbud og udsalg noget, der taler til den fornuftige forbruger, der går efter value-for-money.

Det betyder dog ikke, at udsalget i sig selv er et krisetegn. Der er først tale om, at udsalg starter opsigtsvækkende og kritisk tidligt, når det fx går i gang midt i julehandlen. Det så vi i december 2008 – lige efter finanskrisen satte en brat stopper for forbruget, mens butikkerne havde købt ind i den forventning, at efterårs- og julehandlen ville blive lige så god, som den havde været året før. I år og sidste år havde de til gengæld haft mulighed for at disponere efter omstændighederne.

Forbrugernes forventninger

Fordi udsalget i mange år har ligget ultimo juni, skaber det også en forventning hos forbrugeren, der ofte nøjsomt undlader at købe så meget i starten af juni med begrundelsen “Det kommer jo på udsalg lige om lidt.”

For at sætte gang i hendes købelyst før det rigtige udsalg, vælger mange butikker at lave arrangementer under overskrifterne “Open By Night” (diverse centre og cityforeninger), “Rivegilde” (Salling) og Super Bazaar (Magasin), hvor de i slutningen af maj eller starten af juni tilbyder nedsættelser på udvalgte varer.

Udsalget forløber sig dermed som en stigende kurve: De første tilbud og knap så markante nedsættelser (omkring 25 procent) dukker op i det sene forår. Det egentlige udsalg starter, når vi har passeret midten af juni, og de sidste restvarer sælges til endnu mere markante nedsættelser (sommetider op til 70 procent) fra omkring midten af juli.

Devisen lyder, at forbrugeren holdes til, hvis der løbende sker noget nyt i butikken.

 

 

Retail Institute Scandinavia har taget temperaturen på sommerudsalget i 2010. Den er varm, men ikke glødende. Det er tydeligt, at butikkerne har forstået, at gode tilbud og mærkbare nedsættelser er noget, der appellerer til forbrugeren, der her ved udgangen af den økonomiske krise godt kan lide at gøre en god handel. Til gengæld bærer udsalgsudvalget præg af, at butikkerne har disponeret forsigtigt og fornuftigt og ikke er brændt inde med alt for mange varer, som ikke kunne sælges til fuld pris.

Retail Institute Scandinavia har taget temperaturen på sommerudsalget i 2010. Den er varm, men ikke glødende. Det er tydeligt, at butikkerne har forstået, at gode tilbud og mærkbare nedsættelser er noget, der appellerer til forbrugeren, der her ved udgangen af den økonomiske krise godt kan lide at gøre en god handel. Til gengæld bærer udsalgsudvalget præg af, at butikkerne har disponeret forsigtigt og fornuftigt og ikke er brændt inde med alt for mange varer, som ikke kunne sælges til fuld pris.