Kategoriarkiv: Hjemmeelektronik

Små butikker i store butikker giver kunder i biksen

Skriv et svar

Vi kender allerede konceptet fra stormagasinerne. Når man først er trådt indenfor, er der frit valg på alle hylder mellem de mange små butikker inden i den overordnede butik, som stormagasinet udgør. Den nye tendens er, at butikker, der hidtil har haft nok i sig selv, også åbner butikker i butikken.

Sk+ªrmbillede 2013-05-03 kl. 10.10.13For nylig udvidede den amerikanske elektronikkæde Best Buy sine butikker med Samsung Experience Shops. Det er en slags kiosker eller minibutikker inden i Best Buy-butikkerne, hvor man kun finder Samsung-produkter. Ved udgangen af maj vil 900 flere af slagsen være åbnet, og yderligere 500 er planlagt.

Spørgsmålet er, hvorfor en gigant som Best Buy – der i princippet selv kan tilbyde kunderne alt, hvad de ønsker sig – vil åbne Samsung-butikker i deres egne butikker?

Ifølge Sucharita Mulpuru fra Forrester Research kan der være store fordele for eksempelvis Best Buy ved at lægge hus til små butikker i ens egne butikker. Både hvad angår flere kunder i butikken og dermed også et potentielt øget salg.

– Detaillisten har ikke længere byrden ved at håndtere lagerbeholdningen og bestyre butiksudstillingens fremtræden. Man bliver i stedet en slags vicevært, siger Sucharita Mulpuru.

En win-win-situation

I bedste fald får både værten og husgæsten et positivt udbytte af sammenskudsgildet. Hvis minibutikken bliver en succes, kan den nemlig ud over flere kunder og øget salg bidrage med positivt omdømme til begge parter.

De store kæders styrke er, at de udgør et eftertragtet distributionsnetværk for fx brands, som måske kun har en enkelt eller nogle få brandbutikker, hvis overhovedet nogen. Med minibutikkerne får de mulighed for selv at iscenesætte deres produkter og samtidig nyde godt af de store spilleres udbredelse.

joe fresh jcpAmerikanske JC Penney, som er en kombination af et varehus og et stormagasin, er også begyndt at eksperimentere med butikker i butikken. Hver butik har et skarpt fokus på fx Levi’s, Liz Claiborne, Joe Fresh eller et andet brand.

Indtil videre ser konceptet ganske succesfuldt ud. Nogle af de første minibutikker har overgået salget i resten af butikken med 20 procent, og de fleste detaileksperter er enige om, at det er vejen for JC Penney at gå, hvis kæden skal genopfinde sig selv og tiltrække nye kunder.

Sammenblanding af brands

Ulempen ved minibutikkerne er dog, at nogle af JC Penneys loyale kunder føler, at kæden er gået på kompromis med sit prisbevidste udgangspunkt. På den måde risikerer man at frastøde kernegruppen af kunder til gengæld for en ny kundegruppe, som ikke nødvendigvis udviser samme loyalitet.

levis jcpLigesom Best Buy og JC Penney har den amerikanske varehuskæde Target også prøvet minibutikskonceptet af i deres butikker. I 2012 lancerede man ”The Shops at Target” med forskellige minibutikker i selve butikken i flere varehuse rundt om i USA. Men for kort tid siden lukkede Target i al stilfærdighed ned for tiltaget – formentlig fordi kunderne ikke tog konceptet til sig.

Ifølge Sucharita Mulpuru fra Forrester Research kan forklaring på Targets fejlslagne eksperiment være, at konceptet manglede højprofilerede brands.

– Butikker i butikken giver mest mening, når man har selvstændige brands, som folk genkender og har en tilknytning til. Derudover skal sortimentet i butikkerne være attraktivt. Jeg synes, at Target har en masse relativt ukendte brands i deres minibutikker, og det faldt højst sandsynligt ikke i kundernes smag, siger Sucharita Mulpuru.

Konceptet med butikker i butikken er altså ikke en universalløsning, og der er ingen garantier for, at hvad der virker for nogle, også vil virke for andre. Men konceptet med minibutikker i de store butikker kan være en måde at nå ud til nye kunder, samtidig med at man fastholder eksisterende kunder.

Streaming og den digitale kulturrevolution

Skriv et svar

Forbruget af kulturprodukter har forandret sig radikalt de seneste år. En undersøgelse fra Greens Analyseinstitut konkluderer i starten af 2012, at danske forbrugere er parate til at betale milliarder af kroner for film, musik og bøger i det digitale univers. Især den yngre gruppe under 30 år er villige til at betale dyrt for de digitale kulturprodukter. Tendensen ligger naturligvis i tråd med, at salget af cd’er, dvd’er og papirbøger dykker.

Spørgsmålet er imidlertid, om den toneangivende tendens i fremtiden vil være salg af digitale kulturprodukter som musik, film og bøger, eller om den slags produkter i større omfang streames på det utal af tjenester, der også har fundet vej til det danske marked?

Som udgangspunkt er de fysiske formater altså for alvor på retræte overfor digitale tilbøjeligheder hos forbrugerne, der taler deres eget, tydelige sprog. Tiden med hjemmebiograf i et kælderværelse, indhyllet fra gulv til loft i bagsidecovers fra et utal af dvd’er, er passé. Ikke en gang harddiskplads på computeren er længere optaget af den ene gigabyte film efter den anden. Prangende boghylder har nok stadig en vis eksistensberettigelse, men i det hele taget er de fleste kulturprodukter smidt op i luften.     

Streaming koster både forhandlere og udlejere
Den digitale kulturrevolution betyder selvfølgelig, at flere koncepter står for skud. Både traditionelle bog-, musik- og filmforhandlere kæmper en hård kamp for overlevelse, hvor musikkæden T.P. Musik Marked. Der blev erklæret konkurs i august sidste år, blot er det seneste offer. Også udlejningskoncepter som Blockbuster kæmper.

For nylig bekræftede Blockbuster, at kæden nedlægger hver fjerde af sine danske butikker – og i øvrigt omdanner de resterende til salg af forbrugerelektronik. At en stor del af Blockbusters fald skyldes Netflix, der kom til Danmark i oktober 2012, kan der ikke herske tvivl om. Sammen med lignende tjenester som Viaplay og amerikanske HBO, der også er trådt ind på det danske marked, er det digitale udbud efterhånden så stort, at fysiske koncepter kommer til kort.   

Kultur forbruges overalt  
På musikfronten kom Spotify til Danmark allerede i oktober 2011, og senest har Google annonceret, at de agter at lancere streamingtjenesten Google Play på det digitale musikmarked. Ifølge årsrapporten fra musikselskabernes brancheorganisation, IFPI, blev der i 2012 i Danmark – såvel som internationalt – for første gang solgt mere musik via download og streaming end på cd’er. IFIP kan desuden dokumentere, at den digitale andel af det samlede musiksalg fra 2007 til 2011 er næsten femdoblet fra 8,8 til 39,9 procent, og den udvikling fortsatte i 2012, hvor den digitale musikomsætning steg med yderligere 12 procent. Tal fra Danmarks Statistik viser samtidig, at detailhandlens salg af musik- og videooptagelser alene siden januar i år er faldet med 33 procent.

Lige som Blockbuster-eksemplet lader tendensen inden for digitale musikprodukter til at have rod i det faktum, at forbruget af kulturprodukter følger os overalt. Vi hører musik alle steder, læser og ser film, når vi lige har et par minutter til overs, sidder i toget eller bussen. På samme måde shopper vi også over alt. Så når kulturprodukterne er tilgængelige, lige når vi vil have dem – og desuden straks kan nydes og deles – så taler intet imod, at salget af kulturprodukter, naturligvis kun fortsætter med at rykke online.

Trods retro-strømninger som den nyfundne LP-entusiasme er fremtidens musikmarked digitalt. Det samme gælder filmmarkedet og bøgerne følger sandsynligvis med – om end noget langsommere. Gyldendal har dog netop annonceret, at de lukker onlinebutikken og i stedet åbner en streamingtjenesten Storytel, der tilbyder digitale lydbøger i abonnement på samme måde som Spotify og Netflix. Også bogbranchen er altså under gentænkning.  

Praktisk snusfornuft og convenience
Adgang er selvfølgelig afgørende, lige som den teknologiske udvikling betyder, at det overhovedet kan lade sig gøre at distribuere og forbruge digitale produkter på et hav af platforme via streaming. En række ændringer i forbrugernes praktiske værdisæt kan dog også knyttes til den digitale kulturtriumf. Som udgangspunkt er de digitale tjenester ganske enkelt billigere. Som bruger betaler man blot et månedligt abonnement, og det betyder, at forbruget er både lavere og lettere at kontrollere. Der er ingen uforudsete udgifter, og idet abonnementerne er så overkommelige, som de er, så er streaming det snusfornuftige valg. Derudover er streaming convenient. Når abonnementet er betalt kan der ses film i ét væk; hvor som helst, når som helst. Selv om udbuddet af film på Netflix er mildest talt er sparsomt, så ændrer det ikke ved, at tjenesten fungerer – også på tværs af platforme som pc’er, tablets og endda smartphones, hvis man kan leve med, at Batmans hule er mindre end en bukselomme.

Endelig er der intet bøvl med glemte medlemskort og koder, ingen ture gennem sneen for at hente en dvd, der når man endelig har sat sig til rette foran tv’et, viser sig at være så ridset, at den ikke kan læses. Man slipper for bøder, fordi man aldrig glemmer at aflevere noget, der ikke skal afleveres.

Adgang frem for ejerskab
Så vidt de praktiske fordele. Streaming er desuden forbundet med en række symbolske fordele, der grundlæggende har at gøre med, at forbruget via streaming kan deles socialt. Kulturprodukterne bevarer dermed deres særdeles identitetsskabende egenskaber. Sagt med andre ord er der ikke længere grund til at fremvise en imponerende kælderfuld film eller hyldefuld cd’er for at præsentere sig selv som én, der ser Federico Fellini, hører Igor Stravinskij og læser James Joyces – eller ditto Michael Bay, Justin Bieber og Dan Brown. I det store hele er de fleste streamingtjenster nemlig koblet så godt og grundigt op til sociale netværkssider, at ingen af os behøver være bange for, at vennerne ikke kan følge med i, hvad der bliver hørt, set og læst, hvor end vi befinder os, lige som vi selv – mere eller mindre velvilligt – bliver præsenteret for alle vennernes kulturelle konsumption. 

Ejerskab er derfor heller ikke længere en betingelse for at indkassere social kapital på kulturen. Tværtimod er adgang rigeligt, og den er lige i lommen på stadig flere af os.

Europæisk forbrugeranalyse: JULEFORBRUGET 2012

Skriv et svar

590,90 euro – det er hvad, den europæiske husholdning i gennemsnitlig vil spendere på julen i år. Det store internationale analysebureau Deloitte har netop offentliggjort sin årlige juleanalyse, som har spurgt over 18.000 forbrugere i 18 lande om deres forventede juleforbrug i år.

Igen i år forudser man den irske befolkning, som Europas absolutte storforbrugere i den kommende højtid. I Irland forventes det nemlig, at hver husholdning i gennemsnit vil bruge hele 965 euro i julen – 499,60 euro på gaver, 288,30 euro på mad og drikke og 177,90 euro på sociale arrangementer. Pladsen som de mest tilbageholdende i forhold til juleindkøb er derimod hollænderne, som alene vil bruge 287 euro i gennemsnit pr. husholdning.

Fortsat fald i det europæiske juleforbrug
Deloitte vurderer dog, at det samlede europæiske forbrug i julen igen i år vil lide en tilbagegang – 0,8 procent i gennemsnit. Fire ud af ti europæere mener nemlig, at deres købekraft er faldet i forhold til sidste år ved juletid, og mange angiver, at de vil skære ned på antallet af gaver pr. person samt det antal personer, de giver gave til. Det rammer dog ikke børnene, da det hovedsageligt er dem, man vil prioritere. Demografisk er det især kvinder og yngre forbrugere, som har en negativ vurdering til deres forbrugsmuligheder, mens mænd ser en anelse mere lyst på situationen.

 

Pris er altafgørende
Uden stor overraskelse angiver størstedelen af europæerne, 92 procent af de adspurgte, pris som det altafgørende købsparameter, når de i år skal på julegaveindkøb. Det er 12 procent flere end sidste år. De europæiske forbrugerne er altså på jagt efter brugbare gaver til den bedst mulige pris, og 84 procent af respondenterne angiver da også, at de vil gå efter julegaver, som er på tilbud.

I forhold til 2011 er der desuden sket i skifte i prioriteringen af mad og gaver. I år indikerer 31 procent af europæerne, at de vil bruge flest penge på mad, hvorimod 22 procent vil prioritere gaver. Sidste år var tallene henholdsvis 30 procent for gaver og 29 procent for mad.

Bøger er igen årets gavehit
46 procent vil helst have bøger i julegave, 37 procent foretrækker derimod pengegaver og 35 procent tøj og sko. Blandt de yngre forbrugere mellem 18-24 år er smartphones for første gang rykket i top ti, som det man helst vil have i julegave. I aldersgruppen 55-64 år foretrækker man derimod tablets, ligesom man modsat den unge gruppe gerne vil modtage gavekort og restaurantbesøg.

 

Julehandel på tværs
Næsten halvdelen af alle europæiske forbrugere vil gå på tværs af kanaler for at finde og sammenligne produkter og priser. Især kvinder angiver cross channel-adfærd. Den fysiske butik er dog stadig der, to tredjedele foretrækker at foretage sine julekøb – og det især, når det gælder varekategorierne mode, skønhed, legetøj og interiør.  Muligheden for nemt at bytte i den fysiske butik er særligt det, man sætter pris på, samt personalets personlige service, betalingssikkerhed og det sociale aspekt i offline-shopping.

90 procent af europæerne vil dog samtidig bruge internettet (e-butikker og søgemaskiner) til at finde julegaver, og 42 procent foretrækker online-kanalen som inspirationskanal i forhold til den fysiske butik. De sociale medier bruges i mindre grad som salgskanaler, men derimod til at læse anmeldelser samt finde tilbud og gaveidéer.

Hurtige facts om de danske forbrugeres juleindkøb
• foretrækker at købe julegaverne fra 1. til 15. december
• 51 procent af gavebudgettet bruges på børn, som man i gennemsnit køber fem gaver til
• vil købe didaktisk og traditionelt legetøj til børn frem for bæredygtigt og innovativt
• favoritgaven til børn og teenagere er spil
• penge, er det danskerne foretrækker som julegave
• vil købe flest julegaver i specialbutikker
• vil købe julens mad- og drikkevarer i det mellemstore supermarked, og gerne private label-varer

 

 Kilde: Deloitte (2012): Christmas Spending Survey 2012

Augmented Reality levendegør og udvider produkt- og butiksoplevelser

Skriv et svar

Augmented reality er ikke noget nyt, og slet ikke inden for marketingbranchen, men den digitale teknologi integreres i stigende grad også i detailhandelsbranchens service- og salgsplatforme. Det er nemlig en oplagt måde at engagere forbrugerne på og tilbyde dem noget ekstra i selskab med butikkens produkter og personale.

Med augmented reality forenes det offline rum med et online digitalt eller omvendt, hvorved der skabes et nyt medieret oplevelsesunivers omkring kundernes beslutnings- og købssituation. Helt konkret er augmented reality en digital teknologi, der gennem en computers, tablets eller smartphones kamera og skærm lægger et virtuelt lag, fx billeder og lyd, oven på den aktuelle virkelighed, så der skabes en udvidet virkelighed. Det er altså muligt at levendegøre og udvide ellers statiske og endimensionelle elementer i fx forbrugernes katalog-, produkt- og serviceoplevelse.

Tre brands, der på hver sin måde virkelig formår netop dette, er den svenske møbelgigant Ikea, det amerikanske sportsbrand Nike og den britiske musik- og underholdningskæde HMV.

Ikea digitaliserer 2013-katalog

Seneste udgave af det klassiske Ikea-katalog ser lidt anderledes ud, end vi kender det. Det er blevet lidt bredere, printet på nyt højkvalitetspapir og nå ja, så er det interaktivt. Den svenske møbelgigant tager nemlig oplevelsen af sit katalog et skridt videre, når man i 2013-udgaven anvender augmented reality til at fange læsernes opmærksomhed og imødegå den digitale revolution, ingen kommer udenom.

Ikeas årlige produktkatalog er en kæmpesucces og udkommer i ikke mindre end 211 mio. eksemplarer hvert år, og for mange kunder fungerer kataloget nærmest som en rigtig bog, man beholder og stiller op på reolen ved siden af ens andre bøger. Af den grund var det næppe på tale at afskaffe det trykte katalog, men den svenske kæde var samtidig klar over, at man kunne risikere at blive hægtet af den digitale udvikling, hvis der ikke skete noget med det klassiske papirmedie.  Og her var det så, at man kom frem til at lukke hullet mellem den trykte og den digitale verden ved at tilføre det traditionelle katalog et digitalt lag. Det digitaliserede katalog medfører, at smartphone-indehavere efter at have downloadet mobilapplikationen ”Ikea app” (iPhone og Android) kan scanne udvalgte sider med sin smartphone. Det udløser forskelligt ekstramateriale som film, billeder, interaktive oplevelser, røntgensyn og ekstra indretningsinspiration. Men app’ens betydeligste funktion må siges at være muligheden for at se Ikeas møbler i sit eget hjem, før man køber dem. De fleste kan godt lide at prøve deres tøj i butikken, før man køber det, så man er sikker på, at det sidder ordentligt. Det samme ville jo være dejligt med møbler. Det er bare lidt besværligt at transportere en sofa hjem for så at finde ud af, at den ikke rigtig passer alligevel. Men det problem er nu løst, i hvert fald hvis man vil have Ikea-møbler. Ved hjælp af augmented reality kan læsere af Ikea-kataloget nemlig se Ikeas møbler i deres eget hjem uden alt besværet, og når de har fundet de rette møbler, kan de nemt klikke sig videre og købe møblerne i Ikeas online-butik.

Se her, hvordan Ikeas katalog har udviklet sig frem til i dag:

Nike udvider forbrugernes serviceoplevelse

Fokus i Nikes butikker skal fremover være på at aktivere forbrugerne, lege med forbrugerne og hjælpe forbrugerne, og som et led i denne udvikling har Nike i år åbnet showcase-butikken Nike Fuel Station i London. Her kobler den amerikanske sportsgigant digitale services med fysiske forbrugeroplevelser, der skal inspirere og informere nutidens digitaliserede sportsudøvere. Nike Fuel Station er spækket med digitale elementer, der alle skal være med til at engagere forbrugerne og rykke grænserne for butiksoplevelser. Augmented reality er derfor naturligvis også en integreret del af Nike Fuel Stations digitale univers. Alle medarbejderne hos Nike Fuel Station bærer en iPad på sig, så de altid er klar til at servicere kunderne med viden om de produkter, som butikken fører. Men ud at være et decideret opslagsværktøj, fungerer iPad’en også som et interaktivt produktleksikon, hvor Nikes medarbejdere ved at føre iPad’en over forskellige billeder og samtidig scanne dem fx kan vise en kunde, hvordan Nikes løbesko laves helt fra bunden i 3D og dermed skabe en unik serviceoplevelse.

HMV og Universal Pictures bringer film til live med augmented reality

I forbindelse med fejringen af det amerikanske filmselskab Universal Pictures’ 100 års jubilæum i år bringer den britiske musik- og underholdningskæde HMV kendte film og filmkarakterer til live i butikken ved hjælp af augmented reality. Det betyder, at man som besøgende i HMVs flagship-store på Oxford Street i London kan få lov til at gense sine yndlings filmklip i 3D eller blive foreviget med en kendt filmkarakter. Det fungerer på den måde, at man downloader mobilapplikationen “Universal 100” (iPhone og Android) og herefter scanner omslagene på Dvd’er produceret af Universal Pictures, og når man så scanner omslaget, fremkommer der et filmklip eller nogle karakterer fra den pågældende film.

Foruden de interaktive Dvd-omslag har HMV og Universal Pictures også opstillet interaktive billeder fra forskellige film rundt omkring i butikken, og også her kan man ved hjælp af sin smartphone eller tablet udløse ekstra, digitalt indhold. Når man holder sin smartphone eller tablet op foran et af billederne, bringes billedets indhold til live og viser forskellige filmkarakterer i 3D, og gør det samtidig muligt for kunderne at få taget et interaktivt billede sammen med deres yndlings filmkarakter.

Se her, hvordan film bringes til live hos HMV:

ellos POP UP

1 svar

Fra d. 14.-29. maj har de svenske forbrugere mulighed for at m-handle modetøj i såkaldte virtuelle pop up-butikker. Det er den svenske e-detaillist Ellos, som forhandler modetøj til forbrugere i otte lande, der står bag de midlertidige og umiddelbart usynlige mobile salgskanaler, som i perioden vil være at finde på 15 forskellige beliggenheder i Sverige.

Det foregår sådan, at man via en gratis mobilapplikation får adgang til at købe en række produkter fra Ellos med sin smartphone – når man vel at mærke befinder sig i et bestemt geografisk område. Et kort på mobilen viser vej til placeringen af den pop up-butik, der er åben. Når, man når frem til destinationen, registrerer mobiltelefonens “geolocation” det, hvormed varer fra Ellos’ sommerkollektion toner frem på telefonens skærm vha. ”augmented reality”. Herefter har man fri adgang til at købe de forskellige designs. For at skabe ”hype” omkring tiltaget får den kunde, som først klikker på en pågældende vare, varen gratis. Derudover får alle 50 procent rabat på én valgfri vare.

”Ellos Pop Up” sætter de moderne forbrugeres oplevelseshunger på spidsen ved at skabe en helt ny shoppingoplevelse gennem kombinationen af online m-commerce med fysisk adfærd.

Se her, hvordan det fungerer i praksis:

Amerikanernes m-vaner afspejler produkttype

1 svar

De fleste brancher i detailhandlen taler om m-handel, hvor de mange mobile muligheder for at koordinere sine salgskanaler i cross channel-strategier, især taler til fordel for mobile tiltag, lige som en nylig undersøgelse fra Forrester viser, at samspillet mellem e-handel og fysiske butikker i stort omfang bærer frugt på bundlinjen. Alligevel er det måske ikke lige presserende for alle brancher med djævelens vold og magt at satse på m-handel, lige som ens mobile løsning også skal være relevant for det produkt, man sælger.    

For at finde ud af hvilke brancher m-handel trives bedst i, har det globale analysebureau Nielsen forsøgt at sætte tal på tendenserne ved at spørge de amerikanske forbrugere, hvor de foretrækker at have smartphonen ved hånden, når de shopper. Samtidig er forbrugerne blevet spurgt, hvad de så bruger smartphonen til i de forskellige butikker.

I det hele taget peger Nielsens undersøgelse i retning af, at det især er i forbindelse med større og mere gennemtænkte indkøb, smartphonen drages til nytte, når forbrugerne ønsker overblik over markedet og ekstra information, mens der søges rabatkuponer i forbindelse med de mere rutineprægede indkøb samt den lille hverdagsluksus i stormagasiner og tøjbutikker. Mobilbrugen afspejler med andre ord produkttypen på den måde, at amerikanerne undersøger tungere købsbeslutninger til bunds, mens de i hverdagen i langt højere grad bruger mobilen til at spare, hvor de kan.

Her et overblik over nogle af resultaterne fra Nielsens undersøgelse:

 

Dykker man ned i tallene er elektronikbutikkerne klart favoritten, når det gælder forbrugernes trang til at læse anmeldelser. Hele 73 procent af m-handlende amerikanere har brugt smartphonen til at læse anmeldelser af elektronikprodukter, lige som 57 procent har søgt yderligere produktinformation i en elektronikbutik ved eksempelvis at scanne QR-koder. Modsat er samme aktiviteter kun for de færreste, når de handler i dagligvare- eller discountbutikker (14 og tre procent).

Ikke overraskende tyder det på, at rabatkuponer derimod er meget populære i dagligvarebutikker og stormagasiner (41 procent i begge). Her er elektronik- og tøjbutikkerne dog også meget godt med. Henholdsvis 29 og 26 procent har her benyttet sig af rabatkuponer, mens discountbutikkerne sandsynligvis er så billige i forvejen, at yderligere, digitale rabatter næppe kan komme på tale – kun to procent har således forsøgt at presse citronen med smartphonen.  

Mest iøjnefaldende synes møbelbranchen derfor som en branche, hvor man skulle tro, forbrugerne ville søge sig til et solidt beslutningsgrundlag, inden de brugte deres hårdtjente dollar. Alligevel har kun 19 procent af amerikanerne læst produktanmeldelser i møbelbutikker, mens kun fem procent har søgt yderligere produktinformationer. De lave tal kan selvfølgelig hænge sammen med, at den amerikanske møbelbranche generelt ikke har implementeret teknologien som en del af deres salgsstrategi, selv om det synes helt oplagt også for amerikanske møbelkæder at gå i samme retnning som eksempelvis danske BoConcept, der planlægger en lang række teknologiske og digitale tiltag i deres fysiske butiksmiljø – eksempelvis prisskilte med QR-koder, som netop gør det lettere for forbrugerne at træffe de lidt større købsbeslutninger.

5 DIGITALE TRENDS

Skriv et svar
  • Gamification
  • Dealhunting
  • Off/Online
  • Sociale nichenetværk
  • Behavioral Targetting

 –> de fem største digitale trends lige nu, ifølge Marie-Louise Jonsson, strategisk direktør i reklamebureauet Envision. Til seminaret ”Tænk før du digi-taler” i Aarhus præsenterede hun de fem fænomener. Få her en kort introduktion til de digitale trends, hvordan aktører verden over anvender dem som branding- og salgsstrategi og bliv inspireret til nye tiltag i din egen forretning. 

Gamefication
Gamification dækker over en branding- og salgsstrategi, hvor man for at engagere forbrugerne tilsætter spilelementer til et ellers ikke spilrelateret fænomen. Det kan fx være integrationen af et belønningssystem på ens hjemmeside, hvor brugerne kan opnå et eller andet ved en ønsket adfærd. Det handler i bund og grund om at facilitere rammerne for en legende tilgang til ens produkt, butik eller budskab. Gamification kan skabe deltagelse, engagement og loyalitet ved at spille på vores alles behov for belønning, status, præstation, selvudfoldelse og altruisme.

Applikationen Plink på det sociale medie Facebook er et eksempel på en case, der forsøger at drive salg med et virtuelt loyalitets- og belønningssystem. Med Plink kan brugerne optjene såkaldte Facebook Credits online ved at shoppe offline. Bruger man fx ti dollars hos 7Eleven, så optjener man tilsvarende ti Facebook Credits, da købet registreres gennem ens kreditkortoplysninger. Facebook Credits er en virtuel valuta, der fx kan bruges på onlinespil og virtuelle gaver.

En anden case inden for gamefication er Marks & Spencers onlinespil Love Food, Hate Waste, som er en del af kædens tiltag Plan A – et omfattende etisk initiativ med målet om at være verdens mest bæredygtige detaillist. Spillet udgør et værktøj til at se, hvordan man som familie kan reducere sit madspild, og er således en måde at engagere forbrugerne omkring emnet og give dem viden inden for kategorien på en mere involverende og sjov måde.
Dealhunting
Dealhunting trækker på forbrugeres basale trang til tilbudsjagt. De fleste af os finder stor glæde ved at søge efter, finde og opnå de bedste tilbud og den bedste pris såvel som eksklusive shoppingmuligheder og -oplevelser. Netop det er strategien bag dealhunting. Ifølge Marie Louise Johnsson er det dog vigtigt at huske, at dealhunting alene er et markedsføringsredskab, der kan skabe awareness, og dermed ikke et decideret salgsredskab.

De sociale shopping-tjenester Sweetdeal og Downtown, som leverer daglige tilbud til forbrugernes indbakker, er et eksempel på Dealhunting. En anden interessant case er skobrandet Airwalks virtuelle og dermed usynlige pop-up butik, der på nogle af USAs mest kendte steder for skating og surfing solgte en limiteret og relanceret Airwalk sneaker-sko. Butikkerne eksisterede kun én dag, og kunderne fik adgang til dem ved at downloade en app til deres smartphone. Vha. geolocation og augmented reality førte app’en en hen til den usynlige butik og gav mulighed for at se skoene virtuelt og købe dem online. Den usynlige pop up-butik gav et eksklusivt publikum en særlig shoppingoplevelse og resulterede i den travleste weekend i Airwalks webshop nogensinde. 

Off/Online
Off/online handler om, hvordan onlineløsninger integreres i offlineoplevelser og dermed skaber nye, udvidede, integrerede oplevelser. 63 procent har i dag en smartphone, hvilket betyder at rigtig mange potentielt hele tiden er både off- og online. Forbrugerne kan efterhånden scanne QR-koder alle vegne og flere og flere fysiske butikker integrerer digitale skærme og gadgets. Men pas på – relevans er stadig nøgleordet. Det giver ikke mening med en QR-kode et sted, hvor der ikke er netforbindelse eller en iPad i din butik, bare fordi det ser smart ud. London–fusionsrestauranten Inamos e-Table er godt eksempel på, hvordan tilførslen af digitalitet kan skabe merværdi til den fysiske restaurantoplevelse. Restaurantens borde er også digitale skærme med virtuelle menukort og bestillingssystem, muligheden for selv at vælge designet på borddækningen og forskellige spilfunktioner til børn. En digital feature, der tildeler gæsterne empowerment og customazation.

Udbredelsen af både bærbare computere, smartphones og tablets har gjort Couch Commerce til et relevant e-handelsfænomen for detaillister. Onlineshopping sker i dag ganske komfortabelt fra forbrugernes sofaer og det ofte samtidig med de ser tv. De mobile skærme bliver således “a second screen” til den primære fladskærm. I forlængelse af den tendens har eBay fx udviklet tablet-app’en WatchwitheBay, der giver dig mulighed for at købe ting fra dit ynglings tv-program, mens du ser det. Det kan fx være trøjen på fodboldspiller fra den fodboldkamp, du ser eller merchandise fra den serie, du følger med i. 

Sociale Nichenetværk
Sociale nichenetværk er onlinefællesskabssider, der samler brugerne omkring en fælles interesse for et eller andet specifikt – fx DIY (gør-det-selv), kæledyr eller noget tredje. Som brand kan man enten skabe værdi for kunderne ved 1) at give dem et branded socialt nicehnetværk, som både er relevant for én selv og ikke mindst brugerne eller 2) man kan lave et samarbejde med et socialt nicehnetværk og derved opnå interessedefinerede ambassadører. For førstnævntes tilfælde er et godt eksempel Nike+, som har givet brugerne (kunderne) et fælles onlineløbeunivers. Udover at tjenesten er koblet op på digitale produkter fra Nike, så har Nike som markedsleder alene stor glæde af, at give folk mere lyst til og værdi ved at løbe.

Et eksempel på sidstnævnte er smoothiebrandet Innocents engagement i det sociale strikke- og hæklenetværk Ravelry. Siden 2003 har de hvert år samarbejdet om velgørenhedsprojektet The Big Knit – making winther warmer for older people. Det går ud på, at strikkelystne briter strikker små huer, som sættes på toppen af Innocents flasker og sælges i denne limited udgave over hele UK. Hvor hver solgt flaske, donerer Innocent 25 pund til Age UK. Hele foretaget promoveres af Ravelry, hvor man deler mønstre til og erfaringer med de små huer. 

Behavioral Targeting
Forbrugernes store tilstedeværelse på nettet har givet muligheder for at målrette tilbud og reklamer i en større grad end tidligere. Når data om forbrugernes onlineshoppingadfærd anvendes til en segmenteret og interessebestemt adressering af dem, kaldes det Behavioral Targeting. Premium supermarkedskæden Waitrose begyndte fx tidligere i år at benytte personlig online retargeting med henblik på at skabe nye og bedre kunderelationer. Konkret anvendes data fra de besøgende på Waitrose.com til at præsentere selv samme besøgende for relevante produkter og tilbud på andre udvalgte websites.

En anden eksemplificering er elektronikkæden Best Buys Hint Helper fra 2009 – et onlineværktøj til at give familie og venner et hint om, hvad man ønsker sig. Først valgte man, hvilke produkter fra Best Buy man ønskede sig samt indtastede oplysninger på de venner og familiemedlemmer, der skulle tippes om ønskerne. Efter vedkommende så havde bekræftet et link i en mail, blev de jævnligt udsat for bannerreklamer på nettet, såsom ”Martin ønsker sig Sony Playstation 3”.

 

Rolex bytter med Mercedes-Benz, og B&O overhaler Lego

Skriv et svar

Den uafhængige organisation for brandbedømmelse Consumer Superbrands har netop offentliggjort sin årlige rangliste over de mest populære brands blandt britiske forbrugere.

B&O løber fra Lego
Undersøgelsen, der opererer med kriterierne omdømme, markedsandel, innovation, anerkendelse og CSR, byder i år på et højdespring for danske B&O fra an plads som nummer 40 sidste år til nummer 20 i år.
Det betyder, at B&O overhaler Lego, som ellers traditionelt har været briternes foretrukne, danske brand. Sidste år fik Lego nemlig en flot 16. plads, mens legetøjsbrandet fra Billund i år må nøjes med en placering som nummer 31. Øvrige danske brand på listen tæller Arlas Lurpak og Carlsberg men en placering som henholdsvis nummer 193 og 300 – begge højere end sidste år.

Tronskifte i toppen og digitalt dødevande
På toppen er sidste års 1. plads, tyske Mercedes-Benz, i år blevet fortrængt til andenpladsen af det schweiziske ur-brand Rolex, der i øvrigt indtog samme andenplads i 2011.
I den digitale verden er de tunge drenge Microsoft og Apple, der sidste år indtog henholdsvis 6. og 9.-pladsen, begge skøjtet et pænt stykke ned på årets liste, hvor det i år bliver til en 18.-plads til Apple, mens Microsoft må nøjes med en placering som nummer 45. Det sociale netværksside Facebook er derimod hoppet op på en 32.-plads fra en placering uden for top 100 sidste år.

Den komplette liste over briternes foretrukne 500-brands kan ses her:
http://d3iixjhp5u37hr.cloudfront.net/files/2012/02/CSB12-Official-Top-500-06R188.pdf

Kilder: Markedsføring, Retail Watch & Consumer Superbrands

Gruppegavekort hos Best Buy

Skriv et svar

De fleste e-handelssider giver brugerne mulighed for at lave en ønskeliste med varer, vedkommende sukker efter på websitet og i kædens fysiske butikker. Disse lister lægger imidlertid oftest op til, at gavegiveren individuelt køber en af tingene, og hvis der står fladskærmsfjernsyn og spejlreflekskamera øverst på ønskelisten, kan gavmildheden ende med at blive en større udskrivning for den glade giver.

Den amerikanske elektronikkæde Best Buy forsøger nu at gøre livet lettere for gavegiverne. Det nye koncept Pitch In Card gør gavegivningen mere fleksibel – og til et fælles projekt, fordi vennerne hermed får mulighed for at splejse om gaven.

best_buy

Venner og familie kan bidrage med ethvert beløb mellem fem og 9.999,99 dollar til den heldiges konto, der er gratis at oprette. Kontoen har ingen udløbsdato, og pengene kan bruges i flere etaper. Donationerne foregår via bestbuy.com eller i en in-store-kiosk i Best Buys butikker. Hver gang der kommer en donation, modtager konto-indehaveren en email om det.

Ideen er oplagt i en tid, hvor det at spare op til ting, man ønsker sig, er in, og hvor impulsiv powershopping er yt. Mange har nedjusteret deres gavebudgetter og håndhævet ideen om, at det er tanken, der tæller.

Konceptet fungerer samtidig som en form for virus-markedsføring, idet kontoindehaveren automatisk gør sine venner og familie opmærksom på varer hos kæden, han godt kan lide og dermed blåstempler som gode køb. Kommunikation mellem to mennesker, der kender hinanden godt, er et af de mest effektive greb inden for markedsføring.

Man kunne med fordel kombinere konceptet med en form for loyalitetsrabatter – både til giveren og modtageren – og dermed samtidig love value-for-money. Det ville være en oplagt vej til at overvinde nogle af de barrierer, forbrugerne vil have over for et sådant tiltag. Udgangspunktet bør være, at det skal være mere fordelagtigt at ønske sig gaver via Best Buy end blot at bede om at få pengene udleveret i en kuvert.

Mobiltelefoni med grøn samvittighed

Skriv et svar
samsung_earthphone

Det måtte komme. En miljøvenlig mobiltelefon. Det er Samsung, der som den første mobilproducent lancerer en økovenlig af slagsen. Den nye smartphone fra selskabet hedder Blue Earth.

Navnet dækker over, at vi her har med en miljørigtig mobiltelefon at gøre. Telefonens cover er lavet af genbrugte plasticflasker, æsken, som den leveres i, er lavet af ubehandlet genbrugt pap og kan efterfølgende anvendes som fotoramme. Også opladeren er miljøvenlig, da den oplader telefonen med mindre strøm end traditionelle ladere.

Bagsiden af telefonen er dækket af et solfangerpanel, som ifølge Samsung, kan give dig ti minutters taletid, hvis du “oplader” telefonen i solen i en time. Blue Earth har også indbygget et såkaldt pedometer, som kan tælle dine skridt og arbejde sammen med et indbygget softwareprogram, Eco Walk, som kan udregne, hvor meget CO2, du har sparet miljøet for ved at gå en given distance frem for at køre den i bil – den regner endda ud, hvor mange træer, du har reddet.

Selvom telefonen er fremstillet af brugte plasticflasker, er det stadig en moderne telefon. Blue Earth har tre tommer LCD-skærm, trådløst netværk, 3G, Bluetooth, 130 MB hukommelse, musikafspiller, radio, 3 megapixels kamera, videoptager, gps og Google Maps.

Prisen for miljøbevidst mobilsnak: Samsung Blue Earth koster 3.200 kroner uden abonnement.

Se præsentation af Blue Earth her:


 

 NRF_new_york2010