Kategoriarkiv: Dagligvarer

I morgen leveres varen i dag

Skriv et svar

En undersøgelse, som Interresearch i januar foretog for Dansk Erhverv, viser, at mange danskere af flere årsager stadig foretrækker en shoppetur i fysiske butikker. For 60 procent af danskerne var en af de vigtigste årsager til fortsat at vælge fysiske butikker, at de kan få varen med hjem med det samme.

Men hvad nu, hvis man også kan det, når man handler online?

Online-giganter foregriber forbrugernes forventninger
I USA er såkaldt same-day-delivery allerede ved at blive en realitet. I hvert fald hvis det står til onlinegiganten Amazon, der er undervejs med garanti for, at en vare bestilt online leveres ved kundens dørtrin samme dag, som den er bestilt. Også eBays Milo, hvorfra store amerikanske detaillister som Target, Best Buy, Walgreens og Macy’s sælger flere produkter, lover levering samme dag gennem tilknyttede kurértjenester. Senest har også Google indikeret, at deres Google Shopping Express vil tilbyde same-day-delivery på produkter fra blandt andre Walmart og Target. Men med den stort set universelle indkøbskurv, Google angiveligt stiller til rådighed for e-handlende, kommer same-day-delivery sandsynligvis til at omfatte godt og vel alt, hvad man kan forestille sig. Et væsentligt aber dabei er dog, at same-day-delivery selv i USA endnu ikke er den mest udslagsgivende faktor i forhold til at optimere kundernes e-handelsoplevelse. En undersøgelse, The Boston Consulting Group har foretaget, viser nemlig, at de amerikanske forbrugere stadig er mere begejstrede for gratis levering og lave priser, end de er for same-day-delivery. Kun ni procent af de adspurgte rangerer her same-day delivery som den afgørende faktor, der kan forbedre deres shoppingoplevelse, mens 74 procent peger på gratis levering og 50 procent på lavere priser. En rundspørge foretaget af Mlive Media Groups onlineavis mlive indikerer ligeledes, at pris stadig marginalt trumfer convenience.

Skærpede krav til koordinationen
Ifølge The Boston Consulting Group er de toneangivende millennials i alderen 18 til 34 imidlertid mere tiltrukne af same-day-delivery end de øvrige målgrupper, og flere millennials er endda villige til at betale op mod 10 dollar for at få deres e-køb i hænderne samme dag, som det er bestilt. I fremtiden vil same-day-delivery derfor formodentlig vinde større udbredelse, ganske enkelt i takt med at forbrugerne i stigende omfang efterspørger det. I den anledning forudser Jeffrey Cole, der er chef for det amerikanske Center for the Digital Future, tre væsentlig udviklingstendenser, detaillisterne bør have for øje.

  • For det første bliver det nødvendig for butikker i convenience-segmentet at tilbyde levering samme dag – enten på deres eget website eller via tjenester som Google Shopping Express. Som eksempel giver Cole filmen ”You’ve Got Mail” fra 1996, hvor søde Meg Ryans lille bogbutik bliver kørt over af grusomme Tom Hanks’ Barnes & Noble-lignende megastore. Siden da er der imidlertid kommet et ekstra led i fødekæden i form af netgiganter som Amazon, der efterhånden er ved at overrumple Tom Hanks’ megastore. Det betyder, at den eneste grund til at gå i sin lokale butik efterhånden er de akutte behov. Hvis de vil overleve, må de fysiske butikker – store som små – derfor enten af sig selv eller i samarbejde med hinanden tilbyde et niveau af convenience, der matcher online-butikkernes.
  • For det andet peger Cole på, at hvis man ikke kan levere samme dag, må man som minimum tilbyde gratis levering. Flere amerikanske modekæder har allerede flirtet med fri levering, der dog ifølge Cole om kort tid vil blive et universelt minimumskrav. Når Amazon rykker ind på markedet for blandt andet modetøj, må brands nemlig følge trop for at beholde deres markedsandele.
  • Den tredje tendens, Cole ser, er, at de fysiske butikker i stigende omfang bliver tvunget til at tiltrække kunder ved at belønne dem for overhovedet at træde ind på butiksgulvet. Det kan fx ske gennem særlige tilbud og et styrket samspil mellem flere kanaler. Han vurderer derfor, at der i fremtiden vil komme flere tiltag a la Black Friday, hvor kunderne lokkes i kø foran de fysiske butikker med en bred vifte af uimodståelige tilbud.

Danskerne ønsker indtil videre transparens og fleksibilitet
I forhold til Coles forudsigelser er et gennemgående imperativ, at de små må stå sammen for at klare skærene. Detaillisters succes er mere end nogensinde afhængig af, om de er i stand til at skabe synergier – både i egne kanaler, mens også på tværs af brancher. I det hele taget må logistikken hos også de danske detaillister allerede nu sættes under lup. I første omgang må et kernefokus for de detailhandlende i Danmark være at skabe mere fleksible leveringsløsninger. Det er endnu ikke så væsentligt, at varen leveres samme dag. Hvad der indtil videre optager de danske forbrugere er, at leveringen er transparent og fleksibel. For selv om danskerne ikke forventer, at få varen samme dag, som den er bestilt, så viser en undersøgelse fra Megafon, at 76 procent af de danske forbrugere ønsker at have indflydelse på, hvornår varen leveres. Desuden er det vigtigt for danskerne, at de kan følge leveringen, og at de har mulighed for at ændre deres ordre undervejs – begge dele både online og i de fysiske butikker.

Sæt personalet fri med mobile POS-enheder

Skriv et svar

Ifølge en undersøgelse fortaget af Boston Retail Partners har mobile POS-enheder øget antallet af transaktioner med 20 procent hos de detailhandlere, der har søsat mobile POS-enheder i deres butikker, lige som kundetilfredsheden er steget markant. Kun syv procent af amerikanske detailhandlere benytter sig imidlertid i dag af mobile POS-enheder, men hele 52 procent forventer at implementere dem i løbet af de kommende to år.

JC Penneys populære frigørelse af personalet

Den amerikanske stormagasinkæde JC Penney sluttede sig for nylig til de syv procent i fornt, da kæden introducerede teknologien i sit stormagasin i Plano, Texas i forbindelse med lanceringen af en in-store Levi’s-butik. Siden da har mobile POS fundet vej til flere af JC Pennys stormagasiner, og blandt andet er stort set alle medarbejdere hos JC Penney i Columbia Center mall i Washington i dag udstyret med bærbare kasseapparater. I JC Penney bruger man allerede kælenavne “Libbys” om sine mobile Point of Sale-enheder. Libby er forkortelse af “Liberator”, og hos den amerikanske stormagasinkæde mener man, at “liberation” er, præcis hvad mobile POS-enheder bidrager med.

Blandt andre Apple, Nordstrom, Gucci, Kmart og Gap har også udrustet sit personale med teknologi, der gør det muligt at gennemføre et salg hvor som helst i butikken, når som helst det passer kunden. Her en demonstartion fra modekæden Oasis, der også benytter sig af en mobil POS-løsning, kædens moderselskab, Aurora Fashions, har udviklet i samarbejde med PayPal:

Alle mobile POS-løsninger naturligvis ikke er ens. Nogle baserer sig på særlige terminaler, mens andre – som den svenske iZettle – kan kobles på smartphones eller tablets. Uanset hvilken løsning, man vælger, så er mobile POS-enheder imidlertid en mulighed, som konstruktivt bringer teknologien ind i den fysiske butik, som gavner personalets muligheder for at yde en personlig service, og som desuden opleves af størstedelen af kunderne som både sjov og lige frem imponerende.

Personlisering gennem mobile POS-enheder

For åbenlyst sætter mobile POS-enheder personalet fri fra en statisk placering bag disken ved de traditionelle kasseapparater, og mobile POS-enheder skaber på den måde et kasse- og køløst butiksmiljø, hvor kontakten mellem personale og kunder er mere gnidningsfri og ikke mindst uformel. Det betyder selvfølgelig også, at mobile POS-enheder ikke er for alle. Brancher, hvor impulskøb i køen eller opsalg gennem kampagner ved disken bærer en afgørende del af omsætningen, skal naturligvis tænke sig om en ekstra gang. I forhold til impulskøb nedsættes tænketiden i forhold til købsbeslutninger imidlertid i den umiddelbare kontakt mellem personale og kunde, som mobile POS-enheder faciliterer. Derfor kaster teknologien sandsynligvis en anden form for impulskøb af sig.

For de detailhandlere, hvor personlig kontakt til kunderne, vejer tungt, tillader teknologien også fx at oprette en profil på den enkelte kunde og løbende opdatere hendes købehistorik. På sigt giver en sådan profil et væld af muligheder for at personalisere købeoplevelse samt eventuelle service- og markedsføringstiltag som nyhedsmails og målrettede tilbud. Også interaktionen omkring den mobile POS-enhed kan medvirke til at styrke købeoplevelsen, da platforme som iPads naturligvis giver adgang til en lang række ekstramateriale omkring produkterne. Afgørende er imidlertid, at personalet er klædt ordentligt på til at udnytte de mange muligheder, så oplevelsen for kunde bliver så let og gnidningsfri som overhovedet muligt. I den forbindelse lettes den interne kommunikation i kæden eller butikken også gennem mobile POS-enheder, da de også potentielt kan bruges til hurtig, løbende kommunikation mellem personalet ude i butikkerne og mellem ledelse og personale.

Fire nøgler til succes i nye markeder

Skriv et svar

Ved en keynote session i forbindelse med NRFs Retail’s BIG Show 2013, der løb af stablen sidste uge, fremlagde Retail Institute Scandinavias internationale netværk, Ebeltoft Group, sit seneste studie i international ekspansion.

På baggrund af studiet, der baserer sig på 92 detaillister fordelt over 18 lande, forklarede seniorpartner i McMillanDoolittle, Ebeltoft USA, Neil Stern, hvorden især fire faktorer er afgørende i forbindelse international ekspansion:

Opsummeret viser Ebeltoft Groups undersøgelse altså, at detaillister i forbindelse med international ekspansion bør have føldgende for øje:

  1. Hav et klart formål med din tilstedeværelse ved rent faktisk at bringe noget til markedet, som ingen andre kan. Identificer og fokuser derfor på, hvordan din kæde eller forretning adskiller sig fra de øvrige aktører på markedet.
  2. Lyt til forbrugerne i lokalområdet og vær fleksibel over for deres adfærd og præferencer – også på markeder, hvor du tror, du kender kunderne.
  3. Drag nytte af lokale talenter enten gennem opkøb eller partnerskaber, som også kan bestå i at have et team af medarbejdere på alle niveauer, der forstår lokalområdet.
  4. Location, location, location. Sørg for at butikkerne placeres de rette steder, så du lander både hurtigt, men endnu vigtigere rigtigt på et nyt marked.

Derfor vælger mange forbrugere at lade den virtuelle indkøbskurv stå – online checkout overført til den fysiske verden

Skriv et svar

Antallet af forbrugere, der vælger at shoppe online, stiger konstant, og de første opgørelser over danskernes nethandel for 2012 fra FDIH, Foreningen for Danskinternethandel, viser da også, at 2012 blev et rekordår, hvad angår danskernes e-handel, der sidste år nåede hele 51 mia. kr. – en vækst på 11 procent i forhold til 2011. E-handlen udgjorde således mindst 18 procent af den samlede detailhandel i 2012.

En af årsagerne, til at flere og flere vælger at handle over nettet, er den bekvemmelighed, der ofte er forbundet med online shopping. Det kan foregå stille og roligt, hvor, hvordan og hvornår det passer forbrugeren selv. Men samtidig viser flere undersøgelser, at rigtig mange af de forbrugere, der besøger netbutikkerne, ofte også vælger at lade indkøbskurven stå uden at gennemføre købet. Det sker endda ofte, efter at der er brugt tid på at finde de ønskede varer, lægge dem i indkøbskurven og trykke ”checkout”. For det er netop i checkout-fasen, at rigtig mange vælger at hoppe fra, fordi de her mødes af en lang række forhindringer. Se bare her, hvor Google Analytics på grinagtig vis illustrerer, hvor absurd et online checkout kan være ved at lade det udspille sig offline i den fysiske butik:

Først skal man indtaste sine login-oplysninger eller oprettes som bruger, hvis man ikke tidligere har handlet på siden, så skal der indtastes utydelige bogstaver i CAPTCHA for at bevise, at man nu rent faktisk også er et menneske, og når man så endelig når checkout, mødes man med dyre og ufleksible leverings- og returmuligheder. Lyder det convenient? Nej, det illustrerer en lang og besværlig proces, som det er forståeligt, at mange forbrugere ikke gider bruge tid og energi på, og som i det hele taget står som paradoks til idéen om, at det jo netop er meningen, at det skal være nemt at shoppe online.

Nutidens forbrugere stiller høje krav til fleksibilitet og convenience, og der er derfor essentielt, at detailhandlen formår at indfri forbrugernes forventninger om nem og problemfri shopping – både instore og online.

Google-videoen er blot en ud af en række videoer, der hver især illustrerer nogle af e-handlens mange problemer med funktionalitet og brugervenlighed – se de øvrige nedenfor:

Og såvel arbejdet med en convenient checkout-proces som arbejdet med en funktionel søgefunktion og landing page-optimering er ikke uden betydning for de danske e-butikker. Samtidig med at e-handlen vokser, lander flere og flere e-køb i udenlandske indkøbskurve. FDIHs nye tal viser, at hver femte køb på nettet i 2012 blev foretaget uden for Danmark, hvilket betyder, at den danske nethandel gik glip af over 11 mia. kr i omsætning. Danske netbutikker skal i 2013 gøre sig endnu mere umage, hvis tendensen ikke skal fortsætte.

UDDRAG AF NY ANALYSERAPPORT: ”CROSS CHANNEL – FORBRUGERNE PÅ TVÆRS”

Skriv et svar

Forbrugerne forventer integrerede kanaler – nu og i fremtiden
På baggrund af en større empirisk undersøgelse af de danske forbrugere sætter Retail Institute Scandinavia med analyserapporten ”Cross Channel – Forbrugerne på tværs” fokus på, hvilke behov de danske forbrugere har, hvilken adfærd de udøver før, under og efter køb på tværs af kanaler, samt hvilke forventninger man har til detailhandlen i dag og fremadrettet. Få her et uddrag af rapporten:

“[…] Ser vi på mulighederne i forbindelse med det enkelte køb, er der en klar tendens til, at forbrugerne hilser en udpræget grad af fleksibilitet mere end velkommen. Over halvdelen forventer allerede, at varer købt i en kædes onlinebutik kan både spores og returneres i kædens fysiske butikker.

En gnidningsfri og transparent oplevelse i forbindelse med onlinekøb er altså allerede en minimumsforventning i forbrugernes optik. At kunne ændre onlineordrer i den fysiske butik er derimod ikke en forventning, men en mulighed, som over 80 procent af forbrugerne er positive over for.

Forbrugernes forventninger -

Udvalgte parametre på tværs af brancher

Et minimum af cross channel ligger således allerede som forventninger hos forbrugerne, mens den gnidningsfri oplevelse på tværs af kanalerne for langt de flestes vedkommende – uanset branche – er langt at foretrække.

Tallene ovenfor illustrerer grundlæggende vigtigheden af en udførlig og opdateret hjemmeside, da forbrugerne på baggrund af hjemmesidens udvalg definerer butikkens sortiment. Forbrugerne ser en kædes fysiske og online tilstedeværelse som én og samme ting […]“

Du kan læse mere om forbrugernes cross channel-forventninger – både nu og i fremtiden - i den fulde rapport. Her får du også indblik i, hvordan e-handelen har udviklet sig i Danmark gennem de seneste år, hvordan danske forbrugere i forskellige faser af købet anvender forskellige kanaler, samt hvordan cross channel i dag praktiseres i internationalt regi.

Læse mere rapporten og bestil den HER

For medlemmer af Retail Institute Scandinavia koster rapporten DKK 399,-
Prisen for ikke-medlemmer er DKK 999,-
(ex moms og forsendelse).

UDDRAG AF RETAIL INNOVATIONS no. 2: Luksuskoncept med Ironi

Skriv et svar

Inspirerende indsigter
Andet bind i Retail Institute Scandinavias serie af innovative detailhandelskoncepter fra hele verden og et væld af brancher – Retail Innovations 2 – er netop udkommet. Få her et uddrag fra trendpublikationen:

”SPANIEN: Happy Pills
[…] Visse produktkategorier risikerer at blive fastlåst til én specifik målgruppe, selvom de måske har potentiale til at blive endnu mere succesfulde. Slik målrettes eksempelvis mestendels til meget unge kunder, på trods af at også voksne kan have en sød tand. For at repositionere et produkt må man gentænke såvel markedsføring som placering i detailhandlen. Det er netop, hvad Happy Pills har gjort med sin specialiserede slikkæde, der henvender sig til voksne indbyggere og turister, ved blandt andet at vælge en central placering, hvor det mest er voksne, der færdes, og med en nøje planlagt detailhandelsoplevelse.

Konceptet Happy Pills tilbydes som et modstykke til stress og livets små skuffelser, og brandet kommunikerer sin mission i ”voksne” termer. For eksempel er pillerne ikke kun til ”dårlige dage”, men også til de tidspunkter, hvor man får lyst til et mere udforskende seksualliv! Brandet har således opnået en premium-position inden for en kategori, der ofte betegnes som standardprodukter. Det er sket gennem storytelling, produkternes kvalitet og sofistikerede design og indpakning, samtidig med at man især har gjort butikkerne særligt tillokkende ved at tilbyde kunderne en opnåelig luksusoplevelse og selvtilfredsstillelse uden dårlig samvittighed.

Købsprocessen er meget simpel, men også meget kreativ. Hver kunde får et ”lykkepilleglas”, som han eller hun fylder med det, vedkommende har lyst til. Et underholdende element i butikken er, at der på hvert glas med piller står, hvilken ”lidelse” de kurerer. Kunderne kan så finde den pille, de har brug for, og putte den i deres eget glas. Den dynamik skaber et stærkt følelsesmæssigt bånd mellem kunden og produktet.

Butikkens indretning er meget anderledes end i traditionelle slikbutikker, der flyder over med farver og ofte er indrettet på en kitsch facon. I stedet er Happy Pills-butikken minimalistisk og meget sofistikeret indrettet. For at opnå den effekt har man brugt mange kræfter på detaljerne, der omhandler alt lige fra farver og materiale til belysning. […]”

Du kan læse mere om Happy Pills og 19 andre inspirerende koncepter indsamlet af Retail Institute Scandinavias globale netværk Ebeltoft Group i Retail Innovations 2, som illustrerer mange af de mest innovative detailhandelstrends, der kan spores lige nu i international detailhandel.

Retail Innovations 2 koster 399,- ex moms og forsendelse. Bestil den HER

Europæisk forbrugeranalyse: JULEFORBRUGET 2012

Skriv et svar

590,90 euro – det er hvad, den europæiske husholdning i gennemsnitlig vil spendere på julen i år. Det store internationale analysebureau Deloitte har netop offentliggjort sin årlige juleanalyse, som har spurgt over 18.000 forbrugere i 18 lande om deres forventede juleforbrug i år.

Igen i år forudser man den irske befolkning, som Europas absolutte storforbrugere i den kommende højtid. I Irland forventes det nemlig, at hver husholdning i gennemsnit vil bruge hele 965 euro i julen – 499,60 euro på gaver, 288,30 euro på mad og drikke og 177,90 euro på sociale arrangementer. Pladsen som de mest tilbageholdende i forhold til juleindkøb er derimod hollænderne, som alene vil bruge 287 euro i gennemsnit pr. husholdning.

Fortsat fald i det europæiske juleforbrug
Deloitte vurderer dog, at det samlede europæiske forbrug i julen igen i år vil lide en tilbagegang – 0,8 procent i gennemsnit. Fire ud af ti europæere mener nemlig, at deres købekraft er faldet i forhold til sidste år ved juletid, og mange angiver, at de vil skære ned på antallet af gaver pr. person samt det antal personer, de giver gave til. Det rammer dog ikke børnene, da det hovedsageligt er dem, man vil prioritere. Demografisk er det især kvinder og yngre forbrugere, som har en negativ vurdering til deres forbrugsmuligheder, mens mænd ser en anelse mere lyst på situationen.

 

Pris er altafgørende
Uden stor overraskelse angiver størstedelen af europæerne, 92 procent af de adspurgte, pris som det altafgørende købsparameter, når de i år skal på julegaveindkøb. Det er 12 procent flere end sidste år. De europæiske forbrugerne er altså på jagt efter brugbare gaver til den bedst mulige pris, og 84 procent af respondenterne angiver da også, at de vil gå efter julegaver, som er på tilbud.

I forhold til 2011 er der desuden sket i skifte i prioriteringen af mad og gaver. I år indikerer 31 procent af europæerne, at de vil bruge flest penge på mad, hvorimod 22 procent vil prioritere gaver. Sidste år var tallene henholdsvis 30 procent for gaver og 29 procent for mad.

Bøger er igen årets gavehit
46 procent vil helst have bøger i julegave, 37 procent foretrækker derimod pengegaver og 35 procent tøj og sko. Blandt de yngre forbrugere mellem 18-24 år er smartphones for første gang rykket i top ti, som det man helst vil have i julegave. I aldersgruppen 55-64 år foretrækker man derimod tablets, ligesom man modsat den unge gruppe gerne vil modtage gavekort og restaurantbesøg.

 

Julehandel på tværs
Næsten halvdelen af alle europæiske forbrugere vil gå på tværs af kanaler for at finde og sammenligne produkter og priser. Især kvinder angiver cross channel-adfærd. Den fysiske butik er dog stadig der, to tredjedele foretrækker at foretage sine julekøb – og det især, når det gælder varekategorierne mode, skønhed, legetøj og interiør.  Muligheden for nemt at bytte i den fysiske butik er særligt det, man sætter pris på, samt personalets personlige service, betalingssikkerhed og det sociale aspekt i offline-shopping.

90 procent af europæerne vil dog samtidig bruge internettet (e-butikker og søgemaskiner) til at finde julegaver, og 42 procent foretrækker online-kanalen som inspirationskanal i forhold til den fysiske butik. De sociale medier bruges i mindre grad som salgskanaler, men derimod til at læse anmeldelser samt finde tilbud og gaveidéer.

Hurtige facts om de danske forbrugeres juleindkøb
• foretrækker at købe julegaverne fra 1. til 15. december
• 51 procent af gavebudgettet bruges på børn, som man i gennemsnit køber fem gaver til
• vil købe didaktisk og traditionelt legetøj til børn frem for bæredygtigt og innovativt
• favoritgaven til børn og teenagere er spil
• penge, er det danskerne foretrækker som julegave
• vil købe flest julegaver i specialbutikker
• vil købe julens mad- og drikkevarer i det mellemstore supermarked, og gerne private label-varer

 

 Kilde: Deloitte (2012): Christmas Spending Survey 2012

Amerikanernes m-vaner afspejler produkttype

1 svar

De fleste brancher i detailhandlen taler om m-handel, hvor de mange mobile muligheder for at koordinere sine salgskanaler i cross channel-strategier, især taler til fordel for mobile tiltag, lige som en nylig undersøgelse fra Forrester viser, at samspillet mellem e-handel og fysiske butikker i stort omfang bærer frugt på bundlinjen. Alligevel er det måske ikke lige presserende for alle brancher med djævelens vold og magt at satse på m-handel, lige som ens mobile løsning også skal være relevant for det produkt, man sælger.    

For at finde ud af hvilke brancher m-handel trives bedst i, har det globale analysebureau Nielsen forsøgt at sætte tal på tendenserne ved at spørge de amerikanske forbrugere, hvor de foretrækker at have smartphonen ved hånden, når de shopper. Samtidig er forbrugerne blevet spurgt, hvad de så bruger smartphonen til i de forskellige butikker.

I det hele taget peger Nielsens undersøgelse i retning af, at det især er i forbindelse med større og mere gennemtænkte indkøb, smartphonen drages til nytte, når forbrugerne ønsker overblik over markedet og ekstra information, mens der søges rabatkuponer i forbindelse med de mere rutineprægede indkøb samt den lille hverdagsluksus i stormagasiner og tøjbutikker. Mobilbrugen afspejler med andre ord produkttypen på den måde, at amerikanerne undersøger tungere købsbeslutninger til bunds, mens de i hverdagen i langt højere grad bruger mobilen til at spare, hvor de kan.

Her et overblik over nogle af resultaterne fra Nielsens undersøgelse:

 

Dykker man ned i tallene er elektronikbutikkerne klart favoritten, når det gælder forbrugernes trang til at læse anmeldelser. Hele 73 procent af m-handlende amerikanere har brugt smartphonen til at læse anmeldelser af elektronikprodukter, lige som 57 procent har søgt yderligere produktinformation i en elektronikbutik ved eksempelvis at scanne QR-koder. Modsat er samme aktiviteter kun for de færreste, når de handler i dagligvare- eller discountbutikker (14 og tre procent).

Ikke overraskende tyder det på, at rabatkuponer derimod er meget populære i dagligvarebutikker og stormagasiner (41 procent i begge). Her er elektronik- og tøjbutikkerne dog også meget godt med. Henholdsvis 29 og 26 procent har her benyttet sig af rabatkuponer, mens discountbutikkerne sandsynligvis er så billige i forvejen, at yderligere, digitale rabatter næppe kan komme på tale – kun to procent har således forsøgt at presse citronen med smartphonen.  

Mest iøjnefaldende synes møbelbranchen derfor som en branche, hvor man skulle tro, forbrugerne ville søge sig til et solidt beslutningsgrundlag, inden de brugte deres hårdtjente dollar. Alligevel har kun 19 procent af amerikanerne læst produktanmeldelser i møbelbutikker, mens kun fem procent har søgt yderligere produktinformationer. De lave tal kan selvfølgelig hænge sammen med, at den amerikanske møbelbranche generelt ikke har implementeret teknologien som en del af deres salgsstrategi, selv om det synes helt oplagt også for amerikanske møbelkæder at gå i samme retnning som eksempelvis danske BoConcept, der planlægger en lang række teknologiske og digitale tiltag i deres fysiske butiksmiljø – eksempelvis prisskilte med QR-koder, som netop gør det lettere for forbrugerne at træffe de lidt større købsbeslutninger.

5 DIGITALE TRENDS

Skriv et svar
  • Gamification
  • Dealhunting
  • Off/Online
  • Sociale nichenetværk
  • Behavioral Targetting

 –> de fem største digitale trends lige nu, ifølge Marie-Louise Jonsson, strategisk direktør i reklamebureauet Envision. Til seminaret ”Tænk før du digi-taler” i Aarhus præsenterede hun de fem fænomener. Få her en kort introduktion til de digitale trends, hvordan aktører verden over anvender dem som branding- og salgsstrategi og bliv inspireret til nye tiltag i din egen forretning. 

Gamefication
Gamification dækker over en branding- og salgsstrategi, hvor man for at engagere forbrugerne tilsætter spilelementer til et ellers ikke spilrelateret fænomen. Det kan fx være integrationen af et belønningssystem på ens hjemmeside, hvor brugerne kan opnå et eller andet ved en ønsket adfærd. Det handler i bund og grund om at facilitere rammerne for en legende tilgang til ens produkt, butik eller budskab. Gamification kan skabe deltagelse, engagement og loyalitet ved at spille på vores alles behov for belønning, status, præstation, selvudfoldelse og altruisme.

Applikationen Plink på det sociale medie Facebook er et eksempel på en case, der forsøger at drive salg med et virtuelt loyalitets- og belønningssystem. Med Plink kan brugerne optjene såkaldte Facebook Credits online ved at shoppe offline. Bruger man fx ti dollars hos 7Eleven, så optjener man tilsvarende ti Facebook Credits, da købet registreres gennem ens kreditkortoplysninger. Facebook Credits er en virtuel valuta, der fx kan bruges på onlinespil og virtuelle gaver.

En anden case inden for gamefication er Marks & Spencers onlinespil Love Food, Hate Waste, som er en del af kædens tiltag Plan A – et omfattende etisk initiativ med målet om at være verdens mest bæredygtige detaillist. Spillet udgør et værktøj til at se, hvordan man som familie kan reducere sit madspild, og er således en måde at engagere forbrugerne omkring emnet og give dem viden inden for kategorien på en mere involverende og sjov måde.
Dealhunting
Dealhunting trækker på forbrugeres basale trang til tilbudsjagt. De fleste af os finder stor glæde ved at søge efter, finde og opnå de bedste tilbud og den bedste pris såvel som eksklusive shoppingmuligheder og -oplevelser. Netop det er strategien bag dealhunting. Ifølge Marie Louise Johnsson er det dog vigtigt at huske, at dealhunting alene er et markedsføringsredskab, der kan skabe awareness, og dermed ikke et decideret salgsredskab.

De sociale shopping-tjenester Sweetdeal og Downtown, som leverer daglige tilbud til forbrugernes indbakker, er et eksempel på Dealhunting. En anden interessant case er skobrandet Airwalks virtuelle og dermed usynlige pop-up butik, der på nogle af USAs mest kendte steder for skating og surfing solgte en limiteret og relanceret Airwalk sneaker-sko. Butikkerne eksisterede kun én dag, og kunderne fik adgang til dem ved at downloade en app til deres smartphone. Vha. geolocation og augmented reality førte app’en en hen til den usynlige butik og gav mulighed for at se skoene virtuelt og købe dem online. Den usynlige pop up-butik gav et eksklusivt publikum en særlig shoppingoplevelse og resulterede i den travleste weekend i Airwalks webshop nogensinde. 

Off/Online
Off/online handler om, hvordan onlineløsninger integreres i offlineoplevelser og dermed skaber nye, udvidede, integrerede oplevelser. 63 procent har i dag en smartphone, hvilket betyder at rigtig mange potentielt hele tiden er både off- og online. Forbrugerne kan efterhånden scanne QR-koder alle vegne og flere og flere fysiske butikker integrerer digitale skærme og gadgets. Men pas på – relevans er stadig nøgleordet. Det giver ikke mening med en QR-kode et sted, hvor der ikke er netforbindelse eller en iPad i din butik, bare fordi det ser smart ud. London–fusionsrestauranten Inamos e-Table er godt eksempel på, hvordan tilførslen af digitalitet kan skabe merværdi til den fysiske restaurantoplevelse. Restaurantens borde er også digitale skærme med virtuelle menukort og bestillingssystem, muligheden for selv at vælge designet på borddækningen og forskellige spilfunktioner til børn. En digital feature, der tildeler gæsterne empowerment og customazation.

Udbredelsen af både bærbare computere, smartphones og tablets har gjort Couch Commerce til et relevant e-handelsfænomen for detaillister. Onlineshopping sker i dag ganske komfortabelt fra forbrugernes sofaer og det ofte samtidig med de ser tv. De mobile skærme bliver således “a second screen” til den primære fladskærm. I forlængelse af den tendens har eBay fx udviklet tablet-app’en WatchwitheBay, der giver dig mulighed for at købe ting fra dit ynglings tv-program, mens du ser det. Det kan fx være trøjen på fodboldspiller fra den fodboldkamp, du ser eller merchandise fra den serie, du følger med i. 

Sociale Nichenetværk
Sociale nichenetværk er onlinefællesskabssider, der samler brugerne omkring en fælles interesse for et eller andet specifikt – fx DIY (gør-det-selv), kæledyr eller noget tredje. Som brand kan man enten skabe værdi for kunderne ved 1) at give dem et branded socialt nicehnetværk, som både er relevant for én selv og ikke mindst brugerne eller 2) man kan lave et samarbejde med et socialt nicehnetværk og derved opnå interessedefinerede ambassadører. For førstnævntes tilfælde er et godt eksempel Nike+, som har givet brugerne (kunderne) et fælles onlineløbeunivers. Udover at tjenesten er koblet op på digitale produkter fra Nike, så har Nike som markedsleder alene stor glæde af, at give folk mere lyst til og værdi ved at løbe.

Et eksempel på sidstnævnte er smoothiebrandet Innocents engagement i det sociale strikke- og hæklenetværk Ravelry. Siden 2003 har de hvert år samarbejdet om velgørenhedsprojektet The Big Knit – making winther warmer for older people. Det går ud på, at strikkelystne briter strikker små huer, som sættes på toppen af Innocents flasker og sælges i denne limited udgave over hele UK. Hvor hver solgt flaske, donerer Innocent 25 pund til Age UK. Hele foretaget promoveres af Ravelry, hvor man deler mønstre til og erfaringer med de små huer. 

Behavioral Targeting
Forbrugernes store tilstedeværelse på nettet har givet muligheder for at målrette tilbud og reklamer i en større grad end tidligere. Når data om forbrugernes onlineshoppingadfærd anvendes til en segmenteret og interessebestemt adressering af dem, kaldes det Behavioral Targeting. Premium supermarkedskæden Waitrose begyndte fx tidligere i år at benytte personlig online retargeting med henblik på at skabe nye og bedre kunderelationer. Konkret anvendes data fra de besøgende på Waitrose.com til at præsentere selv samme besøgende for relevante produkter og tilbud på andre udvalgte websites.

En anden eksemplificering er elektronikkæden Best Buys Hint Helper fra 2009 – et onlineværktøj til at give familie og venner et hint om, hvad man ønsker sig. Først valgte man, hvilke produkter fra Best Buy man ønskede sig samt indtastede oplysninger på de venner og familiemedlemmer, der skulle tippes om ønskerne. Efter vedkommende så havde bekræftet et link i en mail, blev de jævnligt udsat for bannerreklamer på nettet, såsom ”Martin ønsker sig Sony Playstation 3”.

 

Finsk supermarked giver sig tid til kø

Skriv et svar

queue_story

Lige op til det helt store julegaveræs er det nok de færreste, der kan komme i tanke om noget værre end uendeligt lange og evigt vedvarende køer ved kassen. Gaveindpakning af alskens ting og sager gør heller næppe processen spor hurtigere.

Men i Finland har alle åbenbart ikke så travlt. I hvert fald har supermarkedet K-citymarket, der er ejet af Kesko, åbnet en langsom kasse, hvor ekspedienten giver sig ekstra tid til ældre og andre kunder med særlige behov. På finsk hedder det Elä hättäile, men ønsket om en mere rolig og afslappet købsoplevelse er formentlig universelt.

Inspirationen til den nye type kasselinje kommer fra en undersøgelse af mentalt handicappede unge, der viste, at mange af undersøgelsens deltagere følte sig stressede ved kassen, formentlig fordi køen og betjeningen for de fleste nok bare er noget, der skal overstås – jo hurtigere, jo bedre.

Den langsomme kasselinje i K-citymarket. Foto: Kesko

Den langsomme kasselinje i K-citymarket. Foto: Kesko

Ved den langsomme kasse giver ekspedienten sig tid til at betjene den enkelte kunde efter deres individuelle behov, fx ved at lægge varerne på båndet for kunden, hjælpe med betalingen og pakke varerne i poser eller tasker.

I stedet for at stå utålmodigt og vente i køen har kunderne desuden mulighed for at tage et hvil i lænestole, som er placeret i nærheden af kassen. Lænestolene har også vist sig at være brugbare for børn, der ellers bare står og keder sig i køen med de voksne.

Den langsomme kasselinje kører i øjeblikket i samarbejde med Aalto Universitets MIND-forskningsgruppe som et pilotprojekt. Efter endt prøveperiode vil Kesko afgøre, om det skal implementeres som en fast del og evt. udvides til yderligere kasser.