Forbruget af kulturprodukter har forandret sig radikalt de seneste år. En undersøgelse fra Greens Analyseinstitut konkluderer i starten af 2012, at danske forbrugere er parate til at betale milliarder af kroner for film, musik og bøger i det digitale univers. Især den yngre gruppe under 30 år er villige til at betale dyrt for de digitale kulturprodukter. Tendensen ligger naturligvis i tråd med, at salget af cd’er, dvd’er og papirbøger dykker.

Spørgsmålet er imidlertid, om den toneangivende tendens i fremtiden vil være salg af digitale kulturprodukter som musik, film og bøger, eller om den slags produkter i større omfang streames på det utal af tjenester, der også har fundet vej til det danske marked?

Som udgangspunkt er de fysiske formater altså for alvor på retræte overfor digitale tilbøjeligheder hos forbrugerne, der taler deres eget, tydelige sprog. Tiden med hjemmebiograf i et kælderværelse, indhyllet fra gulv til loft i bagsidecovers fra et utal af dvd’er, er passé. Ikke en gang harddiskplads på computeren er længere optaget af den ene gigabyte film efter den anden. Prangende boghylder har nok stadig en vis eksistensberettigelse, men i det hele taget er de fleste kulturprodukter smidt op i luften.     

Streaming koster både forhandlere og udlejere
Den digitale kulturrevolution betyder selvfølgelig, at flere koncepter står for skud. Både traditionelle bog-, musik- og filmforhandlere kæmper en hård kamp for overlevelse, hvor musikkæden T.P. Musik Marked. Der blev erklæret konkurs i august sidste år, blot er det seneste offer. Også udlejningskoncepter som Blockbuster kæmper.

For nylig bekræftede Blockbuster, at kæden nedlægger hver fjerde af sine danske butikker – og i øvrigt omdanner de resterende til salg af forbrugerelektronik. At en stor del af Blockbusters fald skyldes Netflix, der kom til Danmark i oktober 2012, kan der ikke herske tvivl om. Sammen med lignende tjenester som Viaplay og amerikanske HBO, der også er trådt ind på det danske marked, er det digitale udbud efterhånden så stort, at fysiske koncepter kommer til kort.   

Kultur forbruges overalt  
På musikfronten kom Spotify til Danmark allerede i oktober 2011, og senest har Google annonceret, at de agter at lancere streamingtjenesten Google Play på det digitale musikmarked. Ifølge årsrapporten fra musikselskabernes brancheorganisation, IFPI, blev der i 2012 i Danmark – såvel som internationalt – for første gang solgt mere musik via download og streaming end på cd’er. IFIP kan desuden dokumentere, at den digitale andel af det samlede musiksalg fra 2007 til 2011 er næsten femdoblet fra 8,8 til 39,9 procent, og den udvikling fortsatte i 2012, hvor den digitale musikomsætning steg med yderligere 12 procent. Tal fra Danmarks Statistik viser samtidig, at detailhandlens salg af musik- og videooptagelser alene siden januar i år er faldet med 33 procent.

Lige som Blockbuster-eksemplet lader tendensen inden for digitale musikprodukter til at have rod i det faktum, at forbruget af kulturprodukter følger os overalt. Vi hører musik alle steder, læser og ser film, når vi lige har et par minutter til overs, sidder i toget eller bussen. På samme måde shopper vi også over alt. Så når kulturprodukterne er tilgængelige, lige når vi vil have dem – og desuden straks kan nydes og deles – så taler intet imod, at salget af kulturprodukter, naturligvis kun fortsætter med at rykke online.

Trods retro-strømninger som den nyfundne LP-entusiasme er fremtidens musikmarked digitalt. Det samme gælder filmmarkedet og bøgerne følger sandsynligvis med – om end noget langsommere. Gyldendal har dog netop annonceret, at de lukker onlinebutikken og i stedet åbner en streamingtjenesten Storytel, der tilbyder digitale lydbøger i abonnement på samme måde som Spotify og Netflix. Også bogbranchen er altså under gentænkning.  

Praktisk snusfornuft og convenience
Adgang er selvfølgelig afgørende, lige som den teknologiske udvikling betyder, at det overhovedet kan lade sig gøre at distribuere og forbruge digitale produkter på et hav af platforme via streaming. En række ændringer i forbrugernes praktiske værdisæt kan dog også knyttes til den digitale kulturtriumf. Som udgangspunkt er de digitale tjenester ganske enkelt billigere. Som bruger betaler man blot et månedligt abonnement, og det betyder, at forbruget er både lavere og lettere at kontrollere. Der er ingen uforudsete udgifter, og idet abonnementerne er så overkommelige, som de er, så er streaming det snusfornuftige valg. Derudover er streaming convenient. Når abonnementet er betalt kan der ses film i ét væk; hvor som helst, når som helst. Selv om udbuddet af film på Netflix er mildest talt er sparsomt, så ændrer det ikke ved, at tjenesten fungerer – også på tværs af platforme som pc’er, tablets og endda smartphones, hvis man kan leve med, at Batmans hule er mindre end en bukselomme.

Endelig er der intet bøvl med glemte medlemskort og koder, ingen ture gennem sneen for at hente en dvd, der når man endelig har sat sig til rette foran tv’et, viser sig at være så ridset, at den ikke kan læses. Man slipper for bøder, fordi man aldrig glemmer at aflevere noget, der ikke skal afleveres.

Adgang frem for ejerskab
Så vidt de praktiske fordele. Streaming er desuden forbundet med en række symbolske fordele, der grundlæggende har at gøre med, at forbruget via streaming kan deles socialt. Kulturprodukterne bevarer dermed deres særdeles identitetsskabende egenskaber. Sagt med andre ord er der ikke længere grund til at fremvise en imponerende kælderfuld film eller hyldefuld cd’er for at præsentere sig selv som én, der ser Federico Fellini, hører Igor Stravinskij og læser James Joyces – eller ditto Michael Bay, Justin Bieber og Dan Brown. I det store hele er de fleste streamingtjenster nemlig koblet så godt og grundigt op til sociale netværkssider, at ingen af os behøver være bange for, at vennerne ikke kan følge med i, hvad der bliver hørt, set og læst, hvor end vi befinder os, lige som vi selv – mere eller mindre velvilligt – bliver præsenteret for alle vennernes kulturelle konsumption. 

Ejerskab er derfor heller ikke længere en betingelse for at indkassere social kapital på kulturen. Tværtimod er adgang rigeligt, og den er lige i lommen på stadig flere af os.