Månedsarkiv: december 2010

Fremtidens forbrugere værdsætter kvalitet, autenticitet og image

chanelbillede-til-gen-y1

Fremtidens forbrugere, Generation Y, er ikke blot interessante, fordi de agerer meget anderledes end generationen før dem, men i særdeleshed også fordi de udgør en stor købekraft og endda i 2017 vil overgå Baby Boomernes købekraft.

L2, en NYU Stern-tænketank dedikeret til prestigebrands har netop offentliggjort undersøgelsen Prestige Brand Ranking, som giver indblik i fremtidens velhavende forbrugeres værdier, forbrug og medievaner.
Undersøgelsen er et forsøg på at kigge i krystalkuglen efter fremtidens mere velhavende forbrugere, som den går tæt på, da man har adspurgt globale succesfulde og højtlønnede medlemmer af Generation Y (født mellem 1977-1994 og nu ca. 28,5 år gamle) med en indkomst på mere end $100.000 årligt, om deres forbrugspræferencer.

Alle elsker Apple
Gen Y elsker brands. Både piger og drenge siger, at de har tætte forhold til brands. Favoritbrandet hos begge køn er Apple, som anses for at være det mest prestigefulde brand, man kan eje lige nu.

Hvis man spørger drengene om deres top ti-liste over prestigebrands, så er syv ud af ti brands biler, hvoraf BMW ligger højest. Pigerne nævner derimod modebrands frem for biler, med Chanel på førstepladsen. Det feminine køn er dog enig i, at BMW er den mest prestigefyldte bil, og nævner Mercedes som den næstmest prestigefyldte bil, hvorimod drengene mener, at Mercedes hører til på en syvendeplads.
Spørger man drengene om deres yndlingsmodebrand, nævner de Hugo Boss, mens brandet er helt nede på en toogtyvendeplads hos kvinderne.

Undersøgelsen viser dog også, at det er bedre for brands at være genstand for had end overhovedet ikke at være kendt. Ikoniske og logodrevne brands som Burberry og Louis Vuitton vakte meget stærke følelser, både positive og negative, og figurerer således i top 20, men de er også blandt de mest hadede brands.

Prestige Brand Ranking. www.l2thinktank.com

Prestige Brand Ranking. www.l2thinktank.com

Urgammel branding gælder stadig
Hvis man søger tilbage i historiebøgerne, vil man se, at branding siden tidernes morgen handlede om to ting: kvalitet og oprindelse. Det samme gælder i dag ifølge de kvindelige Gen Y’er. Otte af ti brands på hendes top ti-liste over modebrands har deres oprindelse i Europa (Old Europe), inklusive legendariske modehuse som Chanel, Prada, Hermes og Gucci. Marc Jacobs er det eneste amerikanske brand på top fem, og det eneste førstegenerationsmodebrand på top ti.

Gen Y tænker i øvrigt ganske anderledes end den forrige generation, for de værdsætter nemlig værdier som kvalitet, autenticitet og image, mens arv (heritage) og eksklusivitet er i højsædet for den ældre generation.

Prestige Brand Ranking. www.l2thinktank.com

Prestige Brand Ranking. www.l2thinktank.com

 

Nettet vinder frem, men butikken er stadig favoritten
Spørger man kvindelige Gen Y-forbrugere, hvor de foretrækker at foretage deres køb af luksusprodukter, siger 86 %, at de foretrækker den fysiske butik. Flere end 50 % køber dog luksusprodukter på nettet, både i multibrandbutikker (53 %) og i brandbutikker (27 %).

Sociale medier er vigtigst, men et magasin er stadig godt
Hvis Baby Boomerne var TV-generationen, er Gen Y bloggergenerationen. De vælger at læse onlineblogs frem for aviser, og de er afhængige af Facebook! 81 % siger, at de dagligt bruger Facebook. Overraskende nok siger de unge succesfulde mennesker dog, at det printede magasin stadig er deres nummer et informationskilde. Grunden er dog nok, at magasinerne ikke endnu har fundet den optimale metode til at overføre det traditionelle printmedie til digitale medier som iPad, e-reader eller iPhone.

Retail Blog går på juleferie og er tilbage i uge 1, 2011. Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle!

Sneakerpedia: Et Wikipedia for sneakerfans

Sneaker-kæden Footlocker har lanceret et såkaldt Sneakerpedia, som, man håber, vil blive det største onlinebaserede sneaker-arkiv i verden.

Arkivet fungerer som et community drevet “by sneakerheads, for sneakerheads” og “powerede by Footlocker”. Sneaker-entusiaster opfordres til at fotografere deres forskellige par sneakers, uploade deres fotos og give dem tags, så det er nemt at søge ud fra forskellige kriterier (fx sportsgren, brand, materiale, farve, syninger eller bare associationer). Desuden er der mulighed for at skrive, hvad der gør ens par sko - eller samling af sko - specielle.

Footlockers Sneakerpedia er endnu et eksempel på en modekæde, der har forstået, at gives forbrugerne mulighed for at se og udtrykke sig selv og sin stil i en cool sammenhæng, dedikeres de på et dybere niveau, end hvis de blot lever et stille liv med produktet, efter de har båret det med sig i en pose fra butikken.

Sidste år lancerede Burberry med stor succes (både indtjenings- og imagemæssigt) community-sitet Art of the Trench, hvor ejere af en Burberry-trenchcoat har mulighed for at uploade et billede af sig selv i den klassiske frakke og dermed blive en eksplicit del af det verdensomspændende community, der på siden springer ud omkring Burberry-brandet.

Siden blev udråbt til et best practice-eksempel på, at vi har nået anden halvleg af Web 2.0 forstået på den måde, at det ikke længere bare handler om at bruge sociale medier, men at bruge dem på en måde, så de udtrykker brandets identitet og kerneprodukter.

Modsat Burberry og Art of the Trench, der har strenge krav om, at de frakke-billeder, der publiceres på sitet repræsenterer ægte Burberry-trenchcoats, er der ingen krav i Sneakerpedia om, at skoene, der uploades, skal være købt hos Footlocker. Siden er simpelthen blot en hyldest til kædens kerneprodukt, udtryk og stil og dermed en måde at gøre sneakerbrugerne endnu mere dedikerede til produkttypen ved at vise dem de utallige udtryk, en sneaker kan have (hvilket er en god grund til at blive ved med at anskaffe sig flere par). På den måde har man givet brugerne endnu friere tøjler og træder selv i baggrunden som brand. “Sneakerpedia” kan da heller ikke nås fra Footlockers officielle website, men lever sit eget liv på et selvstændigt site.

Fem trends i forbrugeradfærden lige nu

American Express har for nyligt lavet en undersøgelse, der ser på trends i forbrugernes måde at bruge penge på. Undersøgelsen munder ud i fem trends, der peger på internettets og mobilteknologiens stigende betydning for detailhandel, for forbrugerne betjener sig af de to ting regelmæssigt, når de skal afgøre, hvor der skal handles, og hvad der skal købes.

Forbrugerne fokuserer på at få værdi for pengene, når de køber noget. Tilbudsjægere bruger digitale redskaber som amerikanske Groupon og det sted-baserede sociale netværk Foursquare til at opnå rabat på produkter, de ellers ville have betalt fuld pris for. Forbrugerne er også i stigende grad optaget af etikken og dagsordenen hos de virksomheder, de køber noget af.

- Alt i alt ser vi en mere bevidst forbruger. Man stopper virkelig op, inden man foretager sin købsbeslutning og fokuserer ikke bare på kvalitet, men også på virkningen af den pågældende købsbeslutning, siger Mary Hines, vice president of marketing hos American Express.

De fem trends

groupon

Trend 1: Øget involvering i fællesskaber og gruppeindkøb
I takt med, at mere detailhandel skifter over til onlinemarkedet, læner forbrugerne sig mere og mere op ad grupper af medforbrugere, når de skal købe noget. Kup-hjemmesiden Groupon, som formidler rabatter og tilbud, der er afhængige af mængdeindkøb fra grupper, tilfører et socialt aspekt til det at købe noget online. Groupon er simpelthen en sted, som formidler mængderabatter til folk lokalt, og det er en kæmpesucces.

American Express forudsiger:
Online-kuponkulturen vil flytte sig fra computer til mobiltelefon, og det integrerer rabatjagten med rabatter, der tilbydes live, mens du følger med på mobilen, og som afhænger af, at du befinder dig det rigtige sted.

foursquare

Trend 2: Sted-baseret shopping
Facebook Places, Google Latitude og Foursquare er et par af eksemplerne på sted-baserede mobilapplikationer/sociale medier. De stedbaserede sociale medier bruger gps-teknologi til at registrere, hvor brugeren befinder sig på et givent tidspunkt, og brugeren checker så ind og ud af steder via mobilen. På den måde forbindes brugerens færden til venner, butikker og rabatter tæt på. Mange butikker giver tilbagevendende loyale kunder belønninger, mens andre belønner alene det, at kunden kommer ind i butikken og checker ind på sin mobiltelefon.

American Express forudsiger: Det mobile internet bliver en nøgleportal for shopping, og det kommer til at fungere som en personlig digital hjælper, der revolutionerer vores måde at shoppe på.

Trend 3: At købe lokalt
Selvom trenden med at købe lokalt ikke er ny, ser den ud til at have fået ny luft under vingerne, særligt inden for onlinehandel. I tråd med, at den stedbaserede shopping boomer, er kunderne også blevet mere bevidste om steder og beliggenheder. Sammenhængen mellem e-handel og lokal shopping bliver stærkere og stærkere i takt med, at store nationale aktører skræddersyer deres udbud, så det også inkluderer lokale detaillister og lokalt sourcede produkter.

American Express forudsiger: I de kommende år vil forbrugerne opprioritere mindre lokale butikker, lokale handlende og brands.

Trend 4: Co-creation
Forbrugerne vænner sig til en mere og mere individuelt skræddersyet shoppingoplevelse online, og de vil gerne have muligheden for at blive en del af designprocessen. Ideen om co-creation har virkelig betydet en forskel for virksomheder som T-shirtproducenten Threadless og Nike, og den slags virksomheder giver forbrugerne mulighed for at spille en rolle i produktionen af den vare, man står og skal købe.

American Express forudsiger: Forbrugerne forventer at spille en større rolle i produkternes tilblivelse, og det ændrer radikalt på den traditionelle detailhandelsmodel.

Trend 5: Etiske virksomheder
Den sidste forbrugertrend har stædigt bidt sig fast hos forbrugerne, og den har altså nu vundet fornyet popularitet. Forbrugerne er i stigende grad på udkig efter ansvarlige detailvirksomheder, og de forventer etiske og bæredygtige praksisser fra de detailvirksomheder, de køber ind hos. Mange er villige til at betale mere for at støtte virksomheder, der til gengæld bakker op om velgørenhed og miljømæssige sager.

American Express forudsiger: I takt med, at forbrugere bliver mere og mere optagede af at gøre godt gennem forbrug, vil de også forvente, at brands engagerer sig med humanitære sager, og forbrugerne vil udse sig virksomheder, hvis handlinger matcher deres personlige overbevisninger.

Kvinders undertøjsindkøb er en indikator for økonomien

Lige nu skorter det ikke på undersøgelser, der forsøger at forudsige, hvor god eller dårlig dette års julehandel bliver. Prognoserne er forskellige, men en ting er sikkert: Der er store forventninger og forhåbninger ude i butikkerne til fjerde kvartal, som bekendt er den absolut vigtigste tid på året for detailhandlen.

Prognoserne bygger typisk på surveys eller komplicerede økonomiske beregningsmodeller, men ifølge den amerikanske detailhandelsanalytiker John Morris findes der også en anden – mere umiddelbar – metode til at få en indikation af, hvor købelystne forbrugerne er denne jul. Man kan nemlig tage en tur ud i butikkerne og tage notits af, hvad og hvordan forbrugerne køber.

Her er fire ting, der er værd at holde øje med:

 Hvilken type undertøj køber kvinderne til sig selv?

Hvis kvinderne køber dyrt undertøj til dem selv, indikerer det, at de også er parate til at købe andre ting til dem selv. I de sidste par år har mange kvindelige forbrugere holdt sig til basisundertøj, hvilket hænger sammen den generelle sparsomlighed og puritanisme, de opbyggede i kølvandet på krisen.

Holder teorien, er det således et godt tegn for den amerikanske økonomi, at undertøjskæden Victoria’s Secret lige nu oplever, at den eksklusive linje “Hello Bombshell” (med priser fra 49,50 dollar til 250 dollar – og endda 2 mio. dollar for en særlig juvelbesat BH-model) sælger rigtig godt.

- Og det er ikke, fordi mændene køber dem til deres koner. Det er konerne, der køber dem til dem selv, siger John Morris.

Hvad giver forbrugerne hinanden i julegave?

Under recessionen lå der mange basale fornødenheder som vinterjakker og husholdningsmaskiner under juletræerne. I USA blev sågar bleer ophøjet til en god julegaveide til fordel for de mere luksuriøse ting. Når folk skulle spare blev alt det, man i bedre tider plejede at købe til sig selv uden de store spekulationer, ophøjede til julegaver.

Hold derfor øje med om forbrugerne i år køber lidt flere luksuriøse gaver som parfume, cashmere-sweatre og smykker for at få en ide om, hvor langt deres nøjsomhed rækker, og hvor kriseforskrækkede de stadig er.

Køber folk gaver til sig selv?

Forkælelse og luksus er også noget man kan give sig selv.  Under højkonjunkturen udviklede mange forbrugere en vane med også at forære sig selv en julegave – en vane de imidlertid igen lagde på hylden under krisen.

- Når økonomien er god, er mentaliteten “køb en til mig selv, og køb en som en gave”. Det så vi ikke meget af i løbet af de sidste par år, siger John Morris.

 Hvordan betaler kunderne?

 Jo flere kreditkorttransaktioner, desto mere optimistiske er forbrugerne. Mange svor, at de aldrig mere ville købe på kredit under recessionen og brugte dermed kun af det, der stod på kontoen. Mangel på lyst til at gældsætte sig hænger sammen med lav forbrugertillid og svag optimisme for fremtiden.

Så hvis du spotter mange kunder, der svinger kreditkortet i stedet for de konventionelle betalingskort, kan det være tegn på, at forbrugerne føler sig mere sikre på deres økonomiske situation. Set i det lys forekommer det positivt, at man forleden kunne læse i Jyllandsposten, at hver fjerde dansker (5o procent flere end sidste år) vil betale nogle af julegaverne på kredit.