Månedsarkiv: maj 2009

Den gode hjemmeside handler ikke om din kæde, men om brugernes behov

Hvad er en god hjemmeside for en skandinavisk detaillist? Besøger man de skandinaviske detaillisters hjemmesider, og generaliserer lidt groft ud fra dem, er den gode hjemmeside en side, hvor man kan finde informationer om kæden og kædens produkter, og kransekagefiguren er typisk en e-shop. Kædernes hjemmeside er altså et spejl af den enkelte kæde.

Den slags sider appellerer til forbrugerne i bestemte situationer. F.eks. når man lige skal vide, hvor den nærmeste Føtex ligger, eller når man skal købe en ny græsslåmaskine. Når man ikke har behovet for konkret viden, har man heller ikke et behov for at besøge kædernes hjemmeside. På den konto tabes der mange besøgende og mange potentielle kunder.

Men drejer man spejlet, så det ikke fanger kædernes billede, men i stedet forbrugernes, og baserer sin hjemmeside på den logik, så kan man skabe hjemmesider, der ikke primært svarer på bestemte spørgsmål til bestemte situationer, men i stedet udgør en ressource for brugerne. Det betyder, at de får incitament til at besøge din hjemmeside ofte.

Det lyder alt sammen meget flot, men hvordan ser det så ud i praksis? Det skal vi her se et par eksempler på.

Barnes & Noble

bn
Den amerikanske boghandlerkæde Barnes & Noble er et mønstereksempel på en hjemmeside, der spejler brugernes behov frem for at formidle, hvem B&N er. B&N har skabt et særdeles udbygget univers omkring bøger, der lokker adskillige bogelskere til hver dag. De er ikke nødvendigvis folk på jagt efter en bestemt bog, der kommer ind på siden, det er i stor stil brugere, der kommer af kærlighed til bøger. B&Ns hjemmeside er nemlig en guldgrube for litteraturfanatikere.

Her kan man finde videointerviews med kendte forfattere som Isabel Allende, Bill Clinton og Thomas L. Friedman, og man kan downloade interviewene til sin computer eller smartphone. Der er tyve forskellige tv-kanaler at vælge mellem. Man kan hente podcast, oprette en profil på B&N’s pendant til Facebook. B&N’s sociale netværk er ikke for generalister, som f.eks. Facebook, nej med en B&N profil er det let at finde andre litteraturelskere, man deler smag med.

Der er læseklubber sat op til hver enkelt forfatter, så man kan drøfte vedkommendes forfatterskab, og til en del bøger har B&N i samarbejde med forlaget udarbejdet ca. 20 spørgsmål til bogen, som læserne så kan starte med at diskutere. Det gør det let at komme i gang med diskussion.

B&Ns side er altså først og fremmest hjemsted for folk, der elsker bøger. Og det kan godt være, de ikke kommer ind på siden som kunder, men de kan meget vel forlade den som kunder. For hos B&N bliver kærligheden til bøger for alvor vakt. Og derfor kommer man tilbage til siden tit og ofte.

B&Ns hjemmeside blev i 2007 af de amerikanske forbrugere kåret til den bedste butik i USA. I konkurrence med alle de fysiske butikker vel at mærke.

Albani

albani
Den fynske ølproducent Albani lancerede den 4. maj en ny hjemmeside. På hjemmesiden skal man lede godt efter for at finde noget om bryggeriet. I stedet er hjemmesiden en koncertkalender for hele Fyn – en type hjemmeside der ikke fandtes, før Albani lancerede den. Musikinteresserede fynboer får derfor et godt incitament til at besøge hjemmesiden tit og ofte – man skal jo lige vide, hvad der sker i lokalområdet.

Resultatet er til at tage at føle på. Siden hjemmesiden blev lanceret, er besøgstallet steget med 300 procent. Det vel at mærke uden der er lavet pr for den. Albani fokuserer altså ikke på sig selv, men på brugerne. Albani får til gengæld skrevet sig ind i musikuniverset ved at stille en koncertkalender til rådighed for musikelskere som en gratis service. Gevinsten er 300 procent flere brugere. Og så skal man jo ikke glemme, at en god koncert og en god øl hører sammen…

Waitrose

wait
Waitroses hjemmeside har en stor og meget udbygget opskriftssektion, hvor interesserede med stor fordel kan lade sig inspirere. Finder man en opskrift man kan lide, gemmer man i sit arkiv, hvor man kan oprette mapper med forskellige temaer, så det er let at finde opskrifterne igen.

Der er en særlig sektion til forældre, der skal lave mad med børnene, man kan stille spørgsmål til en diætist, kendte kokke skriver artikler til hjemmesiden, en søgemaskine, der gør det let at finde en god restaurant i lokalmiljøet, tips til gode steder at tage på picnic, grundig in formation om sæsonens råvarer, masser af videotips (f.eks. til, hvordan man bedst muligt skræller en mango) osv. osv. osv.
Det Waitrose primært får fortalt om sig selv, er, at de kærer sig om kunderne, og derfor har skabt et univers for dem.

Som man kan se i de tre eksempler, er det altså værd at tænke over, om man blot skal fylde sin hjemmeside med tør virksomhedsinformation og fakta, eller om man skal gøre den til en ressource/serviceplatform, som giver brugerne god grund til at vende tilbage ofte. Gør de det, skal de nok også huske dig, når de skal handle ind.

Den bedste service er den, du ikke regner med

hyatt1
Hyatt Hotels har indført en ny praksis, der er et finurligt twist på god service. Hotelkæden har tilført den gode service et drys autenticitet og personlighed. Man har nemlig givet kædens ansatte lov til at strege folks regninger på mad, drikke, betalingsfilm, roomservice osv., hvis de ansatte føler for det.  Hyatt kalder det selv Random acts of generosity.

Ideen bag initiativet er en anerkendelse af, at god service er det samme som menneskelighed. Det er simpelthen menneskeligt, når en af Hyatts ansatte ud af det blå forærer dig din aftensmad, uden servicen er sat i system.  Derimod er det nærmest maskinelt, når en concierge åbner hoteldøren for dig, som han gør for alle andre.

Hyatt forsøger med Random acts of generosity at gøre op med det noget ensartede og sterile image mange hotelkæder har. Det er kun medlemmer af Hyatt Gold Passport, der kan se frem til de tilfældige nedslag af godhed.

I en tid, hvor kunderne har færre penge at bruge, gælder det om at knytte dem til sig. Udsalg og slagtilbud skaber trafik i butikken, god service og gode og overraskende oplevelser skaber loyale kunder.

Burger King arrangerer rejse til 30.000 kroner igennem burgerens historie

burger-rejse
Burger King har gennem et stykke tid skabt megen hype omkring brandet vha. af nogle temmelig spektakulære reklamestunts. Blandt dem kan nævnes Whopper Virgins og Whopper Sacrifice. Nu er Burger King tilbage med en ny kampagne, der nok engang er lidt ud over det sædvanlige.

Mange tror nok, at burgeren er en ny opfindelse, men der tager de så ganske fejl. Burgeren kan nemlig spores helt tilbage til den gamle Rom – og det er her Burger Kings nye kampagne – hvis man da kan kalde den det – starter.

Burger Pilgrimage, som kampagnen hedder, er rejse gennem burgerens historie. En rejse, hvor deltagerne spiser burgere i 16 byer, i otte lande på tre kontinenter. Den fulde rejse koster den nette sum af 3,345 engelske pund eller ca. 28.500 kroner, men mindre omfattende versioner af rejsen kan købes for ned til 149 pund.

Rejseplanen for den store rejse er delt ind i to faser: Burgere fra det gamle Rom til det 18. århundrede og burgere i det 19. og 20. århundrede. Rejsen starter i Rom, hvor man kan spore de ældste opskrifter af noget, der minder om en burger, og slutter i Miami i 1954, hvor den første Burger King-restaurant åbnede.

Burgere fra det gamle Rom til 1700-tallet:
1. Rom, Italien:
2. Cairo, Ægypten
3. Valencia, Spanien
4. Welsh Borders Castles, UK
5. Oxford, UK
6. Novgorod, Rusland
7. Rom, Italien
8. Versailles, Paris

Burgere i det 19. og 20. Århundrede
9. Hamburg, Tyskland
10. Boston, USA
11. Seymour, USA
12. Akron, USA
13. Tusla, USA
14. New Haven, USA
15. St Louis, USA
16. Miami, USA

Burger King forklarer, at burgerens historie – i modsætning til, hvad mange tror – er yderst interessant og fuld af overraskelser, og det er den historie, Burger King nu vil give burgerfanatikere chancen for at opleve.

Vurderer man Burger Kings kampagner isoleret, giver de muligvis ikke megen mening.  Men summen af de lettere absurde og lettere provokerende indslag er effektiv brand building.

Selv hvis der ikke er nogle, der køber en pilgrimsrejse i burgerens fodspor, virker kampagnen. Historien om den har nemlig spredt sig som lynild til adskillige blogs og nyhedsmedier på nettet, og Burger King har fået sit navn skrevet ind burgerhistorien og i forbrugernes bevidsthed. Ganske billigt vel at mærke.

burger-hist

Lederlønninger i amerikansk detailhandel vækker forargelse

dollars
Da finanskrisen ramte, blev alle kræfter sat ind på at redde nødstedte virksomheder igennem de vanskelige tider. Kæderne trimmede organisationen, afskedigede personale og lukkede butikker, der ikke var rentable. Fra politisk hold blev der vedtaget store bankpakker, der skulle sikre en lettere adgang til likviditet for kæder i vanskeligheder.

I USA er de værste chok over krisen ved at have lagt sig – man har anerkendt og forstået, at man befinder sig i historisk vanskelig periode. Efter chokket og redningsplanerne følger spørgsmålene. Hvorfor gik det så galt, og er virksomhederne organiserede på en ansvarlig måde?
Et af de områder, der for alvor er ved at komme fokus på, er de astronomiske lønninger og bonusser, som toplederne i amerikansk detailhandel hæver.  At forbrugerne kan blive forargede over de enorme beløb CEO’s og andre høje herrer tjener, behøver man bare at spørge AIG om.

AIG stod for alvor for skud, da det kom frem, at selskabets øverste ledelse havde modtaget enorme bonusser i en periode, hvor forsikringskoncernens økonomi var så truet, at man over en seksmåneders periode modtog 173 mia. dollar i støtte fra den amerikanske regering.
Herhjemme var forargelsen også til at tage at føle på, da det kom frem, at tre topledere i Roskilde Bank havde modtaget 55 mio. kroner i bonus til deling.

Samme type forargelse er nu ved at ramme flere amerikanske detailvirksomheder. I en tid præget af fyringer, nedgang i løn, butikslukninger osv., har amerikansk presse ikke været sene til at grave topcheferne i detailhandlens lønninger frem.

eBays chef tjener 275 gange så meget som Amazons

Lønningerne har ikke stået til voldsom debat i tider, hvor virksomhederne præsterede godt. Der har været en antagelse om, at man belønnes i gode tider, og tager ansvar i dårlige. Det sidste er der bare flere topchefer, der har været mindre gode til.

Tag for eksempel John Donahoe, der blev ansat som CEO hos eBay tidligt i 2008. For hans ni måneder lange indsats i 2008, kunne han hæve 22,5 mio. dollar, og samtidig se tilbage på et år, hvor omsætningen faldt  fire kvartaler i træk for første gang i virksomhedens historie, en rød bundlinje i årets fjerde kvartal, hvor man tabte syv procent i den vigtige julesæson og en aktie, som faldt med 62 procent.  Den indsats blev altså belønnet med 22,5 mio. dollar i løn, bonusser og aktier.
Til sammenligning kom Amazon ud af 2008 med en vækst i nettoindkomsten på 36 procent, og i årets fjerde kvartal, hvor eBays salg altså faldt med syv procent, steg Amazons med 18 procent.

I 2008, hvor eBay oplevede stor tilbagegang samtidig med at John Donahoe hævede 22,5 mio. dollar, hævede Amazons CEO og stifter Jeff Bezos beskedne 81,840 dollar i løn – og der var ingen bonusser oven i. Bezos har i øvrigt ikke tildelt sig selv lønforhøjelse siden virksomheden blev stiftet i 1994.

Nu skal man ikke have ondt af Jeff Bezos. Har ejer en stor portion aktier i Amazon, og er milliardær på den bekostning. Men signalpolitikken er ikke til at tage fejl af. Hverken det signal man sender til forbrugerne eller ens ansatte.

Lee Scotts bonus 3.333 gange større end de andre ansattes
Også Walmart er kommet i amerikanske mediers søgelys. Verdens største detailkæde udbetalte for nylig to mia. dollar i bonusser til deling mellem ca. en mio. af kædens ansatte. Det vurderes at en bonus i gennemsnit ligger på lidt over 900 dollar, hvilket heller ikke er så dårligt midt i en finanskrise.

Men, men, men: bonussen på 900 dollar er kun 0,03 procent af den bonus som Lee Scott modtog for sin indsats i Walmart i 2008. Scott hævede 4,12 mio. dollar i bonusser i 2008. Lægger man Scotts løn oveni tjente han 17,5 mio. dollar i 2008. En gennemsnitsløn i Walmart var samme år estimeret til ca. 25.000 dollar (Walmart offentliggør ikke lønninger, og derfor er gennemsnitslønnen estimeret).

Altså var Lee Scotts løn i 700 gange højere end gennemsnitslønnen i Walmart. Det har fået kritikere ud af buskene. Både utilfredse Walmart-ansatte og journalister stiller for tiden spørgsmålstegn ved, om én mands indsats er 700 gange mere værd end de manges.

Journalister og almindelige mennesker, der er skeptiske over for ødselhed, belønning af de få frem for de mange, ansatte og myndighedspersoner, der stiller kritiske spørgsmål til ledelse og økonomi kan meget vel blive en af konsekvenserne af finanskrisen.
Derfor er det måske på tide at se sin egen organisation efter for at sikre sig, at der er balance lønningerne i mellem, og på den måde sikre sig, at man ikke pludselig får pressen og sine ansatte i mod sig.

Razorfashion Retail Experience: Digtiale, personlige og sociale oplevelser i butikken

razor
Der går ikke lang tid før adskillelse mellem den fysiske butik og e-butikker brydes ned. I dag foregår forbrugeres digitale relation til brands og butikker hjemme i stuen på computeren, men sådan er det ikke om få år.
Mobiltelefonerne vil til den tid være så kraftige, at de kan håndtere det indhold, kæderne laver specifikt til smartphones, og for det andet vil der i butikkerne være et stort udbud af digitale løsninger, der fungerer som et supplement til de fysiske muligheder i butikken.

Razorfish er et amerikansk mediebureau, der er specialister i detailhandel og teknologi med særligt fokus på oplevelser til forbrugere. De har udviklet deres bud på fremtidens digitale shoppingstation, der skal stå i butikkerne. Løsningen hedder Razorfashion Retail Experience, en løsning, der ifølge Razorfish, er svaret på forbrugernes stigende forventninger til relevans og sociale oplevelser knyttet til shopping.

Razorfashion Retail Experience er en stor touchscreen, der fungerer som udstillingsvindue, når den ikke betjenes af kunderne. Der kører film og billeder af nye produkter og annoncer for særlige tiltag og tilbud i butikken.
Razorfashion Retail Experience kan som sagt også betjenes af kunderne. Man kan browse i butikkens varer, der er delt op i kategorier, eller man kan i stedet vælge en bestemt stil og browse i den. Det giver overblik, inspiration og relevans – og dermed en god oplevelse.

Finder man et produkt man godt kan lide, gemmer man det på sin virtuelle ønskeseddel. Alt man skal gøre, er at trække produktet op på ønskesedlen, og så er det gemt. Næste gang man besøger butikken kan man finde sin ønskeseddel frem, så man ved, hvad man skal gå efter. Man kan også se produkter, som kunderne, der har de samme produkter på ønskeseddelen som dig, har købt,

Ønskesedlerne kan fra Razorfashion Retail Experience postes på Facebook og Twitter, så dine venner kan se, hvad du ønsker dig. Det gør det lettere for dem, næste gang de skal købe en gave til dig.

Er man i tvivl om man skal købe et bestemt produkt, så hjælper Razorfashion Retail Experience til. Man kan nemlig klikke på en vare, og læse forbrugeranmeldelser af produktet.
Når man er færdig med at udforske indholdet på Razorfashion Retail Experience, dukker der en qr-kode op på skærmen. Den tager man et billede af med sin mobiltelefon, og så overføres indholdet af ens konto fra Razorfashion Retail Experience til ens mobiltelefon.
Så kan man f.eks. et kort over butikken, og se, hvor de varer man har gemt til sin ønskeseddel, befinder sig i butikken. På den måde bliver det nemt at finde frem til det, man vil købe.

Indholdet på skærmen styres centralt, så det kræver ikke meget arbejde af den enkelte butik at håndtere systemet. Dog kan man i butikkerne lave egne kampagner, så man kan tilpasse sig lokale forhold og shoppere. Det betyder øget salg for butikkerne og øget relevans for kunderne.

Razorfashion Retail Experience er et godt eksempel på, hvad multichannel betyder. Multichannel betyder nemlig ikke, at man er tilstede på forskellige kanaler. Multichannel betyder, at der er lagt en fælles strategi for for kanalerne, og at de arbejder sammen, så kunderne ikke oplever f.eks. at købe en vare på nettet, som kæden ikke kan håndtere i butikken.

Ny hjemmeside sælger brugte Ikea-møbler – en ide butikskæder kan kopiere

i-love-ikea

Skal man købe brugte møbler, skal de da være fra Ikea. Det er logikken bag den svenske hjemmeside I LOVE IKEA, hvor forbrugerne kan finde et stort udvalg af brugte møbler fra den svenske møbelgigant.

Vil man købe brugte Ikea-møbler, kan man søge på regioner og byer, for at finde en sælger, der bor tæt på en selv. Man kan også søge i kategorier som køkken, bad, soveværelse osv.
Præsentationen af produkterne indeholder, som man kender det fra andre netbutikker, billeder, tekst, kontaktinformation og pris. Vil man have mere information om dem, er det oplagt at gå på jagt på Ikeas egen hjemmeside eller i Ikeas kataloger.

Indrykker man en annonce på I LOVE IKEA, er der god chance for at den bliver læst. I LOVE IKEA gør nemlig meget ud af at markedsføre siden. Ifølge selskabet vil  I LOVE IKEA dukke op i mere end 20.000 reklamer om måneden på nettet og i trykte medier.

I LOVE IKEA er ikke relateret til Ikea på nogen måde. Det er en platform, hvor kunder sælger brugte Ikea-møbler til andre kunder. I LOVE IKEA er en hyldest til Ikea. Man kan således læse på  I LOVE IKEA’s hjemmeside:
– iloveikea.se er en hyldest til virksomheden Ikeas fantastiske sortiment, og et svar på de seneste års udvikling mod et mere bæredygtigt samfund.

Ideen bag I LOVE IKEA god. Forbrugerne er blevet miljøbevidste de seneste år, og er blevet mere økonomisk ansvarlige på grund af krisen. Derfor kan forbrugerne slå to fluer med et smæk ved at handle brugte Ikea-møbler. Det er godt for miljøet, og det er godt for pengepungen.
Samtidig er siden sikret en god start, da man lukrerer på et brand, som forbrugerne i forvejen sætter stor pris på. Dermed er tilliden til produkterne der fra starten, og med det  følger forbrugernes interesse.

Det er gratis at indrykke annoncer på I LOVE IKEA frem til 1. august. Derfra tager I LOVE IKEA et lille beløb for at oprette en annonce. I LOVE IKEA er for tiden kun at finde på det svenske marked, men man har planer om, at udbrede konceptet til resten af Europa inden længe.

Internettet har givet forbrugerne nye redskaber til at komme i kontakt med hinanden og handle med hinanden, og tager man som kæde ikke selv initiativet, vil sider som I LOVE IKEA blomstre op. Derfor er der god ræson i at kopiere I LOVE IKEAs forretningsmodel, og ligge den under ens eget website.  Dermed gør man forbrugerne en tjeneste, man bibeholder kontrollen over ens brand, produkter og univers, og den tjeneste man yder kunderne smitter sikkert af på dem, når de næste gang skal ud og vælge et produkt i din kategori.

Louis Vuitton-butik udsmykket af verdenskendt kunstner

lv1
Den verdensberømte japanske kunster Takashi Murakami, har designet en kollektion ved navn “Multicolor Spring Pallet” til Louis Vuitton.

I anledning af den nye kollektion har han redesignet Louis Vuittons Omotesando-butik i Tokyo. Det er blevet til et beundringsværdigt drømmeland med sære pandabjørne, blomstret tapet, kulørte tasker og muntre skulpturer.

lv2

lv3
I anledning af den nye kollektion, fik man også Takashi Murakami til at designe en qr-kode til Louis Vuitton – eftersigende den første designer-kode i verden.

qr-kode

Trailer for Multicolor Spring Pallete

Dell med specialhjemmeside til kvinder og særtilbud til Twitter-followers

della
Den amerikanske computerproducent Dell klyngede sig gennem lang tid til en strategi, hvor man kun solgte computere via nettet. Men Dell forlod slutningen af 2007 den strategi og åbnede op for salg af sine computere i både Best Buy, Walmart og Tesco.
Det gjorde man ud fra anerkendelsen af, at man måtte ud i fysiske butikker for at øge kendskabsgraden til kædens produkter og derigennem løfte salget.

Dell brød dermed med et dogme i virksomhedens strategi, og siden har Dell løbende arbejdet aktivt med at udbrede kendskabsgraden samt gøre Dells produkter relevante for specifikke segmenter. Det arbejde finder primært sted på nettet, men man har f.eks. også sendt en serie af computere på gaden, der er udsmykket af kendte kunstnere.

dell

Seneste initiativ fra Dell er en nyt sub-brand ved navn Della – et sub-brand henvendt til kvinder.  På Dellas hjemmeside er der f.eks. et program, der monitorerer brugernes fitnessaktiviteter, et rejseprogram, tips til at komme godt i gang med den nye teknologi og et værktøj til at organisere opskrifter, man finder online.

Også stilistisk skiller siden sig ud. Sproget er mere blødt og feminint og henvender sig ikke til den gadget-forelskede kunde. Her er det ikke selve teknologien, som er i fokus, men den forskel og de fordele, den rummer. Sproget klinger af cafe-hygge med veninderne snarere end af en virksomhed, der skal overlevere et specifikt budskab.

Selve computerne er også blevet tilpasset det kvindelige segment. Formerne er rundede, og der er en bred palette af farver at vælge mellem.

Outlet på Twitter
Twitter er et andet satsningsområde for Dell. Her har man åbnet @DellOutlet. På @DellOutlet kan en del af Dells produkter købes med op til 30 procents rabat. Dells kommunikationschef Bob Pearson forklarer, at @DellOutlet er en tak til de mere end 11.000 personer, der følger Dell på Twitter.

Den forklaring er kun den halve sandhed. Den udeladte anden halvdel af forklaringen er, at det er attraktivt for Dell at knytte potentielle forbrugere til sig – forbrugere, der gennem Dells Twitterstrøm løbende konfronteres med budskaber fra virksomheden. Det er effektiv branding og loyalitetsopbyggende kommunikation, der er med til at gøre Dell top of mind hos mange forbrugere.

Billige priser lokker folk til @DellOutlet, og salg er en ikke ubetydelig sidegevinst. Men den store gevinst er, at forbrugernes bevidsthed om Dell øges, samt at man kommunikerer i et socialt netværk, hvor Dells budskaber let kan viderebringes – og dermed også kendskabet til Dell.

Om @DellOutlet

Krisens betydning for detailhandel og forbrugere

recession-credit-crunch

Retail Institute Scandinavia var tirsdag til seminar hos Republica i Albertslund under overskriften Recession & Retail – Se mulighederne! Seminarets mission var at pege på, hvordan krisen kan vendes til noget positivt, og at der trods alt stadig er et marked med forskellige muligheder.

Kunsten er at se de muligheder, der er, og ikke mindst sætte sig ind i, hvordan den nye virkelighed fungerer. Til det formål havde Republica inviteret så forskellige mennesker som adm. direktør for Saxo Bank Lars Seier Christensen, sociolog og fremtidsforsker Eva Steensig fra Lighthouse Cph., konsulent Bruno Christensen fra Retail Institute Scandinavia og endelig Mads Nygaard, adm. direktør for Louis Nielsen.

Har ikke nået bunden endnu
Lars Seier Christensen startede dagen mindre optimistisk med det budskab, at krisen ikke har nået bunden endnu, og at det værste stadig venter forude i form af fald i værdier og forbrug, negativ vækst og stigende arbejdsløshed.

Lars Seier Christensens bud er, at kunder fremover vil efterspørge enkle produkter, og at vi forbrugsmæssigt går fra show-off til konservatisme.
Ikke overraskende vil efterspørgslen blive mindre, konkurrencen hårdere og margins mindre. Det er derfor en god ide at satse på stordrift og jævne produkter frem for produkter med store margins.

Saxo Bank-direktøren understregede dog flere gange, at han ser kriser som noget positivt, der kan skille syge fra raske virksomheder. Krisens cyklus vil vende en dag, og markedet vender 6-9 måneder før det.
Indtil da er bankdirektørens råd at sørge for at holde omkostningerne nede og satse på rigtige varer i stedet for luksus og varm luft.

5 psykologiske stadier i en krise
jubilaeum_eva
Sociolog og fremtidsforsker Eva Steensig skitserer fem psykologiske stadier i forbrugeradfærden ved en krise. 1: Frygt, 2: Handling light, 3: Handling, 4: Prioritering, 5: Beskyttelse.

På trin 1 ser vi ingen rigtige adfærdsændringer, men vi bliver opmærksomme på prisen og shopper lidt mere discount. På trin 2 sætter vi planlagte større investeringer i venteposition, mens vi på trin 3 foretager reelle ændringer i vores (forbruger-)adfærd. Vi vinder billige erstatninger for dyrere investeringer og maler f.eks. bordpladen frem for at købe et nyt køkken.
Lige nu befinder danskerne sig forbrugsmæssigt på trin 4, hvor der opleves stigende ledighed, og vi for alvor begynder at prioritere i forbruget i forhold til alt fra rejser til abonnementer og gennemgår budgetterne nøje. Steensig er ikke sikker på, at vi når til det sidste og 5. stadie, hvor vi fokuserer på tryghed og beskyttelse og begynder at værne stærkt om det, vi har.

Fra hjerte til hjerne
Eva Steensig understregede, at vi ikke vender tilbage til tingenes tilstand før krisen, når krisen engang er forbi, men at vi befinder os et helt nyt sted. Efter mange års forbrug med fokus på følelser, hvor vi som forbrugere både har villet blæse og have mel i munden (læs: både have luksus og redde verden), er vi nu på vej mod et forbrug, der er mere præget af rationalitet og krav om dokumentation.Vi accepterer ikke længere blindt f.eks. værdier om økologi og sundhed, når de er knyttet til produkter, men forlanger viden om, hvordan produkterne virker, om og hvorfor de er gavnlige for os – og om de er pengene værd.

I forlængelse heraf vil vi se en stigning i ekspert- og forbrugertests af produkter. Vi søger troværdighed, tryghed og soliditet og vil gerne betale for premiumprodukter, men produkterne skal kunne dokumenteres, og det kan være en fordel som detaillist at formidle historier om sporbarhed videre, så forbrugerne med egne øjne kan se, hvor produktet er lavet.

Kønspolarisering
Steensig ser en ny strømning i en øget polarisering mellem det feminine og maskuline, hvor mænd søger maskulin selvudvikling, tager på mandeture, ryger cigarer og opsøger mandefora, hvor de kan dyrke maskuliniteten som modreaktion på den voldsomme kvindelige dominans i det danske samfund de senere år.

Kvinderne kaster sig til gengæld over femininiteten i et orgie af pink og krystaller, mens børnene klædes ud som hhv. riddere og prinsesser. I detailhandlen kan strømningen komme til udtryk i kønsdifferentierede produkter – Kims macho-chips og Coca Colas Coke Zero er eksempler.

Også andre strømninger gør sig gældende ifølge Eva Steensig, bl.a. et nyt fokus på teknologi som f.eks. robotter, og forbrugere, der reagerer mod krisesnakken ved at opføre sig irrationelt og ekstremt.

Retur til det gode købmandskab
Bruno Christensen advokerede for en tilbagevenden til det gode købmandskab, hvor man lader sin fornuft og fornemmelse for handel råde her og nu. Detailhandlen skal påtage sig rollen som kundernes indkøbsagent og reagere på det, folk gør i butikkerne. I de senere år, hvor varerne næsten har solgt sig selv, har dele af detailhandlen glemt at fokusere på salg, og det må man lave om på nu, så salgssituationen i butikken igen bliver prioriteret som det vigtigste.

Louis Nielsen satser ekspansivt i krisen
Mads Nygaard, adm. direktør for optikerkæden Louis Nielsen, er eksponent for en kæde, der har satset på finanskrisen ved at ekspandere. Kæden, som ejes af Specsavers, har i dag 51 butikker, men målet for 2009/2010 er 20 nye butikker og en omsætning over 500 mio. kr., hvilket svarer til en vækst på over 20 procent.

Louis Nielsen har i høj grad sat en ny dagsorden inden for optikerbranchen ved at bryde de branchedominerende spilleregler om pris mv., og derfor står kæden nu stærkt i en krisetid, hvor det stærke bånd, der hidtil har været mellem kunde og optiker, nu ofte brydes, fordi kunderne begynder at reflektere over, om de i virkeligheden bruger urimeligt mange penge på optiker-relaterede produkter og serviceydelser.

I erkendelse af, at det gode købmandskab også knytter an til personligt (med-)ejerskab af butikken, vil Louis Nielsen sætte gang i en transformation af gruppeejede butikker til en partnerskabsmodel, hvor partneren køber sig ind i butikken og derfor er topmotiveret for at få butikken til at yde sit bedste.

Recession er altså ikke bare en lang ørkenvandring, men et nyt retail-landskab med anderledes former for forbrug og nye muligheder for ekspansion – og ikke mindst en oplagt lejlighed til at skære det overflødige væk til fordel for det væsentlige.

Her et hurtigt overblik over årsagen til finanskrisen:

Fremtidens luksus handler ikke om status, men om værdier

louis-vuitton

Det verdenskendte reklamebureau Leo Burnett har en afdeling ved navn Atelier, der er dedikeret til luksusbrands. Ligesom Leo Burnett udsender fremtidsudsigter på Youtube ved årets begyndelse, udsendte Atelier også en video om fremtidens luksus, der omhandler luksusmarkedet efter krisen ramte den ellers så lukrative sektor.

For bare 12 måneder siden var det glamourøst at købe luksus. Det medførte status og det signalerede overskud.

Nu, efter krisens kradsen, spiller luksus en helt anden rolle. Forbrugerne er blevet mere nøjsomme og kalkulerende. Vi overvejer, hvad luksus giver os, og om det giver os noget overhovedet. Giver det en særlig oplevelse af forkælelse, en følelse af altruisme og er det velfortjent eskapisme eller er luksusforbrug forældet statusforbrug?

Ifølge Atelier har luksus bevæget sig fra at sælge social status til nu at sælge personlig forvandlinger, fortællinger og værdier. Status findes nu i forbrugernes bevidsthed og værdier ikke i den sidste nye Gucci taske eller Marc Jacobs kjole.

Luksus skal give langtidsholdbar mening. En Louis Vuitton-kuffert skal ikke bare være en Louis Vuitton-kuffert, den skal være et bidrag til en bedre verden, være spundet ind i fortællinger og emme af godt håndværk.

Kort sagt: Luksus handler ikke længere om, at dine medforbrugere skal se, hvad du er i stand til at forbruge dig til. De skal se, at du er et kritisk og bevidst menneske, der køber kvalitetsprodukter, der er et bidrag til en bedre verden.  Som Ghandi sagde: Be the change you want to see in the world

Atelier om fremtidens luksusmarked

Leo Burnetts ni trends for 2009